Redaktør arkiv: Kurt Henriksen

Leder: Think big og kritisk

23. oktober 2018by with 136 comments

LEDER – Luk øjnene og tænk: Hvad er Esbjerg egentlig?

Hvis man bor her, dukker der sikkert billeder op af dejlig natur, et driftigt erhvervsliv med nye fremtidsperspektiver og et relativt rigt kulturliv i forhold til placeringen langt væk fra alting.

Men hvis man ikke bor her og ikke har berøring med området, er det i bedste fald ukendskab, der dominerer billedet hos de fleste. Måske lige tilsat noget med nogle tragiske kommunale børnesager, lidt fodbold, nogle borebisser og gamle fordomme om fiskerlussinger og fiskelugt.

De velorienterede ved selvfølgelig bedre. Men den lokale selvtilfredshed er vores egen værste fjende. Nogen har f.eks. en opfattelse af et helt enestående byggeboom i ’Danmarks Dubai’ og en ’forvandling af Esbjerg til en rigtig storby’. Tjuhej, hvor det går.

Her må man anbefale at løfte skyklapperne fra de lokale medier, kigge ud over byskiltet og se lidt kritisk på tingene udefra. Vi skal ikke længere væk end f.eks. Aalborg, Aarhus og Vejle for at se byer, der virkelig rykker på udvikling og tiltrækningskraft. Samtidig florerer lokalt en række sejlivede myter og misforståelser om Esbjergs branding – og branding generelt, desværre også blandt beslutningstagere.

Branding er hverken IKEA eller Tall Ships Race – det svarer til at brande en by på en stor McDonald’s eller Cirkus Benneweis. Branding er heller ikke profilløse festivaler eller festuger med musik magen til dét på enhver blokvogn i enhver småstor provinsby.

Branding er noget stedbundet og noget unikt, som udnytter og fremhæver vores lokale kvaliteter og karakteristika. Branding er også modet til at tage en chance og investere i andet end sikker mainstream.

Det kunne også være mod til store visioner for de to ambitiøse museumsprojekter ved Esbjerg Strand-området.

Det kunne være det politiske mod til at skrive en stor check, som måske nok er dækningsløs i starten, men i længden giver masser af ægte branding.

Hjerting Posten 26. september 2018

26. september 2018by with 51 comments

Læs som e-paper

Læs bl.a. om:

  • Lystbåde gør klar til indtog på Havneøen
  • Skolebørn slipper for farlig rundkørsel i Tarp
  • Skal mobiltelefoner låses inde i skoletiden?
  • Blå døre åbner for lokale kunstoplevelser
  • Fremtiden banker på det intelligente hjem
  • Store ambitioner for nyt trailercenter ved Marbækgaard

– og meget, meget mere!

Havneøen med lagune og lystbådehavn tager form

25. september 2018by with 13 comments

Hele artiklen i PDF-format

HAVNEØ – ”Du har vel ikke et par ekstra af de hjelme der, så vi kan kigge lidt nærmere på det hele?”

Spørgsmålet får kommunal projektleder Torben Hartung til at vende sig om og med et smil på læben svare, at det nok desværre ikke kan lade sig gøre. Spørgeren er Carsten Senger, en interesseret borger, der står og iagttager arbejdet med den nye Havneø ved Esbjerg Brygge uden for det opstillede stakit.

Men i stedet for en tur ind på arbejdspladsen får han en forklaring af Torben Hartung, som netop denne dag, hvor Hjerting Posten har sat projektlederen i stævne, er i gang med at forberede ankomsten af de massive stormporte, der skal fungere som de sejlendes indgang til den nye Havneø.

Det store havnebyggeri, der tog sin begyndelse i juli sidste år og står til at koste cirka en kvart milliard, begynder for alvor at tage form.

Kanalen langs den sydlige side af Havneøen titter frem, hvilket er den sidste del af den omkransende dæmning, der mangler at blive gravet ud. Det område der kommer til at gå under navnet Havnelagunen.

Tirsdag den 18. september blev de to stormporte, der hver vejer ca. 31,5 ton, hejst ned i slusen ud til forhavnen. De har en størrelse på 95,2 kvm.

 

Projekts første fase, den såkaldte vandfase, regner Torben Hartung med er færdig ved slutningen af februar næste år. En fase der indtil nu er gået godt for den ansvarshavende entreprenør Aarsleff.

”De har holdt den tidsplan, der blev lagt ud. De har på godt jysk været hele fremme i skoene omkring planlægningen,” siger Torben Hartung.

Den største udfordring, han sammen med Aarsleff er stødt på, var opdagelsen af en masse tørv bestående af døde plantedele under slusen, hvor stormportene skulle stå. Til at starte med blev det vurderet, at tørvelaget ikke ville betyde så meget.

”Under havbunden inde i slusen ligger der en tyk betonplade, og nedenunder den plade lå der før en masse tørv. Den prop var vi nervøse for ville trække betonbundpladen ned,” siger Torben Hartung.

”Vi besluttede derfor, at vi skulle ned og fjerne den tørv, så vi gravede et kæmpe hul ned til det. For vi turde simpelthen ikke støbe den kæmpe betonplade ovenpå den prop af tørv. Det tog fire-seks uger, sådan som jeg husker det,” fortæller Torben Hartung.

Jorden fra havbunden er sur

En anden udfordring, projektet stadig bakser med, ligger ved arealet ned til vandet nord for stormporten. Et område der skal ende med at blive et lækkert, grønt stykke jord, hvor man kan nyde aftensol og solnedgang.

Her er der lagt en masse af det jord, der er gravet op nede fra havets bund.

”Problemet er bare, at det tørv har ligget så lang tid under havbunden, at det er meget surt. Det har en pH-værdi på 3,9, og den skulle vi gerne have op på omkring seks-syv stykker, før vi kan plante græs,” siger Torben Hartung.

Projektleder for det store havnebyggeri Torben Hartung er sammen med entreprenøren Aarsleff godt i gang med byggeriets første fase. En del af den fase er arbejdet med en rampe til bådtrailere.

 

For at få pH-værdien til at stige har man derfor smidt en masse kalk ud i området, der henover vinteren og foråret gerne skal gøre jorden mere basisk.

Ved stormporten bliver der desuden installeret et lyssignal, som fortæller bådene langt ude på havet, om portene er åbne eller lukkede.

”Det er for at undgå, at sejlere tager turen helt ind i bugten for så at finde ud af, at portene er for,” forklarer Torben Hartung.

Havneøen kommer til at kunne bruges af både kajakroere, fritidsdykkere og sejlere; sågar lystfiskere har fået deres eget område ved den vestlige bred, hvor der er opstillet seks runde betonklodser kun få meter fra vandet.

Her er det meningen, at lykkesøgende lystfiskere kan stille sig ned og kaste en snøre i vandet.

 

Lystbåde rykker ind til oktober

LYSTBÅDEHAVN – Esbjerg Søsport og medlemmernes både får snart et nyt hjem. I uge 42 begynder foreningen at rømme deres nuværende lystbådehavn i Esbjerg Havn og Frank Rasmussen, formand for Esbjerg Søsport, fortæller, at allerede i løbet af oktober og november flytter en stor del af medlemmerne deres både ind i den nye base ved Havneøen.

”Som det ser ud lige nu, er der tale om 60-70 både, der flytter direkte ind i den nye lystbådehavn. Resten kommer til næste år,” siger Frank Rasmussen.

De 200 pladser, som lystbådehavnen på nuværende tidspunkt har, er reserverede, men kommunen har slået fast, at der er plads til at udbygge med 100 ekstra pladser.

Projektleder Torben Hartung fortæller, at installeringen af flydebroerne, der kommer til at være lystbådehavnens skelet, går i gang i uge 43 og 44.

Selve lystbådehavnen kommer til at bestå af én stor bro med fem mindre flydebroer ud til siderne.

”Ude for enden af den store hovedbro laver vi en lille platform på ti gange 12 meter. Det bliver en platform, hvor man kan lave ophold ude, og hvor der kan sættes borde og bænke op,” siger Torben Hartung.

Priser fra 1.600 til 2.200 kr. for en sæson

Lystbådehavnen er ejet af kommunen, men i driftsaftalen fremgår det, at Esbjerg Søsport står for den daglige drift, opsyn og vedligeholdelse af flydebroerne.

Aftalen gælder til og med 2019 og skal genforhandles én gang årligt.

Priserne for bådleje kommer til at variere fra 1.600 til 2.200 kroner alt efter bådens længde. Priserne er for en sæson gældende fra april til november.

Lejen forventes at stige med tusind kroner årligt, når Det Maritime Center efter planen bliver indviet i 2021. Lystbådehavnen får desuden en nybygget trailerrampe, hvorfra sejlere kan sætte deres båd i vandet. Den er placeret ved Tage Sørensens Plads.

 

Havneøens ny lystbådehavn bliver fyldt op fra start

25. september 2018by with 20 comments

LYSTBÅDEHAVN – For Esbjerg Søsport har det ikke været et problem at overbevise medlemmerne om, at lystbådehavnen fra næste år kommer til at ligge ved den nye Havneø ud for Esbjerg Brygge. De 200 pladser, som lystbådehavnen i første omgang kommer til at bestå af, er nemlig allerede booket.

”De medlemmer, som vi i forvejen har, flytter med ud på Havneøen, og der er tale om cirka 200 både. Der er selvfølgelig kommet nogle nye indmeldelser i løbet af året, hvor de venter, til vi flytter derud, men der er ikke noget konkret antal på det endnu,” siger Frank Rasmussen, formand for Esbjerg Søsport.

Endnu ligger der ingen flydebroer ved Havneøen, men Torben Hartung, Esbjerg Kommunes projektleder, fortæller, at man starter arbejdet med lystbådehavnen i slutningen af oktober, hvor flydebroerne bliver lagt ud.

Esbjerg Kommune har meldt ud, at skulle det blive nødvendigt, så kan man hurtigt udbygge lystbådehavnen med 100 pladser ekstra, så der i alt bliver tale om 300 bådepladser. Der er i hvert fald pladsen til det, og det ville kun kræve et par ekstra flydebroer.

Esbjerg Søsport har dog på trods af interessen for den nye lystbådehavn på Havneøen endnu ikke spurgt om de 100 ekstra pladser.

”Der er blevet lagt op til, at vi kan få 100 pladser mere, og det er et spørgsmål om, at når der kommer kø nok og tilmeldinger nok, så må vi snakke med kommunen om, hvorvidt de har lyst til at udbygge. Det er deres havn, det er jo ikke vores havn længere,” siger Frank Rasmussen.

Men har I allerede nu snakket med kommunen om at få nogle ekstra pladser?

”Det er jo med i samtalerne, men vi har ikke lavet nogen direkte anmodning om at få lavet 100 ekstra pladser. Men så snart, vi føler, at der er et konkret behov, så henvender vi os til kommunen.”

Desværre for Esbjerg Søsport har kommunen ikke kunne indfri et ønske om opbevaringspladser på landjorden til bådene om vinteren. Det har allerede nu fået udefrakommende til at miste den spæde interesse for lystbådehavnen.

”Vi har haft henvendelser fra folk, der har vist interesse i en plads, men da de så hører, at der ikke er nogen opbevaringsplads, så er de ikke interesseret længere. Så det er en fejl, sådan som jeg ser det, for de folk, der for eksempel bor i lejlighed, hvor skal de stille båden henne? De kan jo ikke stille den nede på fortovet,” siger Frank Rasmussen.

Undvære et salg

Torben Hartung forklarer fravalget af opbevaringspladser med, at der ikke var økonomi til det.

”Der er simpelthen ikke plads til det. Økonomisk er projektet ret dyrt. Det betyder, at hvis man skulle bruge de kvadratmeter, man har på pladsen til opbevaring, så skulle man undvære et salg og dermed en betydelig post i budgettet,” siger Torben Hartung.

Lystbådehavnen bliver som tidligere skrevet klar, så den kan tages i brug fra næste sæson allerede. Men der kommer først rigtig knald på ude i området, når Det Maritime Center bliver bygget. Et hus hvor det er meningen, at der skal være lokaler til foreningsliv og andet. Hvad centret præcis kommer til at indeholde, er for tidligt at spå om, da det først bliver slået fast i forbindelse med en udbudsrunde, hvor interesserede arkitekter byder på opgaven.

”Der er ikke nogen bygninger eller noget som helst endnu. Det ved vi først mere om, når vi udbyder det til konkurrence,” siger Torben Hartung, der vurderer, at Det Maritime Center er klar engang i 2020 eller 2021.

Udover manglende opbevaringspladser er en anden torn i øjet for Esbjerg Søsport, at der ikke opstilles et tankanlæg på Havneøen, hvor motorbåde kan få fyldt tankene op.

En kran til master

”Det er lidt ærgerligt, for så skal man stadig slæbe sit brændstof i dunke. Men hvis det er af miljøhensyn fra kommunens side, så er det forståeligt nok samtidig med, at det jo også skal kunne løbe rundt. Det er dyrt både at sætte op og drive sådan et anlæg,” siger Frank Rasmussen.

Formanden for Esbjerg Søsport fortæller desuden, at der ikke kommer til at være en fast etableret kran til at hejse både i og op ad vandet – men der er gjort klar til, at der kan sættes en mobilkran op.

”Der bliver etableret en mastekran derude, hvor man kan få pillet masten af. Udover det bliver der så etableret et område, hvor der er fast bund, så der kan komme en mobil kranvogn hen på et stabilt underlag, der kan hive bådene op. I den forbindelse bliver der også skylleplads og den slags,” siger formanden Frank Rasmussen

Grønt lys til at fjerne farlig rundkørsel i Tarp

25. september 2018by with 11 comments

CYKELSIKKERHED – Med kommunens ønske om at flere skolebørn skal tage cyklen i skole erkender formanden for Teknik og Byggeudvalget, Søren Heide Lambertsen (S), at der er en massiv udfordring ved rundkørslen i Tarp, hvor Byvejen rammer Hovedvejen.

Derfor er der nu sat otte mio. kr. af i 2021 og 2022 til at jævne rundkørslen til fordel for en lysregulering.

”Omkring Auraskolen må vi anerkende, at der er en trafikal udfordring i forhold til rundkørslen i Tarp. Det er mildt sagt ikke ideelt at være cyklist her, og det har også været et ønske fra lokalrådet, at man bør kigge på det. Det ønske kan vi godt forstå, og vi er enige om, at det ikke er optimalt,” siger Søren Heide Lambertsen.

Men borgerne i området må altså væbne sig med tålmodighed og bede børnene om fortsat at passe på i rundkørslen nogle år endnu. Et stramt budget er grunden til, at man ikke går i gang med arbejdet med det samme.

Det muliges kunst

”Vi har et anlægsprojekt, der er enormt presset, så det var det muliges kunst. Det var vigtigt for os at få sat pegene af, for hvis vi ikke fik gjort det, så kunne det ende med at blive udskudt yderligere,” siger udvalgsformanden.

”Det handler om to ting – dels om man kan sikre de skolebørn, der skal over. Der er et bestemt tidspunkt for, hvornår de skal gå eller cykle i forhold til, hvornår trafikken kører. Og så handler det dels om, at man faktisk kan få flere biler igennem en lysregulering end en rundkørsel. Som det er i dag, kommer der mange biler fra Varde, og det gør, at der ikke kan afvikles så meget trafik fra Guldager, så der bliver kæmpe kø der. Det problem afhjælpes med en lysregulering,” siger Søren Heide Lambertsen.

Desuden udvides køresporene med mere kapacitet i det nye lyskryds.

Carsten J. Rønneby, der er medlem af skolebestyrelsen og lokalrådet i Bryndum Sogn, er glad for, at det nu ser ud til, at der bliver gjort noget ved rundkørslen i Tarp.

Usikker rundkørsel

”Jeg ville ikke have lyst til at sende min seksårige dreng over den her rundkørsel midt i myldretiden. For det er en meget usikker rundkørsel. Så det er yderst fornuftigt, hvis de vil kigge på det, for nu har de jo selv vedtaget at lægge skolerne sammen og dermed skabt trafik på tværs af vejen,” siger Carsten Rønneby.

Til gengæld er han ikke imponeret over, at arbejdet med rundkørslen først går i gang om fire år.

”Det er jo lang tid, så hvad vil de gøre med børnene imens. Politiet har selv sagt, at det ikke er en sikker vej, så vi står jo med en reel udfordring lige nu. Man har også flyttet busstoppestedet for Tarp over på den anden side af rundkørslen. Så ikke nok med, at du har børn, du har også ældre mennesker i risikozonen, når de skal over til stoppestedet,” siger Carsten Rønneby.

”Man kunne starte med at flytte busstoppestedet over på Tarup Byvej i stedet. Men jeg synes, man skal inddrage politiet og overveje, om man skal have samme løsning som andre steder, hvor bilerne skal holde. Lige nu er det cyklerne og fodgængerne, der har ubetinget vigepligt,” siger Carsten Rønneby.

Kun fantasien sætter grænser inden for murene i det intelligente hjem

25. september 2018by with 165 comments

Tænd lyset fra bilen, åbn vinduet fra sofaen, luk håndværkeren ind fra kontoret eller check køleskabets indhold fra supermarkedet – ’Internet of Things’ banker på døren til det intelligente hjem

Hele artiklen i PDF-format

TEKNOLOGI – Internet of Things. Smart Home. Det intelligente hjem.

Kært barn har som bekendt mange navne, og i den verden, vi her giver os i kast med, er der også mange ting at holde styr på.

Inden for det intelligente hjems store vide verden er det kun fantasien, der sætter grænser. Du kan få din smartphone, tablet eller computer til at tale med næsten alt.

Dit køleskab, din radiator, din støvsuger; ja sågar dine vinduer eller persienner. Du kan bede støvsugeren køre en tur eller tænde for varmen, mens du er på farten. Eller låse op for håndværkeren, mens du sidder på kontoret.

Der findes et teknologisk hav af små og store løsninger, der på mange måder kan gøre din hverdag nemmere, og som du ikke anede, at du havde brug for.

Markedet er enormt, og de store, velkendte mastodonter som Apple, Google og Amazon kæmper en brav kamp for markedsandelene og for at få dig til at vælge netop deres intelligente verden.

Og lige her støder vi ind i den første skillevej: Hvilket verden vælger man?

For ikke at ende med tyve forskellige apparater, der kræver tyve forskellige applikationer, så findes der systemer, som dine gadgets kan tale sammen igennem. De største er Apple HomeKit, Google Home og Amazon Alexa.

200 apparater til Apple

Problemet er selvfølgelig, at det er ikke alle produkter, der er i stand til at snakke med alle systemer.

Rundt regnet findes der omkring 200 snakkesaelige apparater til Apple, 5.000 til Google, mens Amazon er på talefod med hele 12.000 gadgets. Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at man per definition skal vælge Amazon fremfor Apple.

Sidstnævnte er som bekendt berømt for at være gode til de folk, der ikke lige er hundredemetermester udi teknologiens verden.

Området er i rivende udvikling. Det skal pointeres, at problemet med den dårlige kommunikation mellem de forskellige gadgets er langt mindre i dag, end den var for bare nogle år siden.

Men det er helt klart en overvejelse, man skal holde sig for øje: Hvordan får jeg tingene til at tale sammen?

Brug en fjernbetjening

Langt de fleste vælger at styre det via en applikation til f.eks. mobilen. Men der findes også løsninger, hvor man kan få lyset til at tænde ved bevægelsessensorer, få gardinerne til at rulle ned via lysfølsomme sensorer eller via en almindelig og gammeldags fjernbetjening. På den måde undgår man at skulle have en applikation på telefonen frem hver eneste gang.

Store, velrenommerede danske virksomheder prøver også at erobre den fremadstormende, fagre nye verden.

Eksempelvis har Velux lavet et samarbejde med Apple, så virksomhedens elektriske ovenlysvinduer kan åbne og lukke automatisk. Du kan oven i købet få dig en klimasensor, som holder øje med f.eks. temperatur og luftfugtighed, så ovenlysvinduet kan åbne og lukke, alt efter hvilket klima du ønsker.

Ikea er også med i kapløbet og lancerer til februar næste år elektroniske rullegardiner. De kan styres fra app’en Ikea Trådfri, hvor du også kan styre din belysning. Mulighederne er uendelige for en nemmere hverdag, men der er også slanger i det nye smarte paradis.

For der er selvfølgelig også et sikkerhedsmæssigt aspekt af det intelligente hjem. Alt, hvad der er koblet på internettet, kan i princippet hackes.

Pris og sikkerhed

Det sikkerhedsmæssige aspekt optager da også især de store producenter mere og mere, og inden for det intelligente hjem følges pris, kvalitet og sikkerhed ad. Også i den verden får man, hvad man betaler for.

Så det handler om at se sig godt for og tænke grundigt over behovet og værdien af ens privatliv.

Dyk ned i grafikken her i artiklerne på de næste sider og bliv klogere på, hvad der rører sig inden for Internet of Things

 

Pas på sikkerheden i det smarte hjem

SIKKERHED – Når man begynder at beskæftige sig med det intelligente hjem, er man nødt til at have et stort fokus på det sikkerhedsmæssige spørgsmål, hvis ikke man vil åbne sit hus for Gud og hvermand.

Her er det ikke anderledes end ved så mange andre ting her i livet: Pris, kvalitet og dermed også sikkerheden ved de forskellige gadgets følges ad.

”Folk der bare har købt en eller anden billig løsning fra den lokale butik og smækket det op uden at have konfigureret det rigtigt skal være ret bekymret. Der er stor forskel på sikkerhedsniveauet ved de billigere og lidt dyrere løsninger,” siger Christian D. Jensen, sektionsleder ved Danmarks Tekniske Universitets (DTU) Computer Science-afdeling.

Han understreger, at det heller ikke er ligegyldigt, hvordan man installerer og konfigurerer sine smarte produkter.

”Du kan jo sammenligne det med at køre bil uden først at have været igennem en køreskole. Der er mange, der skruer en hel masse op uden at vide, hvad de egentlig har gang i,” siger Christian D. Jensen.

Hackerlab ved DTU

DTU har i august dette år lanceret et såkaldt hackerlab, hvor de studerende lærer, hvordan man bryder igennem sikkerheden til smarte dørlåse, højtalere og andre apparater i det intelligente hjem – i cybersikkerhedens navn.

”Hackere tænker ofte skævt og lidt ud af boksen for at finde sikkerhedshuller. Hvis vi skal blive bedre til at forsvare os mod cyber­angreb, skal vi lære de studerende at forstå, hvordan en hacker tænker,” siger Christian D. Jensen.

For det er vigtigt med større sikkerhed på området fremover. Men hvis producenterne i stadig større grad bruger flere penge på sikkerheden, så hjælper det ikke meget, hvis produkterne står uopdaterede hen.

”Der er mange af produkterne, som er sikker nok fra producentens side, men fordi den ikke bliver installeret korrekt eller ikke bliver holdt opdateret, så er der problemer med sikkerheden,” siger Christian D. Jensen, der dog ikke vil skabe panik uden grund.

”Jeg vil ikke stå her og sige, at folk skal være bekymrede og skabe en total panik. Men hvis man bare ukritisk skruer ting op, så er der grund til at være bekymret,” siger Christian D. Jensen.

Villig til at bruge penge

”Hvis du er parat til at bruge mange penge, du er villig til at købe de gode produkter og tager dig den tid, der skal til for at sætte dig ind i de sikkerhedsteknologier, der bruges, så kan man godt lave noget, der er nogenlunde sikkert. Men i princippet er det sådan, at så længe noget er koblet til nettet, så kan det hackes,” lyder det fra DTU-lederen.

 

Elektrikeren har smidt husnøglerne væk

TEKNOLOGI – Hjemme hos Kim Boysen har de pakket nøglerne til huset langt væk. Hele familien har i stedet hver deres kode til huset, som de kan bruge til at låse hoveddøren i huset op med.

”Det er pissesmart. Det er nemt for ungerne, og hvis de på et tidspunkt glemmer deres kode, så programmerer vi bare en ny. Man skal ikke bekymre sig, om en nøgle er væk. Den er aldrig væk. Du kan programmere låsen, så svigermors kode kun virker mellem 8 og 16, hvis man nu gerne ville have det,” siger Kim Boysen, der er medejer af Hjerting Installationsforretning.

Derfor er han selvfølgelig også fagligt smittet af, at han arbejder professionelt på området og lever af det.

Men automatiske koder på hoveddøren er ikke den eneste smarte løsning, Kim Boysen har hjemme i husstanden. I alt har han næsten brugt en kvart million på forskellige løsninger, der gerne skulle gøre livet lettere i det lille hjem.

Lige fra lys der automatisk tænder, når man træder ind i rummet, til en overfaldsalarm, der får lyset til at bimle og bamle, hvis man stikker to fingre ned i den. Han har viet sit elektroniske liv til Lauritz Knudsens løsning IHC, der står for Intelligent House Control.

Har tilsluttet røgalarm

”Med det system har jeg en frihed til at programmere tingene lige efter mit behov. Jeg har lamper og lys, der bliver styret via sensorer eller en fjernbetjening. Jeg har tilsluttet min røgalarm, så hvis den på et tidspunkt skulle udløses, så låser den automatisk dørene op og tænder alt lys, så vi kan komme ud,” forklarer Kim Boysen.

For tiden går han og pønser på at investere i et spejl, hvor en del af glasoverfladen samtidig er en skærm.

Elektriker Kim Boysen har forbundet sit lys i hele huset til en fjernbetjening.

”Det fungerer på den måde, at jeg kan skrive en besked til min datter eller min kone, og alt efter hvem der kommer hjem først, hvilket systemet jo aflæse via koden, så bliver den besked vist først,” forklarer Kim Boysen om spejlet, som han vurderer vil koste samlet cirka 50.000 kr.

Skal stadig bruge kode

Men er du ikke nervøs for sikkerheden i f.eks. din automatiske lås ved hoveddøren?

”Nej, for selvom nogen skulle have held med at hacke mit hjem, så skal de stadig bruge koden for at låse døren op. Det er lavet sådan, så selve kodningen ligger ude i tastaturet, som man trykker på,” forklarer fagmanden.

”Udover dét er der to sikkerhedsmæssige aspekter: Hvis der skulle komme en strømafbrydelse, så har jeg et backupbatteri klar, så dørene virker i 72 timer. Og så har jeg beholdt låsevriderne inde på indersiden af dørene, så man kan komme ud, hvis dørene af en grund ikke skulle virke under en brand,” siger Kim Boysen.

Den entusiastiske fan af smarte løsninger i hjemmet mener, at man kun har set toppen af isbjerget inden for løsningerne til det intelligente hjem.

”Status er, at det først begynder for alvor nu. Der har været en økonomisk krise, hvor folk ikke har haft de nødvendige penge mellem fingrene til at gå ud og investere i det her. For det er en dyr hobby,” medgiver Kim Boysen.

 

Tænk dine smarte husdrømme ind fra start – inden byggeriet

TEKNOLOGI – Udover de almindelige strømkabler til lys, som er i alle huse, så har Kim Boysen 135 ekstra svagstrømskabler løbende gennem væggene i sit hus. Derfor er hans bedste råd, når det kommer til det intelligente hjem, ret enkelt.

”Du skal være klar på, at det er dyrt og tidskrævende, hvis du begiver dig ud i den her verden. Jeg har 135 ekstra kabler løbende gennem huset, som udelukkende er til selve styringen af lyset,” siger Kim Boysen, medejer af Hjerting Installationsforretning og i fritiden stor fan af diverse smarte løsninger til hjemmet.

Tænk det ind tidligt

Elektrikeren har installeret langt de fleste af sine gadgets, da han byggede huset. Derfor er hans andet råd også, at man tænker det intelligente hjem ind så tidligt som muligt.

”Det er meget bekosteligt, hvis man vil have smart belysning bygget ind i et hus, fordi man kommer ikke udenom, at der skal trækkes en masse ledninger. Så det bedste er at tænke det ind allerede før, man begynder at bygge hus,” siger Kim Boysen.

En af de fordele ved det smarte hjem, som elektrikeren helst ikke vil undvære, er belysningen ude i haven.

”Det faktum, at det udvendige lys selv kan vurdere, hvornår det er mørkt, og så tænde af sig selv, synes jeg er smart. Sammen med mine koder til hoveddøren er det de to ting, som jeg til enhver tid ville lave igen,” siger Kim Boysen. En
anden installation, han selv har lavet, er ude på badeværelset. Her er lyset tidsindstillet, så det ved, hvornår det er mørkt eller lyst udenfor. Hvis man derfor går ud på badeværelset om natten, tænder lyset i en afdæmpet styrke. Hvis man går derud om dagen, så tænder lyset sammen med ventilatoren.

Ventilator går i gang

”Der er jo ikke den store chance for, at man går ind på badeværelset midt om natten for at tage et bad. Så der behøver ventilatoren jo ikke gå i gang. Især ikke når badeværelset ligger lige ved siden af soveværelset, som det gør her hos os,” siger Kim Boysen.

Mobildiskussion skal tages lokalt – og ikke i form af centrale regler

25. september 2018by with 5 comments

Mette Lorenzen, Auraskolen, mener, at mobilpolitk bør være en rent lokal beslutning og Mark West, Bohrskolen, foreslår at tænke bredere i håndtering af digitale medier.

Hele artiklen i PDF-format

MOBILPOLITIK – Piiing. Bliing. Weehu. Mobiltelefonen og dens afbrydelser i skolen er en kilde til evig diskussion.

Nu sender formanden i kommunens Børne- og Familieudvalg, Diana Mose Olsen (SF), diskussionen ud til de enkelte skolebestyrelser.

”Det er ikke noget, vi skal komme med regler og rammer for fra politisk side,” siger hun.

På et udvalgsmøde den 10. september diskuterede udvalgsmedlemmerne emnet. Her fik de også input fra Det Fælles Elevråd, der består af formænd og næstformænd fra skolernes egne elevråd.

”Vi kan lande den et sted, hvor den hedder, at vi i dialog med skolebestyrelserne spørger ind til, om der skal fastlægges nogle rammer, hvis der er behov for det på de enkelte skoler. Det Fælles Elevråd havde et klart ønske om, at der kom nogle lidt bredere drøftelser fra skolebestyrelsen og ledelsen, så det ikke bare er op til den enkelte klasse at tage en beslutning om det.” siger Diana Mose Olsen.

Lærerne må vurdere

Hjerting Posten sender derfor straks mikrofonen videre til Mette Lorenzen, formand for Auraskolen. Hun mener først og fremmest, at det er et område, hvor politikerne skal blande sig fuldstændig udenom.

”Det her må politikerne simpelthen ikke gå ud at lovgive om. Lærerne skal selv kunne vurdere, hvornår det fungerer, og hvornår det ikke fungerer, og det synes jeg, at vores lærerteams har håndteret utrolig godt. Vi har ikke nået et punkt, hvor vi har set os nødsaget til at skulle indføre skrappe regler,” siger Mette Lorenzen. På en af Auraskolens afdelinger, nemlig den i Sønderris, gennemførte man sidste år et forsøg, hvor de ældre elever skulle klare sig igennem dagen uden mobiltelefonen.

For Mette Lorenzen er elevernes forældre et vigtigt aspekt, når snakken falder på brugen af mobiltelefoner i skolen.

”Jeg kunne godt tænke mig at få forældre mere med i dialogen. Børnene kigger på os og ser, hvad det er for et mobilforbrug, vi har. Er der perioder i løbet af dagen, hvor vi er sammen med børnene, uden at der ligger en mobil foran os. Det er vigtigt, at det ikke altid kun er skolerne, der skal sætte rammerne for, hvad der er tilladt. Forældrene skal også selv være dygtige til at huske på, at det er dem, der er rollemodellerne,” siger Mette Lorenzen.

På Bohrskolen, der består af Fourfeldt-, Vita- og Ådalskolen, mener formand Mark West, at det ikke kun handler om at lave en mobilpolitik, men at indsatsen skal tænkes mere bredt.

”I bund og grund synes jeg, at det er noget pjat kun at snakke mobiltelefoner. Det er ligeså meget deres computer, og dem er vi jo i gang med at udrulle til skolerne. Så jeg forstår ikke helt, hvad det er, man vil opnå ved at fjerne telefonerne. Hvis man bliver forstyrret af et opslag på Facebook, så bliver man lige så forstyrret af det på en computer,” siger Mark West.

”Derfor synes jeg, at man skal tænke mere generelt, hvordan man håndterer digitale og sociale medier. Det skal vi snakke om på vores næste bestyrelsesmøde, hvordan vi vil sætte det i værk, og hvordan vi vil gribe det an. Om vi skal have en mere overordnet holdning.”

Og hvad kunne den overordnede holdning være?

”Jamen, at det i lige så høj grad handler om, at vi skaber en sund tilgang til de digitale medier. Hvis du tager ’ud’ væk fra ordet uddannelse, så står der dannelse tilbage, så vi har også et ansvar for at lære eleverne, hvordan man omgås de her systemer. For spørgsmålet er større, end om de må have en telefon eller ej,” siger Mark West.

 

 

”På seks timer modtog eleven 50 snaps”

MOBILFRI – ”Jeg kunne godt tænke mig at fortælle dig en historie, Lars,” siger Jan Wittrup, pædagogisk leder for 5. – 9.-årgang ved Sønderrisskolen.

”Den første gang, hvor vi startede skoledagen med at lægge elevernes telefoner i kassen på mellemtrinnet, var der bagefter en elev fra sjette klasse, der havde fået 50 snaps fra klokken otte om morgen til to om eftermiddagen. Og det har jo vel at mærke ikke været fra hans skolekammerater, for de havde også afleveret deres telefoner. Så det var udelukkende snaps udefra,” fortæller Jan Wittrup.

Snaps er vel at mærke ikke akvavit, men den almene betegnelse for billedbeskeder sendt via den populære app ’Snapchat’.

”Det er jo helt vildt. Det fokus, de skal holde på alverdens ting og være tilstede alle mulige steder, mens timen kører. Så der tænker jeg altså, det er et valg, vi til tider skal træffe for dem, for de kan ikke holde det fokus,” siger Jan Wittrup.

Sønderrisskolen lever stadig videre på et forsøg, som de gennemførte sidste år. Her fik eleverne låst deres telefon inde, mens der var undervisning. I dag skal hver enkelt klasse på skolen aflevere telefonerne i nogle kasser, mens undervisningen står på, hvor de kan hente den med accept fra læreren.

Fagligt niveauløft

”Jeg oplever to ting ved, at eleverne er befriet for telefonen i timerne. Primært, at det skaber en ro i klasselokalet, hvor børnene ikke skal holde fokus på telefonen. Det er så helt naturligt med til at løfte det faglige niveau,” siger Jan Wittrup.

”Og så oplever vi også, at børnene bruger mere tid sammen. De er selvfølgelig vant til en anden hverdag, end den min generation havde, hvor de i dag bruger tid sammen gennem en skærm. Men der er også nogle værdier ved at kunne se hinanden i øjnene.”

”Og uden at skulle drage nogle direkte paralleller, så kom vi faktisk ud sidste år med Esbjergs højeste karaktergennemsnit. Det kan man så lægge i, hvad man vil,” siger Jan Wittrup, der ikke er så glad for at bruge vendingen ’forbyde brug af mobiltelefon’.

”Det handler om at få forklaret børnene, at det i sidste ende er for deres eget bedste, hvis telefonen bliver pakket væk. At det øger deres faglighed. Og hvis de selv kunne træffe det valg, så ville det selvfølgelig være bedre.”

Reaktionen fra eleverne har været forskellig.

”Nogle har lidt svært ved at se, det er super godt, mens andre tænker, at det er fint for mig,” lyder det fra Jan Wittrup.

”Men vi prøver hele tiden at fortælle dem, at det faktisk er en meget god idé, for det er med til at løfte deres faglighed. Det er jo næsten beviseligt. Men jeg synes især, det handler om, at vi har et ansvar som lærere.”

Store ambitioner for nyt trailcenter ved Marbækgaard

25. september 2018by with 352 comments

Sådan kommer trailcentret ved Søhøjlandet i Silkeborg til at se ud, når det om nogle år står færdigt. Hvis Marbækgaard skal have en total makeover, skal pengene komme fra fondstøtte.

Hele artiklen i PDF-format

TRAILCENTER – Stavgang. Mountainbike. Orienteringsløb og kajaksejlads. Det er blot et lille udsnit af de ting, man fremover vil kunne lave af aktiviteter ved det idyllisk beliggende Marbækgaard.

I de netop overståede budgetforhandlinger for Esbjerg Kommune er der nemlig sat næsten to millioner kroner af til projektudvikling og etablering af et såkaldt trailcenter – en helt ny form for aktivitetscenter til udendørsidræt som tidligere omtalt i Hjerting Posten.

”Jeg synes, det er en fantastisk idé. Man har mulighed for at samle så mange aktiviteter i et hus, og så har Marbækgaard en fantastisk beliggenhed næsten ligegyldigt hvilken aktivitet, man laver,” siger Søren Heide Lambertsen (S), formand for Teknik- og Byggeudvalget i Esbjerg.

Helt præcist er der afsat 1,9 mio. kr. til projektet – 400.000 kroner i 2019 og 1,5 mio. kr. i 2020.

Og udvalgsformanden kan forestille sig, at der allerede i 2019 vil være et trailcenter at spore ved Marbækgaard.

”Jeg går ud fra, at det kommer til at ske så hurtigt som muligt, så et sted
mellem 2019 og 2020 går jeg ud fra, at vi begynder at kunne se et ombygget trail-
center,” siger Søren Heide Lambertsen.

Nyt aktivitetshus

Et trailcenter er en ny form for aktivitetshus, der er skudt i gang af Dansk Idrætsforbund (DIF) og Lokale- og Anlægsfonden.

Konsulent Casper Lindemann fra DIF mødtes allerede før sommerferien med kommunen ved Marbækgaard for at se på mulighederne for et trailcenter – og indtrykket var overvejende positivt.

”Det er perfekt til et trailcenter. Du har en skov, hvor der kan laves orienteringsløb, der er mountainbikespor i nærheden, og der er vand, hvor der kan sættes havkajakker i. Så det har en perfekt beliggenhed,” siger Casper Lindemann.

Men hvad er det, der gør et trailcenter så unikt fra f.eks. en almindelig idrætsforening?

”Det unikke er først og fremmest, at man laver et sted, der skal komme alle til gode. Det er ikke bare et klubhus for den ene og den anden forening. Ved et trailcenter tager vi alle de her idrætter, der er ude i naturen, og siger, at nu skal i deles om den samme facilitet,” siger konsulenten.

”Det er unikt. Så kan man sige, at det er der også i en idrætshal, men her er det i lige så høj grad et mødested. I idrætsverdenen er man vant til, at hver forening har sin egen klub med egne lokaler. Her laver vi kun ét, og det skal alle deles om,” siger Casper Lindemann.

Konflikter afværges

”Vi tror meget på, at vi kan lære af hinanden ved at være tættere på hinanden. Og at man kan undgå konflikter ude i naturen, hvis man lærer at omgås hinanden. Man hører folk brokke sig over mountainbikere, og at de kører vildt og den slags. Men hvis man kommer tættere på dem, så kan det være, at man forstår dem bedre. Så dialog er vejen frem, tror vi.”

Fem forskellige steder i landet er DIF og Lokale- og Anlægsfonden i gang med at opbygge trailcentre – på Bornholm og i Kolding, Silkeborg, Svendborg og Skanderborg. Ingen af stederne er færdige endnu, men alle stederne er på tegnebrættet. Casper Lindemann mener, at kommunens to millioner kroner på området er en fornuftig pengesum, da der stadig skal bygges nogle faciliteter ved Marbækgaard, før det kan bryste sig af at være et trailcenter.

Nemt at ombygge

Men det lyder realistisk, når kommunen sigter efter en åbning af trailcentret i 2019. 

”Marbækgaard har jo den fordel, at mange af lokalerne allerede står der. Det skal bare tilføjes nogle enkelte elementer f.eks. nogle overdækkede arealer og den slags. Men vores projekt ved Silkeborg skal bygges helt fra bunden, så det er jo noget helt andet,” siger Casper Lindemann og opfordrer kommunen til at søge midler ved Lokale- og Anlægsfonden.

”Lokale- og Anlægsfonden er med i alle de fem projekter, vi har kørende lige nu. De projekter har vi sat i gang for at gøre opmærksom på trailcentre, og det, at Esbjerg nu er begyndt at få øjnene op for det her, gør, at vi allerede er begyndt at opnå det, vi ville,” siger Casper Lindemann fra DIF.

Støtte til sjette projekt

”Så jeg synes, at kommunen skal søge Lokale- og Anlægsfonden og se, om de kunne være interesserede i at støtte et sjette projekt. Det kunne jeg sagtens forestille mig.”

I forbindelse med de afsluttede budgetforhandlinger skriver kommunen, at trailcentret skal udvikles i samarbejde med brugerne.

Igangsættelse af trailcentret i eksisterende rammer med minimum ombygning kan finansieres af de kommunale midler og der søges om fondsstøtte til yderligere tiltag og udvikling.

Marbækgaard har ligget øde hen siden midten af sidste år, hvor Marbækgaard Catering blev begæret konkurs.

FDF og DDS deler nu samme tag

25. september 2018by with 27 comments

Edith Loklindt (t.v.) og Lasse Petersen (t.h) fra FDF snakker med Jesper Lykke fra DDS. 

Billedgalleri:

 

SAMMENLÆGNING – Den 5. september blev dagen, hvor Det Danske Spejderkorps i Hjerting blev lagt sammen med FDF i sidstnævntes hus på Plantagevej. Edith Loklindt, en af lederne fra FDF, beskriver sammenlægningen med en reference til et kendt program på DR.

”Det er lidt ligesom i ’Gift ved første blik’. Nogle har valgt det for os, og så finder vi ud af det bagefter,” siger Edith Loklindt.

Da kommunen valgte at sætte DDS’ hus til salg tidligere på året blev det med den besked om, at spejderne fra Hjerting blev tvangsflyttet ind til naboen. Og nu handler det om at få det bedste ud af beslutningen.

Et hus uden minderne

”Det er jo et hus, der minder meget om det, vi havde før, bare uden alle minderne,” siger Jesper Lykke fra DDS.

”Der er jo ikke tale om, at vi skal lægges sammen som grupper, men jeg tror alligevel, at det bliver svært her i starten at skulle dele. Vi har jo mange ting som spejderforening, og så er begge klubber vant til at kunne komme og gå, som man vil.”

Også ovre i FDF-lejren er man spændt på, hvordan det tvungne ægteskab kommer til at fungere.

”Vi tænker, at det bliver en udfordring, for vi er vant til at have det hele for os selv, og det er de også,” siger Lasse Petersen, spejderleder ved FDF.

På sammenlægningsdagen var alle bekymringer dog forsvundet som dug for solen. Børn og medlemmer fra begge lejre lavede lege og konkurrencer på det grønne område ved siden af det nye fælleshus.

Lokale kunstnere åbner de Blå Døre

25. september 2018by with 11 comments

UDSTILLING – Kunstnergruppen Blå Døre holder i weekenden 29.-30. september åbne ateliérdøre fra kl. 11-17 hos de 24 aktive medlemmer i hele Esbjerg-området.

Vi satte nogle af dem stævne og spurgte, hvorfor man bør kigge indenfor bag de Blå Døre?

”Det er jo en oplagt chance for at komme ud og se ateliererne hos de udøvende kunstnere,  og man kan få svar på sine spørgsmål og også spørge ind til f.eks. teknikker,” fortæller maler Jette Dümke.

”Og vi er sindssygt forskellige i vores måder at arbejde på, og jeg synes, det gør det spændende,” siger maler Birgit Juhl.

Tina Asmussen fra Galleri Jon i Hjerting peger også på den store mangfoldighed i arrangementet:

”Man får nye, spændende ting at se, som kunstnerne har arbejdet med i længere tid – lige fra det minimalistiske til det meget abstrakte, fra fotokunst til maleri over papmache og keramik.”

Skulptør Jan Houborg hugger det ud i granit:

”Kom til Blå Døre, for her kan man både berige sit hjem og sit sind!”

Mere info og adresser på www.kunstiesbjerg.dk.

Hent flere nyheder
Top