Marts-viol er smuk og velduftende. Foto: BioPix

Marts-viol er en meget yndet forårsbebuder. Den er en køn plante, bogstaveligt talt, med sine nyre-hjerteformede blade og mørkviolette blomster med bagudrettet spore – en sjælden gang kan blomsterne dog være hvide eller rosa – og dertil kommer, at blomsterne stærkt velduftende.

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

Marts-viol kan findes i skovbryn, hegn og grøftekanter og forvildes let fra haver. Det forreste kronblad er større og bredere end de øvrige kronblade, og sporen er faktisk dannet som en forlængelse af dette kronblad. Blomstens farve og det store, forreste kronblad er glimrende blikfang for insekterne, og det store kronblad tjener desuden som landingsbane.

Stregspor til insekter
Her på landingsbanen er sågar udlagt stregspor, der anviser insekterne den direkte vej ind til blomstens orange svælg, hvorfra de kan udveksle pollen med blomsten samt hente den søde nektar fra sporens bund.
Nektaren er sjovt nok dannet af de to forreste støvdragere, hvis nektarproducerende tråde rager ned sporen, hvor de så afleverer nektaren. Såkaldt kleistogame blomster udvikles størstedelen af sommeren. De er små, lukkede, duftløse og blomsterknoplignende og bestøver snildt sig selv uden insekters mellemkomst samt sætter spiringsdygtige frø. Den kugleformede og hårede kapsel åbner sig langsomt og stiller frøene frit til skue for myrerne.
Forinden ligger frugtstilken hen ad jorden, og derved er alt lagt til rette for myrernes bortførelse af frøene, for frøene er forsynet med et stort, hvidt olielegeme (myrelegeme) som lokkemad – en fedtemad, som myrerne slet ikke kan stå for. Myrerne griber derfor fat i frøene og tøffer lystigt afsted med retning mod myretuen, herved spredes frøene. Planten indeholder blandt andet alkaloider, salicylsyrer og cykliske polypeptider som forsvar mod bandt andet larveangreb og sygdomsvoldende mikroorganismer. Men det hjælper dog ikke mod perlemorsommerfuglens larver, heriblandt larver af kejserkåbe og rødlig perlemorsommerfugl, som lystigt mæsker sig i bladene. Også larver af viol-galmyg tager for sig af planten, de befinder sig inde i bladgaller, hvor de ligger og guffer løs.

Velduftende
Plantens efternavn ”odorata” betyder velduftende, hvilket sigter til blomstens behagelige aroma. I folkemedicin mod bl.a. brandsår, indvoldsorme, blæresten, søvnløshed, luftvejslidelser, øjenbetændelse, hovedpine, mavesmerter samt som beroligende, hjertestyrkende, brækfremkaldende, febernedsættende og antibakterielt middel. En violcreme kan derudover benyttes mod hudinflammation samt som hudblødgører og hudrens – en unægtelig velanset plante med ikke så få medicinske anvendelser. Plantens indhold af cyklotider har vist sig at have en dokumenteret cytotoksisk og antibakteriel effekt. I køkkenet er det især de kønne og velduftende blomster, der er populære. Denne duft skyldes bl.a. molekylet ionon, der også er med til at give roser deres aroma. Blomsterne af Marts-viol kan anvendes som spiselig pynt på desserter og kager og er velegnede til oste, hvide fisk og skaldyr eller kan bruges i salater, rå eller kandiserede.
Blomstersmagen er parfumeret, sødlig og svagt syrlig. En violeddike kan fremtrylles, og blomsterudtræk kan anvendes i marmelade og gele. Violsirup kan tilsættes i f.eks. scones og marshmallows, og har man honning stående, kan man også her forsøge sig med lidt tilsat violessens. Bladene kan efter sigende koges som spinat. Af blomsterne kan i øvrigt kreeres en kryddersnaps eller en krydderlikør, der skal angiveligt til dette formål benyttes en bagatel af ca. 200 blomster.

Bruges i parfumer
Desuden anvendes marts-viol i diverse parfumer. Og så er det også rar viden, at der skal 100 kg blomster til for at fremstille 3 liter viol-olie. Førhen var der tradition for, at børn solgte buketter af blomsterne.
Violer kan desuden puttes i krydderposer, som så kan smides på gulvet passende steder som duftgiver.
I antikken var violen et symbol på Athen og et symbol på kærlighedsgudinden Afrodite. Marts-viol har kælenavne, såsom duftviol, skadeleger, tormåned-viol (tormåned er et gammelt navn for marts), vårviol og Mariablomme (blomme betyder blomst) samt Maria med barnet, for piller man kronbladene af åbenbares nemlig en figur, der med god vilje kan minde om Maria med Jesusbarnet.
Og plukkede man i foråret de første tre martsvioler, man fik øje på, ja så behøvede man såmænd ikke at bekymre sig om at få hverken malaria, feber eller halsonde hele det udslagne år.

Tekst: Carsten Mathiesen