Redaktør arkiv: Finn Arne Hansen

Smagens time i Hjerting var de lokale råvarers dag

Onsdag den 6. oktober gik 35 modige børn ind til en gourmetmiddag med ukendt menu på Hjerting Badehotel

Hent artikel som PDF her

MADKULTUR – I fine kjoler og småbitte habitter kom de, de 35 modige børn, som onsdag den 6. oktober deltog i Smagens time på Hjerting Badehotel. Modige, fordi menuen var ukendt – og fordi der skulle siges farvel til mor og far, inden de gik ind til middagen.
”Hvad skal vi have at spise,“ spurgte en modig pige uden at få andet et smil og et ”det får du se” med på vejen ind i restauranten. Men det tog hun pænt.
Smagens dag var dedikeret til de lokale råvarer. Det var temaet for Smagens dag i år. De kommende gourmeter skulle lære, hvorfor lokale råvarer er godt for miljøet, hvornår de forskellige råvarer skal spises – og hvor de kommer fra. En quiz hjalp med til at fastholde det lærte.

Der serveres ’gåsevin’ ved de fire unge gæsters bord. Mere lokalt, sundt og enkelt kan det vel næppe være.

Der serveres ’gåsevin’ ved de fire unge gæsters bord. Mere lokalt, sundt og enkelt kan det vel næppe være.

Deres udstendte skyndte sig at knipse nogle billeder, inden maden kom på bordet, mens tjenerne serverede kold ’gåsevin’. Og vi fik snakket med Huxi, der delte bord med tre andre børn, Le, Sofia og Vincent.
”Det er første gang, jeg er med. Jeg glæder mig,” sagde han uden at blinke.

Huxi, Le, Sofia og Vincent havde fået et hjørnebord.

Huxi, Le, Sofia og Vincent havde fået et hjørnebord.

Menukortene røbede nu, hvad der ventede de spændte, meget unge middagsgæster rundt om ved bordene.
Først stod den på friteret øster med ’dildmayo’. For et år siden ville redaktøren nakkehår have strittet, men efter at have smagt Jesper ’Oyster King’ Voss’ grillede østers og hans østers med jordbær på Fanø, var jeg rolig for de små poder.

 Stemningen var meget forventningsfuld. Disse to piger fik god tid til at gå med at studere menukortet og diskutere det.


Stemningen var meget forventningsfuld. Disse to piger fik god tid til at gå med at studere menukortet og diskutere det.

Næste ret var fiske-taco med friteret kulmule og salsa. Mums.
Tredje ret var sliders – en slags mini-burgere – med oksekød, gulerod og majskolbe fra en lokal leverandør.
Endelig, og det var nok uhyre populært, så kom desserten: Hjemmelavet vaffel med brombærsorbet, karamel og friske brombær. Perfekt til årstiden.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Indvielse af Guldagerringen blev et pænt tilløbsstykke

Pladsen set fra oven. Foto: Eve Luftfoto

Snoreklip til ny naturlegeplads og en energisti i Guldager tiltrak 100 personer

Hent artiklen som PDF her

FRITIDSLIV – Guldager Borgerforening har siden 2010 arbejdet på at få etableret Guldagerringen, der i landsbyplanen for Guldager beskrives som det nye og aktive rum i landsbyen, der understreger visionen om den sunde landsby med fokus på motion.
”I 2015 blev multibanen, bålhytten og udendørsfitness på boldbanen i Guldager taget i brug, og i 2017 blev en række energistier indviet, hvorefter der blev sat fokus på, at få etableret en naturlegeplads og en sti langs Skelbækvej til Guldager Møllesø. Det lykkedes, blandt andet med støtte fra flere fonde og Esbjerg Kommune, at få skaffet de økonomiske midler til naturlegepladsen og energistien, der blev etableret i foråret 2021,” fortæller borgerforeningens formand Jørn Gade Pedersen.
På grund af forsamlingsforbuddet skete indvielsen desværre først mandag den 28. september 2021 klokken 17.

Positiv udvikling

Søren Heide Lambertsen klipper den røde snor. Foto: Ole Schultz.

Søren Heide Lambertsen klipper den røde snor. Foto: Ole Schultz.

Formanden for Teknik- & Byggeudvalget i Esbjerg Kommune, Søren Heide Lambertsen, påpegede i sin tale vigtigheden af, at lokale kræfter gør en indsats for, at sikre en positiv udvikling i et lokalområde. Det er Guldager et godt eksempel på, idet der efter lukningen af Guldager skole er sket en positiv udvikling med blandt andet etablering af Den internationale skole, den kommende ny dagligvarebutik og etableringen af Guldagerringen med de mange aktivitetsmuligheder.
Herefter klippede Søren Heide Lambertsen den røde snor over.
Indvielsen fortsatte med at de fremmødte hyggede sig med en pølse og lidt at drikke.
Efter en til to timer kunne Guldager Borgerforening se tilbage på et godt arrangement med stor opbakning.
-fina

Lokal forfatters erindringer udsolgt på rekordtid

At skrive sine erindringer er som at genopleve sit liv. Det har Jens-Erik Bundgaard gjort, og det har givet ham så meget glæde, at han nu opfordrer andre til at gøre det samme

Hent artiklen som PDF her

SKRIVERI: Har du lyst til at skrive dine erindringer, så gå i gang.
Sådan lyder opfordringen fra Jens-Erik Bundgaard, Hjerting. Han udgav selv sine erindringer i sommer. Bogen blev solgt fra de lokale boghandlere i Esbjerg, og til sin store overraskelse, blev den hurtigt udsolgt.
Det er dog ikke på grund af de udsolgte bøger, at han selv betragter bogen som en succes. Selve det at skrive bogen har været en god proces for forfatteren. Derfor opfordrer han andre til at komme i gang, hvis de sidder med den samme lyst til at genopleve livet.
”Man oplever på ny livet – bare bagfra. Når man endelig er kommet igennem det, har man en fantastisk indre ro,” fortæller Jens-Erik Bundgaard.

Kik på livet udefra
At skrive bogen Tidsbilleder – en dreng fra Østerbyen har været en anledning til at kikke på livet lidt udefra.
”Man finder ud af, om man har nået det man ville,” pointerer han.
Og det har han, afslører den 74-årige forfatter, som dog understreger, at der stadig er en masse, han gerne vil opleve.

 Ved Jens-Erik Bundgaards hjem er Hjerting Strandpark med to store kunstværker, som han sætter stor pris på. Her er det: ”I am your yesterday (and you are my tomorrow) af Rui Chafes.

Ved Jens-Erik Bundgaards hjem er Hjerting Strandpark med to store kunstværker, som han sætter stor pris på. Her er det: ”I am your yesterday (and you are my tomorrow) af Rui Chafes.

Hans liv – og dermed også bogen – tager udgangspunkt i Østbyen. Siden 1976 har han dog boet i Hjerting. 10 år forinden havde han købt den sidste grund i en udstykning, som ligger ud til Sanatorievej, for cirka 15.000 kroner. Det var den sidste grund, fordi den lå tættest på vandet. Der ville ingen bo dengang på grund af blæsten.
”Jeg kunne godt lide udsigten, men det var ikke trenden dengang,” fortæller han.

Jens-Erik Bundgaard holder meget af naturen og nyder ofte en løbetur i den. Her bliver han inspireret til sine skriverier.

Jens-Erik Bundgaard holder meget af naturen og nyder ofte en løbetur i den. Her bliver han inspireret til sine skriverier.

Her vil Jens-Erik Bundgaard gerne blive boende, så længe han kan. Han sætter pris på beliggenheden tæt på naturen, hvor han løber mange ture. Og faktisk var det løbeturene i området, der satte gang i erindringsbogen og struktur på bogen.
”Når jeg var ude og løbe en tur, kom der nogle overskrifter inde i mit hoved,” fortæller han.

Blyant og papir med
Derfor havde han sommetider blyant og papir med på sine løbeture, så han med det samme kunne skrive overskriften ned.
”Ideer flyver væk med det samme,” forklarer han
Da han havde samlet 25 overskrifter, konkluderede han, at det måtte være det, som hans liv indeholdt indtil nu.
Og så satte han sig ned for at skrive, selv om han ikke vidste, hvad der ville komme ud af det. Det var som om, selve det at skrive åbnede op for hans erindringer.
”Jeg vidste ikke, at jeg kunne huske noget. Da jeg gik i gang med at skrive, sagde det bare bang. Efter tre uger til en måned, var jeg igennem bogen,” fortæller han.
Og den oplevelse under han gerne andre med lyst til at skrive.
”Man kommer jo gennem livet på en god måde,” siger Jens-Erik Bundgaard, som langt fra er en uerfaren skribent.
Gennem mange år har han skrevet alt fra skoleblade og diverse foreningsblade til en kunstbog, som han udgav i slutningen af 1990erne.

Tekst og foto: Katrine Friisberg

Blå bog: Jens-Erik Bundgaard

Jens-Erik Bundgaard er født den 14. maj 1947 i Esbjerg.
Har to voksne børn, en søn, Søren, som bor i Hjerting og en datter, Louise, som bor i Aarhus, samt tre børnebørn.
Var i 54 år landmåler.
Har arbejdet frivilligt som redaktør på en række foreningsblade, blandt andet Esbjerg kommunes medarbejderblad og Målebladet, som han stadig er med til
at lave.
Forfatter til blandt andet bøgerne På tur i moderne kunst – en bog om 56 kunstnere på min vej og Tidsbilleder – af en dreng fra Østerbyen

Planter nye træer i Hjerting og Guldager

Projekt trivsel skydes i gang med træplantning den 3. november i blandt andet Guldager og Hjerting

Hent artiklen som PDF her

BYFORGRØNNELSE – Foreningen NaturSydVest og Esbjerg Kommune har indledt et samarbejde, Projekt trivsel, om udplantning af godt 3000 buske og træer i kommunen, heraf cirka 600 i Hjerting.
”Alle de buske og træer vi planter er hårdføre og hjemmehørende i Danmark og er derudover udvalgt efter, at der er pollen og nektar til blandt andet bier, biller og sommerfugle, at der er bær og redesteder til fuglene, samt at dyr, såsom harer og pindsvin, har skjulesteder. Buske og træer skaber mere liv og er rigtig gode for biodiversiteten i byerne,” udtaler biolog og formand for NaturSydVest Carsten Mathiesen, der er initiativtager til samarbejdet.
”Buske og træer har mange andre kvaliteter. De er effektive til at opsamle kuldioxid og partikler fra luften samt er naturlige lægivere og støjdæmpere. Og ikke mindst forskønner de og kan bringe glæde og velvære, og så er det tilladt at plukke lidt ribs, solbær, hindbær, kirsebær med mere fra de udplantede træer og buske som sund velsmagende snack. Buske og træer handler om trivsel for både dyr, fugle og mennesker,” tilføjer han.
Udplantningen af buskene og træerne vil starte onsdag den 3. november ved hjørnet af Grundtvigs Alle og Darumvej, tæt på Lergravsparken. Her vil de første 250 buske og træer blive ’stiklet’ i jorden, bistået af blandt andre medlemmer af NaturSydVest og elever fra 4. A på Danmarksgades skole med taler af udvalgsformand Søren Heide Lambertsen og af NaturSydVest.
Herefter kommer turen til Hjerting og Guldager i Esbjerg. I Hjerting vil der i november blive udplantet 600 buske og træer, og det vil finde sted i den grønne kile ved Hjertingstien og Duevænget. Her kommer de udplantede buske og træer til at gøre selskab med de to blomsterbånd af vilde engblomster, Esbjerg Kommune i sommers udsåede i kilen, som et led i at øge biodiversiteten i kommunen.
”Vi er i NaturSydVest meget glade for den velvilje, imødekommenhed og professionalisme vi har mødt hele vejen op i samarbejdet med Esbjerg Kommune med det fælles mål at få mere natur ind i bl.a. byerne samt øge den biologiske mangfoldighed. Det er rigtig rart at gøre noget konkret og ikke bare snakke om det”, slutter Carsten Mathiesen.
-fina

NaturSydVest

Foreningen NaturSydVest blev stiftet i 1951 under navnet Naturhistorisk Forening for Sydvestjylland. NaturSydVest afholder cirka 16 arrangementer om året fordelt på ture, foredrag og naturforvaltning og har egen hjemmeside, http://natursydvest.dk/
Følgende 14 slags buske og træer udplantes: Ribs, solbær, hindbær, blågrøn rose, rød kornel, æble-rose, tørst, fugle-kirsebær, hyld, hassel, vildæble, hvidtjørn, almindelig røn og almindelig hæg.
Buskene og træerne udplantes som busketter. Esbjerg Kommune har udpeget følgende tre steder i Esbjerg, hvor der i alt udplantes 1600 buske og træer, som fordeles på: 250 styk på hjørnet af Grundtvigs Allé og Darumvej. 750 styk ved Guldagergårdsvej. 600 styk i naturkilen ved Hjertingstien og Duevænget. De resterende udplantes i Ribe, Bramming og Egebæk-Hviding.

Har samlet sogns historie gennem 25 år

En dedikeret flok samler og arkiverer forskelligt materiale om Hostrup Sogn. Det er øverst fra venstre Jørgen Grønberg, Annelise Hansen, Erik Hansen, Børge Tobiasen, Richard Lauridsen, Robert Hansen og siddende Elna Vogt og Annelise Hansen.

To frivillige medarbejdere har sammen med Hostrup Sognearkiv haft 25-års jubilæum under corona-nedlukningen. Arkivet fejrer det i nye lokaler

Hent artiklen som PDF her

JUBILÆER – Billeder af bygninger, arbejdstegninger og regnskabsbøger med sirlige optegnelser i skråskrift af købt og solgt. Gennem 25 år har en dedikeret flok af mennesker sørget for at samle og arkivere alt det materiale, som fortæller om historien i Hostrup Sogn, og som de har kunnet kommet i nærheden af.

Robert Hansen og Elna Vogt var med til at starte Hostrup Sognearkiv i 1995.

Robert Hansen og Elna Vogt var med til at starte Hostrup Sognearkiv i 1995.

I april 2020 kunne Hostrup Sognearkiv fejre 25-års jubilæum. To af arkivets frivillige medarbejdere, Elna Vogt og Robert Hansen, kan fejre jubilæum med arkivet. De var med til at sætte gang i arkivet. Forud var der udgivet en bog om gamle gårde i Ribe Amt, og det faldt Elna Vogt for brystet, at der kun få af gårdene i Hostrup Sogn optrådte i bogen.
Det blev startskuddet til Hostrup Sognearkiv, som siden har kørt godt med støtte fra Esbjerg Kommune og en lille flok frivillige medarbejdere.
”Det skaber en vis samling i sognet i en tid, hvor mange andre foreninger bliver nedlagt på stribe,” siger Robert Hansen.

Velux Fonden donerede midler til de nye arkivskabe, hvor optegnelserne over sognets historie gemmer sig.

Velux Fonden donerede midler til de nye arkivskabe, hvor optegnelserne over sognets historie gemmer sig.

Løbende får arkivet henvendelser fra mennesker, som er interesserede i historiske oplysninger og billeder fra sognet. Henvendelserne kan komme langt væk fra. Og medarbejderne synes, det er sjovt og interessant at hjælpe. De så gerne, at flere lokale lagde vejen forbi arkivet, når det har åbent hver torsdag fra klokken 19 til 21.
Derfor er arkivet begyndt at samle oplysninger om de enkelte gader i sognet og invitere beboerne på vejen ind til en aften, hvor de bliver præsenteret for samlede værker om den vej, hvor de bor.
”Så går snakken. Det er givtigt for begge parter, for vi får også mange nye ting at vide,” fortæller Jørgen Ebbe Grønberg, som er formand for arkivet.
Det er Elna Vogt, som har stået for at samle informationerne om de enkelte gader i sognet, og det har krævet mange timers arbejde, som hun sidder med derhjemme.
”Jeg kan sidde i halve nætter, hvis jeg skal undersøge noget,” siger hun.

Der gemmer sig mange forskellige ting i arkivet. Blandt andet arbejdstegninger til huse, som skulle bygges og regninger.

Der gemmer sig mange forskellige ting i arkivet. Blandt andet arbejdstegninger til huse, som skulle bygges og regninger.

På grund af nedlukningen som følge af coronapandemien fejrer Hostrup Sognearkiv først jubilæerne her i efteråret. På trods af et kvart århundrede på bagen kan sognearkivet samtidig vise sine nye lokaler og omgivelser frem.

Hostrup Sognearkiv fejrer arkivets samt Elna Vogts og Robert Hansens 25-års jubilæum torsdag den 14. oktober klokken 14-17 og viser samtidig de nye lokaler frem.

Hostrup Sognearkiv fejrer arkivets samt Elna Vogts og Robert Hansens 25-års jubilæum torsdag den 14. oktober klokken 14-17 og viser samtidig de nye lokaler frem.

Før havde arkivet til huse på førstesalen af Hostrup Fritidscenter. Men flere af arkivets medarbejdere døjede efterhånden med at komme op ad den stejle trappe, hvorfor arkivet søgte kommunen om en stoleelevator.
I stedet tilbød kommunen dem nye lokaler i stueplan, hvor børnehaven i mellemtiden var lukket. Samtidig bekostede kommunen en istandsættelse med maling, nye lamper og nyt køkken.
Velux Fonden donerede penge til arkivskabe og nye computere, og Hostrup Jagtforening donerede penge til billedskinner, så arkivet ikke skal ødelægge væggene med søm og let kan skifte billederne på væggene ud. Nye borde og stole har Robert Hansen skaffet fra Sydvestjysk Sygehus, som skulle have nye møbler.
”Jeg tror næsten vi kan sige, at vi er det pæneste arkiv i kommunen,” siger formand Jørgen Ebbe Grønberg.

Tekst og foto: Katrine Friisberg

Den sydøstlige trækkoridor ind i Vadehavet

Knortegæs i formation.

Hent artiklen som PDF her

VADEHAVETS FUGLE – Vi har under de standardiserede træktællinger på Fanø Fuglestation gennem de seneste fire år afdækket et meget udpræget trækmønster for primært sydtrækkende svaner, gæs og ænder. Især indeholder dette fænomen et meget tankevækkende forhold. Der trækker et markant mindre antal fugle ind gennem Grådyb og rammer Hjerting, hvilket er delvist uforståeligt. Men alt – også i naturens verden har en årsag.
Årsagen skal med stor sandsynlighed findes i målområdet for fuglenes træk. De kommer fra arktiske og højarktiske yngleområder, og har Sneum Enge, Kammerslusen, Ballum Enge, Højermarsken og Magrethekogen samt sandsynligvis det øvrige tyske og hollandske vadehav som målområde. Derfor venter de med at flyve ind i Vadehavet, til de kan se deres målområde. Især er det trækket af pibeænder, spidsænder, mørkbuget knortegås, bramgås, grågås samt i mindre omfang svaner, der udviser en tydelig tendens blandt de arter, der er foretaget målinger på. På optimale dage i september til november kan der trække op til 8000 af disse arter ind i Vadehavets indre spisekamre.
Fuglene kommer ofte vinkelret ind fra Nordsøen, og det medfører, at de er mindre synlige i Blåvand og andre steder langs vestkysten, og også ned langs Skallingen. Ved Galgerev kan fra observationsposten på Høneklitten på Fanøs sydspids ses tre overordnede scenarier i det videre træk mod øst ind mod rastepladserne, der har følgende billede:
Ved svage vinde under 5 m/s fra øst går hovedtrækket ind i Galgedyb, og kan med lethed observeres fra trækobservations lokaliteten på toppen af Høneklitten på en afstand af 9-1200 meter (den øverste røde indflyvningspil)
Ved mere markante østenvinde over 6 m/s kommer fuglene også vinkelret ind på kysten, men trækker i læ af Langejord ned langs denne, og trækker ind enten over Langejords sydlige del eller direkte ind i Knudedyb i en afstand af 4500-9000 meter (den næst øverste indflyvningsmarkering)
Ved alle vestlige vinde trækker fuglene ofte videre ned fra Galgedyb på vestsiden af Langejord og trækker så sandsynligvis ind syd for Rømø i det største af de fire store priegler, der af- og tilvander Vadehavet bag laguneøerne Fanø, Mandø og Rømø. Selve indtrækket kan ikke iagttages fra trækobservationsstedet, men bygger på en antagelse, da det ligger mere end 30 kilometer fra Fanø
Vi delte gerne disse fantastiske oplevelser med vores naboer i 6710 på jeres hjemmebane, men besøg os på vores åbne facebookside, og kom endelig til Fanø og se dette fantastiske fænomen:
www.facebook.com/groups/224889424358221

Tekst og foto: Søren Brinch

Hjerting Posten 13. oktober 2021

Læs som e-paper

Læs bl.a. om:

  • Det lokale i fokus på smagens dag
  • Indvielse af Guldagerringen blev et pænt tilløbsstykke
  • International dag på Hjerting-skolerne
  • Mange lokale byrådskandidater fra 6710
  • Lokal forfatters erindringer udsolgt på rekordtid
  • Har samlet sogns historie gennem 25 år
  • Efterårssjov i Sædding Centret
  • Vadehavets fugle: Den sydøstlige trækkorridor
  • Penge til padel
  • HIF-aften med Axelsens-stjernedrys

– og meget mere!

Husk at kryds- og tværs-løsningen nemt kan afleveres ved at sende et foto til mail@hjerting.posten.dk. Der er et gavekort på 200 kroner til Meny at vinde! Postkassen ved Bytoften 2A i Hjerting er der dog stadig.

Husk også, at Fovrfeld-forfatteren Frode Jørgensens bog, Kongens vilje, folkets ofre kan bestilles i læserklubben nu. Og hans to selvbiografiske bøger er på tilbud til kun 199 kroner. Skriv blot til mail@hjertingposten.dk

Fanø Dagbog og Carsten Mathiesens bog om Marbæks natur (se avisen side 16) kan også købes hos Klub Vadehavet, begge for 349 kroner, skriv blot til mail@hjertingposten.dk

Frans Buch-selvbiografien om hans tid hos DSB sælges for 275 kroner, skriv blot til mail@hjertingposten.dk

En dronning kom til frokost

Hundredvis af glade og forventningsfulde borgere ventede på Dronning Margrethe, da hun 31. august var inviteret til frokost på Hjerting Badehotel af byens råd

Hent artiklen som PDF her

ROYALT – Da Dronning Margrethe II som et led i sit sommertogt kom til Esbjerg den 31. august, havde Esbjerg Byråd inviteret hende på frokost på Hjerting Badehotel sammen med en række erhvervsfolk og andre honoratiores.

Hundredvis af glade og forventningsfulde borgere havde slået sig ned foran Hjerting Badehotel for et få et glimt af Hendes Majestæt Dronning Margrethe.

Hundredvis af glade og forventningsfulde borgere havde slået sig ned foran Hjerting Badehotel for at få et glimt af Hendes Majestæt Dronning Margrethe. Foto: Finn Arne Hansen.

Dronningen skulle ankomme lidt efter klokken 13. De øvrige deltagere var der tre kvarter før. Allerede halvanden time før var borgere fra især nærområdet begyndt at stimle sammen foran hotellet. Mange børn havde små flag i hænderne. Og langs vejen fra Esbjerg havde mange villaejere hejst Dannebrog for at fejre dagen og Majestæten.

På Hjerting Strandvej havde denne gruppe forstået at indrette sig for at se dronningen køre forbi. Fra venstre: Børge Nielsen, Henning Nielsen, Helle Jensen og Jette Nielsen.

På Hjerting Strandvej havde denne gruppe forstået at indrette sig for at se dronningen køre forbi. Fra venstre: Børge Nielsen, Henning Nielsen, Helle Jensen og Jette Nielsen. Foto: Finn Arne Hansen

Lækker frokostmenu
Og så gik det stærkt. En flok motorcykelbetjente kom susende, så dronningens bilkortege. Herefter var hun hurtigt inde på hotellet – det var jo ikke en officiel begivenhed i programmet, blot en frokost.

Blomster. afstemt efter dronningens tøj. skulle man tro. Foto: Hjerting Badehotel / Susy Grundahl.

Blomster. afstemt efter dronningens tøj. skulle man tro. Foto: Hjerting Badehotel / Susy Grundahl.

De unge tjenere, der fik den særlige ære at servere for dronningen. Foto: Hjerting Badehotel / Susy Grundahl.

De unge tjenere, der fik den særlige ære at servere for dronningen. Foto: Hjerting Badehotel / Susy Grundahl.

Og frokosten? Smørstegt pighvar med blandt andet sommerkantareller, strandurter, friskbagt surdejsbrød og fiskefúmet, dertil et glas 2016 Pouilly Fuissé Aux Charmes Chateau de Beauregard.

Travlhed i køkkenet. Foto: Hjerting Badehotel / Susy Grundahl.

Travlhed i køkkenet. Foto: Hjerting Badehotel / Susy Grundahl.

Som dessert var der ostetallerken med blandt andet Kongeåbrie, ekstramodnet fra Jernved Mejeri, Enghavegaard Ho, Enghavegaard Skalling, modnet på granhylder, hyben- og havtornkompot, ristet rugbrød og hjemmebagt knækbrød. Dertil blev der nydt en 2017 Spätburgunder Tradition Rudolf Fürst, Franken.
Mon ikke, den kommer til at hedde Dronningemenuen i folkemunde?

Dronning Margrethe siger farvel. Foto: Hjerting Badehotel / Susy Grundahl.

Dronning Margrethe siger farvel. Foto: Hjerting Badehotel / Susy Grundahl.

Tekst: Finn Arne Hansen

Nu vil Jill passe sin egen pub i Varde og gå ned på halv tid

Pub Kaktus-forpagter Jill Kristensen, 61, vil gerne ned fra 70 til 35 timer om ugen

Hent artiklen som PDF her

SKÅL – Ejendommen med Pub Kaktus i skiftede ejer, og forpagtningsaftalen udløber den 1. oktober. Så for Jill Kristensen, der i fem år har være hele Hjertings værtinde i Pub Kaktus, var det en nem beslutning at stoppe nu. Hun har nemlig også sammen med sin mand pubben Det lille Apotek i Varde, som hun nu vil nøjes med at passe. Den købte de for tre år siden.
”Så går jeg fra fuld tid på 70 timer om ugen til halv tid, 35 timer om ugen,” siger hun med et grin, da vi stikker hovedet ind efter en kølig Hof og en lille snak.
Coronaen har også skubbet til beslutningen. Den gav meget færre unge gæster, for de kunne jo ikke fortsætte deres fest i Esbjergs bymidte. Og de plejede at lægge en hel del kroner i pubben. Hverdagsgæsterne har været trofaste. Og Hjerting Badehotel har været flink til at sende kunder i hendes retning (ikke med i den trykte artikel, red.).

Ny forpagter på vej
Hun beroliger os med, at der er en ny forpagter på vej, og at de unge er på vej tilbage, så vi koncentrerer os om hende.
Jill, der er uddannet kok, kom ind i branchen på grund af en flytning til Alanya i Tyrkiet.
”Vi syntes, der manglede et samlingssted for de danske og skandinaviske turister dernede, så vi åbnede Molly’s Pub. Den eksisterer stadig, den er bare rykket ind på et hotel. Den er nok stadig populær,” fortæller hun.

Børnebørnene trak
I løbet af de seks år i Alanya blev hun mormor, og så trak børnebørnene og Pub Kaktus dem hjem. De hørte tilfældigt, at pubben var ledig. Hun tog hjem og så på den, og rejste så tilbage.
”Jeg drømte, at vi fik den og holdt reception,” fortæller hun.
Og sådan blev det, for den første i køen sprang fra.
På pubben har Jill indført forskellige aktiviteter. En af dem er at Drikke Dato.

Hvert af de 290 ølkrus i loftet er et bevis på, at ’indehaveren’ har drukket 10 store fadøl på samme dato.

Hvert af de 290 ølkrus i loftet er et bevis på, at ’indehaveren’ har drukket 10 store fadøl på samme dato.

”Her i dag fredag kommer der 10 piger, der skal prøve det. Det gælder om at drikke 10 halvliters fadøl på samme dato. Så får man et krus i loftet. Dem er der 290 af lige nu,” fortæller hun og peger.
”Rekorden blev sat af en fyr, der drak dem på en time og 24 minutter,” tilføjer hun.
Hvis den ny forpagter ikke vil videreføre dette, tager hun krusene med til Varde.
Hendes farvel til Hjerting bliver for stamkunderne.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

For Christian Breinholt går hobby og arbejde ud på ét

24. september fejrer Christian Breinholt sit VVS-firmas første 20 år og sin egen 50-års fødselsdag. Det startede i en garage

Hent artiklen som PDF her

GO’ ENERGI – Han er her, der og alle vegne. På værkstedet, på vej i bilen, hos kunder, bag grillen ved Jul i Hjerting, som vært ved Hjerting Erhvervsforenings brunch ved byfesten med meget mere. Fredag den 24. september klokken 12-16 tager energibundtet og VVS-mesteren Christian Breinholt imidlertid sig en sjælden ’slapper’ og tager imod gæster for at fejre sit firmas 20-års fødselsdag og sin egen 50-års fødselsdag på firmaets adresse på Gammel Guldagervej 38A i Hjertings midte.
Fødselsdagen var den 9. september og blev fejret i familiens skød, blandt andet, men nu gælder det kunder, venner og forretningsforbindelser.
Det er en meget dedikeret VVS-installatør, vi har med at gøre i denne artikel:
”Jeg må jo nok indrømme, at arbejde og hobby flyder ud i ét. Jeg tænker hele tiden på rør. Hvis nogen ringer om en bestemt ejendom i Esbjerg, hvor vi har meget servicearbejde, kan jeg ofte sige til folk: Du skal op på første sal, åbne den første dør til højre og finde den ventil, der sidder på rør nummer to fra oven,” griner han, da vi tager en snak om livet som VVS-installatør, borger og familiemand ved dette skarpe hjørne i livet, hvor man regnes for ’voksen for alvor’.

Elsker VVS-faget
Som søn af en landmand kunne det måske have ligget i kortene, at han skulle drive familiens gård, Viggo og Ellen-Maries Breinholtgård, videre. Det var et traditionelt landbrug med ”heste, grise, køer og får”.
”Men jeg blev frarådet at gå i deres fodspor, så i stedet gik jeg i lære som bygnings- og landbrugssmed,” fortæller han.
Efter læretiden blev han ansat hos Svend J. Schmidt VVS og var der i 10 år. Han kom hurtigt til at elske sit fag og var aldrig bleg for udfordringer eller at tage en ekstra tørn.
”Jeg elskede udfordringerne og tilfredsstillelsen ved at hjælpe andre. Arbejde og hobby gik ud i ét,” fortæller han.
Da han så begyndte at tage en uddannelse som autoriseret VVS-installatør, kunne mester jo godt regne ud, at han nok snart ville starte for sig selv.
”Men han tog det fantastisk og bakkede mig hundrede procent op,” husker Christian Breinholt.

Startede i garagen
Den 2. oktober 2001 startede han og Bettina så helt fra bunden af hjemme i garagen på Skyttevænget med en gammel varebil. Men det gik godt.
”Mange kunder fulgte med over i det ny firma. Det var jo mig, de ville have,” fortæller han.
Det første ’rigtige’ værksted lå i Sædding, men da Schrøder VVS lukkede, gav det ham mulighed for at etablere sig i Hjerting.
”Men jeg vidste jo ikke, det ville eksplodere, sådan som det gjorde. Nu er vi otte ansatte, og de seneste to år har været rigtigt gode. 2021 går måske endda hen og bliver endnu bedre end 2020, og snart kommer der 200 nye byggegrunde,” bemærker han.
Firmaets styrker er service, vedligehold, energioptimering og renovering. Og så er der det med tilliden og det personlige kendskab.
”Herude i det her område tæller personligheden. Der står en person bag ved, det kan folk lide. Jeg bestræber mig også på at komme rundt på nye steder og for at hilse på, når mine folk er i gang med et stykke arbejde,” slutter han.

Blå bog Christian Breinholt

  • Født den 9. september 1971, opvokset på Breinholtgård, som blev drevet som et konventionelt landbrug med ”grise, heste, køer og får” af hans forældre Viggo og Ellen-Marie. Stedet er nu en stor golfklub. To søskende
  • Gift med Bettina, de har to voksne børn – en søn og en datter. Fruen arbejder på kontoret i firmaet
  • Var i lære som bygnings- og landbrugssmed hos Christian Jacobsen, Guldager Smede- og Maskinforretning
  • Var ansat hos Svend J. Schmidt VVS i Tarp i 10 år og tog en uddannelse som autoriseret VVS-installatør
  • Startede som selvstændig med Breinholt VVS den 2. oktober 2001
  • Formand for Hjerting Erhvervsforening, medlem af bestyrelsen i Esbjerg Gas- og Vandmesterforening og medlem af bestyrelsen for Tekniq Sydvestjylland
  • Fritidsinteresse: familien

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Top