Redaktør arkiv: Finn Arne Hansen

Når det blæser…

Hent lederen i sin originale form fra avisen her

…så bygger nogle læhegn, mens andre bygger vindmøller. Det er, frit oversat, et kinesisk ordsprog. Vi er ikke kinesere her i det lille mediehus, der udgiver Hjerting Posten, Fanø Posten og Bramming Posten. Og vi ville egentlig også kun befinde os i en meget mild brise, hvis man kun så på vores meget beskedne fald i omsætningen i 2023. Da vi også skar kraftigt i direktørens gage og andre udgifter, fik vi forvandlet et stort minus i 2022 til et pænt plus i 2023. Det er vi stolte over.

Næ, stormvejret kommer fra Folketingets såkaldte kulturudvalg. Et flertal i udvalget har i juni 2023 skabt en ny lov, der skulle understøtte de lokale distriktsblade som vores. Desværre gav udvalgsmedlem Anders Kronborg fra Esbjerg og det øvrige flertal Slots- og Kulturstyrelsen plus ministeren lov til at lave en vanvittig bekendtgørelse, hvor vore aviser betegnes som ”upublicistiske turistaviser” og satte en minimumsgrænse på 44 udgivelser om året per avistitel, blandt andet efter høringssvar fra Salling Group! Det lignede i den grad bestillingsarbejde fra Danske Mediers Arbejdsgiverforening.

Det har betydet, at det lillebitte Fanø Ugeblad har fået 321.000 kroner, og Ugeavisen Esbjerg har fået 350.000 kroner. Vi får intet. Vi har derfor rejst en vindmølle i Bramming og håber, det er vejen frem for os. Men vi vil fortsætte kampen for en retfærdig ordning.

God vinterferie til jer, der kan holde det!

Dynamisk trio vil udvikle pubben Kaktus i Hjerting

Afterskiing efter skirejsen, fællesspisning, koncerter, banko, vinsmagning og måske en pubquiz-aften – Tina, Jon og Pernille har masser af idéer til udvikling af Kaktus

Hent den originale artikel fra avisen her

PUBLIV – Hjerting har i mange år haft en pub eller et værtshus, om man vil. Kaktus er navnet.
Hvad det kommer af, aner undertegnede ikke, men man hygger sig heldigvis i stedet for at stikke sig, når man træder ind ad døren til den populære beværtning.
Den ny ejertrio Tina Clausen fra Bramming, Pernille Knudsen fra Hjerting og den ligeledes herboende Jon Vørts har hidkaldt avisen for at fortælle lidt om, hvad de har gået og arbejdet på, og hvad de stadig arbejder på.
For Kaktus skal være mere og andet end et værtshus, mener de – uden at tabe de værdier, der ligger i at være det. Stamkunderne skal stadig følge sig godt tilpas. Der tænkes på afterskiing med Jägermeister efter skirejsen, fællesspisning, koncerter, banko, vinsmagning, grill i baghaven og måske en af de populære pubquiz-aftener. Faktisk er der taget hul på meget af dette allerede.

Flames der spiller Big Fat Snake numre henrykkede gæsterne på Striens Gårdhavefest på Fanø i 2023. Nu skal de spille i Hjerting. Foto: Ginn Arne Hansen, Fanø Posten


Flames der spiller Big Fat Snake numre henrykkede gæsterne på Striens Gårdhavefest på Fanø i 2023. Nu skal de spille i Hjerting.

En plakat på bordet fortæller om en af de større satsninger lørdag den 17.februar klokken 15 til 17. Her kommer det lokale rockband Flames nemlig og spiller Big Fat Snake-numre til den store guldmedalje. Men inden da, den 3. februar, kommer Flemming Rothmann. Han spiller numre af Johnny Madsen og Bamse.

Kaktus giver frokost
Inden koncerten giver Kaktus frokost til de heldige, der når at booke en plads.
Andre kommende musiknavne er Winnie Jepsen fra Hjerting og Jumping Jacks. Et frivilligt eventudvalg med ansatte og stamgæster hjælper til med alt dette.
”Efter den 3. februar er det meningen, at man skal have et medlemskab for at deltage i spisningen,” fortæller Tina, der som de to andre har holdt kraftigt igen med deres egen løn for at kunne renovere Kaktus.
”Det seneste år har vi fordoblet omsætningen, og overskuddet skal bruges på nye toiletter, bedre køkkenfaciliteter og meget andet,” fortæller Jon Vørts, der har god forstand på at drive forretning. Han har et firma med 40 ansatte.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Carsten kører egnen rundt for at finde de flotteste træer

Bøgetræ ved Børnehuset Kjærgaarden på Bytoften i Hjerting. Pædagog Janni Christensen står med emblem og certifikat. Foto: Carsten Mathiesen.

Esbjerg Kommune og Danmarks Naturfredningsforening har indledt et konstruktivt samarbejde om at tage vare på træerne

Hent den originale artikel fra avisen her

NATUR – Med økonomisk støtte fra Esbjergfonden kører vores klummeskribent, forfatteren og biologen Carsten Mathiesen, på Danmarks Naturfredningsforenings vegne med kommunens velsignelse hele Esbjerg rundt for at hædre træer, også her i 6710.
Samarbejdet går ud på at finde, registrere og præmiere de gamle, ikoniske træer i kommunen. Præmieringen foregår ved overrækkelse eller påsætning af et lille, flot messingemblem på de gamle træer, med inskriptionen Værn om de gamle træer. Det handler om at skabe opmærksomhed og synlighed omkring de gamle træer samt om formidling. Mange af de gamle træer er nemlig hårdt pressede, og ofte skal der desværre ikke ret meget til, før de bliver fældet, fortæller han.

Pludselig tanke
”Projektet tog sin start på grund af et cirka 100 år gammelt, majestætisk træ i Esbjerg midtby og en pludselig tanke dukkede op: Hvad nu, hvis det blev fældet i morgen? Den tanke var næsten ikke til at holde ud, for det tager altså 100 år for et træ at blive 100 år! Det tænker jeg altid på, når jeg støder på gamle træer. De er fascinerende og bør behandles med respekt, og æstetisk er de ofte en stor nydelse, de kan bære på en spændende kultur- eller familiehistorie, kan give skygge, kan rense luften, kan give læ og kan være gunstige for den mentale helse. Desuden kan de gamle træer være identitetsskabende for nærmiljøet og kan give det sjæl. Men ikke mindst er de gamle træer vitale for biodiversiteten. Et gammelt egetræ kan for eksempel være vært for svimlende 1000 arter,”, fortæller Carsten Mathiesen, pensioneret gymnasielærer, forfatter og initiativtager til projektet om at værne om vores gamle træer.
”Men gamle træer hænger desværre ikke på træerne, så at sige. De bliver ofte fældet i forbindelse med diverse anlægsarbejder, simpelthen fordi de står i vejen. Men ikke mindst fældes mange gamle træer, fordi de smider en masse blade, som kan være trælse at samle op, eller skygger eller står for tæt, det er jo ikke altid, man tænker over, når man planter et træ, hvor stort det kan blive. Nogle mennesker fælder deres gamle træ, fordi er bange for, at det falder omkuld ved blæsevejr, eller at grenene falder ned med fare for liv og lemmer og hus. Jeg nævner ofte, når jeg er ude hos folk for at præmiere deres gamle træ, at rettidig og kvalificeret beskæring af grenene kan afhjælpe mange af problemerne i stedet for bare at fælde træet,” forklarer Carsten Mathiesen.

Mission possible

 Et flot lindetræ hos Hjejlund Frugt og Grønts gårdbutik på Kokspang Hedevej. Foto: Dorte Hansen.

”Man kan godt sige, at jeg er en lille omkringfarende énmandshær, der er på en ’mission possible’. Jeg startede faktisk allerede i foråret 2023 med at køre rundt for at finde og registrere gamle træer overalt i Esbjerg Kommune og er nu kommet op på omkring 800 steder med gamle træer. Efterfølgende har jeg nu i mange måneder været i gang med at præmiere disse gamle træer og er indtil videre nået op på omkring 300 gamle træer, og mange flere resterer. Disse præmierede træer vil så kunne kendes på det lille påsatte messingemblem som en anerkendelse, der fortæller om ejernes ansvarsfølelse og gode vilje samt sender et signal til andre om at værne om de gamle træer.”
”De præmierede gamle træer fordeler sig på institutioner såsom bl.a. børnehaver, skoler og plejehjem samt boligforeninger, grundejerforeninger og private husejere, men også skove, lunde og parker samt træer ved veje og stier. Og jeg har præmieret alle mulige slags gamle træer, heriblandt eg, bøg, ask, kastanje, kirsebær, æble, pære, poppel, ahorn, lind, valnød, pil og nåletræer,” fortsætter Carsten Mathiesen.

Veneration for træerne
”Når jeg kontakter folk for at præmiere deres gamle træer, oplever jeg igen og igen, at de er meget stolte af deres gamle træer og ofte har en stor veneration for dem. Eksempelvis kan det være et træ de selv, deres bedsteforældre eller oldeforældre har sået eller plantet, eller det kan være et træ, de selv har kravlet i som børn eller deres børn eller børnebørn har gynget i. Ofte er der således historie, følelser og minder knyttet til de gamle træer. Det er bare fantastisk dejligt og livsbekræftende, når folk fortæller mig om deres gamle træer og om dyrene og fuglene på træerne, og om hvor godt de passer på dem. Nogle af de præmierede træer er endda plantet helt tilbage i 1800-tallet og i starten af 1900-tallet, disse ”oldingtræer” er der noget helt særligt ved, der kan jeg næsten mærke nakkehårene rejse sig.”
”Nogle af de mennesker, jeg besøger for at hædre deres træ, inviterer mig indenfor, og så får vi ofte en lang og god sludder – og ofte også om noget, der ikke har noget som helst med gamle træer at gøre, og det er lige før det ender med, at vi er fætre og kusiner – og jeg får også tilsendt fotos af deres gamle træer. Det er bare enormt hyggelige og givende bonusoplevelser, som er med til at holde gejsten og engagementet oppe hos mig, når jeg sådan farer rundt og banker på mange hundrede døre for at præmiere og uddele hæder til de gamle træer og deres ejere,” fortæller han.

Tænk to gange
”Og det er så her, hvor jeg kan martres ved tanken om, hvad der sker med de gamle træer, når for eksempel nye ejere overtager huset og træerne, men jeg håber jo, at Værn om de gamle træer-emblemet på træerne vil anspore de nye ejere til at tage vare på deres ’nedarvede’ gamle træer og tænke sig om to gange, hvis de har planer om at fælde træerne.”
”Det er dejligt for en pensionist som mig at have noget at stå op til, noget der kan fylde min dag ud på en god måde, og det kan de her gamle træer med X-faktor. Jeg kommer til at futte for i hvert fald 30.000 kroner af i benzin i forbindelse med det her projekt, hvilket dog ikke er så smart for miljøet, for at komme ud til folk rundt om i kommunen, men det er et beløb, jeg gerne betaler i en god træsags tjeneste,” afslører Carsten.

Meningsfuldt
”Jeg bruger jo ufatteligt meget tid og ressourcer på det her projekt, men det opvejes mangefold af glæden ved at yde en helhjertet, aktiv indsats for bevarelse af vores gamle træer i stedet for blot at tale om det, simpelthen at udføre noget meningsfuldt og forsøge at gøre en forskel. Det ender nok med, at mit gamle hoved til foråret springer ud med blade, sådan som jeg har fået træer på hjernen,” slutter Carsten Mathiesen med et smil.

Tekst: Finn Arne Hansen
Foto: Carsten Mathiesen

Hjerting-par overrasket med champagne og rundstykker

Overraskelsen var stor for Poul Lehmann Jakobsen, da han åbnede døren. Han ventede kørelejlighed. I stedet var det formanden for Esbjerg Idrætsråd, Helle Rohde, der stod på fortrappen med en gevaldig buket blomster i favnen.

Poul Lehmann Jakobsen blev uventet hædret og hyldet for en årelang indsats

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

HÆDER – De troede, de skulle til fest – Birgit og Poul Lehmann Jakobsen, der bor på Fasanvænget i Hjerting. Dagen var den første onsdag i januar, formiddagen var i fuld gang, og i dagens anledning havde parret fundet det pæne tøj frem fra skabe og hylder. Festen ventede – og parret selv ventede på den kørelejlighed, der havde lovet at komme forbi for at hente dem
Sådan skulle det bare ikke være.
Godt nok ringede det på døren, sådan nogenlunde til aftalt tid. Poul lukkede op. Det var ikke chaufføren. Det var Helle Rohde, formanden for Esbjerg Idrætsråd, der stod derude, flankeret af en halv snes andre, først og fremmest venner fra flugtskydningsforeningen i Esbjerg, hvor Poul Lehmann Jakobsen har været aktiv siden begyndelsen i 1970 – og formand siden 1990.
Den øvrige bestyrelse har nemlig valgt at indstille deres formand til idrætsrådets lederpris 2023. Derfor stod Helle Rohde udenfor med en gevaldig buket blomster, mens de øvrige gæster medbragte alt fra rundstykker til boblende champagne.
Snart gik ’fupnummeret’ op for Birgit og Poul Lehmann Jakobsen. Den omtalte fest var et skalkeskjul, der skulle overraske det populære ægtepar – uden dog ligefrem at tage dem på sengen. I al hast blev gæsterne budt indenfor, snart snurrede kaffemaskinen lystigt og bordet blev dækket, så alle kunne blive bænket.

Da den første overraskelse havde lagt sig, fik Birgit og Poul Lehmann Jakobsen hurtigt budt gæsterne indenfor og snart snurrede kaffemaskinen lystigt i køkkenet.

Da den første overraskelse havde lagt sig, fik Birgit og Poul Lehmann Jakobsen hurtigt budt gæsterne indenfor og snart snurrede kaffemaskinen lystigt i køkkenet.

Poul Lehmann Jakobsen har haft en lang og flot karriere indenfor flugtskydning, Ikke blot har han taget del i bestyrelsesarbejdet, han har også i høj grad udmærket sig som skytte, både nationalt og internationalt. Undervejs har han deltaget i World Cups samt i europa- og verdensmesterskaber. Kronen på værket var en sejr ved EM i Frankrig i 1985. I dag er han stadig aktiv og vandt så sent som i 2020 danmarksmesterskabet.

Tekst og foto: Jens Bytoft

 

 

Planten mod lus og fuldskab

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

FLORA OG FAUNA – Vedbend eller efeu er såmænd i familie med ginseng. Den er en fornøjelse året rundt, er stedsegrøn og vokser typisk i de vintermilde, kystnære egne med lunt hav, under kolde vintre kan den derfor risikere at fryse ned. Vedbend kan snildt vokse hen ad jorden, hvor den kan tæppedække større arealer, men i dette krybestadium sætter den ikke blomster.
Ofte ser man planten klatre op ad især furede stammer af eksempelvis egetræer, hvor den kan danne rigtig flotte og næsten troldeagtige fletværker op ad træstammer. Ultimativt kan den med sin tætte og kraftige vækst totalt omslutte træstammen samt overskygge værtstræets krone for til sidst helt at tage pippet fra træet. Plantens hæfterødder bruges udelukkende til at klatre med og altså ikke til at udsuge dens værtsplante. Værtsplanten behøver slet ikke at være et træ, det er observeret, at vedbend for eksempel har overskygget og overmandet en flok fredelige brombærbuske.
Planten kan vokse op til én meter i længde om året og kan blive flere hundrede år gammel, og mægtige individer kan blive cirka én meter tykke i stammeomfang. Vedbend kan fint tåle skygge og kan derfor i værtstræets skygge klatre op ad træstammen med sine hæfterødder for ultimativt med sit tætte og kraftige vækst totalt at omslutte træstammen samt overskygge værtstræets krone for til sidst helt at tage pippet fra træet.

To slags blade
Vedbend begynder først at sætte blomsterbærende skud og frugt, når den er kommet noget op i årene, samt når skuddene udsættes for fuldt sollys, hvilket fremmer god blomstersætning og bestøvning. Vedbend kan bære to slags blade, nemlig hånddelte, som nok er de mest kendte, men også helrandede, ovale blade. Sidstnævnte holder til på plantens blomsterbærende skud. Opdager man helt mørke blomsterstilke hos vedbend, kan det skyldes enorme mængder sorte bladlus, der sidder tæt og sultne og suger sukkerholdig plantesaft med deres tynde snabler begravet inde i stilken.

Tiltrækker insekter
Blomsternes karakteristiske duft tiltrækker nektar- og pollensøgende insekter, heriblandt bier, spyfluer, svirrefluer, dagsommerfugle, såsom admiral, og gedehamse. I de små, gulgrønne, runde, dybe blomster er der nemlig rigelig nektar samt en masse pollen på støvknapperne. Vedbend blomstrer i efteråret og er derved én af årets sidste blomstrende planter, og på dette tidspunkt af året er dens overflod af pollen og især nektar meget kærkommen mad for de insekter, der stadig er på vingerne.
Bærrene er hårde og i starten grønne og modner først det følgende forår, hvor de så bliver blåsorte. Planten er potentielt giftig på grund af blandt andet ubehagelige saponiner, desuden er bærrene bitre og harpiksagtige, hvilket alt sammen er en beskyttelse mod skadeorganismerne. Men fuglene, som drosler, er ligeglade, de spiser lystigt bærrene og efterlader frøene i deres fugleklatter, hvorved planten spredes effektivt. En tur gennem fuglenes mavetarmsystemet har også den fordel, at det fremmer frøenes spiringsevne. Også larverne af sommerfuglene skovblåfugl og egespinder ernærer sig af planten.

Snoede lianer
Vedbend kan oversættes til træbånd og sigter til, at de snoende lianer lægger sig om værtstræet som et bånd, på gammeldansk hed planten withbændæ. Vedbend kaldes også efeu, som angiveligt er et navn lånt fra Tyskland, som så skulle være en omskrivning af plantens engelske navn ivy. I folkemedicin med mangesidige talenter. Satte kvinder sig for eksempel over et kar med dampende varme bær af vedbend, skulle det kunne fremskynde menstruationen. Planten blev også anvendt mod hovedpine, indvoldsorme, øjenlidelser, tandpine, epilepsi, døvhed, podagra og andre gigtsygdomme, håraffald, luftvejslidelser (bladene har slimløsnende effekt), som afføringsmiddel samt sågar mod fuldskab. Med plantens arsenal af potente kemikalier har det sikkert ikke været helt ufarlige kure, patienterne lod sig udsætte for i håb om at komme alskens plager og onder til livs.

Kan give eksem
Vedbend er ikke et hit i køkkenet. Dens friske bladsafts indhold af saponiner kan nemlig irritere hud og forårsage kraftigt eksem samt kan irritere slimhinder. Og bærrenes bitre og brændende, skarpe smag kan forårsage diarré og opkastninger hos både mennesker og dyr, såsom hunde. Til gunst for planten taler dog, at saften førhen blev anvendt som lusemiddel.
Plantens ved er hårdt og elastisk og er velegnet til blandt andet skeer, og i hjemmene kan den anvendes som luftrenser. Vedbends smukke blade og smukke frugtstand kan anvendes som borddekoration, og planten kan besmykke plankeværk, mure og husvægge. Og det i et omfang, så man kan se nogle huse være så godt som fuldstændigt pakket ind i planten. Også i haver og parker er planten i høj kurs som bl.a. taknemmeligt bunddække, og er man rigtig glad for planten, kan man lave stiklinger af skuddene. I oldtidens Grækenland var vedbend et symbol på livsglæde og lystighed og endda helliget vinguden Dionysos, og så kunne en plante vel næppe opnå ret meget større hæder i livet.

Tekst: Carsten Mathiesen
Foto: Biopix

Benjamin Koppel fortæller i Hjerting

Kendt musiker er nu også forfatter og kommer til Hjerting for at fortælle om sin tante Annas liv

Hent den originale artikel som PDF fra avisen her

KULTUR – Tirsdag den 27. februar klokken 19 kan Hjerting Højskoleforening byde på en aften med Benjamin Koppel og hans foredrag Annas sang.
Benjamin Koppel (f. 1974), saxofonist, komponist og forfatter, har udgivet en lang række plader og har lagt toner til mange af landets mest kendte numre. Herudover har han spillet med rigtig mange kendte navne i udlandet.
I maj 2022 udkom Benjamin Koppel med sin første og meget roste roman Annas sang. I dette foredrag tager han publikum med bag scenen til den anmelderroste roman. Bogen bygger i høj grad på hans tante Annas vanskelige og dramatiske liv, som hun nåede at fortælle om til Benjamin Koppel.
Det er en fortælling om pligt, social kontrol, forfølgelse og krig, men også om kunst, ukueligt livsmod og den altovervindende kærlighed.
-fina

Det sker i Esbjerg V fra 24/1 til 28/2 – udvalgte begivenheder

Hent den originale side fra avisen som PDF her

Tor. d. 25/1 kl. 10-12, ved Sædden Kirke: Gang i Gakkelakkerne, 5-6 km gåtur i adstadigt tempo på stier og veje i nærområdet, derefter kaffe og lidt sødt i kirkens sal. Pris 10 kr. Ingen tilmelding

Man. d. 29/1 kl. 9-9.45, Sædden Kirke: Babysalmesang

Man. d. 29/1 kl. 9.30-11.15, Sædden Kirke: Rytmiske legestue

Ons. d. 31./1 kl. 17.30-18.30, Sognehuset, Sønderris: Menighedsrådsmøde, Guldager og Hostrup kirker.
Mødet er offentligt

Ons. d. 31/1 kl. 14, Sognehuset i Bryndum: Fællesspisning og filmaften, True Grit med John Wayne. Ingen entré. Gratis kørsel mulig, skriv til bbr@km.dk eller ring på 21 85 45 31

Tor. d. 1/2 kl. 14-16, Hjerting Kirke: Fra aktiv dødshjælp til kunsten at dø Sogneeftermiddag med dr. teol. og lektor ved Aarhus Universitet Ulrik Nissen

Fre. d. 2/2 kl. 10.30-11.30, Hjerting Kirke: Babysalmesang. Ingen tilmelding. Kaffe/te 10 kroner

Søn. d. 4/2 kl. 13-16, Hjertinghus, Tobølparken 25: Åbent hus, Sjov med bat og bold, derefter kaffe og hygge. Arr.: Hjerting IF Bordtennis.

Man. d. 5/2 kl. 9-9.45, Sædden Kirke: Babysalmesang

Man. d. 5/2 kl. 9.30-11.15, Sædden Kirke: Rytmisk legestue

Tir. d. 6/2 kl. 19-21.00, Stjernetorvet Sønderrisskolen
Aura: Kom og hør om fremtidens boliger i Sønderris og Guldager

Ons. d. 7/2 kl. 19-21, Sognehuset i Sønderris: Sogneaften med sang og musik. Arr.: Guldager og Hostrup Kirker

Ons d. 7/2 kl. 19-21, Sædden Kirke: Højskolesangaften med organist Jane Samuelsen

Tor. d. 8/2 kl. 10-12, ved Sædden Kirke: Gang i Gakkelakkerne

Tor. d. 8/2 kl. 17.30, Sædden Kirke: Menighedsrådsmøde

Fre. d. 9/2 kl. 10.30-11.30, Hjerting Kirke: Babysalmesang.

Tor. d. 15/2 kl. 14-16, jerting Kirke: Pilgrimsvandringen. Sogneeftermiddag med Anette Foged Schultz, studenterpræst og pilgrimspræst, Horsens

Lør. d. 17/2 kl. 15-17, Pub Kaktus, Hjerting: Livemusik med Flames

Søn. d. 18/2 kl. 15-17, Sognehuset i Sønderris: Foredrag om Erik Scavenius ved forfatter Birgithe Kosovic. Arr.: Sædding-Guldager Grundtvigsk foredragsforening samt Guldager og Hostrup Kirker

Ons. d. 21/2 kl. 19-21.30, Hjerting Kirke: Læsekreds om Tove Ditlevsen v. Arne Mårup. Deltagelse gratis, 30 kr. for kaffe/vin.

Tor. d. 22/2 kl. 10-12, ved Sædden Kirke: Gang i Gakkelakkerne

Fre. d. 23/2 kl. 10.30-11.30, Hjerting Kirke: Babysalmesang

Fre. d. 23/2 kl. 18-21.30, Hjerting Kirke: Fredagsfamilien, for alle, som har lyst til at være sammen i et fællesskab på folkekirkeligt grundlag

Søn. d. 25/2 kl. 12, Hjerting Kanelaug, Hjerting Strandvej 23: Generalforsamling

Tir. d. 27/2 kl. 19-22, Hjerting Kirke: Annas sang. Foredrag af saxofonist, komponist
og forfatter Benjamin Koppel. Arr.: Hjerting Højskoleforening

Ons. d. 28/2 kl. 17.30-18.30, Sognehuset, Sønderris: Menighedsrådsmøde, Guldager-Hostrup kirker. Mødet er offentligt

Hjerting Posten 24. januar 2024

Læs som e-paper

Læs som PDF

Læs bl.a. om:

  • Dynamisk trio vil give Pub Kaktus et nyt og bedre liv – Koncert med Flames 17. februar
  • Poul Lehmann Jakobsen fra Hjerting hædret
  • Carsten kører egnen tynd for at redde flotte, gamle træer
  • Hjerting Posten har fået en lillesøster: Bramming Posten
  • Hjerting beholder sit hjemmeplejeteam og får grunde til seniorboliger tæt på stranden
  • ANNONCE: Et hav af gode tilbud fra Meny
  • Spar-supermarked til Sønderris til sommer
  • Nyhed: Stor Det sker-liste med masser af begivenheder!
  • Hjerting-borger har 40 års-jubilæum på sin arbejdsplads
  • Hjerting Kanelaug ser frem til et travlt 2024
  • ANNONCE: Hjerting Installationsforretning har døgnvagt
  • ANNONCE: HIF Gymnastik har årsmøde 20. februar
  • Flora og fauna: Vedbend er smuk og giftig
  • Benjamin Koppel fortæller i Hjerting
  • Anne Marie Geisler udgiver bog om ultraløb
  • Leder: Når det blæser, bygger nogle mennesker læhegn, andre bygger vindmøller
– og meget mere! Plus mange annoncer med gode tilbud, blandt andet fra Jul i Hjerting Meny, City Optik, Meny, Tina Asmussen, Vincens og mange andre

Husk at kryds- og tværs-løsningen nemt kan afleveres ved at sende et foto til mail@hjertingposten.dk . Der er et gavekort på 200 kroner til Meny at vinde! Postkassen ved Bytoften 2A i Hjerting (Hjertings Køreskole og Hjerting Posten) er der dog stadig. Smid ikke løsningen i lampeforretningens postkasse

To nye bøger fra Forlaget Læselyst i Bryndum. Se her

Husk: Fanø Dagbog og Carsten Mathiesens bog om Marbæks flora og fauna kan købes hos Klub Vadehavet for henholdsvis 349 kroner og 100 kroner, skriv blot til mail@hjertingposten.dk

Frans Buch-selvbiografien, blandt andet om hans tid hos DSB Esbjerg i starten af 1900-tallet sælges for 275 kroner, skriv blot til mail@hjertingposten.dk

Nyhed: Vi sælger nu Fanø-sundhedseksperten Stinne Bergs ny bog Den naturlige vej til at leve – første danske bog om biohacking. Pris: 250 kroner. Skriv blot til mail@hjertingposten.dk

Jul i Hjerting blev en våd affære i år

Besøgstallet var ikke i top på grund af silende, timelangt regnvejr søndag den 19. november. Paraplyer og opfindsomhed hjalp dog med ar løfte humøret

Julemand Finn Lassen, Sønderborg. Copyright: Finn Arne Hansen

Julemanden sov traditionen tro over sig. Han sagde, det havde været en lang tur fra Grønland. Men børnene fik vækket ham.

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

JULERIER – I starten gik det efter planen, selv om færre børn og voksne end sidste år stod klar bag Jon og Dittes Hus for at vække julemanden. De andre havde nok set vejrudsigten aftenen før. Manden med det hvide skæg og det røde tøj blev vækket, og han kom frem.
”Ja, jeg sov altså over mig, for det er en lang tur fra Grønland, og så er der jo tidsforskellen,” forklarede han og kravlede søvndrukken ud fra loftsrummet, hvor han havde ligget og snuet. Da var det stadig tørvejr, men det skulle ændre sig – drastisk.

Capstan Koret ved Jul i Hjerting 2023. Copyright: Finn Arne Hansen

Capstan Koret står klar, mens himlen trækker faretruende sammen. De sang traditionen tro julesange på scenen.

Åbne døre
Lokalarkivet havde slået dørene op, og i Pub Kaktus, i Meny og flere andre steder kunne man lave julesager eller pynte julekager. Flere butikker holdt ekstraordinært åbent for at tage imod gæster, og Capstan Koret stod traditionen klar på scenen for at underholde. Nissen Godte lavede ballondyr for børnene på Gammel Guldagervej, og spejderne var der også. Men så brød den silende, iskolde regn løs, og teltet ved Hjerting Badehotel blev lynhurtigt det mest populære sted at opholde sig.

Nissen Godte, Jul i Hjerting 2023. Copyright Finn Arne Hansen

Nissen Godte lavede ballondyr til de børn, hun mødte på sin vej. Her er hun i teltet.

SOS Børnebyerne, Jul i Hjerting. Copyright: Hjerting Posten

SOS Børnebyerne var også med i år med en lille konkurrence.

Julemand Finn Lassen, Sønderborg, med børn og kane. Copyright: Finn Arne Hansen.

Julemandens kane var en populær fotomulighed for forældrene.

Meny, Jul i Hjerting 2023. Copyright: Finn Arne Hansen.

Menys medarbejdere havde nok at se til, da der skulle uddeles smagsprøver.

Guhild, Peters Auto, Juil i Hjerting. Copyright: Finn Arne Hansen

Gunhild fra Peters Auto havde meget travlt ved grillen omkring frokosttid.

Det nød især Meny og Hjerting Erhvervsforening godt af. Meny fik afsat en masse smagsprøver. Der var lækre stumper af god spegepølse, gløgg, ris á la mande og meget andet godt. Hjerting Erhvervsforenings grillbod langede meget varme grillpølser over disken i et rivende tempo, Sparekassen Kronjylland havde taget en drejeskive med, og der var masser af præmiemuligheder på den.
Vandt man ikke i første runde, fik man nemt en ekstra runde.
OK falbød energiløsninger, Hjerting Posten uddelte chokolade og karameller, der var brændte julemandler, og man havde mulighed for at støtte SOS Børnebyerne og meget mere.

Børnene kom op på scenen i tørvejr hos klovnen

Lasse Langfod, Bramming, Jul i Hjerting 2023. Copyright: Finn Arne Hansen

Lasse Langfod inviterede børnene med på scenen på grund af regnen.

Da klovnen Lasse Langfod fra Bramming skulle på scenen, var der mildest talt silende regnvejr.
Men det problem blev løst på elegant vis: Børnene kom op den overdækkede scene til Lasse Langfod, og så måtte forældrene eller slå paraplyerne op og se på, om deres unger nu kunne huske, hvad rødt, grønt og gult lys i trafikken betød. Som med voksne bilister var det gule lys alias ’vent’ det, der voldte de allersværeste kvaler.

Tekst: Finn Arne Hansen
Foto: Tina Foldager
og Finn Arne Hansen

Fredningen af Marbæk vil ske i et fællesskab med DN

På en skøn sommerdag hersker der ren idyl i Marbæk plantage. Nu fredes området i form af en tilstandsfredning.

Byrådet vedtog mandag den 4. december at rejse en sag om tilstandsfredning

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

FREDNINGSSAG – Esbjerg Kommune vil rejse en fredningssag om Marbæk plantage sammen med Danmarks Naturfredningsforening (DN). Det blev besluttet på byrådsmødet mandag den 4. december. Det bliver en tilstandsfredning.
Fredningen bliver helt anderledes og med meget færre træfældninger end den, DN forsøgte at rejse uden kommunen, blandt andet ved at holde et næsten hemmeligt ’offentligt møde’ sammen med Fredningsnævnet for Sydjylland på Hjerting Badehotel, afsløret af Hjerting Posten. Det medførte blandt andet et protestmøde i Hjerting, der sprængte alle rammer. Her var ’rewilding’ det store emne. Det er sparket til hjørne i to år i det ny fredningsforslag.
Senere har der i august 2022 været et offentligt og meget vellykket møde på Myrthuegård. Der kom langt flere borgere end ventet.
Det to parter har lært meget af den voldsomme debat, der har været i medierne og de såkaldt sociale medier. De har blandt andet allieret sig med tidligere plantør Claus Løth og vores klummeskribent, biologen, forfatteren og Marbæk-specialisten Carsten Mathiasen, kan man læse i sagsakterne. De to har gennemlæst og kvalitetssikret det materiale, der er blevet brugt i fredningssagen.

Naturnær skovdrift
Formålet med fredningen beskrives således:
”Formålet med fredningen er bl.a. at bevare og forbedre de biologiske værdier, med særlig vægt på at bevare og øge biodiversiteten og med særligt fokus på at sikre sammenhæng i lysåbne næringsfattige naturtyper. Dertil kommer at der skal ske en naturfremmende forvaltning af skovområderne. Fredningsforslaget indeholder derfor bestemmelser om at skovene skal drives efter principperne om naturnær skovdrift med større indslag af løvtræer og dødt ved og der kan kun fjernes skov, hvis det er for at skabe korridorer til sammenbinding af lysåbne naturarealer. De arealer, der på nuværende tidspunkt er kortlagt som habitatskov, samt en buffer omkring dem, er foreslået udlagt til urørt skov. På sigt betyder dette, at habitatskovnaturtyperne kan udvides og de lysåbne habitatnaturtyper kædes sammen og bliver derved mere robuste. Samtidig rummer fredningsforslaget en række bestemmelser om bevaring af området og om arealernes drift og anvendelse f.eks. i § 4 hvor der bl.a. opsættes et forbud mod gødskning, omlægning og anvendelse af pesticider, og hvoraf det fremgår, at der skal udlægges urørt skov. Fredningsforslaget indeholder desuden bestemmelser om, at plejemyndigheden skal udarbejde en plejeplan for hele det fredede område, og at driften af skov- og naturarealer inden for Natura 2000-området skal ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende Natura 2000-plan og deraf følgende kommunale og statslige handleplaner.”
Man kan hente hele fredningsforslaget på kommunen hjemmeside, og på hjertingposten.dk kan man finde vores tidligere artikler om sagen. Brug blot søgefeltet oppe til højre og skriv Marbæk.
Fredningssagen går nu videre til Fredningsnævnet for Sydjylland.

Tekst: Finn Arne Hansen
Arkivfoto: Hjerting Posten

Top