Eva og Carsten på balkonen på første sal. Udsigten er fænomenal.
Hent den originale artikel fra avisen som PDF her
LIVSSTIL – Kært barn har mange navne, men Eva og Carsten Thomsen må erkende, at deres restaurant gennem 35 år, Restaurant Sjelborg Strand, stadig kaldes Rødhætte af de fleste borgere i området. Restaurant Sjelborg har den i øvrigt også heddet, kan man se på et maleri i ’krostuen’.
Rødhætte-mysteriet
Hvornår og hvorfor, Rødhætte kom ind i billedet, har de ikke helt fået opklaret.
Men hvem ved, måske kommer der nu et nyt navn, for de har sat deres restaurant med tilhørende bolig, lækkert gæsteværelse på første sal til salg på hos EDC-mægler Claus Langelund.
Vil man hellere rive bygningen ned, er der plads til to-tre sommerhuse, fortæller ægteparret.
I dag driver de selv restauranten, men i en periode frem til 2008 var de oppe på 14 ansatte. Der var fuldt skrald på, husker de.
Svært at holde på folk
Og de frygtede hele tiden, at gode medarbejdere skulle smutte.
”Nå de sagde: Jeg har lige noget, jeg godt vil snakke med jer om på onsdag, så vidste vi, hvad der var på vej,” sukker Eva.
Vi er på besøg en søndag formiddag efter en 70-års fødselsdag, der varede til klokken tre om natten. Fødselaren fik blandt andet en oppustelig rollator, kan man se på gavebordet. Det var vist en sjov fest! Eva og Carsten, der først kom i seng klokken halv fire, ser forbløffende friske ud her klokken 11, mens vi får en god kop kaffe og en ditto ostemad i selskab med deres 13-årige hund Lulu, der har ét godt øje og ét glasøje.
”Vi kalder det en sjelborghund. Der er vist tre racer i den,” griner Eva.
Eva med Lulu. Da hun først havde skældt redaktøren lidt ud, faldt hun hurtigt til ro.
Eva og Carsten deler i dag deres tid mellem Sjelborg og Sønderho. De har altid sejlet meget i deres fritid, ofte til Fanø, som de elsker. Så de seneste fire et halvt år har haft en ben i hver lejr. Og nu synes de, deres tid som restauratører i Sjelborg er ovre.
”Vi orker ikke mere. Og får vi ikke solgt, åbner vi et pensionat eller en swingerklub,” siger Eva med et endnu større grin.
Kræver solid indsats
De er nu ret fortrøstningsfulde med at få solgt. Mægleren skal blot finde et par med den rette indstilling, da det er en livsstil at være restauratører. Og det kræver en solid indsats.
I privaten er der et lækkert spisekøkken med flot udsigt over Vesterhavet. Ingen kan kikke ind.
Parret satser på kvalitet:
”Folk spørger da til prisen, men når de går ud ad døren, snakker de kun om, hvor godt det var. Og så kommer de igen – og igen. Gæsterne i går aftes var her for eksempel for sjette gang,” fortæller Carsten.
Det har været en lang og broget rejse at eje og drive restauranten, som siden 1929, da Frk. Clemmesen åbnede pensionat på stedet, kun har haft tre ejere, de to foregående i 25 år hver.
En tur til pyramiderne
De har haft den bortforpagtet, mens de fra 2008 ”sejlede til pyramiderne” og rundt i Middelhavet, men da de kom hjem efter godt tre år, så den hærget og slidt ud. Så de byggede om og til for over tre millioner kroner, omdøbte den fra Rødhætte til Restaurant Sjelborg Strand og begyndte at drive den selv igen. I dag har de kun frokostgæster og selskaber, ikke á la carte, og det passer fint til to personer.
Carsten, der er uddannet tjener, er i restauranten, Eva i køkkenet.
På første sal er der den skønneste lille lejlighed, som de med stor succes lejede ud på AirBnb i et år.
Udsigt begejstrede
”Folk var lidt tilbageholdende, når jeg spurgte, om jeg skulle være deres kufferter op, men når de så udsigten over Vesterhavet, kunne de slet ikke holde deres begejstring tilbage! Så ville de gerne have deres kufferter op,” siger han med et skævt smil.
Udlejningen var tidkrævende, og det med hele tiden at have fremmede i huset, var ikke lige dem, så de holdt op. Men muligheden for nemt tjente penge er der i hvert fald. Den er tip-top renoveret, også badeværelset.
Tekst og foto: Finn Arne Hansen
Vandski på én ski – og trukket af et solidt kabel, så er det med at holde tungen lige i munden…
Hent den originale artikel fra avisen som PDF her
VANDGANG – Ifølge vejrprofeterne var der lagt op til en lørdag, hvor regnen bare ville øse ned fra morgen til aften. Så galt gik det ikke – og allivel var der flere, der blev gennemblødt fra yderst til inderst, da den nye wakeboardbane forleden blev indviet ved Esbjerg Strand.
Flere ’vovehalse’ stilede sig nemlig i kø, passende påklædt i våddragt og med hjelm, for at prøve kræfter med strandens nye maritime udfordring.
Hold balancen
Kort fortalt går ’wakeboarding’ ud på at holde balancen på én vandski, mens man i fuld fart bliver trukket hen over vandet – ikke nødvendigvis af en motorbåd, og da slet ikke i Esbjergs tilfælde, hvor det er en kabelbane, der får wakeboarderen til at drøne hen over bølgen blå. Undervejs er der flere ramper, der enten kan sende den kyndige sportsudøver i vejret – eller den knap så kyndige lige lukt på hovedet i baljen…
Banen er fase to
Wakeboardbanen er en del af fase to i projektet Aqtiv Esbjerg Strand, der bliver realiseret med 12,2 millioner kroner i støtte fra Nordea-fonden, og yderligere i alt 3,4 millioner kroner fra en række andre fonde og virksomheder. I det daglige vil banen blive drevet af frivillige fra foreningen Esbjerg Cable Park – og det var da også Sigurd Klemensen fra bestyrelsen, der bød både dristige vovehalse og tørskoede tilskuere velkommen til åbningen, hvor han fortalte mere om den nye sport, der nu har holdt sit indtog i området.
Attraktiv facilitet
Formanden for det kommunale kultur- og fritidsudvalg, Jakob Lose, var ikke selv til stede ved indvielsen, men glæder sig ikke desto mindre over nyskabelsen ved Esbjerg Strand.
”Allerede da første fase af Aqtiv Esbjerg Strand stod klar sidste sommer, fik stedet hurtigt mange brugere. Med den nye wakeboardbane får det populære sted endnu en attraktiv facilitet, der giver mulighed for at være aktiv på vandet sammen med andre,” mener Jakob Lose.
Han samtidig en tak til alle, der har støttet projektet økonomisk, ligesom han sender en tak til Esbjerg Cable Park, der har sagt ja til at drive banen.
”Jeg er sikker på, at både kommunens borgere og kommende tilflyttere vil få glæde af det nye tilbud,” mener udvalgsformanden.
Glad formand
I susende fart over bølgen blå – og for de mere modige, diverse ramper, der enten sender den kyndige til vejrs eller den ikke så kyndige lige lukt på hovedet i baljen.
Rasmus Olsen, der er formand for Esbjerg Cable Park, retter til gengæld en tak den anden vej, til Esbjerg Kommune, for det gode samarbejde.
”Det har betydet, at vi nu kan byde alle i Esbjerg velkommen til en bane, vi før kun turde drømme om”, indrømmer han.
I forbindelse med den officielle åbning af den nye bane var der først en opvisning, hvor de mere professionelle wakeboardere viste deres formåen. Herefter var der mulighed for at alle andre, nysgerrige og almindelig vovehalse, kunne få en tur på vandet.
Tekst og Foto: Jens Bytoft
Hjalte Møller Jensen vandt sidste år Danmarksmesterskaberne i disc golf. Foto: Privat.
Hent den originale artikel fra avisen som PDF her
TALENT – Der var ikke noget, der tydede på, at Hjalte Møller Jensen ville få en karriere som professionel sportsudøver for bare fem år siden. Dengang gik han på Esbjerg Gymnasium og vidste ikke rigtig, hvad han skulle efter gymnasiet. Men da han en dag faldt over en video fra verdens største disc golfturnering, kom det til at få stor indflydelse på hans liv. Disc golf er en sport, hvor spillere kaster en disc (frisbee) mod en kurv og forsøger at nå målet på færrest mulige kast. Spillet minder om traditionel golf, men bruger discs i stedet for bolde og køller.
Banen er på 9 eller 18 huller.
Spillede for sjov, men så…
Hjalte Møller Jensen fik sine venner med ud på banen. De spillede bare for sjov, men Hjalte Møller Jensen forbedrede hurtigt sit spil.
”Jeg kunne mærke, at jeg havde en form for talent, og jeg udviklede mig meget. Jeg blev hurtigt bedre end de andre,” fortæller Hjalte Møller Jensen.
Blev opdaget
Som i golf kan der være forhindringer som træer.
Tilfældigvis så formanden for Esbjerg Disc Golf, Jens Rud, at de spillede, og han opfordrede dem til at træne.
Fra da af tog Hjalte Møller Jensens udvikling fart. Mens corona-nedlukninger sendte ham hjem fra skole, spillede han, så ofte han kunne sammen med Jens Rud, som i begyndelsen fungerede uformelt som træner for ham. Han begyndte at deltage i turneringer, og klarede sig godt i forhold til, at han ikke havde spillet længere.
Blev ansat hos MacArtney
”Det var meget hyggeligt, at jeg fandt disc golf dengang, for jeg er ikke så meget et skolemenneske, og jeg havde heller ingen anelse om, hvad jeg skulle efter gymnasiet. Efter gymnasiet trænede jeg helt vildt meget, samtidig med, at jeg også havde et arbejde,” fortæller Hjalte Møller Jensen, som blev ansat på værkstedet i Hjerting-virksomheden MacArtney.
Træning gav pote
Træningen har givet pote. Sidste år, bare tre år efter han begyndte at spille, blev Hjalte Møller Jensen Danmarksmester, og han er en af Europas bedste disc golfspillere. På verdensranglisten ligger han som nummer 52. Han har fået en god aftale med McCartney. Virksomheden får Hjalte Møller Jensens rejseplan, så de ved, hvornår han er væk. Han rejser rundt i Europa og USA 20-25 uger om året – mest i sommerhalvåret. Lige som ved golf har sporten forskellige tours med turneringer i forskellige lande.
”Jeg synes, det er helt fantastisk, at jeg kan komme ud at rejse, samtidig med, at jeg spiller disc golf,” fortæller han.
Europæisk sammenhold på touren
Når han er afsted, bor han oftest sammen med nogle af de andre turneringsdeltagere. I dagene op til konkurrencen træner de sammen på den bane, hvor turneringen skal foregå.
”Der er et rimelig godt sammenhold på touren også på tværs af landene i hvert fald for europæerne,” siger Hjalte Jensen, som har fået nye venner gennem sporten.
Fik udsolgt med eget kasket
Selv om Hjalte Jensen kan kalde sig professionel disc golf-spiller, er det ikke noget han lever fedt af. Han vinder ofte nogle beløb, og så har han en sponsor, Discmania, som betaler hans turneringsgebyr. I år lancerede han for første gang en kasket med sit logo på, som hurtigt blev udsolgt.
”Så dem skulle jeg nok bare have produceret nogle flere af,” konstaterer Hjalte Møller Jensen, som har planer om at producere flere til næste år.
Får det til at løbe rundt
På den måde får han det til at løbe rundt. Disc golf er en lille sport, som kun meget få, kan leve godt af. Hjalte Jensen drømmer om at blive en af de få, men indtil videre er han glad for de oplevelser sporten giver ham. Den største oplevelse hidtil var, da han i 2023 kvalificerede sig til og deltog i den største USA-tour. Netop videoer fra den tour fik ham i gang med sporten.
Hårdt liv med mange rejser
Livet som professionel disc golfspiller kan dog være hårdt, afslører han.
”Det mest udfordrende er, at man er alene i alle de uger, hvor turneringerne foregår, hvis man vil ligge i toppen. Vi rejser meget og er meget væk fra familie og kærester. Så det er meget mentalt hårdt en gang imellem. Hvis det ikke går godt til turneringerne, bliver det ekstra hårdt,” siger han.
Har ingen træner
Han har ingen træner, for sporten er så lille, at det er svært at finde nogen, som ved mere om sporten end ham selv. Han bruger dog stadig formanden for Esbjerg Disc Golf, Jens Rud, som sparringpartner. De ringer til hinanden og vender spillet og turneringerne. Men det vigtigste for Hjalte Møller Jensens spil er hans egen mentale styrke.
”Man skal tro på sig selv. Man spiller ikke god disc golf, hvis man ikke har meget selvtillid,” siger han.
Tror på sit eget potentiale
Hjalte Møller Jensen håber at nå meget længere med sporten.
”Jeg er stadig rimelig ny til sporten, så jeg tror, jeg har potentiale for meget udvikling. Så jeg håber, at jeg kan spille i en del år, og også at jeg begynder at tjene lidt mere på det,” siger Hjalte Møller Jensen og afslører, at drømmen er at blive verdens bedste, men at det første mere realistiske mål er at blive Europas bedste disc golfspiller.
Tekst: Katrine Friisberg
Disc golf er en sport, der ligner traditionel golf, men i stedet for at bruge en bold og køller, kaster spillerne en disc (en speciel type frisbee). Målet er at få discen i en kurv på så få kast som muligt. Banen består af en række huller, som typisk er mellem 9 og 18, og hver bane har en unik opsætning med forskellige forhindringer som træer og bakker.
Under Pandekageløbet skal der spise en pandekage for hver kilometer, der gås eller løbes. Løbet er på tre kilometer i alt.
Hent den originale artikel fra avisen som PDF her
FESTIVITAS – Som man kan se på side 10 og 11, så er der fuld gang i jungletrommerne forud for SSKs byfest, Sønderrisdagene fra mandag den 26. august til søndag den 1. september, forhåbentlig i bedre vejr end nu.
Mange familieaktiviteter
Traditionen tro er der tænkt på familieaktiviteter – og på dans, da det er en dynamisk bydel med masser af børnefamilier. Løjerne starter mandag den 26. august klokken 18-19.30 med en gratis prøvetime i pardans for dem, der ikke har været med før. Mødestedet er indgangen til Sønderrishallen, Krebsens Kvarter 72. Man skal medbringe indendørssko. Underviserere er Christer Pandell og Inge Hansen. De, der kommer for første gang, skal tilmelde sig til inge@sdu.dk.
Der er oprettet en gruppe på FB, hvor du rigtig gerne må være med, fortæller Inge Hansen: https://facebook.com/groups/592792807838554/ (anmod om medlemskab).
”Der danses Bugg, der er en populær dans fra Sverige. Bugg er en fire-trins dans og danses i forskellige hastigheder (120-180 BPM). Der kan danses til både ny og gammel musik. Det er en dans, du kan bruge, når du er til fest. Vi underviser i et tempo, hvor alle kan følge med, det er ikke konkurrence-bugg, som er det der vises mest af på YouTube.
Bugg er en partnerdans og følger visse grundlæggende regler, men er i det væsentlige improviseret, med kvinden følger mandens ledelse. I har fat i hinandens hænder og ikke meget i normal dansefatning. Svensk bugg tilhører swingdansfamilien og ligner meget Modern Jive,” forklarer Inge Hansen. Derefter danses der hver mandag fra den 2. september i sæsonen.
Børnediskotek
Et fast indslag er også Børnedisco i hallen fredag den 30.august 2023. Der sælges pølsehorn, juice, sodavand og slik. 1. til 3. klasse fester klokken klokken 17-19, mens 4. til 6. klasse fester klokken 19.30-21.30.
Det bliver en ’lukket fest’ uden forældre, og der vil ikke blive mulighed for at lege udenfor i de to timer, festen varer.
Sønderrisdagene er meget familieorienterede.
Pandekageløbet på tre kilometer afvikles søndag den 1. september klokken 10.30. For hver kilometer spises en pandekage!
Om der også i år kommer vinvandring for de voksne som i 2023? Lad os se. Hold øje med denne hjemmeside: https://soenderris-sk.dk/events/soenderrisdagene/soenderrisdage2024
-fina
Både planten og larverne er giftige. Foto Villy Fink Isaksen, Nørre Snede.
Hent den originale artikel fra avisen som PDF her
FLORA OG FAUNA – Engbrandbæger (Senecio jacobaea) er flerårig, bliver op til en meter høj, vokser på åben, sandet jordbund og holder til på eksempelvis tørre enge, baneterræn og vejkanter.
Denne smukke plante kan i denne tid ses med sine mange gule blomsterkurve samlet i en tæt halvskærm med oprette grene og ligner dermed høje buketter. Man kan se den stå i meget lange ubrudte rækker langs blandt andet vores motorveje, hvor den har været heldig at undgå slåmaskinen.
Skader leveren
Planten indeholder giftige leverskadende pyrrolizidin-alkaloider, som sammen med plantens æteriske olier giver planten en bitter og skarp smag. Derfor ser man ofte afgræssede enge, der kan lyse op af tusindvis gule brandbægere, da heste og kreaturer ofte undlader at spise dem. Dog tåler får og geder ofte planten ret godt, og de kan derfor med fordel bruges, hvis man har en eng fyldt med brandbæger, der trænger til at blive afgræsset.
Brandbæger bevarer sin giftighed ved tørring og ensilering, og planten er som sådan derfor stadigvæk skadeligt foder for dyrene. Der er kendte dødsfald blandt heste forårsaget af brandbægerforgiftning.
Giftig larve
Larven af den smukke sommerfugl blodplet mæsker sig i brandbæger i en grad, så planten ofte efterlades totalt afpillet. Undersøger man brandbæger planter, kan man tit få øje på denne smukke, gulstribede larve, et farvemønster, der signalerer, at den er giftig, for det er den.
Den optager nemlig giftstoffet fra brandbæger, når den guffer løs af den, som den er tolerant over for. Derved bliver både larven og den voksne sommerfugl giftige, hvilket tjener som et værn mod deres fjender, såsom insektædende fugle.
Disse giftige pyrrolizidin-alkaloider kaldes også Senecio-alkaloider efter slægtsnavnet Senecio for brandbæger, disse giftige alkaloider findes også hos planten følfod, hvor de også her virker som forsvarsstoffer over for skadevoldere.
Bier kan se uv-lys
Blomsterne kan ses helt hen i oktober og bestøves ivrigt af mange slags insekter, heriblandt bier og mange sommerfugle, blandt andre lille ildfugl. Man skulle tro, at gul er gul og at blomsterkronen derfor bare opfattes af bier som ensfarvet, men skiveblomsterne og de tungeformede randblomster reflekterer uv-lys forskelligt, og derved kan bier, der kan se uv-lys, adskille de nektarproducerende blomster, nemlig skiveblomsterne, fra randblomsterne, der ikke indeholder nektar.
Svæveapparat
Frøenes fnok fungerer som effektivt svæveapparat, og frøet spredes derfor ivrigt med vinden. Navnet brandbæger hentyder til de ’afsvedne’ brunsorte spidser på kurvbladene. ”Senecio” er afledt af senis, som betyder gubbe, sigtende til, at blomsterbunden efter frøene er svævet væk står afpillet tilbage og derved ligner den nøgne hovedbund hos en gammel person med måne.
Mod næseblod
I folkemedicin med mangesidige anvendelser, blandt andet mod betændelse, feber, epilepsi, jernmangel samt mod næseblod (planten blev simpelthen stoppet op i næsen, ikke så meget pjat der).
Brandbæger blev også brugt som vanddrivende og afførende middel samt som brækmiddel og som ormekur. Som tidligere omtalt indeholder planten jo giftige alkaloider, som i de rigtige doser kan have medicinske effekter. I køkkenet finder den dog ingen forståelse, og det kan man da godt forstå!
Tekst: Carsten Mathiesen
Der er tale om udvalgte begivenheder. Flere af de nævnte arrangementer kan være forbundet med tilmelding og/eller betaling af entré eller krav om medlemskab
Hent den originale avisside fra avisen her
Læs bl.a. om:
… og en del mere
Husk at kryds- og tværs-løsningen nemt kan afleveres ved at sende et foto til mail@hjertingposten.dk . Der er et gavekort på 200 kroner til Meny at vinde! Postkassen ved Bytoften 2A i Hjerting (Hjertings Køreskole og Hjerting Posten) er der dog stadig. Smid ikke løsningen i lampeforretningens postkasse
To nye bøger fra Forlaget Læselyst i Bryndum. Se her
Husk: Fanø Dagbog og Carsten Mathiesens bog om Marbæks flora og fauna kan købes hos Klub Vadehavet for henholdsvis 349 kroner og 200 kroner, skriv blot til mail@hjertingposten.dk
Frans Buch-selvbiografien, blandt andet om hans tid hos DSB Esbjerg i starten af 1900-tallet sælges for 275 kroner, skriv blot til mail@hjertingposten.dk
Nyhed: Vi sælger nu Fanø-sundhedseksperten Stinne Bergs ny bog Den naturlige vej til at leve – den første danske bog om biohacking. Pris: 250 kroner. Skriv blot til mail@hjertingposten.dk
Gunhild, Nikolaj og Peter foran deres andet hjem, Peter’s Autoværksted på Bytoften 2B i Hjerting. Fredag den 5. juli holder de reception og håber at se mange gæster.
Hent den originale artikel fra avisen som PDF her
ERHVERV – Fra at være en skoleknægt, der elskede at rode med knallerter over en kort periode som fisker og til at være hele Hjertings mekanikermester – det er kort beskrevet Peter Sørensens liv de seneste 45 år.
Og fredag den 5. juli er der anledning til at fejre på Peter’s Autoværksted på Bytoften 2B i Hjerting. For det populære familieværksted, der også beskæftiger hans kone Gunhild, sønnen Nikolaj, seks andre ansatte og puddelhunden Nikki, fylder i år 35 år. Desuden fylder han selv 60 år den 7. juli, og sønnen på snart 29 år er kørt i stilling til at overtage værkstedet, så der er mange anledninger.
’Velkomst- og vagthunden” Nikki, der oftest er i forkontoret hos Gunhild, er populær blandt kunderne. Hvis den ikke er der, spørger de efter den.
Besværligt generationsskifte
”Og jeg siger dig, det er besværligt! Der er så meget papirarbejde og så mange regler, at man tror, det er løgn,” fortæller Peter om generationsskiftet.
Det er måske overstået om omtrent fem år, siger han, mens vi over en jordbærtærte og en kop kaffe tager en snak om hans travle liv, der ikke er blevet nemmere af en omgang velbehandlet muskelsvind.
Peter flyttede med sin familie fra en anden del af Esbjerg til Hjerting i 1974 som 4-årig.
”Og jeg var ikke ret gammel, før jeg begyndte at rode med knallerter hos den lokale cykelsmed. Senere kom jeg i lære på Tarp Autocenter og Honda Autocenter i Storegade. Jeg var udlært som 19-årig og var så hos Honda i nogle år, inden jeg kom til Jørgen Kjær på Hedelundvej,” fortæller han.
Prøvede at være fisker
Da hans far var en stolt fisker, fik han også lyst til at prøve det. Det var han i et halvt år, men mekanikerfaget trak i ham. Så han fik arbejde hos Kurt Skaaning i Hjerting.
Han overtog Skaanings forretning i 1989 og byggede Peter’s Autoværksted på Bytoften i 1999.
”Og i alle de 35 år har jeg arbejdet meget, måske 12-14 timer i døgnet. Jeg kan jo godt lide at skrue på biler,” fortæller han.
I dag er hans rolle i højere grad at tale med kunder, udarbejde tilbud og lede og fordele arbejdet.
Nye tider på værkstedet
En FTZ-chauffør ønsker Peter tillykke på forskud. FTZ sørger for reservedele til alle landets autoværksteder.
Værkstedet bestræber sig på at lave så meget som muligt selv. De laver mekanisk arbejde, skifter ruder og pladearbejde.
”Hvorfor sende arbejdstimer ud, når man kan gøre det selv,” siger han med et skævt smil.
Arbejdet har i øvrigt ændret sig meget siden 1989, fortæller han.
”Da skilte man en bil helt ad, i dag handler det meget mere om service og fejlfinding, og folk må jo være tilfredse. De kommer langvejs fra, igen og igen,” slutter han.
Tekst og foto: Finn Arne Hansen
Den kommende mekanikermester, Nikolaj Sørensen elsker fejlfinding. Han fortæller, han kan blive så opslugt af det, at han kan arbejde til midnat for at finde en fejl. Da redaktøren har en ven, hvis Suzuki Wagon koger, når den skal op og ned ad bjergveje i Spanien, men at den sagtens kan holde temperaturen ned på motorvejene, tester vi lige Nikolaj. Han tænker kun i få sekunder og siger så, det kan være ventilatoren, der ikke kører rundt.
”Men det betyder ikke så meget, når man kører hurtigt på motorvejen, for der kommer masser af luft til køleren alligevel,” smiler han.
Den diagnose sendes straks videre til Andalusien i Spanien!
Anna Mai Cave er i gang med at indrette showroom i lejede lokaler på Tømrervej i Sædding. Til efteråret får hun faste åbningstider, men kunder er altid velkomne til at aftale en tid.
Hent den originale artikel fra avisen som PDF her
IVÆRKSÆTTERI – På et børneværelse et sted i Danmark hænger en lampe, der skåret ud i træ og forestiller en ræv med en kylling sovende på ryggen. Lampen har Anna Mai Cave designet ud fra moderens beskrivelse af sin datters drømme.
Nu kan lampen købes på hjemmesiden Treend.dk, som både er Anna Mai Caves virksomhed og hjertebarn.
Hun designer skilte, lamper, skrift til væggen, fødselstavler og meget andet, som bliver skåret ud i træ med en laserskærer.
Netop det personlige design er Anna Mai Caves speciale. Og det hitter. Særligt til bryllupper med velkomstskilt, bordkort og lignende, som kommer til at se eksklusive ud i eg, poppel eller valnød. Men også fødselstavler med personlige data om barnet, udskårne navne og meget andet.
”Det er sjovt, og jeg elsker at få lov til at lave designs, som folk tager ind i deres hjem eller bliver en stor del af en bryllupsfest. Det, at det er et fysisk produkt, kan noget magisk,” siger hun.
I 10 år arbejdede hun primært som webudvikler og stod for den tekniske side af at bygge hjemmesider til virksomheder. Arbejdet med at designe foregår også foran computeren, men nu får hun et fysisk produkt mellem hænderne.
Startede som hobby
Anna Mai Cave er i gang med at indrette showroom i lejede lokaler på Tømrervej i Sædding. Til efteråret får hun faste åbningstider, men kunder er altid velkomne til at aftale en tid.
Treend åbnede som en hobbyvirksomhed, mens hun endnu arbejdede fuldtid som webudvikler i sin virksomhed Web og Linjer.
Nu har hun byttet rundt, så Treend er hendes fuldtidsbeskæftigelse.
Men hun fortsat hjælper enkelte kunder i Web og Linjer.
Det var lidt tilfældigt, at Anna Mai Cave skiftede hjemmesider ud med laserskåret træ. Da Corona-krisen ramte var der ikke mange virksomheder, der investerede i nye hjemmesider, så da to tømrere spurgte hende, om hun ville være med til at starte en virksomhed med laserskårne produkter, sprang hun til. Han havde købt maskinen og skulle stå for produktionen, og hun stod for hjemmeside, salg og marketing.
Da landet åbnede igen, fik tømrerne med et meget travlt. Derfor blev der længere og længere tid før virksomheden kunne levere, og til sidst måtte de indse, at tømrerne ikke havde overskud til at fortsætte forretningen. Men Anna Mai Cave havde ikke fået nok. Hun købte selv en laserskærer og fortsatte virksomheden. Det går godt, men der er kommet flere konkurrenter.
”Branchen havde været nem at sælge i, fordi vi var næsten alene om det. Men nu er en laserskærer til at betale sig fra og mange har købt en på hobbyplan, som de ikke behøver at tjene penge på,” forklarer Anna Mai Cave.
Det er en af grundene til, at hun har specialiseret sig i de mere avancerede og personlige designs, som adskiller sig fra metervarerne.
Iværksætterforløb
”Et iværksætterforløb, LevelUp, på Riggen i Esbjerg, hjalp mig til at strømline virksomheden. Mit speciale er designs, hvor man kan sætte sit personlige præg,” siger hun.
Hun har brugt mange timer i virksomheden, særligt da hun satte sig ind i den nye maskine og fik virksomheden stablet på benene. Nu arbejder hun knap så meget.
”Jeg er nede på 50 timer om ugen,” griner hun.
Men hun lader sig ikke stresse. Cirka et år før hun sagde ja til at starte Treend, var hun blevet færdig med behandling for livmoderhalskræft og erklæret kræftfri. Sygdommen har medført nogle senfølger af kemoterapien, blandt andet lavere koncentrationsevne. Desuden kan hun ikke få børn. Men sygdommen har også haft positive følger.
”Førhen havde jeg let ved at lade mig presse og stresse af kunder, af omgivelserne og af at have travlt. Sygdommen har givet mig en anden ro i livet. Det var meget tydeligt, lige da jeg var blevet kræftfri. Der gik jeg væk eller lagde på, hvis nogen lagde pres på mig. Jeg ville simpelthen ikke spilde mit liv på folk, der råbte og skreg. Nu er jeg mere mild, men jeg lader mig stadig ikke stresse. Det nytter alligevel ikke noget, at man går i cirkler og kører rundt i det samme,” konstaterer Anna Mai Cave.
Anna Mai Cave med hunden Coda, hendes faste kontormakker i lokalerne i Sæddings industrikvarter.
Krævede ro
Uden den ro er hun ikke sikker på, at hun havde været klar til at kaste sig ud i en ny virksomhed.
Gennem hele forløbet har hun haft en stor støtte i sin mand Casper Cave. Hun mødte ham blot få måneder, før lægerne opdagede kræftknuden.
”Jeg sagde til ham, at han skulle løbe nu. Men det ville han ikke,” siger Anna Mai Cave med et smil.
Også han har et krævende job i energibranchen, og ud over at være en stor støtte i sygdomsforløbet har han hjulpet med laserskæreren, ligesom han tager med på messer i weekender.
”Han er min største cheerleader,” konstaterer Anna Mai Cave.
Den 6. juni nåede hun en milepæl. Da blev hun nemlig erklæret rask. En milepæl, som Treends kunder også får glæde af. Hun fejrer nemlig raskmeldingen med rabat på hjemmesiden.
Tekst og foto: Katrine Friisberg
