Redaktør arkiv: Redaktionen

Fra bankdirektør til vejleder i ayurveda

Pantea Egebak faldt pladsk for de lokaler i Jon og Dittes Hus,  hvor Tina Asmussen holdt til

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

Faktaboks om ayurveda:

”Ayurveda er en form for alternativ behandling, der har været brugt indenfor hinduismen. Der findes tre forskellige elementer (doshaer) indenfor ayurveda. Det er henholdsvis Pitta, Vata og Kapha. Pitta er ild som er forbundet med synet. Vata er rum og luft, som er forbundet med hørelsen og følelsen. Kapha er vand og jord, som er forbundet med smags- og lugtesansen.
Inden for ayurveda bliver folk delt op i de tre forskellige elementer, ofte bliver man tildelt to af dem med den ene som hovedelement. Disse elementer kaldes også for kropstyper. Alle har dog alle tre elementer i sig. Det er meget vigtigt, at man har en god balance mellem de tre elementer, samt balance inden for hvert af de tre elementer.
De ældste tekster om ayurveda er skrevet på sanskrit. Oversat fra sanskrit betyder ayurveda ’livets videnskab’. Man kan spore behandlingsformen helt tilbage til 5000 år før vores tidsregning. Ayurveda har i meget lang tid været praktiseret i flere lande som f.eks. Indien, Nepal og Sri Lanka. I visse arabiske lande bliver det også praktiseret. I Indien er der ca. 80 % af befolkningen der benytter sig af en eller form af ayurveda for at helbrede sygdom. I nyere tid har også dele af den vestlige verden taget det til sig, dog som en alternativ behandlingsform.
Behandling med ayurveda kan ske indenfor massage, yoga, kost, meditation og personligt arbejde med sig selv. Ayurveda knytter sig derfor ikke kun til en bestemt behandlingsform.”

Kilde: Wikipedia.dk

Kærlighed bragte Pantea Egebak fra Kolding til Hjerting. Nu er hun Sydvestjyllands første udbyder af ayurveda-behandlinger

Med det samme, når man træder ind ad døren til Pantea Egebaks House of Balance i Jon og Dittes hus i Hjerting, hvor Tina Asmussen før havde butik og galleri, mærker man en kærlig, fredelig og skøn energi.Og det skyldes ikke kun solen udefra og den storsmilende Pantea Egebak, der er sprunget ud med egen ayurveda-klinik eller tempel, som man næsten burde næsten kalde det. For der holdes ceremonier, et andet ord for fester. Det skyldes især rummene, mener iværksætteren, der blev trukket til Hjerting på grund af kærlighed til en lokal politimand.

Kærlig energi
”Rummene her rummer bare så megen kærlig energi. Kan du ikke mærke det? Jeg kan mærke både Dittes og Tinas energier. Da jeg fandt det her, vidste jeg, det skulle være her. Huset kaldte på mig Og jeg kan også bruge stranden og strandpromenaden i mine behandlinger,” fortæller hunDen lille, stærke kvinde udstråler også selv masser af god energi og varme. Hun har en usædvanlig baggrund. Hun kom som teenager til Danmark med sine forældre, der flygtede fra det iranske præstestyre. Hendes flotte fornavn Pantea betyder ’gudinde over alt’, intet mindre, og det er efter en oldgræsk prinsesse. Persien og Grækenland var for mange år siden én stormagt.Hun har to voksne børn og har været bankdirektør.”Fra Mercedes E til elcykel,” griner hun, der efter 25 til tider meget stressende år i bankverdenen fik lyst til at skifte spor, helt og fuldstændigt. Og her kan hendes egne erfaringer med stress komme andre til gode.

Terapeutisk yoga
Hun forklarer, at hun arbejder med terapeutisk yoga, har taget mange coach- og vejlederuddannelser, heriblandt NLP. Og hun vejleder én til én om kost.
”Hvad er godt for mig? Det skal man finde ud af. Ikke alle har godt af rå spidskål, måske er det bedre at varme den. Jeg drikker for eksempel selv vand, der er en blanding af kogt og koldt vand, så det har samme temperatur som kroppen. Jeg lader min grødblanding med chiafrø stå i blød i køleskabet hele natten, før jeg koger den. Så har chiafrøene opsuget den væske, de kan og er blevet dobbelt så store, og så suger de ikke vand til sig i maven og tarmene. Og man skal dufte og se på maden,” fortæller hun.
Hun tilbyder som sagt stressbehandling, hvor åndedrætsøvelser, lune sokker og et uldtæppe kan være bedre end medicin, og hun tilbyder ceremonier.
”I stedet for et almindelig ’babyshower’ kan den gravide samle kvinder i alle aldre omkring sig og lade den positive energi flyde ind til barnet i maven,” fortæller hun.

Alle er velkomne til en fri samtale uden at binde sig til noget, understreger hun.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Emma fra Den store bagedyst tryllebandt eleverne på Hjerting Skole

Emma Holm Plantener fangede sit unge publikum på Hjerting Skole med sin beretning om, hvor benhårdt og dyrt det er at være med i Den store bagedyst, hvor hun blev slået af Sandra Dahl.

Emma Holm Plantener vandt ikke finalen i Den store bagedyst 2024, men på sin gamle skole i Hjerting var hun en superstar

Hent den originale artikel fra avisen her

KAGER – Det ser hyggeligt og sjovt ud at være med i Den store bagedyst på DR1, men det er langt hårdere, barskere og dyrere, end de fleste overhovedet har nogen anelse om. Det kunne en af deltagerne, Emma Holm Plantener, der først for få år siden er rejst fra Hjerting til København for at studere samfundsfag og psykologi, berette, da hun fredag den 29. november besøgte sin gamle folkeskole, Hjerting Skole, hvor hendes mor arbejder på kontoret.

Kageforedrag på kagedag
Der var meget passende store kagebagningsdag på skolen, og da hendes to foredrag på skolen blev holdt, vidste ingen, at hun i finalen ville blive slået af Sandra Dahl. Uanset hvad havde hun elevernes fulde opmærksomhed.
Emma fortalte, at hun var blevet opfordret af familie og venner til at stille op, men i starten ville hun ikke. Hun havde rigeligt at se til med studierne, fritidsjobbet i et ministerium og hendes rejser. Hun forsøger at komme ud at rejse fire gange om året, fortalte hun. Men til sidst gav hun sig og blev godkendt af redaktøren. Det krævede blandt andet en psykologisk test. Rejser var der kun én af, mens hun var med. Det var fra Københavns hovedbanegår til Clausholm Slot ved Rønde på Djursland.
”Det tog fem timer, og vi skulle selv slæbe de fleste af de ting, vi skulle bruge til bagningen, med. Det var virkelig hårdt,” fortalte hun

Frøs læsterligt første dag
Den første optagelse foregik på en meget kold dag, og Emma havde kun en gul kjole med. Hun frøs læsterligt.
Det bedste var kammeratskabet blandt deltagerne. Når de efter en lang dags optagelser var færdige, drog de til et vandrerhjem, og den burgerforretning, der lå lige ved siden af, havde godt salg, når de havde fået fri.
”Så vi boede desværre ikke på slottet Clausholm Slot,” kunne hun fortælle.
Hun fortalte også, at hun flere gange havde svært ved at betale sin husleje i København på grund af de mange udgifter, og at hun på et tidspunkt fik et råd om at gå til re-eksamen. Det lyttede hun ikke til, hun kæmpede.
Efter foredraget kunne eleverne få autografer, men de fleste ville nu hellere fotograferes sammen med Emma. ”Til min mor,” lød det med et stort smil fra en af pigerne.

Pernille Plantener er skolesekretær og sørgede for, at datteren Emma Holm Plantener til højre kom og holdt to foredrag på Hjerting Skole.

Pernille Plantener er skolesekretær og sørgede for, at datteren Emma Holm Plantener til højre kom og holdt to foredrag på Hjerting Skole om sin deltagelse i Den store bagedyst på DR1.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Hyrden Bjarne reddede både dyr og mennesker på Skallingen

Vandbøfler på Skallingen? Nej, men vandet kom så hurtigt, at kreaturerne sine steder måtte svømme, da de blev bragt i sikkerhed i klitterne. Foto (gennem traktorens forrude): Bjarne Slaikjær

Sommerstorm: ”Jeg har aldrig før oplevet vandet komme så hurtigt på Skallingen”

Hent den originale artikel fra avisen her

REDNINGSAKTION – Bjarne Slaikjær har været hyrde på Skallingen i 28 år, og har mange gange oplevet halvøen bliver oversvømmet. Men han har aldrig oplevet noget lignende som ved sommerstormen ‘Lilian’ 23. august i år. Bjarne måtte ud over kreaturer og heste også sørge for, at 21 mennesker kom i sikkerhed i den gamle redningsstation. To af dem, et ældre ægtepar, kan takke hyrden for, at de overlevede.
Britiske meteorologer navngav stormen ’Lilian’. Deres danske kolleger beskrev den som ”et lille hidsigt lavtryk”, der i løbet af fredag 23. august 2024 ville passere lige nordvest om Danmark. I samme ombæring varslede man regn, men også kraftig blæst ind over landet. Flere steder måtte man forvente vindstød af stormstyrke mellem kl. 16 og 22, og vindstødene kunne nå helt op på orkanstyrke i det nordvestligste Jylland.

Fulgte vejrudsigten nøje

Bjarne Slaikjær har aldrig tidligere oplevet, at vandet er kommet så hurtigt ind over Skallingen. Foto: Colin Seymor

Bjarne Slaikjær har aldrig tidligere oplevet, at vandet er kommet så hurtigt ind over Skallingen. Foto: Colin Seymor

Et par hundrede kilometer længere mod syd har Bjarne Slaikjær sit virke. Igennem 28 år har han som Naturstyrelsens hyrde på Skallingen haft det daglige ansvar for nogle hundrede kreaturer og heste, der afgræsser det store, statsejede naturområde på halvøen i den nordlige del af Nationalpark Vadehavet.
Bjarne Slaikjær følger altid nøje vejrudsigterne, særligt når det trækker op til stormvejr. Ofte medfører det også høje vandstande og oversvømmelser af de laveste områder på Skallingen. Så er det hans job at få gennet dyrene i sikkerhed for vandet i de højere beliggende klitområder.
23. august fulgte Bjarne vejrudsigten hele dagen. Af erfaring ved han, at kvæg og heste – som jo ikke kender til vejrudsigter – ikke er til at drive væk fra græsningsarealerne, før vandet kommer. Derfor gik hans formiddag med at få styr på nogle andre kreaturer, der græssede på engområder ud mod Ho Bugt.

Vand over engene
Ved 13-tiden kørte Bjarne ud på Skallingen. På det tidspunkt var der allerede kommet vand ind over engene, og for ikke at komme i problemer senere, tog han traktoren i stedet for sit normale køretøj, en ATV, og kørte sydover. I forventning om at være hjemme inden aftensmad, havde han kun medbragt en cola
Ved klitområdet Høje Knolde fik Bjarne Slaikjær kontakt med nogle mennesker, som han gav besked på straks at køre hjem, inden vandet blev for højt. Derefter fik han samlet en flok kreaturer, som han gennede sydpå til nogle folde nær den gamle redningsstation, som i dag fungerer som madpakkehus med en lille udstilling. En del biler holdt på p-pladsen – turisterne var ude at gå på stranden, som var væsentlig smallere end normalt på grund af stormen.
”Jeg var på det tidspunkt nødt til at skynde mig at køre til sydspidsen af Skallingen ud mod indsejlingen til Esbjerg, for der stod 59 heste på en klittop, omringet af vand. Dem fik jeg lokkket med gennem vandet, og de svømmede en del af vejen bag efter traktoren hen til foldene ved vogterhuset,” beretter Bjarne.

Folden på Skallingen, hvor hestene var bragt hen, blev også oversvømmet, og de måtte ud igen og dirigeres op nogle klitter. Foto: Bjarne Slaikjær

Folden, hvor hestene var bragt hen, blev også oversvømmet, og de måtte ud igen og dirigeres op nogle klitter. Foto: Bjarne Slaikjær

Han tilføjer, at sydspidsen normalt er det sidste sted, der kommer vand ind over strandengene, men den fredag var på alle måder helt anderledes
”Når man bevæger sig rundt i området i vand, er det livsvigtigt at vide, hvor de dybe render og gamle minehuller fra 2. Verdenskrig er. Det kan alt for nemt gå galt, hvis man ikke kender området som sin egen bukselomme.”

“Bliv ved vogterhuset”
Tilbage ved madpakkehuset fik han kontakt med nogle af de besøgende – de fleste tyske turister, men også et ældre, dansk ægtepar.
”Jeg sagde til dem, at vandet nu stod så højt, at de skulle blive ved vogterhuset, hvor de ville være i sikkerhed,” siger Bjarne og fortsætter:
”De forsøgte alligevel at køre væk fra Skallingen ved at køre nordpå ad vejen mod Ho Plantage, mens jeg var ude i klitterne for at få fat i nogle flere besøgende. Men da det ældre ægtepar nåede det sted, vi kalder Havbanken, måtte de opgive at komme videre. Her stod vandet i lavningen foran dem to meter højt, og samtidig steg det så hurtigt, at de heller ikke kunne køre tilbage igen. De var fanget på tilbagevejen til vogterhuset, og der trængte simpelthen vand ind i bilen”.
Bjarne, der kørte i traktoren ude i klitterne, kunne se, hvordan de med stort besvær fik presset bildørene op og kom ud og forsøgte at flygte fra vandet til fods. Men de tog den helt forkerte retning, og vandet steg hele tiden og de kunne slet ikke orientere sig om, hvor vejen var.
Heldigvis kunne han komme så tæt på, at han fik dem bjærget op i traktoren.

I sidste øjeblik
”Det var i sidste øjeblik. Var de fortsat, havde vi ikke set dem i live igen, og de takkede mig da også for at have reddet deres liv,” lyder der fra Bjarne.
Han fik ægteparret fragtet tilbage i sikkerhed i vogterhuset, og efterfølgende fik han også bragt de sidste kreaturer op i sikkerhed i klitterne.
”Da ægteparret var reddet i sikkerhed, var jeg nødt til at få styr på heste og kreaturer, som gik i foldene. Hestene var i folden blevet til ’søheste’, og jeg måtte i vand til halsen åbne leddet og dirigere dem til en klittop, hvor de kunne tilbringe natten nogenlunde tørt og i sikkerhed”.
Folden, hvor hestene var bragt hen, blev også oversvømmet, og de måtte ud igen og dirigeres op nogle klitter. Foto: Bjarne Slaikjær
Hen mod aften mistede ’Lilian’ noget af pusten, men vandet stod stadig så højt hen over Skomagersletten, at det ikke var muligt at forlade Skallingen. For de i alt 21 mennesker, der havde søgt ly i madpakkehuset, betød det, at de måtte belave sig på at tilbringe natten på Skallingen.
”De tyske gæster mente, at der skulle sendes redningshelikoptere ud efter dem for at bringe dem til fastlandet. Men jeg var i kontakt med beredskabet og vurderede, at ingen var i akut livsfare, så længe de blev ved madpakkehuset. Jeg forsikrede dem om, at man kan klare sig i to døgn uden mad og drikke, og selvom de ikke helt troede på dette, fik jeg dem overbevist om, at de skulle tage natten som en oplevelse. Og det gjorde de så”.

Overnattede i huset
Alle de tyske turister – heriblandt syv børn – overnattede i madpakkehuset. Ved siden af ligger et andet lille hus, hyrdens hus, hvor Bjarne ofte har overnattet i forbindelse med sit arbejde. Derfor er det udstyret med en enkelt seng. Den fik det ældre ægtepar. Bjarne selv sov ved siden af på betongulvet – oven på et nøglebundt, som satte ’Ruko’-mærke på hans lår.
”Jeg orkede ikke at rejse mig og fjerne nøglebundtet, men jeg drak min cola og sov det meste af natten, selvom mine strandede gæster snorkede voldsomt – dødtrætte og våde var de”.
Ved syv-tiden næste morgen kunne Bjarnes kone forcere Skomagersletten på en ATV. Hun var meget populær, da hun dukkede op og fortalte, at vejen stort set var fri for vand. Det ældre ægtepars bil var dog i løbet af natten blevet flyttet af vandmasserne, så den nu stod på tværs af vejen og først måtte flyttes for at skabe passage.
Nu kunne bilerne igen køre på vejen, og de ufrivilligt overnattende kunne forlade madpakkehuset og det lille hyrdehus og Skallingen.
I et langt liv ved Vadehavet har Bjarne oplevet lidt af hvert. Også mange voldsomme storme. Men når han i dag gør status, er han ikke i tvivl om, at 23. august 2024 er den mest udfordrende dag, han har haft i sine 28 år som hyrde på Skallingen.

“Aldrig oplevet noget lignende”

Bjarne Slaikjær har boet hele sit liv i Ho og har været hyrde på Skallingen i 28 år. Han har aldrig tidligere oplevet en oversvømmelse af halvøen ske så hurtigtsom ved sommerstormen 23. august. Foto: Red Star

Køerne hentes hjem fra Skallingen, 22/09/2016, Arkivfoto: Ole Joern / redstar

”Jeg har simpelthen aldrig tidligere oplevet, at vandet er kommet så hurtigt. I gamle dage kom det fra Grådyb, og så tog det cirka seks timer, inden Skallingen blev oversvømmet. Men den dag kom vandet i løbet af en halv time.”
”Ingen af dem, der var med, glemmer vist den nat, og flere af tyskerne, som var på sommerhus-ferie, kom tilbage et par dage senere, hvor det igen var godt vejr for lige at gense Skallingen og madpakkehuset”, siger Bjarne – og tilføjer så med en lille undren i stemmen:
”Men det ældre, danske ægtepar – dem har jeg ikke hørt fra siden…”
”Det er disse helt særlige og ekstreme forhold, der gør min arbejdsplads på Skallingen så speciel og udfordrende. Her råder naturen og vejret, og man mærker virkelig, hvor lille man er i situationer som den dag.”

Tekst: Jens Laurits Hansen,
kommunikationskonsulent,
Nationalpark Vadehavet

Bragt med tilladelse fra Nationalpark Vadehavet og familien Slaikjær

 

Slut efter 40 år med juletræer

I baghaven er der godt fyldt op med juletræer. Der sælges 1000 på en god sæson, der er på halvanden måned. Her har Lillian og Svend Hansen fundet et flot eksemplar, klar til salg

Lillian og Svend Hansen har tidligere solgt op til 1000 juletræer på en sæson – og masser af julepynt. Nu vil Svend på 83 år på pension efter 40 år

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

JULEERHVERV – Baghaven bag Lillian og Svend Hansens hus på Hjerting Strandvej 200 meter fra badehotellet på vandsiden er fyldt med juletræer, men der skal hele tiden suppleres op her i den hektiske periode fra Jul i Hjerting i midten af november til juleaften. I den korte periode ryger der nemlig mange juletræer over disken, enten hentet af køberne eller bragt ud af Svend. De har tidligere solgt over 10000. Men nu vil Svend på 83 år gerne på pension efter 40 år med salg af juletræer. Lillian på 79 år vil dog nok fortsætte i et eller andet omfang, men uden juletræer.

Lillian og Svend Hansen juletræer i Hjerting på Hjerting Strandvej. Foto: Finn Arne Hansen, Hjerting Posten

Lillian satser i år på disse flotte, røde grene. Men hun har også store grankogler.

”Jeg kan ikke sidde stille ret længe ad gangen,” griner hun, mens parret viser juletræer og de flotte gaveartikler, juledekorationer, kalenderlys, store grankogler, god saft fra Fyn, gode øl og meget andet frem.

Lillian og Svend Hansen har solgt juletræer på Hjerting Strandvej i 40 år. 24. december 2024 er det slut. Foto: Finn Arne Hansen, Hjerting Posten.

Lillian og Svend Hansen har solgt juletræer på Hjerting Strandvej i 40 år. 24. december 2024 er det slut.

Faktisk burde juletræsbranchen efterhånden være slået ud i Danmark, for juletræer skal helst have frost, inden de fældes, fortæller Svend, der var med til at starte Jul i Hjerting med blandt andre Peter Petersen fra Hjerting Badehotel. Men det går alligevel ved at lade dem ligge nogle dage efter fældningen, tilføjer han.
Sidste chance for at købe juletræ hos dem er 24. december klokken 12 nul nul dut.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Det sker på egnen fra 5/12 2024 til 25/1 2025 – udvalgte begivenheder

Der er tale om udvalgte begivenheder. Flere af de nævnte arrangementer kan være forbundet med tilmelding og/eller betaling af entré eller krav om medlemskab 

Hent den originale side fra avisen som PDF her

December

  • 5/12 kl. 14, Hjerting Kirke og Sognehus: Adventsmøde, andagt og salmesang i kirken, kaffe og samvær i sognehuset
  • 5/12 kl. 19, Sædden Kirke: Højskolesangaften, fællessang og samvær
  • 5/12 kl. 19.30, Hjerting Kirke: Julekoncert 2024 m. Syd- og Sønderjyllands Politiorkester Esbjerg
  • 6/12 kl. 10.30 Hjerting Kirke: Babysalmesang
  • Søn. 8/2 kl. 16, Guldager Kirke: Julekoncert med Trio Perlema
  • 9/12 kl. 09.30, Sædden Kirke: Legestue med sang og hygge, 0 til 6 år
  • 10/12 kl. 20, Sædden Kirke: Julekoncert: Caroline Henderson. Billetter: www.tix.to/hendersonjul
  • 13/12 kl. 13-17, Hjerting Sognehus: Bogreception, Egil Hvid Olsens ny bog om kirkekunst i Danmark. Alle er velkomne
  • Søn. 22/12 kl.10.30, Guldager Kirke: De 9 læsninger, julens historie

Januar

  • 9/1 kl. 14, Hjerting Sognehus: Sogneeftermiddag, Mette Slyngborg om Fanøkvinden – ideal, virkelighed og myte
  • 14/1 kl. 19, Hjerting Sognehus: Moritz Schramm fortæller om at være barnebarn af en topnazist. Arr: Hjerting Højskoleforening
  • 15/ kl. 17, Hjerting Sognehus: Menighedsrådsmøde, offentligt
  • 16/1 og 30/1 kl. 13.30, Hjerting Sognehus: Nørkleklubben, kreativt fællesskab
  • 23/1 kl. 14, Hjerting Sognehus: Sogneeftermiddag
  • 23/1 kl. 19, Logen, Ådalsvænget 31: Viseaften med tapas, vin og Fællessang. Arr: Foreningen Mennesker Mødes. Billetter: menneskermdes.nemtilmeld.dk/577/
  • 31/1 kl. 18, Hjerting Sognehus: Fredagsfamilien, for hele familien med fællesskab og aktiviteterØvrige begivenheder i Esbjerg og Fanø kommuner: vadehavskysten.dk/ribe-esbjerg-fanoe/diverse/events

Ser det sort ud for solsorten?

Solsortebestanden er ramt af sygdom, men de avler så hurtigt, at det ikke er en trussel for fuglen.

Ser det sort ud for solsorten, Nej. For selvom en temmelig hård pandemi – usutuvirus, der midt i september i år ramte Danmark for første gang nogensinde – har kostet mange solsorte livet, så skal de nok klare den.

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

VADEHAVETS FUGLE – Solsorten er en af vores almindeligste fugle i Danmark med estimeret 2,1 millioner par, og der er estimeret 110.000 døde individer indtil nu. Mest positivt er, at myg, der er vært for den pågældende virus, og er alene om at overføre virus vil forsvinde med vinterens komme. Så vi kan ånde lettet op. Endvidere har solsorten en høj reproduktionsrate, da den normalt får to-tre kuld om året med tre til fem æg i hvert. Rugetiden er på 13-15 dage. Begge forældrefugle deltager i fodringen, og ungerne er flyvefærdige efter cirka 15 dage. Så starter den forfra.

Så heldigvis vil vi fortsat kunne nyde solsortens forårssang, der i din ydmyge klummeskrivers optik er vores bedste sangfugl. Hvad endnu mere profilerer solsorten er, at den påbegynder de første spæde strofer allerede i slutningen af december eller begyndelsen af januar, når der kommer lysere og rolige aftener. Solsorten er således reelt den første forårsbebuder, og for mange er det meget stemningsmættet på en stille og lidt varmere aften om vinteren pludselig at høre dens varme og klare fløjtetoner. Det giver fornemmelser, der matcher andre endorfin-udløsende ydre impulser.

Solsorten –Turdus merula – tilhører spurvefugle-gruppen, der er udbredt over store dele af Europa, Asien og New Zealand. Den er med mere end to millioner ynglepar Danmarks mest almindelige fugl. Gennem ringmærkning er solsortens middellevetid afdækket til ca. 2,4 år. Udseendet burde være velkendt: hannen sort, hunnen og ungfuglene er mørkebrune med en længde på 25 centimeter og en vægt omkring 80-100 gram. Vingefanget ligger på 34-38 centimeter.

Solsorten er en delvis trækfugl, da mange solsorte – estimeret 80 procent  – bliver i Danmark om vinteren og i denne periode lever af nedfaldne frugt og de sidste bær som sandtorn, rønnebær og brombær. Føden består i yngletiden før bærrenes fremkomst, af animalsk kost som regnorme, insekter og snegle. Dette forklarer hvorfor solsorte foretrækker områder med frugtbærende buske og træer og græsplæner.

Den femtedel af solsortene, som trækker sydpå til de lidt lunere dele af Sydvesteuropa, består fortrinsvis af hunner og ungfugle, hvorimod hannerne bliver tilbage og forsvarer deres territorier.

Solsorten er fra et evolutionsmæssigt perspektiv en særdeles spændende fugl, da den er rollemodellen indenfor tilpasning til ændrede ydre forhold. Tidligere har solsorten hovedsageligt levet i dybe skove, men fra slutningen af 1800-tallet indledte solsorten en decideret indvandring til byområder. Her opstod et ny habitat, der tilfredsstillede de fleste krav en solsort stiller, men samtidig var fri for de prædatorer, der normalt efterstræber den og andre spurvefugle som ræv, spurvehøg og mår. Den holder i dag fortrinsvis til i villakvarterer og andre beboede områder med bare lidt grønt. Selv i storbyernes asfalt- og betonørkener finder solsorten muligheder.

På trækket ser vi nogle få hanner men flest hunner og ungfugle, der ikke ligesom den udvoksede han er helt sort med gul-orange næb. På den største trækdag i efterårstrækket på Fanø Fuglestation, havde vi mere end 800 trækkende individer, der trak mod Rømø og Sild. Sammen med vin-, sang-, mistel- og ringdrossel samt sjagger udgør solsorten og drosselfamilien en ikke uvæsentlig del af trækket over Fanø typisk fra begyndelsen af oktober til slutningen af november.

Så nyd din solsort, og nyd i særdeleshed dens smukke sang i haven.

Tekst og foto: Søren Brinch

Hjerting Posten 4. december 2024

Læs som e-paper

Læs som PDF

Læs bl.a. om:

  • Ayurveda-vejleder Pantera Egebak har åbnet klinik i Hjerting
  • Dyr og mennesker blev reddet af hyrden Bjarne på Skallingen under auguststormen
  • Lokal bagedystdeltager tryllebandt skolelever
  • 400 protester mod højt byggeri i Sædding
  • Slut med at sælge juletræer efter 40 år i Hjerting
  • Mekanisk jul i Sædding Centret
  • HIF-loppemarked gentages formentlig i 2025
  • Trio Palerma i Guldager Kirke
  • Julehygge – tema over fire sider
  • Jul i Hjerting skabte glæde i mørk tid
  • Bordtennissamarbejde over sognegrænser
  • Det sker frem til 25/1-2025
  • Koncert med Caroline Henderso
  • Politiorkesteret i Hjerting
  • Viseaften i Sædding
  • SFO-børn vil lave rekordlang guirlande
  • Barnebarn af Albert Speer
  • Ser det sort ud for solsorten? Nej
  • ANNONCE: Det sker i Bryndum og V. Nebel kirker
  • Vinterbogsalg fra Klub Vadehavet – pragtværk om dansk kirkekunst
  • ANNONCE: Meny har masser af juletilbud
  • ANNONCE: Vinterklar have med Haveglæde
  • Jukeklumme: Spædbarnet og stjernehimlen
  • Leder: Tænk på dem, der er alene

… og lidt mere

Plus mange andre annoncer med gode tilbud

Husk at kryds- og tværs-løsningen nemt kan afleveres ved at sende et foto til mail@hjertingposten.dk . Der er et gavekort på 200 kroner til Meny at vinde! Postkassen ved Bytoften 2A i Hjerting (Hjertings Køreskole og Hjerting Posten) er der dog stadig. Smid ikke løsningen i lampeforretningens postkasse

To nye bøger fra Forlaget Læselyst i Bryndum. Se her

Husk: Fanø Dagbog og Carsten Mathiesens bog om Marbæks flora kan købes hos Klub Vadehavet for 200 kroner. Vi Sælger også Carstens dobbeltværk Planterne i Danmark for 500 kroner,  skriv blot til mail@hjertingposten.dk.

Frans Buch-selvbiografien, blandt andet om hans tid hos DSB Esbjerg (samlerobjekt, lille oplag) i starten af 1900-tallet sælges for 275 kroner, skriv blot til mail@hjertingposten.dk

Nyhed: Vi sælger nu Fanø-sundhedseksperten Stinne Bergs ny bog Den naturlige vej til at leve – den første danske bog om biohacking. Pris: 250 kroner. Skriv blot til mail@hjertingposten.dk

Vi sælger også to af Fovrfeld-forfatteren Frode Oldenburg Jørgsensens bøger, blandt andet den nye om verdensomsejling med Emma Mærsk

Borgere i oprør mod at havne i skygge hele dagen – borgermøde 19. november

Her på Tarphagevej 9, hvor Den Røde Okses tidligere bygninger ligger, ønsker en investor at bygge udsigtslejligheder. Men borgerne i nærområdet frygter nu at miste sollys og protesterer.

En investor ønsker at bygge udsigtsboliger på Tarphagevej 9, hvor Den Røde Okse lå. Det har fået Brian Andersen og Rikke Søndergaard Kristensen på Granly Allé 5 a-f til at fare i flint – og i blækhuset. Der er borgermøde tirsdag den 19 november klokken 19 i Mødestedet i Sædding Centret

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

Vi har i avisen givet Brian Andersen et forkert efternavn og et sted kaldt Rikke for Susanne, Vi beklager fejlene.

BYGGEPLANER – Alle er nok enige om, at grunden hvor de gamle Den Røde Okse-bygninger ligger på Tarphagevej 9 burde bruges til noget fornuftigt. Men nu, da en investor har bedt kommunen se på muligheden for at opføre to boligblokke på henholdsvis fem og syv etager, den sidstnævnte med et orangeri på toppen, er naboerne i oprør. Det vil efterlade deres huse på Granly Allé 5 a-f i skygge hele dagen, frygter de.
”For mange af os vil dette høje byggeri føre til betydeligt mindre sollys, især for os på Granly Allé 5, samt borgerne på Tarphagevej overfor, hvor nogle kun vil få sollys i to-tre timer dagligt om sommeren – og slet intet om vinteren! Vi ved alle, hvor meget dagslys betyder for vores fysiske og psykiske velvære,” mener Rikke Søndergaard Kristensen.

Skyggediagram, byggeri på Tarphagevej 9, Fovrfeld, Esbjerg

Dette skyggediagram fra Esbjerg Kommune viser, hvordan skyggeerne vil falde klokken 15.

Benzintank
Hun peger også på, at grunden, hvor der har ligget en benzintank, måske slet ikke kan bruges til boligbyggeri. Og kommunen vil ikke teste grunden!
Brian Andersen, der har haft foretræde for Plan- og byudviklingsudvalget for at give sin mening direkte til kende, er helt enig:
”Hvad er en byplan? Det er en kontrakt imellem byrådet og borgerne om, hvorledes en by et område skal udvikle sig. I denne plan for Sædding og Fovrfeld er der ingen planer for højhuse men alene for bygninger ikke over fire etager, idet hele Fovrfeld er bebygget med huse i op til maksimum halvanden etage. Derfor er det svært at forstå, at der ved først givne lejlighed bliver givet tilladelse til et mastodontbyggeri med en bebyggelsesprocent på 150.”
”Hvad skal man egentlig med en byplan for Esbjerg for 2022-2034, når man ved førstkommende lejlighed vælger at se bort fra denne? Og lader hånt om borgerne i Esbjerg, da de må finde sig i hvad som helst, for selv det, som bliver vedtaget af Esbjergs Plan- og Byudviklingsudvalg, er alligevel på ingen måder gældende. Og der skal ved enhver givne lejlighed bygges så højt i byen det er muligt,” tilføjer han.

Jo højere, jo nemmere at få tilladelse
”Der har i Esbjerg igennem de sidste 15-20 år været en tendens til, at jo højere der ønskes bygget, jo nemmere der det at få tilladelse til nybyggeri, også selv om denne ny bygning på alle mulige måder ikke overholder de planer, den kontrakt, nemlig lokalplanen, som politikerne har lavet med borgerne. I 2017 blev der lavet en ny Lokalplan for Granly Alle 5 a-f, hvor der allernådigst blev givet tilladelse til et byggeri på i alt fire etager. Og med en byggeprocent der ikke overstiger 75 procent, og der skulle være minimum 25 procent udeopholdsareal skråstreg rekreative områder. Som nogle fra udvalget allerede har udtalt, man må jo tåle det, når man nu selv har valgt at flytte til Esbjerg, så den risiko, må man bare leve med. En lokalplan, byplan, skal selvfølgelig ikke være statisk, men det kan simpelthen ikke passe at borgerne ikke kan stole på de ting, politikerne sætter borgerne i udsigt. Der bør ikke tillades en byggeprocent op mere end 75 procent på den forholdsvis lille grund, hvor der jo faktisk kun ville kunne bygges to parcelhuse,” mener Brian Andersen.
Rikke Søndergaard Kristensen regner med, at hendes ejerforening vil sende en indsigelse, og hun opfordrer alle i området til at gøre det samme.
Vi har spurgt lokalrådsformand Lise Retbøll, hvad lokalrådet mener. Hun svarer, at de arbejder med sagen og snart skal diskutere den på et bestyrelsesmøde. Efter mødet er det blevet besluttet, at der skal holdes borgermøde i Mødestedet i Sædding Centret tirsdag den 19. november klokken 19. Her kan man få instruktioner i, hvordan man gør indsigelse.

Politiker svarer på kritikken
Vi har også stillet formanden for Plan- og Byudviklingsudvalget Henning Ravn (V) nogle spørgsmål om sagen:

  1. Vil beboerne i området ikke blive udsat for at miste meget sollys i løbet af dagen?
  2.  Er der overhovedet brug for flere boliger i Esbjerg?
  3. Kan enhver investor med penge få ændret lokalplaner? Hvordan skal beboerne så stole på lokalplaner?

Han svarer:
”Spørgsmålene kan egentlig besvares med: 1: nej 2: ja 3: nej. Du får dog her lidt mere uddybende i forhold til sagen. Et højhus defineres i planmæssig forstand som en bebyggelse over 13 etager eller over 40 meter høj, mens bebyggelser mellem 8-12 etager (25-40 meter) omtales som høje huse. I dette tilfælde taler vi om et forslag til en kommuneplanændring og et lokalplanforslag, der giver mulighed for to bebyggelser på henholdsvis fem og syv etager. Beboerne i området vil ikke miste meget sollys i løbet af dagen. Det fremgår også tydeligt af skyggediagrammerne, der kan ses som bilag til sagen. Der er tale om ganske minimale skyggevirkninger på anden beboelse i korte tidsrum.”

Tiltrække nye borgere
Han fortsætter:
”Vi arbejder kontinuerligt med at udvikle og styrke Esbjerg og tiltrække nye borgere. Det kræver blandt andet også, at der etableres attraktive boliger. Det gavner jo heller ikke et område, når der ligger forladte bygninger, her en tidligere restaurant. I nærværende sag er der udfærdiget et forslag til en kommuneplanændring til den gældende kommuneplan for området, hvor Den Røde Okse er beliggende. Kommuneplanændringen giver mulighed for etagebyggeri indtil otte etager og en bebyggelsesprocent på 150. Videre er der udarbejdet et lokalplanforslag, der blandt andet fastlægger, hvordan arealet kan anvendes, bygningernes udformning, friarealer og så videre.”
”Alle anmodninger udfærdigelse af lokalplaner behandles helt individuelt og objektivt af såvel udvalg som byråd. Kommuneplanen og lokalplaner vil altid kunne ændres, hvis der opstår nye ønsker og behov. Heldigvis er Planloven udformet sådan, at ændringer og nye planer altid kræver en stor grad af offentlig involvering gennem høringer. Derfor har vi også en fire ugers høring i denne sag, og ser frem til at få høringssvar med input fra borgerne. Byrådet skal tage stilling til, om forlagene til kommuneplanændringen og lokalplanen skal sendes i den nævnte offentlige høring, før der træffes endelig beslutning i byrådet,” slutter han.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Hjertinghus fik ilddåb med stor reception

Tre generationer af familien Øbo Sørensen. De og gæsterne nød den store dag.

Familien Øbo Sørensen valgte sport- og kulturhuset i hjembyen til deres 250 år jubilæum. Og Meny sørgede med hjælp fra frivillige fra HIF, at de mange gæster ikke gik sultne derfra

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

(vær opmærksom på, at der i avisen var årstals-regnefejl og en navnefejl, de skulle være rettet her)

FESTIVITAS – Fredag den 8. november klokken 13 til 17 var en stor dag for familien Øbo Sørensen fra Hjerting – og for sports- og kulturhuset Hjertinghus, Tobølparken 25, der fik vist sit værd som et sted for store receptioner, der ikke kan være andre steder i byen.

Første billede med buffet fra Meny ved reception for Thomas Øbo Sørensen 8. november i Hjertinghus. Foto: Finn Arne Hansen, Hjerting Posten

Der var travlhed med at anrette buffeten, før gæsterne kom.

‘250 års-jubilæum’
Familien, der ejer og driver Viggo Sørensen Tømmerhandel & Bygningsartikler på havnen i Esbjerg, havde meget at fejre. De kaldte det med et blink i øjet for et 250-års jubilæum. Tallet 4 indgik mange steder i puslespillet.

I 1924 overtog Hr. Viggo Sørensen en eksisterende forretning, og åbnede:                100

I 1964 blev T.Ø.S født                                                                                                                 60

I 1984 blev T.Ø.S ansat i Viggo Sørensen A/                                                                         40

I 1994 blev T.Ø.S udnævnt til direktør                                                                                    30

I 2004 køber T.Ø.S. Alle aktierne i VS, og bliver ejer.                                                          20

Summa summarum                                                                                                                    250

Thomas Øbo Sørensen-reception 8/11-2024, Hjertinghus. Foto: Finn Arne Hansen, Hjerting Posten

Den lækre buffet fra Meny i Hjerting blev hurtigt populær.

De mange tal var imidlertid ikke det største samtaleemne, da gæsterne begyndte at strømme til. Senior-parkeringsvagter fra HIF havde forinden sørget for, at de fik en plads udenfor. Nej, det var gensynsglæde og gamle minder, der blev udvekslet. Mange af gæsterne var helt naturligt håndværksmestre og leverandører af tømmer og materialer til bygningsbranchen, men der kom også mange borgere fra Hjerting, der lige ville hilse på familien, der var til stede med tre generationer, inklusive de to babyer Johannes og Viggo.

Arvid Mouridsen fra Polar Salmon Laks A/S kom – naturligvis – med en lækker lakseside. Foto: Finn Arne Hansen, Hjerting Posten

Arvid Mouridsen fra Polar Salmon Laks A/S kom – naturligvis – med en lækker lakseside.

Købmand Lars Hansen fra Meny i Hjerting kikkede også forbi. Foto: Finn Arne Hansen, Hjerting Posten

Købmand Lars Hansen fra Meny i Hjerting kikkede også forbi.

Knud Erik Sørensen kom med et 'drillebillede' af de tre indehavere gennem de 100 år. Thomas og Lisbeth Øbo Sørensen fik et godt grin. Foto: Finn Arne Hansen, Hjerting Posten

Jens Viggo Sørensen kom med et ‘drillebillede’ af de tre indehavere gennem de 100 år. Thomas og Lisbeth Øbo Sørensen fik et godt grin.

Fødselsdag bagefter

Telt på terrasse, reception i Hjertinghus. Foto: Finn Arne Hansen, Hjerting Posten

Der var sat et stort telt på terrassen, så der var masser af plads.


Salen, der senere på dagens skulle bruges til at 50-års fødselsdag og derfor skulle ryddes på en én time, var udstyret med en veludrustet bar med usædvanligt gode vine og fadøl i midten, og udenfor var der et stort telt, i fald tilstrømningen blev alt for stor til salen.
Meny sørgede for minifrikadeller, minipizzaer, kyllingespyd, små ruller med langtidsstegt pulled pork, salater, pasta med meget mere. De mange håndværkere og vi alle vi andre nød den gode frokost! Tak.

Disclaimer: Nedenstående skribent er med i bestyrelsen for Hjertinghus

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Triatlon-familie fra Fovrfeld høster gode resultater i Europa

Andreas blev nummer 10 i tiden 56 min og 6 sekunder, 54 sekunder efter nummer 1. Foto: Viktor Rejnhold Sørensen (Copyright)

To triatleter fra Fovrfeld, Andreas og Charlotte Nikolajsen endte som nummer 10 og 14 ved VM i triatlon i Sydspanien

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

IDRÆT – I Fovrfeld bor en familie, der er bidt af trialon. Både junior-atleten Andreas og moderen Charlotte, begge med efternavnet Nikolajsen, er med på topplan.
Det viste de senest ved World Triathlon i Torremolinos i Sydspanien i weekenden den 19.-20. oktober.

Hårdere konkurrence hos seniorerne
Andreas var seedet som nummer 41, men han fik kæmpet sig op på en 10. plads, fortæller faderen, Lars Nikolajsen, der meget praktisk er indehaver af Varde Fysioterapi. Charlotte landede på en flot 14. plads i ved VM i Age Group
Andreas’ placering et af de bedste danske resultater nogensinde ved et junior-verdensmesterskab i triatlon. Ugen efter, den 27. oktober, var han med til sit største internationale senior-elitestævne i 2024 – Europe Triathlon Cup i Alanya, Tyrkiet. Her var konkurrencen benhård, og han landede midt i feltet på en plads som nummer 40. Nu venter der ham en velfortjent sæsonpause.

Perfekt svømmestart
Andreas’ VM-eventyr i Torremolinos startede med en svømmestart, hvor han, trods en udfordrende placering, leverede perfekt.
”Træningen med Esbjerg Svømmeklub og træner Bo Jakobsen bar frugt, da Andreas’ intensitet i vandet var helt på niveau med verdenseliten. Han sluttede svømningen som nummer 9, og på magisk vis lukkede han hurtigt hullet op til den førende gruppe under cyklingen, der bød på fire intense runder. Andreas var taktisk på cyklen og formåede at undgå uheld og skabe ro, selv når udbrud opstod. Men ved skiftet til løb slap koncentrationen et øjeblik, og han røg ned som nummer 19 ud af skiftezonen. Med en solid plan og præcis styring af tempoet på løbeturen, avancerede han igen og endte på en overvældende 10. plads ved junior-VM,” fortæller Lars, der så det som frugten af fokuseret træning.

Charlotte blev nummer 14

Chalotte Nikolajsen på løberuten ved VM i Torremolinos i Sydspanien.

Chalotte Nikolajsen på løberuten ved VM i Torremolinos i Sydspanien. Foto: Viktor Rejnhold Sørensen (Copyright)

Selvom Andreas’ kvalifikation til junior-VM var familiens oprindelige fokus, havde Charlotte kvalificeret sig som dansk mester og tog chancen.”Svømningen gik stærkt, og Charlotte kom op af vandet som nummer 9. Efter at have hygget sig lidt i skiftezonen, var hun nummer 11 ud på cyklen, og her holdt hun sig komfortabelt i top-15. På sin 15 år gamle racercykel imponerede hun endnu en gang, før hun skiftede til løb og endte som nummer 14 i verden i sin kategori. En præstation, som er intet mindre end enestående! Familiefokus på triatlon har uden tvivl båret frugt,” slutter Lars.

Tekst Finn Arne Hansen

 

 

 

 

Top