Redaktør arkiv: Finn Arne Hansen

Kim er den ny kørelærer i Hjerting

Kim Jessen fra Tjæreborg tager 1. april springet og bliver selvstændig kørelærer på Bytoften i ungdomsbyen Hjerting

Hent hele artiklen som PDF her

Den 1. april 2021 får Hjerting sin egen køreskole. Det sker, når den 48-årige kørelærer Kim Jessen fra Tjæreborg åbner Hjertings Køreskole på Bytoften 2A.
”Jeg er født og opvokset i Hjerting, og jeg synes, Hjerting var det helt rette sted at lægge køreskolen. Der er ikke 10 andre køreskoler, og der er en god befolkningssammensætning,” siger den glade iværksætter.
Største investering i forbindelse med opstarten er en knaldblå Peugeot 2008. Men er den ikke for stor til eleverne, vil vi vide.
”Nej, typisk skal de jo bagefter ud at køre i deres forældres biler, som oftest er større biler,” lyder hans pointe.
Kim Jessen blev kørelærer for to år siden og kommer fra et job som ansat kørelærer.
Tidligere kørte han lastbil, blandt andet for Post Danmark og Post Norden.
”Jeg har altid haft lyst til at blive kørelærer. Jeg har altid siddet bag et rat, og jeg synes faktisk, at færdelsloven er interessant at læse i. Jeg synes, det er spændende at tage elever, der aldrig har kørt bil, føre dem gennem uddannelsen, følge dem og se den udvikling, de går igennem. Nogle har lettere ved det andre, fordi de har kørt lidt med forældrene, andre er helt blanke,” fortæller han.

Kim Jessen, her i sit rette element: Bag rattet.

Han er fuldt bevidst om, at han også skal være pædagog. Pædagogik er faktisk en del af pensum på kørelæreruddannelsen.
”Det er vigtigt at være pædagogisk. Og jeg er heldigvis et meget tålmodigt menneske også, og jeg er meget opmærksom på at tage hensyn til de svage elever,” fortæller han.
Af særlige tiltag i den ny køreskole nævner han, at eleverne mod særpris kan få køreundervisning i tiden fra klokken 15 til 17. Han oplyser også, at grupper kan få lov at følges ad, for eksempel en gruppe fra en gymnasieklasse eller en idrætsforening.
Hjerting Posten bliver enten boende på samme adresse eller flytter til mindre lokaler.

Blå bog Kim Jessen

Kim Jessen er 48 år og single
Han bor i Tjæreborg
Han er født og opvokset i Hjerting, hvor han stadig har familie
Han har kørt lastbil og har rejst kloden rundt, to måneder hvert år
Af samme grund underviser han også i engelsk
For to år siden tog han uddannelsen som kørelærer
Kommer fra et job som kørelærer i Køreskolen Down Town i Esbjerg
Hans ny køreskole hedder Hjertings Køreskole og får hold på typisk seks til otte elever
Køreskolen får lokaler på Bytoften 2A i Hjerting
www.hjertings.dk. Hjemmesiden er endnu ikke aktiv

Tekst og foto:
Finn Arne Hansen

HIF drømmer om liv ved Hjertinghus

En helhedsplan fra HIF og arkitekt Helene Plet indeholder visioner om padelbaner, grønne volde, sundheds­tempel og stilfuld parkeringsplads

Hent hele artiklen som PDF her

IDRÆTSLIV – Knap har Hjerting Idrætsforening med støtte fra borgerne og Esbjerg Kommune fået sports- og kulturhuset Hjertinghus op at stå, så dukker der nu nye drømme op blandt de kreative HIF-medlemmer.

Sådan kunne området ved Hjertinghus udvikle sig til et levende sted med masser af udendørsaktiviteter. Illustration: PLET arkitektur.

Foreningen har i samarbejde med arkitekt Helene Plet udarbejdet en helhedsplan, der indeholder to eller tre baner til den fremadstormende sportsgren padel, som er en slags tennis i et stort bur, et sundhedstempel til for eksempel yoga, grønne volde, buske med spiselige bær, stilfuld parkering med røde teglsten og slotsgrus samt en grøn korridor langs tennisbanen, hvor man kan spadsere lidt samt et udekøkken. Det vil koste et lille millionbeløb at føre planen ud i livet, vurderes det.

Der skal være plads til hygge blandt alle aktiviteterne.

HIF-formand Anders Kristensen understreger, at helhedsplanen på nuværende tidspunkt stadig er på planlægnings- og drømmestadiet:’
”Vi har fået lavet en spændende helhedsplan. Den er ikke godkendt af kommunen endnu, men de finder den interessant. Hjertinghus og området kommer til at spille maks sammen ved at de understøtter hinanden med de aktiviteter, der kan foregå,” siger HIF-formanden.
”Vi har stort fokus på at skabe nogle faciliteter, som kan bruges af alle – når det gælder hyggekrogen med udekøkken, vil den sandsynligvis også kunne bookes uanset medlemskab,” tilføjer han.
”Vores førsteprioritet er padel, som der er stor interesse for. Parkering kommer nok senere,” slutter Anders Kristensen.

Yoga er en mulighed i sundhedstemplet.

HIF er ved at lægge helhedsplanen på sin hjemmeside. Særligt interesserede kan også hente en fysisk version i Hjertinghus. En aftale er nok en god idé i disse nedlukningstider. Der er trykt 50 styk.

Måske kunne basketball være en mulighed.

Tekst: Finn Arne Hansen
Illustrationer: PLET arkitektur

Grønne blomsterkiler i Hjerting og Sædding

Liden klokke er med i blandingen, så den kan vi også nyde synet af.

Biolog Carsten Mathiesen og Esbjerg Kommune går sammen om at så blomster langs vejene

Hent hele artiklen som PDF

FORSKØNNELSE – Takket været 70.000 kroner fra Velux Fonden, som biolog Carsten Mathiesen, manden bag bogen om floraen i Marbæk, har skaffet, kommer der nu blomster langs vejene i 6710 og resten af Esbjerg. Det sker i et tæt samarbejde med Lars Reinau, Esbjerg Kommunes Vej- og Parkafdeling. 20-30 frivillige skal så blomsterne i april og maj.
”Vi satser på at tilså 11.000 kvadratmeter i rabatterne langs indfaldsvejene til Esbjerg. Blandt andet kommer der en grøn kile fra Langliparken til Liljevænget og langs Sædding og Gjesing Ringvej,” fortæller Carsten Mathiesen, næstformand i Danmarks Naturfredningsforening Esbjerg til Hjerting Posten.

Grøn køllesværmer, her på den smukke engblomst blåhat, er et af de insekter, der får glæde af blomsterne.

28 forskellige blomstersorter er med i den frøblanding. som skal udsås. Blandt andet de fem smukke blomster her på siden: Blåhat, hvid okseøje, valmue, liden klokke og kornblomst.


Hvid okseøje, der ligner en marguerit, er blandt de udvalgte engblomster.

”Kommunen sørger med deres store maskiner for at gøre jorden klar, og frivillige med god tid, for eksempel pensionister og efterlønnere som mig, vil derefter så blomsterne,” forklarer han, der er meget glad for, at den ny chef for Vej- og Parkafdelingen, Lars Reinau, straks var med på ideen. Frøene er blandet i sand for ikke straks at blæse væk.

Den klassiske valmue er også med i blandingen, hvilket nok vil glæde mange.

Har et flerårigt sigte
Det spændende samarbejde om at skabe mere bynatur i Esbjerg Kommune har et flerårigt sigte, idet de vilde, flotte engblomster, der sås på udvalgte arealer i Esbjerg Kommune, så som parker og vejrabatter, er flerårige.

Den fine kornblomst er blandt de 28 sorter, der skal udsås langs indfaldsvejene.

Udsåningen af engblomsterne vil bringe mere vild natur ind i byerne til stor gavn for vores insekter, heriblandt i særdeleshed vores meget betrængte vilde bier og sommerfugle. Ud over derved at øge biodiversiteten i byerne vil rigdommen og mangfoldigheden af de mange arealer med flotte blomstrende engblomster tillige bidrage til at sende positive signaler til borgerne om livskvalitet forbundet med grønnere og mere blomsterrige byer, er DN og kommunen enige om. Borgerne kan også bidrage:
”Vi kan alle gøre noget for naturen. Ved blandt andet at udså engfrøblandinger indeholdende nektar- og pollenrige blomster eller plante eksempelvis sommerfuglebuske kan også private, virksomheder, borgere i boligblokke, skoler med flere være med til at forskønne omgivelserne og samtidigt øge biodiversiteten samt bidrage til at forbedre livsbetingelserne for blandt andre vore bestøvende insekter,” siger Carsten Mathiesen, initiativtager til samarbejdet og tovholder for projekt Bynatur.

Tekst: Finn Arne Hansen
Foto: DN Esbjerg

Klaus har købmands-DNA i kroppen

Den 1. februar fejrer Klaus Moltesen Kristensen 25-års jubilæum som købmand på Havbakken i Hjerting

Hent hele artiklen som PDF her

HANDELSLIV – Et kvart århundrede har Klaus Moltesen Kristensen stået i spidsen for købmandsforretningen, der nu er en Rema 1000, på Havbakken 2 i Hjerting.
Den daglige kontakt med kunderne driver værket. For Klaus Moltesen Kristensen ligger købmandsgenet i hans DNA. Hans nu afdøde far havde murerforretning, og moderen var damefrisør, så hjemmefra blev han opdraget til, at man måtte klare sig selv.
Efter at have været frugt- og grøntmand og siden souschef, blev Klaus Moltesen Kristensen en eftermiddag i 1996 kaldt ind i personalestuen af den daværende købmand, Johannes Kristiansen. Den nu afdøde købmand lukkede dørene og bad unge Kristensen om at sætte sig, inden han tilbød ham at overtage butikken. Da han forlod personalestuen, var hans livsbane lagt:
”Det gav ro, og så skulle jeg ikke spekulere så meget på, hvad jeg skulle, og hvad jeg ikke skulle, for så havde jeg ligesom valgt,” siger den 55-årige købmand til Hjerting Posten.
Der er siden løbet massive vandmasser igennem åen. Spar blev til Aktiv Super, som siden fusionerede med SuperBest. I dag hedder butikken REMA 1000, og der er klare spilleregler, der skal følges, men samtidig højt til loftet, fortæller jubilaren.

Kontakten med kunderne
Når Klaus Moltesen Kristensen tænker tilbage på 25 år som butikschef, er det de mange gode minder, der popper op i hukommelsen. I flere år arrangerede Kristensen og kompagni grillfester på parkeringspladsen foran butikken, i nogle år med over 1000 spisende gæster.
Da stormen i december 1999 raserede Danmark, knækkede flagstængerne foran butikken og skilte fløj ned fra facaden. Den alvorlige situation forhindrede dog ikke købmanden og personalet i at afvikle julefrokost i personalestuen med stearinlys på bordene, eftersom strømmen var gået.
I 2013, da Klaus Moltesen Kristensen havde 25-års jubilæum i butikken, kom 400 mennesker og fejrede ham, og der var kager, kringler og ikke mindst oceaner af kærlige lykønskninger.
På trods af de mange enkeltstående højdepunkter, er det hverdagens gentagelser, købmanden sætter allermest pris på:
”Det bedste ved jobbet er kontakten med kunderne, og det har det altid været. Det er jo generationer, man kommer i kontakt med. Man følger med i hinandens liv på en eller anden måde.

Låge i plankeværket
Klaus Moltesen Kristensen har boet i Sædding de seneste 21 år, men tidligere kiggede han på hus et stenkast fra butikken på Havbakken. Det ville jo være smart, tænkte han, hvis han kunne købe en villa og få en låge i plankeværket, så han lynhurtigt kunne komme til jobbet. Nogle venner satte dog en stopper for den idé, fortæller købmanden med et smil og tilføjer:
“Forretningen har altid har haft førsteprioritet. Hvis jeg var inviteret til et eller andet, og det ikke lige kunne passe med, at jeg kunne få nogen til at tage vagten, jamen så var det butikken først, og når jeg var færdig, var det festen bagefter.”
Man kan ikke vokse sig yngre, og Klaus Moltesen Kristensen indrømmer da også, at hans fortid i butikken er længere end hans fremtid:
”Jeg håber at få i hvert fald fire-fem gode år med. Så er jeg over 60 år, og så må vi se. Det kunne også være, at jeg skulle fortsætte i butikken nogle dage om ugen til den tid.”
Der har i årenes løb været slagter, delikatesse og meget andet i købmandsforretningen, men der er ingen planer om at udvide det nuværende koncept under REMA 1000s vinger:
”Hvis vi ser tilbage på de seneste 25 år, så har vi mere end fordoblet omsætningen. Vi ligger på en god vækst nu, og det ville da være rart at aflevere en butik, der har været i udvikling og vækst,” slutter han.
Grundet corona vil der ikke blive afviklet en reception.

Tekst og foto: Buster Kirchner

Obs! Den artikel, der er i avisen, er på grund af pladsmangel en forkortet udgave af denne.

Bibliotekar Finn Stendevad er hele Sæddings levende Wikipedia

På Ege Allé i Sædding bor en mand med et hjerte, heftigt bankende for sociale relationer og lokalområdets ve og vel

Hent hele artiklen som PDF her

PROFILEN – Husstanden består i dag af Finn Sejer Stendevad-Nielsen, hustruen Susanne og den sorte mellempuddel Bella. Husets to sønner har for længst forladt reden og etableret egne familier – den ene nylig tilflyttet Fanø med kone og to børnebørn, hvilke bedsteforældrene ser som en kær pligt at forkæle over alle grænser til forældrenes store fortvivlelse.
Ægteparret mødte hinanden i Stockholm i 1980, hvor de var med deres respektive familier på en forlænget weekendrejse med DSB, og Finn faldt pladask for – ikke over – Susannes dejlige sandaler.
Finn Stendevad stammer fra Sønderborg, hvor familien efter nogle hårde år mærkede det særlige sammenhold, som prægede landsdelen i efterkrigstiden. Et sammenhold og opbakning, som kom direkte til udtryk, da faderen på et tidspunkt fik brug for kapital til at etablere sig som selvstændig. Ligesom områdets beboere på et senere tidspunkt mente, det var på tide, familien holdt ferie. I øvrigt en ferie, som blev starten på utallige rejsedagbøger fra familiens ture udenlands og en tradition, Finn Stendevad selv har praktiseret siden efter hver hjemkomst fra udlandet. Traditioner og relationer betyder meget, og de gamle klassekammerater fra skoletiden i Sønderborg mødes stadig en gang om året, hvor de henfarne lærere får en tur med historiekrabasken.

Et langt liv med bøger præger Susanne og Finns hjem.

Som nyuddannet bibliotekar kom den unge Stendevad til Esbjerg i november 1971 med ansættelse som referencebibliotekar og dokumentalist på det daværende Centralbibliotek. Herfra husker mange stadig læsesalens ordning Spørg biblioteket. Stendevads klæbehjerne blev hurtigt datidens svar på vor tids Google og Wikipedia, hvilket blandt andre mange krydsordsentusiaster, Tjæreborg-præsten og Tage Sørensen ofte udtrykte deres taknemmelighed over. Også de daværende bogbusser, hele bibliotekernes IT-udvikling og sågar en motionsklub for de ansatte nåede, at få Finn Stendevads fingeraftryk. Efter tiden på biblioteket har ’den gamle bibliotekars’ kundskaber for eksempel været efterspurgt, da AMU-centret skulle have etableret fagbibliotek, ligesom også Fiskeri- og Søfartsmuseet i en periode gjorde brug af evnerne til at skabe overblik i arkivet.

Minderne med rejsedagbøgerne glæder længe efter turene.

Finn Stendevad flyttede til Fovrfeld i 1976, hvor huset på Ege Allé blev erhvervet, og siden har dannet rammen om familiens liv i lyst og nød.

Med i lokalrådet
Områdets udvikling har altid ligget Finn Stendevad meget på sinde. Det har eksempelvis givet sig udtryk i et mangeårigt engagement i Sædding-Fovrfeld Lokalråd, da den daværende formand, Ole Jacobsen, efter flere forsøg, fik ham overtalt til at træde med ind og være med til at præge områdets udvikling.
Og udviklingen må absolut siges at være blevet præget af både Ole Jacobsens og Niels Stendevads visioner. Her kan blot nævnes nogle af de mest markante resultater som arbejdet med etablering af Energistien i Sædding, Sæddings Grønne Ring, Hundeskoven i Ådalen, Turistkikkerten ved Mennesket ved Havet og ikke mindst fokus på overløbsforureningen af Fovrfeld Bæk, etablering af bænke i der rekreative område ved Sildesøen og kampen for bevarelse af Sædding Bibliotek. Projekter som ofte er udsprunget gennem Stendevads mange læserbreve til aviserne om dette og hint i nærområdet.

I kampen for Sædding Bibliotek var Finn Stendevad en engageret bannerfører.

Sideløbende med arbejdet har Finn Stendevad haft både tid og lejlighed til utallige interesser.
De mest fremtrædende stammer tilbage fra barndomsårene, hvor familien tog i cirkus, og andre af familiemedlemmerne var ansat ved DSB.
Cirkus’ spraglede verden og de store lokomotiver fik tag i drengen, som tidligt fordybede sig i litteraturen om emnerne. En interesse som senere har medført et omfattende forfatterskab om både baner, artister, levnedsbeskrivelser, historiske beretninger og utallige litteraturoversigter for så forskellige emner som Jomfru Fanny, Fremmedlegionen på dansk, Kongemordet i Finderup Lade, beretningen om den danske cirkusprinsesse Anna Stennis’ liv og levned, til hun døde som 102-årig i Australien og en historisk dokumentation af butikkerne i Sædding-Fovrfeld-området i tiden omkring Guldager Kommunes sammenlægning med Esbjerg i 70’erne.
Danmarks to statsstøttede cirkusmuseer har også Finn Stendevad som medophav, og til museet i Avedøre er det endda lykkedes for den entusiastiske bibliotekar at få skaffet selvsamme Anne Stennis’ scrapbog – så historien er ligefrem sand og dokumenteret!
Familiens store tragedie var udflugten med turbåden Turisten på Haderslev Dam 8. juli 1959 – en tur, der fik helt ufattelige følger for cirka halvdelen af passagerene, som aldrig kom hjem igen fra sommerudflugten til Dam Ende uden for Haderslev – og som naturligt har præget Finn Stendevads liv.

Eneste overlevende
Som blot 13-årige knægt oplevede han, at være eneste overlevende af familien efter turen med bedsteforældrene og den 9-årige lillebror, der alle tre omkom på Haderslev Dam.
Beretningen om og baggrunden for katastrofen har historiker Rasmus Dahlberg beskrevet med Finn Stendevad som fortællende hovedperson i serien Danske Katastrofer, der kan findes på dr.dk.
Familiens tragedie endte desværre ikke i det lavvandede vand i Haderslev Dam.
Finns lillesøster, som fødtes efter ulykken, blev som 11-årig ramt af en bilist, vi nok i dag vil betegne som vanvidsbilist med mere end 120 km i timen i en lavhastighedszone. Søsteren døde kort efter påkørslen af sine kvæstelser.
Finn Stendevad har altid været meget åben og fortællende om tragedierne, og var én af ophavsmændene til mindesmærket for de omkomne på turbåden. Et mindesmærke, hvortil der på en generalforsamling i Nordea Haderslev hurtigt samledes de første 75.000 kroner. I anledning af 50-årsdagen for ulykken afslørede han selv ved bredden, hvordan han med møje og besvær fik sig reddet i land.
Efter Finn Stendevads mening, lever man igennem traumerne ved, at tale og fortælle om dem. For hver gang historierne fortælles, lukkes der lidt mere damp ud, og dermed gives mere plads til, at man kan arbejde indad, så man til sidst kan holde ud at være alene med sig selv.

Tekst og foto:
Claus Brinch-Danielsen

Obs! Artiklen i avisen om Finn Stendevad er på grund af pladsnød forkortet

historiker Rasmus Dahlberg:
https://www.dr.dk/drtv/serie/danske-katastrofer_121184

Fem skudsmål om Finn Stendevad

Susanne Nielsen – hustru gennem 40 år:
Finn som ægtemand:
”Finn er en god og hjælpsom ægtemand med mange interesser. Cirkus, historie, 2. Verdenskrig, krimier. Vi mødte hinanden i Stockholm og han siger, at han faldt for mine fine sandaler. Det var i 1981. Vi har to sønner: Morten og Anders.
Vi taler endnu om, da han faldt over dørtrinnet med koldskålen. Vi fandt koldskål i stuen længe efter”.

Morten Stendevad-Nielsen – søn:
Finn som far:
”Min far har lidt af en klæbehjerne og besidder en enorm viden om en masse – og ofte ret mærkværdige – ting. Derfor har opslagsværker, quiz-programmer og paratvidenspil altid fyldt meget i vores hjem, ligesom der flittigt er blevet debatteret, hvem der huskede rigtigt om et givent årstal eller navn. Den videbegærlighed har han helt sikkert givet videre til de næste generationer, da både jeg selv og min søn minder en del om ham på det punkt.”

Bent Mathias Konrad Juel Pedersen – nabo:
Finn som nabo:
”Finn er den bedste og mest hjælpsomme nabo, man kan tænke sig at have.
Vi træffes sammen et par gange om ugen og ordner verdenssituationen, mens vi får en enkelt øl eller en kop kaffe. Jeg har sejlet som skibsfører på Amerika, og vi har begge stor interesse i de amerikanske forhold – så Trump har vi ofte været enige om, ikke har været nogen succes.
Selv fylder jeg 90 i slutningen af marts, så Finn og jeg har også meget at tale om, omkring udviklingen af lokalområdet, vi begge har boet i, i mere end 50 år.”

Ole Jacobsen – tidl. formand for Sædding-Fovrfeld Lokalråd:
Finn som lokalpatriot:
”Finn har altid været en ildsjæl, hvor han kunne se, han kunne gøre en forskel for andre.
Det oplevede jeg for snart 10 år siden, da jeg tog initiativ til at oprette et lokalråd i Sædding. Her var Finn med fra første fløjt med ideer og arbejdsindsats.
Du møder en af hans bedste ideer, når du går “Sædding Ruten – en del af Esbjergs Grønne Ring.” Forureningen i Fovrfeld Bæk er stadig en mærkesag, som Finn for fire år siden genrejste i lokalrådet og i medierne”.

Poul Høst Pedersen – Esbjerg kommunes biblioteker:
Finn som kollega:
”Som ung og nybagt bibliotekar i 1980’erne lærte jeg Finn Stendevad at kende som en af de, (nutidens ungdom vil vi nok vil kalde dem ”nørdede”), mænd på Centralbibliotekets læsesal, i den gamle biblioteksbygning, hvor Esbjerg Museum har til huse i dag.
Finn og hans kolleger huserede blandt håndbøger og bibliografier på en læsesal, hvor man håndhævede en meget høj bibliotekarisk faglighed og standard. De var bibliotekets ”sporhunde”, der forfulgte selv de mest vanskelige og kryptiske lånerforespørgsler og skaffede titler hjem, som Esbjerg Bibliotek ikke selv havde anskaffet eller man som låner ikke selv kunne finde på hylderne.
Finn var yderst tjenstvillig i sin publikumsbetjening og han gav gerne gode råd videre til en ung kollega.”

Lise Retbøll – centerchef, Sædding Centret:
Finn som nissemand:
”En jul i Sædding Centret uden en julemand er utænkelig.
Og Finn er glad for arbejdet, som han nøje forbereder sig til. Han er altid villig til at tage en ekstra vagt, hvis en af de andre julemænd ikke kan komme en dag. Finn har altid forberedt sig grundigt og kommer med mange gode forslag til aktiviteter.
Det er en fornøjelse at følge Finn, når julemandskostumet skal klargøres, der er intet overladt til tilfældighederne, skæg, nissehue m.m. skal være i orden.
En gang havde Finn taget stribede sokker på, det blev straks bemærket af et af børnene, som udbrød: ”Julemand dine sokker er som min fars”.
Finn havde det dog lidt svært, da et barn ville med ham til Grønland, selvom barnets bedstemor, sagde han ikke måtte!”

Finn Stendevad
(1946-2021)
Cv på 75-års dagen

• Født 06.01.1946 i Sønderborg
• Kom i skole, Ahlmannskolen, Sønderborg, den 01.04.1952
• Mødes stadig med 5 klassekammerater fra dengang. Vi ses en gang om året.
• FDF’er 1957-64.
• Offer i katastrofen på Haderslev dam, hvor min eneste bror og mine farforældre omkom. Jeg slap.
• Mellemskoleeksamen og Realeksamen fra samme skole.
• Studentereksamen 1966 fra Sønderborg statsskole.
• Mistede min eneste søster, der var 11 år gl. i juni 70.
• Afgangseksamen fra Danmarks biblioteksskole 1970.
• Læretid på Sønderborg centralbibliotek.
• Ansættelse på Viborg centralbibliotek.
• Ansættelse fra november 1971 på Esbjerg centralbibliotek som referencebibliotekar og dokumentalist.
• Hjulpet enormt mange fra Tjæreborg-præsten over Tage Sørensen, JydskeVestkysten til pensionister med krydsord m.m.fl.
• Forfatterskab startet 1974 og derfra kontinuerligt til i dag.
• Grundlagde en sportsklub med flere aktiviteter på biblioteket.
• Formand for samme.
• Sekretær, bestyrelsesmedlem og en tid formand for Esbjerg teaterkreds.
• Medredaktør på den da årligt udgivne teateravis.
• Bestyrelsesmedlem af forældrerådet i Norddalsparkens børnehave 2 i flere år.
• Julemand samme steds i flere år.
• Medlem af forældrerådet i begge børns klasse i en årrække på Fourfeldskolen.
• Medlem af Sædding/Fourfeld lokalråd en del år.
• Tog 2008 initiativ til en komité til oprettelsen af et mindesmærke for katastrofen på Haderslev dam, og sad i bestyrelsen herfor, samt afslørede mindesmærket.
• Julemand i Sædding centret
• Oprettet et nøglefærdigt bibliotek på AMU-centret i Esbjerg 1999.
• Arkiveret alle arkivalier på Fiskerimuseet samt fået flere projekter igennem der, i 2000
• 75 år 06.01.2021
• Pr. 01 november 2021, boet 50 år i Sædding/Fourfeld.
• Har lavet et manuskript en lille bog om Sædding/Fourfeld, som det så ud ved indlemmelsen i Esbjerg, 1970.
• Har nu den anden mellempuddel, som jeg går tur med mindst en time formiddag og en om eftermiddag.
• Gift med Susanne Jørgensen, har to sønner, en svigerdatter og to børnebørn, som jeg allesammen gerne tilbringer mest mulig fritid sammen med.
• Hobbies: Arkæologi, botanik, cirkus, historie, Jernbaner, kartografi, rejser i ind og udland, Sønderjylland, vikingetid, zoologi.

Det store etiske dilemma: Hvem skal vaccineres først?

Af Arne Maarup, sognepræst, Hjerting Kirke

Hent klummen som PDF her

Du er læge på Hjerting Hjertehospital. Fem patienter håber på at få indopereret et nyt hjerte for at kunne fortsætte livet. Men der er ét hjerte til rådighed. Hvem skal have det – og hvem skal ikke? Valget er dit og I har en halv time til at beslutte jer!
Patienterne er 1) En fyrreårig mor? 2) direktøren for byens største virksomhed? 3) fodboldlandsholdets træner? 4) en ung invalidepensionist? eller 5) en familiefar med indvandrerbaggrund?

Argumenter for valg
Sådan lyder oplægget til Hvem skal have hjertet. Et spil, jeg lavede for nogle år siden til konfirmander og deres forældre. Hvilke argumenter vil vi bruge, når vi skal træffe et valg?Spiller det for eksempel ind, at moderen er træner i badmintonklubben, men også skælder meget ud? At indvandreren har mange børn, men ikke er født her i landet? At landsholdet måske kan vinde EM med netop den træner? At den kvindelige invalidepensionist gør et stort frivilligt arbejde og altid er i godt humør? At direktøren er sikkerheden for at vi kan beholde en stor arbejdsplads her i byen? Gør det forskel, hvis nogen har røget eller levet usundt?Diskussionerne kører frem og tilbage mellem konfirmander og forældre – det er ikke så enkelt, men vi skal træffe en beslutning. Vi er ikke altid enige – undtagen om én ting: At vi er glade for at det kun er et spil og at vi ikke er dem, der skal bestemme over andre menneskers liv og død.

Hårde prioriteringer
Men i det virkelige liv findes der mennesker – politikere og styrelser – der skal afgøre, hvordan vi prioriterer i sundhedssektoren.
Og mit spil om hjertet er kommet i en ny udgave – både som spil og ude i virkeligheden. Nu hedder det: Hvem skal vaccineres først? Også her er kamp om pladserne.
Regeringen har valgt at begynde med plejehjemmene. Det er ud fra en betragtning om antallet af dødsfald. En plejehjemsleder fortalte, at hvis smitten tog fat, ville det formodentlig koste en tredjedel af beboerne livet.
Det har også været slemt, at plejehjemmene har været lukket ned. Der har været ensomhed og svækkede mennesker, der ikke har kunnet se deres kære, heller ikke i deres sidste levetid. Men andre stemmer lyder: En sygeplejerske og områdeleder udtalte, at man skulle vaccinere sundhedspersonalet først. I hendes område lå 1/3 af personalet syge, rigtigt mange med corona. Belastningen er enorm og hun syntes, det ville være vigtigt, at de mennesker, der står i forreste linje kan udføre deres livsnødvendige arbejde med tryghed uden risiko for helbredet.
Erhvervslivet skubber på for at få de erhvervsaktive vaccineret, så vi kan holde virksomhederne og dermed økonomien i gang.
Hvad med pædagogerne, der også er udsatte? Og vil det ikke være godt, at børn og unge bliver vaccineret, så de kan vende tilbage til skoler og uddannelse?

Hvilken etik?
Nogen har spurgt mig, om der ikke findes en særlig kristen etik, der kan afgøre, hvem der skal prioriteres først. Jeg vil sige, at kristendommen altid siger, at vi skal se på, hvem der er de svageste. Og i samme åndedrag vil jeg sige, at der er så ikke noget hurtigt eller enkelt svar på, hvordan vi fører det ud i livet. Den slags er bare aldrig enkelt.
Selv står jeg langt nede i køen til at få stikket. Jeg finder det egentlig rimeligt. Der er yngre og mere sårbare liv, der er vigtigere end mit.
Jeg vasker hænder, holder afstand og bruger mundbind og lader jeg mig teste en gang om ugen. Tiden kan forekomme træls, men jeg øver mig i at glæde mig over alt det, der trods alt kan lykkes og alle små tegn på håb, forår og fremgang.
PS: Når konfirmanderne og deres mor og far spiller Hvem skal have hjertet, ender det i øvrigt altid med, at de prioriterer forældre med børn først.

Konfirmander tester
PPS: Mit spil er i øvrigt blevet moderniseret af andre og kan findes på den materialesamling, der hedder Folkekirkens konfirmandcenter, www.konfirmandcenter.dk, man skal bare søge på Hvem skal vaccineres først. Jeg tror, jeg vil prøve at lave det online med konfirmanderne i næste uge og se, hvad de siger.

Sognepræst Arne Mårup, Hjerting, skriver i denne klumme om vacciner og etik.

Hjerting Posten 27. januar 2021

Læs som e-paper

Læs bl.a. om:

  • HIF drømmer om liv ved Hjertinghus – plan til millioner
  • Kim er den ny kørelærer i Hjerting
  • Biolog og forfatter skaffer grønne blomsterkiler
  • Finn Stendevad er hele Sæddings levende Wikipedia
  • Klaus har købmands-DNA i kroppen
  • Klumme: Det store etiske dilemma: Hvem skal have vaccinen først?
  • REMA 1000 i Fovrfeld har pladsnød
  • Daginstitution i Hjerting skal renoveres
  • Aldi i Guldager får tunnel
  • Planer om nyt boligområde i Bryndum
  • Elever i Sønderris vinder bæredygtighedspris
  • Leder: Udviklingen er slet ikke gået i stå i 6710 trods corona

– og lidt mere!

Husk at kryds- og tværs-løsningen nemt kan afleveres ved at sende et foto til mail@hjerting.posten.dk. Der er et gavekort på 200 kroner til Meny at vinde!

Husk også, at Carsten Mathiesens bog om Marbæks natur kan købes hos Klub Vadehavet, hjertingposten.dk/klubvadehavet

Desuden er Frode Jørgensens to selvbiografiske bøger på tilbud til kun 199 kroner. Skriv blot til mail@hjertingposten.dk

Ejer af Troldehulen nægter at tro på ny lov om børnepasning

S-regeringen og dens støttepartier vil forbyde ejere af private pasningstilbud at få overskud

Hent hele artiklen som PDF her

POLITIK – I de første meldinger om finansloven for 2021 var der utallige eksempler på, hvor mange milliarder kroner, regeringen og dens støttepartier ville give til gode formål. Men efter en uges tid afslørede Dansk Industri i sit nyhedsbrev, at der også var opsigtsvækkende tidsler i buketten: Et hedt ønske fra især Enhedslisten om at forbyde udlodning af ’profit’ til ejerne af private pasningstilbud.
Den nok største aktør på dette område i 6710 og hele Esbjerg er formentlig Debbie Bisgaard Jensen, der ejer og driver institutionerne Troldehulen, Sapin, Nevel og Blåmuslingen med i alt 250 børn. Nevel i Vester Nebel er lidt speciel. Den har 38 børn i et skoleforløb om demokrati og dannelse. Vi har bedt om hendes kommentar.
”Jeg tror slet ikke på, at det er sådan det bliver. Man må da give os de samme vilkår som privat ældreservice, eller Fakta, der sælger varer til pensionister. Jeg skal vel ikke straffes for at drive min forretning godt,” lyder hendes umiddelbare kommentar.
”Jeg har arbejdet i to år gratis for at opbygge min forretning, og min mand har lagt utallige gratis timer i hjælp til mig også. Jeg gør selv rent, og jeg har hverken en forvaltning, dyre designermøbler eller kommunale services at trække på,” uddyber hun.

Bliver ikke forgyldt
Forgyldt bliver hun slet ikke, selv om hun har et stort ansvar og mange ansatte.
”Jeg giver mig selv en almindelig pædagogløn. Hvis jeg var dagtilbudschef i kommunen, ville jeg tjene fire gange så meget,” påpeger hun.
Hun tror, at det er sagerne om private døgntilbud, der har scoret millioner af kroner, som har udløst lovforslaget. Men hun har ikke fantasi til at forestille sig, at hendes branche også vil blive ramt.
”Vi i den private sektor er et supplement til kommunen og har et godt samarbejde med kommunen. Det kan da godt ske, der skal være et maksimum-beløb, man kan trække ud, men man skal vel ikke straffes for at være god til at drive forretning,” spørger hun og peger på ABC Hjemmeservice som en anden succesfuld privat aktør.
”Hun tvinger jo ikke pensionisterne til at vælge ABC. Nej, kommunen tager ikke skade af at få lidt konkurrence,” slutter hun.

Tekst: Finn Arne Hansen

Fakta lukker og Netto flytter

Der er turbulens på discount­­markedet i Hjerting. Fakta på Havborgvej lukker og Netto flytter

Hent hele artiklen som PDF her

DETAILHANDEL – Der er pludselig voldsom opstået turbulens på discountmarkedet i Hjerting. Fakta på Havborgvej lukker 15. januar 2021, fordi udlejeren ikke vil sænke den efter Faktas mening meget høje husleje. Og Netto har søgt kommunen om tilladelse til at bygge et nyt supermarked på 1200 kvadratmeter samt tankanlæg og vaskehal på en godt 6100 kvadratmeter stor grund ved rundkørslen på Sjelborgvej. Grunden har Netto sikret sig ’adkomst til’.

Netto på 1200 kvm
Hvis vi tager Netto først, så har vi spurgt udviklingschef Carsten Hadsbjerg fra Salling Group, om de egentlig ikke ønsker at bygge en større ’super-Netto’?
”Nej, vi bygger stadig en super Netto i Hjerting – planloven giver dog ikke mulighed for en større butik”, forklarer han.
Lukker I så butikken på Bytoften?
”Ja, vores forventning er, at den ny butik skal afløse den gamle på Bytoften.”

For høj husleje

Fakta på Havborgvej i Hjerting

Fakta på Havborgvej lukker 15. januar 2021. Foto Finn Arne Hansen.

I Fakta på Havborgvej, hvor lokalerne oprindeligt var tænkt som rammen om en SuperBrugsen-butik, står cirka en snes medarbejdere til at miste deres arbejdsplads. De vil blive fordelt på andre Fakta-butikker i Esbjerg i det omfang, det er muligt. Årsagen til lukningen er ikke dårlig omsætning, for den har faktisk været god i 2020, fortæller salgschef Lars Højmark Pedersen fra Faktas hovedkvarter i Albertslund. Det skyldes en alt for høj husleje. Vi vil gerne vide, om der er sket ændringer i den retning, siden Fakta gav nyheden til JydskeVestkysten:
”Nej, det er der ikke ændret på. Den sag er kørt,” siger han.
Salling ejer bygninger
Nu flytter Netto på Bytoften, kunne de lokaler være interessante? Det er jo en god beliggenhed.
”Det kommer nok ikke på tal. Salling Group ejer selv de bygninger,” konstaterer Lars Højmark Pedersen.
Om udlejeren af Fakta-lokalerne har en færdig aftale med Salling Group eller en anden eller tredje aktør, siden de ikke er til at hugge eller stikke i, ved han ikke noget om.

Tekst: Finn Arne Hansen
Dronefoto: Claus Brinch-Danielsen
Grafik: Tina Foldager

Skål på pubben for Hjertings julemand og hans hjælperne

Indehaver Jill Kristensen og julemand Tim Percival studerer nogle af de mange breve.

Stamgæsterne på Pub Kaktus samler ind til julemandens lokale hjælpere

Hent hele artiklen som PDF her

SAMFUNDSSIND – Et værtshusbesøg er mere end øl og smøger. Det er også socialt sammenhold og en oase for enlige. Således også på Pub Kaktus i Hjerting.
Her samlede stamgæsterne i løbet af 14 dage i november knap 700 kroner ind i form af byttepenge eller direkte donationer – og de fortsætter frem til jul. Pengene går til Julemandens Postkasse og Julemandens Hjælpere, som efterhånden er blevet en tradition i Hjerting.
Tim Percival og familien, som har boet i Hjerting i otte år, fik for fem år tilbage idéen til at prøve at videreføre Tim mors juletradition fra Sheffield i Midtengland. Det blev hurtigt et tilløbsstykke. Folk valfarter i skumringen til Julemandens Postkasse på Engvænget, hvor julemanden ofte vinker til børn.

Lokale børn ved julemandens postkasse på Engvænget i Hjerting.

Lokale børn ved julemandens postkasse på Engvænget i Hjerting.

Økonomisk kanebrud
I år var et økonomisk kanebrud dog tæt på, da ’julemandens lokale hjælper’ har mistet sit job. Gode råd var dyre for familien, der normalt betaler det hele selv.
Et opslag i facebookgruppen For os der bor i Hjerting, har dog givet en økonomisk håndsrækning og praktisk opbakning.
Sidste år lagde 300 børn et brev med enten en hilsen, en tegning, en sut eller et ønske i Julemandens Postkasse. I år nok flere. Alle får en personlig hilsen fra julemanden – eller hans familie, da Tims skriftlige dansk endnu ikke rækker helt til en børnevenlig korrespondance… En frankeret svarkonvolut med adresse vil hjælpe gevaldigt.
En af de voksne fortalte på stedet, at alle børn i en børnehave sidste år lagde breve i postkassen – og fik et personligt svar!
Traditionen kan støttes på MobilPay på 51 25 47 80. Hjælp til udbringning af nogle af de mange julehilsner vil også blive meget værdsat

Tekst og foto:
Claus Brinch-Danielsen

Top