Finn Arne Hansen

Redaktør arkiv: Finn Arne Hansen

Travl rundkørsel i Tarp bliver snart til et lyskryds

28. februar 2024by Finn Arne Hansen with comment off

Sådan kan det kommende lyskryds i Tarp komme til at forme sig. Der skal eksproprieres lidt jord. Illustration: Esbjerg Kommune.

Byrådet har i budget 2024-2025 afsat 8 millioner kroner til projektering og etablering af lyskryds i stedet for rundkørslen. Ved Vestkystvej-Hjerting Landevej skal der også ske ændringer

Vi henviser ikke til download af den originale artikel, da der er fejl i den

TRAFIKALT – Et projekt til 8 millioner kroner skal efter alt at dømme nu ændre den store rundkørsel ved Nielsen Biler og Rema 1000 i Tarp til et vejkryds med lysregulering.
Det skal afhjælpe kapacitetsmæssige udfordringer i spidsbelastningstimernesamt forbedre trafiksikkerheden. Rundkørslen nærmer sig i spidsbelastningstimerne kapacitetsgrænsen.
I skrivende stund har Plan & Byudviklingsudvalget sagt ja tak og indstillet til Esbjergs byråd, at der frigives en projekteringsbevilling. Ingen forventer andet end et ja, derfor vor overskrift.
I anlægsbudget 2024-2027 er der afsat 8 millioner kroner, og der har været afholdt ekspropriationsforretning. Otte lodsejere har ikke accepteret erstatningen, én lodsejer mødte ikke op til åstedsforretningen og syv lodsejere har ikke godkendt projektet. Det er forvaltningens vurdering, at de lodsejere, der ikke har godkendt projektet, hovedsageligt begrundede det med utilfredshed med erstatningens størrelse. Den er op til byrådet.

Også et andet kryds skal ændres

Dette kryds, Hjerting Landevej-Vesterhavsvej, skal også ændres. Illustration: Esbjerg Kommune.

Det samme gør sig gældende i krydset Vesterhavsvej-Hjerting Landevej, som også skal ændres for 4,5 millioner kroner. Her skabes kø, når venstresvingende trafik skal krydse motortrafikvejen. Og i de senere år er der registreret flere ulykker i krydset, som kan få indflydelse på valget af krydstype.
Der ønskes udarbejdet en analyse for at fastslå, hvorvidt et signalanlæg er den rigtige løsning, eller hvilken specifik type krydsanlæg, som vil løse problemerne i forhold til kapacitet og samtidig forbedre trafiksikkerheden i det pågældende kryds.
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at det indstilles til byrådet, at der meddeles en projekteringsbevilling på 0,5 mio. kr. i 2024 til analyse af den optimale krydsudformning, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb. Første skridt er derfor tæt på.
-fina

’Lillefredag’ er José og La Plazas store dag

28. februar 2024by Finn Arne Hansen with comment off

José Mathias Hedegaard Braders er manden bag La Plaza i Sædding Centret.

José Mathias Hedegaard Braders har åbnet kaffebaren La Plaza i Sædding

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

IVÆRKSÆTTERI – Hjerting Posten elsker iværksættere, så vi iler med at fortælle lidt om den ny kaffebar La Plaza i Sædding Centret.
José Mathias Hedegaard Braders er manden bag. Han fortæller, at han flere gange, når han passerede centret, havde tænkt på, om det måske kunne bruges til en kaffebar. Og den 6. februar sprang han så ud i det. Redaktøren får en Mocha med kaffe, chokolade og mælk, og så går snakken.
Han er knap kommet i gang. Åbningen var 6. februar. Så han er stadig ved at lære, hvordan kunderne er. ’Lillefredag’ har overrasket ham positivt.
”Torsdag er en god dag. Her glæder folk sig til, det skal blive weekend. Så de kager, jeg køber hos Højvang, er hurtigt udsolgt, mens jeg om onsdagen ikke får solgt en eneste,” fortæller José, der på redaktørens opfordring overvejer at tilbyde formiddagsrundstykker også.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Elletræet er en vandhund

28. februar 2024by Finn Arne Hansen with comment off

Rødel elsker at have rødderne i vand og fugtig jordbund.

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

FLORA OG FAUNA – Rød-el (elletræ) kan blive cirka 200 år gammel og er træernes vandhund. Den holder til på fugtig-våd, næringsrig jordbund, ofte ser man den ved sø-og åbredder samt i skovsumpe. Ved nedskæring skyder rød-el bare igen fra stubben (stødskud), og den var derfor et vigtigt træ inden for datidens stævningsskovdrift her i landet.
Rød-el, på latin Alnus glutinosa, er det eneste af vore egentlige skovtræer i Danmark, der kan stå permanent med fødderne i vand i ellesumpene.
Den kan endda danne siderødder (birødder) fra stammen, som kan vokse skråt ned i sumpen og derved udvikle sig til stylterødder (luftrødder), så det faktisk ser ud som om, den står på stylter.
Disse stylterødder stabiliserer træet.
Desuden kan luftens ilt sive ind gennem deres fine porer og herfra videretransporteres til rodsystemet nede i den iltfattige sumpjord.

Holder på bredden
Langs vandløb kan træets rødder holde på bredden, så den ikke styrter ned i vandløbet, herudover er de rødder der rækker ned i vandløbet gode gemmesteder for mange fisk. Gamle stubbe af for eksempel stynede elletræer, der står på sumpet jord, kan danne såkaldte elletrunter med ofte sælsomme former, og kigger man lidt efter, kan man desuden se karakteristiske, ofte knytnævestore knolde på de overfladiske rødder.
Herinde i knoldene lever en type vigtige bakterier, der forsyner træet med ekstra kvælstof. Træets næringsrige blade er guf for mange dyr. Bladene har den specialitet, at de stadig er grønne, når de ved løvfald smides i efteråret (for efterfølgende at blive sorte, når de ligger på jorden), fordi bladenes grønne farvepigment klorofyl først nedbrydes, når bladet er smidt.

Forrådner hurtigt
Disse afkastede, kvælstofrige blade forrådner hurtigt ved kontakt med jordens organismer og bidrager derved med hurtig og god gødning til jorden. Rød-el blomstrer allerede nu i februar-marts, før træets blade springer ud. Vindbestøvningen foregår nemlig mere effektivt, når der endnu ikke er blade på træet til at stå i vejen for pollenspredningen. Og pollen dannes der i rigelige mængder i de lange, slanke, i vinden ivrigt dinglende hanrakler.
En enkel hanrakle kan nemlig snildt bære på 300 blomster, der tilsammen kan afsende imponerende otte millioner gule pollenkorn op i luften. Blomsterne tiltrækker forårsfriske insekter, der her kan mæske sig i pollen på en årstid, hvor der ellers ikke er meget mad at finde. Hunraklerne er korte, buttede og hårde og kommer derved til at ligne små, sorte kogler (’ellekogler’).
Deres frø er meget små, lette og luftfyldte (der går cirka en halv million frø pr. kilo frø) og kan derfor spredes med vind og vand over store afstande. Frøene er velkommen vinterføde for mange forskellige fugle, såsom bogfinker og grønsiskener.
Elverfolk (ellefolk) er navngivet efter elletræet, og elverfolket boede jo i elletræerne, det var ganske vist. Der var i det hele taget meget mystik forbundet med elletræerne, der stående med tæerne i vand og med deres spøgelsesagtige elletrunte og underlige stylterødder samt deres levested i moser med mosebryg og andre trolddomskunster nærede folks fantasi. Og inden man vovede at skære en gren af eller endog fælde træet, var det klogt lige at bede elverfolket om lov, for man kunne aldrig vide.

Brugt som medicin
I folkemedicin brugtes den mod opkast samt som blodkarsammentrækkende og smertestillende middel. Førhen lagde man friske elleblade i sengen, det skulle nemlig kunne holde mus og væggelus og andet utøj på behørig afstand. Barken er rig på garvesyre og kan derfor bruges til garvning, og veddet har været anvendt til bundgarnspæle, vandrør, trædrejningsarbejder, møb-ler, legetøj, køkkenredskaber, trækul og træsko samt som brændetræ til bl.a. silderøgerier på Bornholm.
Tilbage i bondestenalderen udhulede man stammebåde af elletræ, og trækul lavet af elletræ er såmænd velegnet til fabrikation af krudt. Nedhamrede ellestammer danner, i lighed med ege- og fyrstammer, ofte fundament for bygninger i vådområder, store dele af Venedig hviler på sådanne piloteringspæle af elletræ. Blade, rakler og bark kan bruges til at farve garn og stof blandt andet gult, rødt og sort, men pollenet er ikke i så høj kurs, det kan nemlig være allergifremkaldende.

Tekst: Carsten Mathiesen
Foto: BioPix

Hæder for 40 års arbejde i søsterloge

28. februar 2024by Finn Arne Hansen with comment off

1. række fra venstre:
Nis Tommerup Johnsen, Helle Høholt Johnsen, de to førstnævnte er søn og svigerdatter til 40 års jubilar søster eksmester Lene Tommerup Johnsen, 40 års jubilar søster eksmester Susanne Reinholdt Damgaard, Niels Jørgen Damgaard og de to sidstnævntes datter Charlotte Øllgaard.
2. række fra venstre:
Lene Tommerup Johnsens børnebørn, tvillingerne Peter Høholt Johnsen og Sophia Høholt Johnsen, søster distrikt deputeret storsire Kirsten Ørnbøl Nygaard, søster overmester Inger Margrethe Hjerrild, søster storrepræsentant Elsebeth Østergaard.

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

6710 / ESBJERG – Søsterloge nummer 85 Armeria har haft den store glæde at kunne fejre to af sine søstre – søster eks-storrepræsentant Lene Tommerup Johnsen og søster eks-storrepræsentant Susanne Reinholdt Damgaard – med tildeling af 40 års hæderstegn for 40 års uafbrudt medlemskab i Odd Fellow Ordenen. Begge søstre har gennem årene lagt et stort arbejde i logen til alles gavn. Søster Lene Tommerup Johnsen har været overmester samt siddet i forskellige udvalg, hvor i flæng kan nævnes: Samarbejdsudvalg, sygeudvalg, instruktionsudvalg osv. I sidstnævnte udvalg har Lene Tommerup Johnsen været med til at præge nye søstre samt give dem kendskab til vores loge og ikke mindst til Odd Fellow Ordenen. Søster Susanne Reinholdt Damgaard har været overmester i to omgange, idet hun trådte til, da logen grundet frafald stod og manglede en overmester. Dette var logesøstrene meget taknemmelige for, at Susanne Reinholdt Damgaard tog sig tid til trods et krævende job. Derudover har hun siddet i mange forskellige udvalg, blandt andre aktivitets- og foredragsudvalget, etisk udvalg med flere, og gennem flere år også beklædt ´jobbet´ som pressekontakt. Begge de to 40-års jubilarer har derudover, i perioder af – for Lene Tommerup Johnsens vedkommende i seks år og for Susanne Reinholdt Damgaard i otte år, været storrepræsentanter.
Udover dette har de begge endvidere lagt et stort arbejde i for 28 år siden at få stifte søsterloge nummer 85 Armeria, hvor de begge har været med til at præge logen til det, den er i dag, nemlig en glad og rummelig loge, der er kendetegnende ved, at der er et varmt fællesskab, hvor der drages omsorg for hinanden og for den verden vi lever i – en loge, hvor man glæder sig til alle møderne.

Hjerting Posten 28. februar 2024

28. februar 2024by Finn Arne Hansen with comment off

Læs som e-paper

Læs som PDF

Læs bl.a. om:

Så er der kaffebar i Sædding Centret
Farlig rundkørsel i Tarp ændres
Niels flytter Bang & Olufsen-forretningen til Kongensgade
Højaktuelt foredrag om Putin i Guldager
ANNONCE: Et hav af gode tilbud fra Meny
HIF vil være mere synlig
Omstridt tilstandsfredning er langt fra i mål
Det sker-liste med masser af begivenheder
HIF Gymnastik er i god gænge
Familietennis i Guldager
Norlys Vækstpulje er klar til at modtage ansøgninger
Nationalparken har 75.000 til donationer
Havørnen trives i Vadehavets store forrådskammer
Visesangeren Thomas Kjellerup giver koncert i Hjerting Kirke
Rema 1000 støtter SGI
Elletræet er en vandhund
Hæder for 40 års arbejde i søsterloge
Foredrag om modstandskæmpernes svære tid efter befrielsen
ANNONCE: Lækker Mercedes EQC 400 hos Nielsen biler
ANNONCE: Dansk Revision og Raabye Revision klarer årsregnskabet
ANNONCE: Ahypnose vil hjælpe kvinder af med angst, stress, depression og traumer
ANNONCE: Stor frokostbuffet hos Restaurant Sjelborg Strand
ANNONCE: Steff Byg klar til at hjælpe med nyt badeværelse
ANNONCE: Tømrer & Vinduescenter Esbjerg sælger til både erhverv og private
Flora og fauna: Elverfolkets træ: rød-el
Kjellerupkoncert i kirken
Leder: Mediestøttefarce fortsætter

… og lidt mere

Plus mange annoncer med gode tilbud

Husk at kryds- og tværs-løsningen nemt kan afleveres ved at sende et foto til mail@hjertingposten.dk . Der er et gavekort på 200 kroner til Meny at vinde! Postkassen ved Bytoften 2A i Hjerting (Hjertings Køreskole og Hjerting Posten) er der dog stadig. Smid ikke løsningen i lampeforretningens postkasse

To nye bøger fra Forlaget Læselyst i Bryndum. Se her

Husk: Fanø Dagbog og Carsten Mathiesens bog om Marbæks flora og fauna kan købes hos Klub Vadehavet for henholdsvis 349 kroner og 100 kroner, skriv blot til mail@hjertingposten.dk

Frans Buch-selvbiografien, blandt andet om hans tid hos DSB Esbjerg i starten af 1900-tallet sælges for 275 kroner, skriv blot til mail@hjertingposten.dk

Nyhed: Vi sælger nu Fanø-sundhedseksperten Stinne Bergs ny bog Den naturlige vej til at leve – første danske bog om biohacking. Pris: 250 kroner. Skriv blot til mail@hjertingposten.dk

Når det blæser…

23. januar 2024by Finn Arne Hansen with comment off

Hent lederen i sin originale form fra avisen her

…så bygger nogle læhegn, mens andre bygger vindmøller. Det er, frit oversat, et kinesisk ordsprog. Vi er ikke kinesere her i det lille mediehus, der udgiver Hjerting Posten, Fanø Posten og Bramming Posten. Og vi ville egentlig også kun befinde os i en meget mild brise, hvis man kun så på vores meget beskedne fald i omsætningen i 2023. Da vi også skar kraftigt i direktørens gage og andre udgifter, fik vi forvandlet et stort minus i 2022 til et pænt plus i 2023. Det er vi stolte over.

Næ, stormvejret kommer fra Folketingets såkaldte kulturudvalg. Et flertal i udvalget har i juni 2023 skabt en ny lov, der skulle understøtte de lokale distriktsblade som vores. Desværre gav udvalgsmedlem Anders Kronborg fra Esbjerg og det øvrige flertal Slots- og Kulturstyrelsen plus ministeren lov til at lave en vanvittig bekendtgørelse, hvor vore aviser betegnes som ”upublicistiske turistaviser” og satte en minimumsgrænse på 44 udgivelser om året per avistitel, blandt andet efter høringssvar fra Salling Group! Det lignede i den grad bestillingsarbejde fra Danske Mediers Arbejdsgiverforening.

Det har betydet, at det lillebitte Fanø Ugeblad har fået 321.000 kroner, og Ugeavisen Esbjerg har fået 350.000 kroner. Vi får intet. Vi har derfor rejst en vindmølle i Bramming og håber, det er vejen frem for os. Men vi vil fortsætte kampen for en retfærdig ordning.

God vinterferie til jer, der kan holde det!

Dynamisk trio vil udvikle pubben Kaktus i Hjerting

23. januar 2024by Finn Arne Hansen with comment off

Afterskiing efter skirejsen, fællesspisning, koncerter, banko, vinsmagning og måske en pubquiz-aften – Tina, Jon og Pernille har masser af idéer til udvikling af Kaktus

Hent den originale artikel fra avisen her

PUBLIV – Hjerting har i mange år haft en pub eller et værtshus, om man vil. Kaktus er navnet.
Hvad det kommer af, aner undertegnede ikke, men man hygger sig heldigvis i stedet for at stikke sig, når man træder ind ad døren til den populære beværtning.
Den ny ejertrio Tina Clausen fra Bramming, Pernille Knudsen fra Hjerting og den ligeledes herboende Jon Vørts har hidkaldt avisen for at fortælle lidt om, hvad de har gået og arbejdet på, og hvad de stadig arbejder på.
For Kaktus skal være mere og andet end et værtshus, mener de – uden at tabe de værdier, der ligger i at være det. Stamkunderne skal stadig følge sig godt tilpas. Der tænkes på afterskiing med Jägermeister efter skirejsen, fællesspisning, koncerter, banko, vinsmagning, grill i baghaven og måske en af de populære pubquiz-aftener. Faktisk er der taget hul på meget af dette allerede.

Flames der spiller Big Fat Snake numre henrykkede gæsterne på Striens Gårdhavefest på Fanø i 2023. Nu skal de spille i Hjerting.

En plakat på bordet fortæller om en af de større satsninger lørdag den 17.februar klokken 15 til 17. Her kommer det lokale rockband Flames nemlig og spiller Big Fat Snake-numre til den store guldmedalje. Men inden da, den 3. februar, kommer Flemming Rothmann. Han spiller numre af Johnny Madsen og Bamse.

Kaktus giver frokost
Inden koncerten giver Kaktus frokost til de heldige, der når at booke en plads.
Andre kommende musiknavne er Winnie Jepsen fra Hjerting og Jumping Jacks. Et frivilligt eventudvalg med ansatte og stamgæster hjælper til med alt dette.
”Efter den 3. februar er det meningen, at man skal have et medlemskab for at deltage i spisningen,” fortæller Tina, der som de to andre har holdt kraftigt igen med deres egen løn for at kunne renovere Kaktus.
”Det seneste år har vi fordoblet omsætningen, og overskuddet skal bruges på nye toiletter, bedre køkkenfaciliteter og meget andet,” fortæller Jon Vørts, der har god forstand på at drive forretning. Han har et firma med 40 ansatte.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Carsten kører egnen rundt for at finde de flotteste træer

23. januar 2024by Finn Arne Hansen with comment off

Bøgetræ ved Børnehuset Kjærgaarden på Bytoften i Hjerting. Pædagog Janni Christensen står med emblem og certifikat. Foto: Carsten Mathiesen.

Esbjerg Kommune og Danmarks Naturfredningsforening har indledt et konstruktivt samarbejde om at tage vare på træerne

Hent den originale artikel fra avisen her

NATUR – Med økonomisk støtte fra Esbjergfonden kører vores klummeskribent, forfatteren og biologen Carsten Mathiesen, på Danmarks Naturfredningsforenings vegne med kommunens velsignelse hele Esbjerg rundt for at hædre træer, også her i 6710.
Samarbejdet går ud på at finde, registrere og præmiere de gamle, ikoniske træer i kommunen. Præmieringen foregår ved overrækkelse eller påsætning af et lille, flot messingemblem på de gamle træer, med inskriptionen Værn om de gamle træer. Det handler om at skabe opmærksomhed og synlighed omkring de gamle træer samt om formidling. Mange af de gamle træer er nemlig hårdt pressede, og ofte skal der desværre ikke ret meget til, før de bliver fældet, fortæller han.

Pludselig tanke
”Projektet tog sin start på grund af et cirka 100 år gammelt, majestætisk træ i Esbjerg midtby og en pludselig tanke dukkede op: Hvad nu, hvis det blev fældet i morgen? Den tanke var næsten ikke til at holde ud, for det tager altså 100 år for et træ at blive 100 år! Det tænker jeg altid på, når jeg støder på gamle træer. De er fascinerende og bør behandles med respekt, og æstetisk er de ofte en stor nydelse, de kan bære på en spændende kultur- eller familiehistorie, kan give skygge, kan rense luften, kan give læ og kan være gunstige for den mentale helse. Desuden kan de gamle træer være identitetsskabende for nærmiljøet og kan give det sjæl. Men ikke mindst er de gamle træer vitale for biodiversiteten. Et gammelt egetræ kan for eksempel være vært for svimlende 1000 arter,”, fortæller Carsten Mathiesen, pensioneret gymnasielærer, forfatter og initiativtager til projektet om at værne om vores gamle træer.
”Men gamle træer hænger desværre ikke på træerne, så at sige. De bliver ofte fældet i forbindelse med diverse anlægsarbejder, simpelthen fordi de står i vejen. Men ikke mindst fældes mange gamle træer, fordi de smider en masse blade, som kan være trælse at samle op, eller skygger eller står for tæt, det er jo ikke altid, man tænker over, når man planter et træ, hvor stort det kan blive. Nogle mennesker fælder deres gamle træ, fordi er bange for, at det falder omkuld ved blæsevejr, eller at grenene falder ned med fare for liv og lemmer og hus. Jeg nævner ofte, når jeg er ude hos folk for at præmiere deres gamle træ, at rettidig og kvalificeret beskæring af grenene kan afhjælpe mange af problemerne i stedet for bare at fælde træet,” forklarer Carsten Mathiesen.

Mission possible

”Man kan godt sige, at jeg er en lille omkringfarende énmandshær, der er på en ’mission possible’. Jeg startede faktisk allerede i foråret 2023 med at køre rundt for at finde og registrere gamle træer overalt i Esbjerg Kommune og er nu kommet op på omkring 800 steder med gamle træer. Efterfølgende har jeg nu i mange måneder været i gang med at præmiere disse gamle træer og er indtil videre nået op på omkring 300 gamle træer, og mange flere resterer. Disse præmierede træer vil så kunne kendes på det lille påsatte messingemblem som en anerkendelse, der fortæller om ejernes ansvarsfølelse og gode vilje samt sender et signal til andre om at værne om de gamle træer.”
”De præmierede gamle træer fordeler sig på institutioner såsom bl.a. børnehaver, skoler og plejehjem samt boligforeninger, grundejerforeninger og private husejere, men også skove, lunde og parker samt træer ved veje og stier. Og jeg har præmieret alle mulige slags gamle træer, heriblandt eg, bøg, ask, kastanje, kirsebær, æble, pære, poppel, ahorn, lind, valnød, pil og nåletræer,” fortsætter Carsten Mathiesen.

Veneration for træerne
”Når jeg kontakter folk for at præmiere deres gamle træer, oplever jeg igen og igen, at de er meget stolte af deres gamle træer og ofte har en stor veneration for dem. Eksempelvis kan det være et træ de selv, deres bedsteforældre eller oldeforældre har sået eller plantet, eller det kan være et træ, de selv har kravlet i som børn eller deres børn eller børnebørn har gynget i. Ofte er der således historie, følelser og minder knyttet til de gamle træer. Det er bare fantastisk dejligt og livsbekræftende, når folk fortæller mig om deres gamle træer og om dyrene og fuglene på træerne, og om hvor godt de passer på dem. Nogle af de præmierede træer er endda plantet helt tilbage i 1800-tallet og i starten af 1900-tallet, disse ”oldingtræer” er der noget helt særligt ved, der kan jeg næsten mærke nakkehårene rejse sig.”
”Nogle af de mennesker, jeg besøger for at hædre deres træ, inviterer mig indenfor, og så får vi ofte en lang og god sludder – og ofte også om noget, der ikke har noget som helst med gamle træer at gøre, og det er lige før det ender med, at vi er fætre og kusiner – og jeg får også tilsendt fotos af deres gamle træer. Det er bare enormt hyggelige og givende bonusoplevelser, som er med til at holde gejsten og engagementet oppe hos mig, når jeg sådan farer rundt og banker på mange hundrede døre for at præmiere og uddele hæder til de gamle træer og deres ejere,” fortæller han.

Tænk to gange
”Og det er så her, hvor jeg kan martres ved tanken om, hvad der sker med de gamle træer, når for eksempel nye ejere overtager huset og træerne, men jeg håber jo, at Værn om de gamle træer-emblemet på træerne vil anspore de nye ejere til at tage vare på deres ’nedarvede’ gamle træer og tænke sig om to gange, hvis de har planer om at fælde træerne.”
”Det er dejligt for en pensionist som mig at have noget at stå op til, noget der kan fylde min dag ud på en god måde, og det kan de her gamle træer med X-faktor. Jeg kommer til at futte for i hvert fald 30.000 kroner af i benzin i forbindelse med det her projekt, hvilket dog ikke er så smart for miljøet, for at komme ud til folk rundt om i kommunen, men det er et beløb, jeg gerne betaler i en god træsags tjeneste,” afslører Carsten.

Meningsfuldt
”Jeg bruger jo ufatteligt meget tid og ressourcer på det her projekt, men det opvejes mangefold af glæden ved at yde en helhjertet, aktiv indsats for bevarelse af vores gamle træer i stedet for blot at tale om det, simpelthen at udføre noget meningsfuldt og forsøge at gøre en forskel. Det ender nok med, at mit gamle hoved til foråret springer ud med blade, sådan som jeg har fået træer på hjernen,” slutter Carsten Mathiesen med et smil.

Tekst: Finn Arne Hansen
Foto: Carsten Mathiesen

Hjerting-par overrasket med champagne og rundstykker

23. januar 2024by Finn Arne Hansen with comment off

Overraskelsen var stor for Poul Lehmann Jakobsen, da han åbnede døren. Han ventede kørelejlighed. I stedet var det formanden for Esbjerg Idrætsråd, Helle Rohde, der stod på fortrappen med en gevaldig buket blomster i favnen.

Poul Lehmann Jakobsen blev uventet hædret og hyldet for en årelang indsats

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

HÆDER – De troede, de skulle til fest – Birgit og Poul Lehmann Jakobsen, der bor på Fasanvænget i Hjerting. Dagen var den første onsdag i januar, formiddagen var i fuld gang, og i dagens anledning havde parret fundet det pæne tøj frem fra skabe og hylder. Festen ventede – og parret selv ventede på den kørelejlighed, der havde lovet at komme forbi for at hente dem
Sådan skulle det bare ikke være.
Godt nok ringede det på døren, sådan nogenlunde til aftalt tid. Poul lukkede op. Det var ikke chaufføren. Det var Helle Rohde, formanden for Esbjerg Idrætsråd, der stod derude, flankeret af en halv snes andre, først og fremmest venner fra flugtskydningsforeningen i Esbjerg, hvor Poul Lehmann Jakobsen har været aktiv siden begyndelsen i 1970 – og formand siden 1990.
Den øvrige bestyrelse har nemlig valgt at indstille deres formand til idrætsrådets lederpris 2023. Derfor stod Helle Rohde udenfor med en gevaldig buket blomster, mens de øvrige gæster medbragte alt fra rundstykker til boblende champagne.
Snart gik ’fupnummeret’ op for Birgit og Poul Lehmann Jakobsen. Den omtalte fest var et skalkeskjul, der skulle overraske det populære ægtepar – uden dog ligefrem at tage dem på sengen. I al hast blev gæsterne budt indenfor, snart snurrede kaffemaskinen lystigt og bordet blev dækket, så alle kunne blive bænket.

Da den første overraskelse havde lagt sig, fik Birgit og Poul Lehmann Jakobsen hurtigt budt gæsterne indenfor og snart snurrede kaffemaskinen lystigt i køkkenet.

Poul Lehmann Jakobsen har haft en lang og flot karriere indenfor flugtskydning, Ikke blot har han taget del i bestyrelsesarbejdet, han har også i høj grad udmærket sig som skytte, både nationalt og internationalt. Undervejs har han deltaget i World Cups samt i europa- og verdensmesterskaber. Kronen på værket var en sejr ved EM i Frankrig i 1985. I dag er han stadig aktiv og vandt så sent som i 2020 danmarksmesterskabet.

Tekst og foto: Jens Bytoft

Planten mod lus og fuldskab

23. januar 2024by Finn Arne Hansen with comment off

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

FLORA OG FAUNA – Vedbend eller efeu er såmænd i familie med ginseng. Den er en fornøjelse året rundt, er stedsegrøn og vokser typisk i de vintermilde, kystnære egne med lunt hav, under kolde vintre kan den derfor risikere at fryse ned. Vedbend kan snildt vokse hen ad jorden, hvor den kan tæppedække større arealer, men i dette krybestadium sætter den ikke blomster.
Ofte ser man planten klatre op ad især furede stammer af eksempelvis egetræer, hvor den kan danne rigtig flotte og næsten troldeagtige fletværker op ad træstammer. Ultimativt kan den med sin tætte og kraftige vækst totalt omslutte træstammen samt overskygge værtstræets krone for til sidst helt at tage pippet fra træet. Plantens hæfterødder bruges udelukkende til at klatre med og altså ikke til at udsuge dens værtsplante. Værtsplanten behøver slet ikke at være et træ, det er observeret, at vedbend for eksempel har overskygget og overmandet en flok fredelige brombærbuske.
Planten kan vokse op til én meter i længde om året og kan blive flere hundrede år gammel, og mægtige individer kan blive cirka én meter tykke i stammeomfang. Vedbend kan fint tåle skygge og kan derfor i værtstræets skygge klatre op ad træstammen med sine hæfterødder for ultimativt med sit tætte og kraftige vækst totalt at omslutte træstammen samt overskygge værtstræets krone for til sidst helt at tage pippet fra træet.

To slags blade
Vedbend begynder først at sætte blomsterbærende skud og frugt, når den er kommet noget op i årene, samt når skuddene udsættes for fuldt sollys, hvilket fremmer god blomstersætning og bestøvning. Vedbend kan bære to slags blade, nemlig hånddelte, som nok er de mest kendte, men også helrandede, ovale blade. Sidstnævnte holder til på plantens blomsterbærende skud. Opdager man helt mørke blomsterstilke hos vedbend, kan det skyldes enorme mængder sorte bladlus, der sidder tæt og sultne og suger sukkerholdig plantesaft med deres tynde snabler begravet inde i stilken.

Tiltrækker insekter
Blomsternes karakteristiske duft tiltrækker nektar- og pollensøgende insekter, heriblandt bier, spyfluer, svirrefluer, dagsommerfugle, såsom admiral, og gedehamse. I de små, gulgrønne, runde, dybe blomster er der nemlig rigelig nektar samt en masse pollen på støvknapperne. Vedbend blomstrer i efteråret og er derved én af årets sidste blomstrende planter, og på dette tidspunkt af året er dens overflod af pollen og især nektar meget kærkommen mad for de insekter, der stadig er på vingerne.
Bærrene er hårde og i starten grønne og modner først det følgende forår, hvor de så bliver blåsorte. Planten er potentielt giftig på grund af blandt andet ubehagelige saponiner, desuden er bærrene bitre og harpiksagtige, hvilket alt sammen er en beskyttelse mod skadeorganismerne. Men fuglene, som drosler, er ligeglade, de spiser lystigt bærrene og efterlader frøene i deres fugleklatter, hvorved planten spredes effektivt. En tur gennem fuglenes mavetarmsystemet har også den fordel, at det fremmer frøenes spiringsevne. Også larverne af sommerfuglene skovblåfugl og egespinder ernærer sig af planten.

Snoede lianer
Vedbend kan oversættes til træbånd og sigter til, at de snoende lianer lægger sig om værtstræet som et bånd, på gammeldansk hed planten withbændæ. Vedbend kaldes også efeu, som angiveligt er et navn lånt fra Tyskland, som så skulle være en omskrivning af plantens engelske navn ivy. I folkemedicin med mangesidige talenter. Satte kvinder sig for eksempel over et kar med dampende varme bær af vedbend, skulle det kunne fremskynde menstruationen. Planten blev også anvendt mod hovedpine, indvoldsorme, øjenlidelser, tandpine, epilepsi, døvhed, podagra og andre gigtsygdomme, håraffald, luftvejslidelser (bladene har slimløsnende effekt), som afføringsmiddel samt sågar mod fuldskab. Med plantens arsenal af potente kemikalier har det sikkert ikke været helt ufarlige kure, patienterne lod sig udsætte for i håb om at komme alskens plager og onder til livs.

Kan give eksem
Vedbend er ikke et hit i køkkenet. Dens friske bladsafts indhold af saponiner kan nemlig irritere hud og forårsage kraftigt eksem samt kan irritere slimhinder. Og bærrenes bitre og brændende, skarpe smag kan forårsage diarré og opkastninger hos både mennesker og dyr, såsom hunde. Til gunst for planten taler dog, at saften førhen blev anvendt som lusemiddel.
Plantens ved er hårdt og elastisk og er velegnet til blandt andet skeer, og i hjemmene kan den anvendes som luftrenser. Vedbends smukke blade og smukke frugtstand kan anvendes som borddekoration, og planten kan besmykke plankeværk, mure og husvægge. Og det i et omfang, så man kan se nogle huse være så godt som fuldstændigt pakket ind i planten. Også i haver og parker er planten i høj kurs som bl.a. taknemmeligt bunddække, og er man rigtig glad for planten, kan man lave stiklinger af skuddene. I oldtidens Grækenland var vedbend et symbol på livsglæde og lystighed og endda helliget vinguden Dionysos, og så kunne en plante vel næppe opnå ret meget større hæder i livet.

Tekst: Carsten Mathiesen
Foto: Biopix