Når det blæser…

Hent lederen i sin originale form fra avisen her

…så bygger nogle læhegn, mens andre bygger vindmøller. Det er, frit oversat, et kinesisk ordsprog. Vi er ikke kinesere her i det lille mediehus, der udgiver Hjerting Posten, Fanø Posten og Bramming Posten. Og vi ville egentlig også kun befinde os i en meget mild brise, hvis man kun så på vores meget beskedne fald i omsætningen i 2023. Da vi også skar kraftigt i direktørens gage og andre udgifter, fik vi forvandlet et stort minus i 2022 til et pænt plus i 2023. Det er vi stolte over.

Næ, stormvejret kommer fra Folketingets såkaldte kulturudvalg. Et flertal i udvalget har i juni 2023 skabt en ny lov, der skulle understøtte de lokale distriktsblade som vores. Desværre gav udvalgsmedlem Anders Kronborg fra Esbjerg og det øvrige flertal Slots- og Kulturstyrelsen plus ministeren lov til at lave en vanvittig bekendtgørelse, hvor vore aviser betegnes som ”upublicistiske turistaviser” og satte en minimumsgrænse på 44 udgivelser om året per avistitel, blandt andet efter høringssvar fra Salling Group! Det lignede i den grad bestillingsarbejde fra Danske Mediers Arbejdsgiverforening.

Det har betydet, at det lillebitte Fanø Ugeblad har fået 321.000 kroner, og Ugeavisen Esbjerg har fået 350.000 kroner. Vi får intet. Vi har derfor rejst en vindmølle i Bramming og håber, det er vejen frem for os. Men vi vil fortsætte kampen for en retfærdig ordning.

God vinterferie til jer, der kan holde det!

Tekst:
Tags

Relaterede artikler

Top