Drama på havet, da det årlige Hjerting Classic Race blev roet

Classic Race i Hjerting Kanelaug august 2026. Foto: Martin Wilde, Hjerting Posten

På et tidspunkt er hele tre kaner på vandet på samme tidspunkt. Bagerst ses sikkerhedsbåden, som overvåger hele sejladsen fra søsiden.

Vil det mon lykkedes nogle af de nye deltagere at ro sejren hjem – eller går ‘Den store Spand’ igen i år til Team Allstars?

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

KAPRONING – Nok er stemningen intens på græsplænen foran Hjerting Kanelaugs klubhus. Men den er frem for alt afslappet, denne lørdag eftermiddag, hvor det skal afgøres, hvem der vinder årets Classic Race.

Tilskuere ved Classic Race i Hjerting Kanelaug aug 2026. Foto: Martin Wilde, Hjerting Posten.

På bordene oppe ved klubhuset følges der med i sejladsen og præstationerne kommenteres.

Nej, Classic Race er ikke et ræs for gamle biler, men for en bådtype, der siden 1860erne har været hjemmehørende i Hjerting. Bådtypen har sit ophav i Portugal, men en sømand førte den med til Hjerting, som har sit eget kanelaug. Her arrangeres kapsejladsen i de fladbundede både, der er malet hvide øverst og enten blå, rød eller grøn nederst.

Hjerting Kanelaug, Classic Race august 2026

Kanen er oprindelig en bådtype fra Portugal, men en sømand fra Hjerting bragte den i 1860erne til Ho Bugt.

”Jeg forventer, det skal være sjovt og hyggeligt. Og jeg forventer, at vi ror hurtigere end de andre – og at vi får nogle pølser bagefter,” siger nybegynderen Lars Erik Larsen fra Hjerting, før råbet: ”Tre, to, en, go,” høres i brændingen, hvor bølgerne blidt slår op over sandet.

Seks kaner med

Hjerting Kanelaug august 2026. Foto: Martinn Wilde, Hjerting Posten

Reglerne gennemgås inden sejladsen sættes i gang.

Seks kane-både er meldt til konkurrencen i år, og Lars Erik Larsen, der ror sammen med den erfarne Jesper Kristensen, er hold nummer fem. De kalder sig Team Fitnesserne efter stedet, hvor de har mødt hinanden. En romaskine i fitness-studiet er stort set den eneste erfaring, Lars Erik Larsen har med at ro, forud for konkurrencen. Hvert hold begynder på stranden. Først ror den ene holdkammerat ud omkring en bøje og ind igen, mens den anden deltager i både navigerer. På stranden vendes kanen, der byttes plads, og så går turen endnu engang ud rundt om bøjen og ind i gen. De to hurtigste hold ror endnu en gang om førstepladsen og den store spand fyldt med chokolader, mens nummer tre og fire ror en tur mere om den endelige tredjeplads og en lille pakke med chokolader. Nummer to får en mellemstor kasse chokolader.

Blæst og strøm driller
Allerede mens det første hold er på vandet, starter næste hold. Det er ikke lige nemt at holde kursen, for den blide blæst og strømmen får kanerne til at drive mod Esbjerg. Oppe ved klubhuset følges med og de enkelte bådes kurs og præstationer kommenteres.

Classic Race i Hjerting Kanelaug august 2026. Foto: Martin Wilde, Hjerting Posten

Tre kaner er i infight. Kontrol- og sikkerhedsbåden er i baggrunden.

”Drama på havet,” lyder det.
“Der er så meget hav, også skal de lige sejle samme sted,” siger en af tilskuerne, da de to kaner, der sejler om tredjepladsen, støder sammen og har svært ved at ro væk fra hinanden. Det lykkes dog til sidst, og i sidste ende er der ikke tvivl om, hvem der bliver nummer tre og slet ikke om hvem der vinder sejladsen om førstepladsen. I finalen er der klasseforskel.

Team Fitnesserne, Jesper Kristensen og Lars Erik Larsen, ser til fra stranden, mens to konkurrentbåde er i infight. Hjerting Kanelaug aug 2026. Foto: Martin Wilde, Hjerting Posten.

Team Fitnesserne, Jesper Kristensen og Lars Erik Larsen, ser til fra stranden, mens to konkurrentbåde er i infight.

Havde ny makker med
Men undervejs var det tæt på.
”Dem, der blev nummer to, var fem sekunder hurtigere end os i den indledende sejlads,” fortæller Lars Erik Larsen, da det hele er overstået, og det står klart, at han og makkeren bliver nummer tre.
Vinderen er der ingen tvivl om. For fjerde år i træk vinder Team Allstars og får den store spand overrakt.
”Jeg kommer fra Sædding og har sejlet, lige siden jeg var lille,” siger Viggo Nielsen, der i år stod ud med en ny makker, Harald Trane.
På siden af ‘Den store spand’ kommer der et lille messingskilt med vindernes navne.

Vinderne af Hjerting Classic Race aug 2026. Hjerting Kanelaug. Foto: Martin Wilde, Hjerting Posten.

Vinderteamet får her “Den store spand.”

”Til næste år kommer mit navn til at stå på den spand. Men det siger jeg hvert år,” brummer en smilende vinder af andenpladsen, Kristian Venø, der stod ud sammen med sin søn Jakob. Tilsammen udgjorde de Team Venø.

Tekst og foto: Martin Wilde

Tekst:
Top