Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

FLORA OG FAUNA – Vedbend eller efeu er såmænd i familie med ginseng. Den er en fornøjelse året rundt, er stedsegrøn og vokser typisk i de vintermilde, kystnære egne med lunt hav, under kolde vintre kan den derfor risikere at fryse ned. Vedbend kan snildt vokse hen ad jorden, hvor den kan tæppedække større arealer, men i dette krybestadium sætter den ikke blomster.
Ofte ser man planten klatre op ad især furede stammer af eksempelvis egetræer, hvor den kan danne rigtig flotte og næsten troldeagtige fletværker op ad træstammer. Ultimativt kan den med sin tætte og kraftige vækst totalt omslutte træstammen samt overskygge værtstræets krone for til sidst helt at tage pippet fra træet. Plantens hæfterødder bruges udelukkende til at klatre med og altså ikke til at udsuge dens værtsplante. Værtsplanten behøver slet ikke at være et træ, det er observeret, at vedbend for eksempel har overskygget og overmandet en flok fredelige brombærbuske.
Planten kan vokse op til én meter i længde om året og kan blive flere hundrede år gammel, og mægtige individer kan blive cirka én meter tykke i stammeomfang. Vedbend kan fint tåle skygge og kan derfor i værtstræets skygge klatre op ad træstammen med sine hæfterødder for ultimativt med sit tætte og kraftige vækst totalt at omslutte træstammen samt overskygge værtstræets krone for til sidst helt at tage pippet fra træet.

To slags blade
Vedbend begynder først at sætte blomsterbærende skud og frugt, når den er kommet noget op i årene, samt når skuddene udsættes for fuldt sollys, hvilket fremmer god blomstersætning og bestøvning. Vedbend kan bære to slags blade, nemlig hånddelte, som nok er de mest kendte, men også helrandede, ovale blade. Sidstnævnte holder til på plantens blomsterbærende skud. Opdager man helt mørke blomsterstilke hos vedbend, kan det skyldes enorme mængder sorte bladlus, der sidder tæt og sultne og suger sukkerholdig plantesaft med deres tynde snabler begravet inde i stilken.

Tiltrækker insekter
Blomsternes karakteristiske duft tiltrækker nektar- og pollensøgende insekter, heriblandt bier, spyfluer, svirrefluer, dagsommerfugle, såsom admiral, og gedehamse. I de små, gulgrønne, runde, dybe blomster er der nemlig rigelig nektar samt en masse pollen på støvknapperne. Vedbend blomstrer i efteråret og er derved én af årets sidste blomstrende planter, og på dette tidspunkt af året er dens overflod af pollen og især nektar meget kærkommen mad for de insekter, der stadig er på vingerne.
Bærrene er hårde og i starten grønne og modner først det følgende forår, hvor de så bliver blåsorte. Planten er potentielt giftig på grund af blandt andet ubehagelige saponiner, desuden er bærrene bitre og harpiksagtige, hvilket alt sammen er en beskyttelse mod skadeorganismerne. Men fuglene, som drosler, er ligeglade, de spiser lystigt bærrene og efterlader frøene i deres fugleklatter, hvorved planten spredes effektivt. En tur gennem fuglenes mavetarmsystemet har også den fordel, at det fremmer frøenes spiringsevne. Også larverne af sommerfuglene skovblåfugl og egespinder ernærer sig af planten.

Snoede lianer
Vedbend kan oversættes til træbånd og sigter til, at de snoende lianer lægger sig om værtstræet som et bånd, på gammeldansk hed planten withbændæ. Vedbend kaldes også efeu, som angiveligt er et navn lånt fra Tyskland, som så skulle være en omskrivning af plantens engelske navn ivy. I folkemedicin med mangesidige talenter. Satte kvinder sig for eksempel over et kar med dampende varme bær af vedbend, skulle det kunne fremskynde menstruationen. Planten blev også anvendt mod hovedpine, indvoldsorme, øjenlidelser, tandpine, epilepsi, døvhed, podagra og andre gigtsygdomme, håraffald, luftvejslidelser (bladene har slimløsnende effekt), som afføringsmiddel samt sågar mod fuldskab. Med plantens arsenal af potente kemikalier har det sikkert ikke været helt ufarlige kure, patienterne lod sig udsætte for i håb om at komme alskens plager og onder til livs.

Kan give eksem
Vedbend er ikke et hit i køkkenet. Dens friske bladsafts indhold af saponiner kan nemlig irritere hud og forårsage kraftigt eksem samt kan irritere slimhinder. Og bærrenes bitre og brændende, skarpe smag kan forårsage diarré og opkastninger hos både mennesker og dyr, såsom hunde. Til gunst for planten taler dog, at saften førhen blev anvendt som lusemiddel.
Plantens ved er hårdt og elastisk og er velegnet til blandt andet skeer, og i hjemmene kan den anvendes som luftrenser. Vedbends smukke blade og smukke frugtstand kan anvendes som borddekoration, og planten kan besmykke plankeværk, mure og husvægge. Og det i et omfang, så man kan se nogle huse være så godt som fuldstændigt pakket ind i planten. Også i haver og parker er planten i høj kurs som bl.a. taknemmeligt bunddække, og er man rigtig glad for planten, kan man lave stiklinger af skuddene. I oldtidens Grækenland var vedbend et symbol på livsglæde og lystighed og endda helliget vinguden Dionysos, og så kunne en plante vel næppe opnå ret meget større hæder i livet.

Tekst: Carsten Mathiesen
Foto: Biopix