Velkommen til Tinas keramiske legeland

Tina Asmussen har udvidet antallet af ’arbejdspladser’ i sin butik Stories by.

Stories by har nu eksisteret i 14 år. Tina Asmussen har udvidet med flere arbejdsstationer, da oplevelser trækker i gæsterne

Hent den originale artikel fra avisen her

UDVIKLING – Siden Tina Asmussen for 14 år siden sprang fra sit lønmodtagerjob for at blive selvstændig med forretningen Stories by i Jon og Dittes Hus på Gl. Guldagervej har hun været bevidst om, at ingenting står stille i denne verden. Det gør hun heller ikke, så hun tilpasser sig og sin forretning efter det.

Tilrettet og målrettet
Vi har stukket hovedet ind for at se lidt på ændringerne, og det er tydeligt, at varesortimentet er blevet mere tilrettet og målrettet.

Disse gæster er fra henholdsvis Bramming og Darum. De tager gerne turen til Hjerting for at hygge sig med keramikmaling hos Tina Asmussen. Foto: Finn Arne Hansen, Hjerting Posten


Disse gæster er fra henholdsvis Bramming og Darum. De tager gerne turen til Hjerting for at hygge sig med keramikmaling hos Tina Asmussen.

Der er nu mere ’keramisk legeland’ og mindre livsstilsbutik over stedet, blandt andet med indkøb af flere Ikea-arbejdsborde, der denne lørdag er godt fyldt op med ivrige hobbykeramikere, der maler keramik og porcelæn – og hygger sig gevaldigt med det. Fire personer ved et af bordene er kommet så langt væk fra som Bramming og Darum. Men de kender Hjerting og stedet her i forvejen.

Malerierne er vigtige

Tina Asmussen, Stories by, Hjerting. Foto: Finn Arne Hansen, Hjerting Posten.

Tina Asmussens egne malerier har en stor betydning for forretningen.

Tina er glad for at kunne gå ind i det 15. år med en forretning, der ikke står stille.
”Efterhånden bærer mine malerier og værkstedet rigtigt meget af forretningen,” smiler hun og flytter et af de store og meget koloristiske malerier, der lige er solgt. Hobbymaterialer er der masser af, men der er stadig gaveidéer, og de har fået et twist.

To sjove Asger Jorn-inspirerede ænder af Randi Platz. Foto: Finn Arne Hansen, Hjerting Posten.

To sjove Asger Jorn-inspirerede ænder af Randi Platz.

Den halvgamle redaktør får for eksempel øje på to sjove keramikænder af Randi Platz, der er kraftigt inspireret af Asger Jorns surrealistiske maleri med en slags and på et gammeldags bondegårdsbillede. Er det plagiat?
”De har været udstillet på Asger Jorn Museet, så mon ikke, det er i orden,” lyder Tinas snusfornuftige vurdering. De sælger i øvrigt godt. De er også dejligt anderledes.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Tekst:
Top