”Nærmest en nødvendighed at blive præst”

Historie og historier er en stor interesse for sognepræst Arne Mårup fra Hjerting Kirke, som nu kan fejre sit 25 års jubilæum.
Han elsker en god bog i den hyggelige præstebolig, og Harry Potter-universet er et af de emner, han tager ud og holder foredrag om. Og så er han i øvrigt meget optaget af faglig ‘produktudvikling’ – f.eks. når det gælder nye tilgange til og former for prædikener.

 

JUBILÆUM – Han er en klassisk teolog med kirkehistorie og salmer som sin hovedinteresse. Men han er også en moderne, praktisk orienteret præst, der arbejder med ’produktudvikling’ og f.eks. eksperimenterende prædikener.

Og så er han stolt af de fællesskaber og arrangementer, han har opbygget med Hjerting Kirke som omdrejningspunkt.

56-årige Arne Mårup rummer det hele, og den 1. februar kan han fejre sit 25 års jubilæum. Både som præst i det hele taget og i Hjerting, som blev hans første embede efter afslutningen af ti års teologistudier i Aarhus.

”Dengang tog man sig jo god tid – ti år var ikke gået i dag. Men det var en god tid, hvor jeg også havde et stort engagement i FDF ved siden af studierne,” fortæller Arne Mårup om de to centrale aktiviteter i hans arbejds og fritidsliv: Teologi og FDF, som man vist nok ikke må kalde spejdere.

Og det er tydeligt, at teologien falder ham naturligt som et videbegærligt og historisk interesseret menneske.

”Teologistudiet er enormt bred, for man skal både lære sprog, filosofi og historie samt læse en masse litteratur. Der findes næppe et fag med bredere orientering i de klassiske fag – det er virkelig en bred uddannelse. Men hovedinteressen for mig var kirkehistorie og salmer – jeg har altid været meget historisk interesseret,” fortæller Arne Mårup.

 

I praktik som præst

Interessen kom ikke for fremmede, for hans forældre var kirkeligt interesserede. Han blev født i Glostrup, men allerede efter flyttede familien til Holstebro, hvor faderen var major på kasernen, og moderen arbejdede som ordblindelærer.

Arne blev tidligt meget aktiv i FDF i Holstebro, og via forældrenes private bekendtskab kom han i erhvervspraktik hos Erik Normann Svendsen, som senere blev biskop og kongelig konfessionarius. Dengang var han almindelig sognepræst i Skovlunde udenfor København, og ugen som præst var en åbenbaring for den unge vestjyde.

”Det skubbede til noget, der var der i forvejen, men der var noget med kristendommen, som jeg synes, jeg skulle til bunds i,” husker Arne Mårup.

Er det et kald for dig at være præst?

”Jeg vil nærmest sige, at det var en nødvendighed for mig. Det var på en eller anden måde historien – jeg følte mig meget spiddet af evangeliet om Jesus. Det var nærmest nødvendigt, at det var det, jeg skulle arbejde med. Ellers var jeg nok blevet historiker eller journalist.”

Fritiden er på det seneste gået med masteruddannelsen og forskellige skriveprojekter, mens der er skruet en smule ned for engagementet i FDF. Præsten går også lidt på vandet via en andel af en Wayfarer-jolle i Ho Bugt Sejlklub.

 

Sang med sønnerne

Desuden synger han i Esbjerg Koncertkor, og tidligere har han og de to sønner på nu 25 og 27 år taget ud for at afholde fællessang med Benny Andersen-sange, hvor sønnerne spillede og Mårup sang en enkelt solo.

Og ellers går fritiden i den hyggelige præstebolig på Skippervænget i Hjerting, hvor han bor med sin hustru Inger, der er teknisk assistent hos Semco.

Hvad er dit eget forhold til tro og religion?

”Hvis spørgsmålet er, om jeg tror på Gud, så er svaret: Ja – hvad skulle jeg ellers tro på? Det har der på en eller anden måde altid været noget meget selvfølgeligt og ligefremt i for mig – måske fordi det er noget, jeg er vokset op med et tillids- og trosforhold fra mine forældre. Jeg tvivler sjældent på Gud – jeg tvivler mere på mig selv. Det gør jeg så til gengæld temmelig meget.”

Hvorfor egentlig – du er jo en erfaren herre efterhånden?

”Ja, det kan man sige, men man står med et budskab, som er så stort og stærkt. Og så kommer man ind i mellem i tvivl om, om man nu også får gjort det godt nok. Om man kun får præsenteret en slatten gengivelse af alt det herlige, der er at fortælle om.”

 

DSC_0803 kopi

Hjemmekontoret bruges flittigt, og Mårup har netop afsluttet sin mastereksamen om ‘benspænd i prædikenforberedelser’.

Rusker op i rutinerne

Det er ellers ikke fordi, Mårup ikke arbejder med tingene. Han prøver hele tiden at ruske op i rutinerne – både omverdenens og sine egne gennem 25 år. Hans personlige udvikling har senest budt på en mastereksamen, der blev afsluttet fornylig med topkarakteren 12, og emnet kan vel kaldes en typisk Mårup.

”Jeg skrev en lidt skør eller usædvanlig opgave om benspænd i prædikeforberedelsen. For at komme ind i det på en anden måde, skal man nogle gange prøve nogle omveje, f.eks. at skrive prædikenen i hånden eller et andet sted end normalt for at lade sig overraske og se teksten på en ny måde,” forklarer han ivrigt.

 

Ny ‘produktudvikling’

”Vi ser jo de samme tekster år efter år, og det kan godt gøre én lidt blind. Og det emne har der været stor interessere for blandt kollegerne.”

Du arbejder meget med ’produktudvikling’?

”Ja, jeg kan godt lide det eksperimenterende med måde, f.eks. i de dialogprædikener jeg har afholdt sammen med Charlotte Gade fra Treenighedskirken. Præster har jo traditionelt arbejdet meget individuelt, men jeg tror, at flere arbejdsfællesskaber er fremtiden,” uddyber Arne Mårup, som nu skal være primus motor for nogle evalueringsnetværk i Ribe og Haderslev Stift.

”I teorien kan en præst holde en lorteprædiken som den allerførste og fortsætte med det hele livet. Der er ikke rigtigt nogen, der blander sig – heller ikke de foresatte – for man sidder alene med det. Præster har tit betragtet deres prædikener som nogle Ming-vaser – folk skulle ikke debattere dem eller kommentere dem, som f.eks. journalister debatterer hinandens artikler.”

 

Fællesskaber i centrum

Henvisningen til medieverdenen er ikke tilfældig. Arne Mårup har i sin tid bl.a. lavet landsdækkende blad for FDF, og har såmænd også været redaktør for Hjerting Posten i en kort overgangsfase, mens bladet lå i foreningsregi.

Samvær og fællesskaber har altid ligget ham meget på sinde. Derfor er han ekstra stolt af de aktiviteter, han har opbygget rundt om kirken, siden han i februar 1991 for første gang stod overfor 12 sjæle i en træbarak, mens Hjerting Kirke blev bygget.

”Sogneeftermiddagene er den største succes og har været det lige fra starten. Men også den solide søndagsmenighed, som er kernen og omdrejningspunktet i det hele. Der er et samspil og et møde, jeg er meget glad for,” siger jubilanten, der også fremhæver et fantastisk sammenhold på tværs af hele kirkens personale.

 

Kirken-Stadion 1-0

Hvordan ser du kirkens rolle i et moderne samfund ?

”Der er jo mange tråde. For det første går der flere i kirke nu end i mange år, selvom mediebilledet er det modsatte. Der er færre til søndagsgudtjeneste, men til gengæld andre tilbud som f.eks. babysalmesang, familiegudstjenester osv. Der er kommet flere og bredere berøringspunkter,” påpeger Arne Mårup.

”Og der går jo flere i kirke, end der går ind og ser fodbold! Det er en gammel sandhed. Og tænk så på forskellen i mediedækning…”

 

Reception 31. januar

Arne Mårups 25 års jubilæum markeres ved en reception søndag den 31. januar.

Det foregår i Hjerting Kirkes menighedslokaler, og receptionen starter umiddelbart efter gudstjenesten.

 

Relaterede artikler

Top