En Adventsdag i Hjerting med megen latter og hygge

Johs. Nørregaard Frandsen gik fra at være landmand til at blive professor. Det gav hans foredrag om vores liv på landet for 50 år siden og vores hastige farvel til det masser af tyngde – og latter.

Johs. Nørregaard Frandsen gik fra at være landmand til at blive professor. Det gav hans foredrag om vores liv på landet for 50 år siden og vores hastige farvel til det masser af tyngde – og latter.

Hjerting Kirkes mødelokaler fyldt til bristepunktet, da Johs. Nørregaard Frandsen fortalte om vores farvel til livet på landet

Hent originalartiklen fra avisen som PDF her

HISTORIE – Der blev grinet, så det var en lyst, da professor emeritus Johs. Nørregaard Frandsen fra Fyn onsdag den 30 november i et propfyldt mødelokale holdt foredrag om vores farvel til livet på landet, til barndommens landskaber. Mange tankevækkende stunder om vore rødders betydning var der. Som da Holten ved Stigsnæs blev nedlagt for at give plads til et Gulf-raffinaderi. Det sår lægtes aldrig hos dem, der fik dobbelt pris på deres huse for at flytte. Deres hjemstavn var væk.

Andagt om håbet

Arne Maarup talte i kirken om håbet. Det er en kristen pligt at bevare håbet, påpegede han.


Arne Maarup talte i kirken om håbet. Det er en kristen pligt at bevare håbet, påpegede han.

Det var Hjerting Kirkes traditionelle Adventsdag skråstreg Adventsmøde, der blev afviklet denne dag. Sognepræst Arne Maarup lagde for i kirken og fortalte, at den i hvert fald har eksisteret siden 1991, da han blev ansat. Han holdt en lille andagt, i hvilken det kristne krav om at bevare håbet var dagens emne ud fra Esajas epistler. Tankevækkende og godt at få genopfrisket.
I mødelokalerne var der dækket op med kaffe, kringle og småkager, og snakken fik lystigt, inden den landbrugsuddannede Nørregaard Frandsen, der stammer fra Grimstrup og gik i byen i Esbjerg som ung, tog fat med at fortælle om den enorme udvikling, Danmark har gennemgået siden 1950.
Med Marshall-hjælpen kom en kraftig mekanisering af landbruget, og de nye industrier som Lego og Danfoss begyndte at suge arbejdskraft til sig med meget højere lønninger og mere fritid, end landbruget kunne tilbyde.
På en usynlig tavle skrev han forskellige fakta op: I 1950 havde 55 procent af boligerne ikke et wc, der var 150.000 biler og der var 210.000 selvstændige landbrug!

En million danskere boede på landet

Johs. Nørregaard Frandsen brugte som i sin undervisning en usynlig tavle, fordi tilhørerne så var nødt til at høre efter. Det virkede!

Nørregaard Frandsen brugte som i sin undervisning en usynlig tavle, fordi til-hørerne så var nødt til at høre efter. Det virkede! Deres udsendte måtte notere løs.

Befolkningstallet var da 4 millioner mod 6 i dag. I 1950 boede 25 procent, det vil sige 1 million danskere, på landet. Så næsten alle landsbyer havde mange butikker og erhverv, der servicerede landbruget. Der var rutebilkørsel til de fleste. 1,5 millioner malkekøer producerede 4 milliarder kilo mælk, i dag kan 0,5 millioner køer producere 6!
I 2020 var antallet af produktionslandbrug nede på 10.000, dertil 20.000 fritidslandbrug.
Da han kom til sin tid som ung og nævnte de listige steder i Esbjerg, ‘man’ frekventerede, var responsen fra salen helt i top. Dem kendte mange af tilhørerne!

En god foredragsdag!

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Tekst:

Relaterede artikler

Top