Vi har alle sammen med stor garanti i forskellige situationer stået i naturen og tænkt: ”Hvordan gør de det?”
Det sker for mig, når jeg ser store sværme af fugle, der elegant flyver rundt på himlen i formationer, der konstant forandrer sig. Bedste eksempel er nok Sort sol i Vadehavsregionen om foråret og efteråret, når stærene fra Nord- og Østeuropa samles og gør klar til træk.
Fænomenet optræder lige før stærene går ned på jorden i typisk rørskove for natten. De kommer fra alle verdenshjørner, samles i luften og skaber en sværm, der vokser markant, mens flyvemønsteret bliver mere og mere spektakulært med fascinerende mønstre på himlen.
Men også store flokke af vadefugle, der kan ses i området mellem Hjerting, Skallingen og Grønningen på Fanø, giver anledning til at reflektere over naturens vidundere. Her drejer det sig ofte om sværme af islandske ryler og almindelige ryler. Noget i fuglenes fysiologi sætter dem altså i stand til at have en koordineret kollektiv bevægelse skabt af et utal af individuelle bevægelser, og det kunne vi mennesker lære meget af. Ledelse i menneskets verden er at skabe mening og retning. Meningen i at fugle sværmer kan drives af mange faktorer, men det sociale element må være kernen, og med dette at kunne forvirre rovfugles og dermed minimere risikoen fra rovfugleangreb.
Lad os fokusere på hvordan. Udefra set bevæger sværme sig tilsyneladende koordineret og måske ledet af nogen eller noget.
Et utal af observationer har afdækket, at fuglene ikke støder sammen modsat os mennesker, hvor risikoen forøges proportionelt med antallet af individer. Generelt har fugle en fantastisk hurtig reaktionsevne. Når de bevæger sig i flugt, koordinerer de deres bevægelser indbyrdes, som man kan se i flokke på op til en million individer. De vender simultant på et splitsekund og indenfor en meget begrænset aktionsradius, og det har ganske enkelt sin forklaring i, at de opfatter hinandens signaler hurtigt og reagerer tilsvarende hurtigt. Så det er nøglen til en kollektiv adfærd, der skaber mening fuldstændigt uden en form for lederskab. Der er intet, der peger på, at der skulle være én leder i fuglesværme, men mere tale om kollektiv ledelse gennem en stærkt selvledende adfærd.
Tekst og foto: Søren Brinch
