Den smukke blåhals er blevet en fast gæst i Vadehavet. Foto: Thorbjørn Brunander Sund.
En af de smukkeste fugle i den danske fuglefauna ankommer i disse dage til Danmark. Men det har den ikke altid gjort, for den har kun ynglet i Danmark de seneste 30 år. Fra det første ynglepar i 1992 er der nu estimeret mere end 1000 par. Blåhalsen overvintrer på de afrikanske savanneområder i Vestafrika og Sydvesteuropa. Nogle bliver dog i middelhavsområdet, men de ankommer på de danske yngleområder fra sidst i marts til midt i april. Blåhalsen har nu bredt sig fra marskområderne i Vadehavet, hvor den foretrukne ynglebiotop er rørskove langs grøfter og digekanaler med buskads af pilebuske.
Blåhalsen kan lide rørskove. Foto: Søren Brinch.
Den sydlige race af blåhalsen indvandrede fra Tyskland og lokaliserede sig først i Tøndermarsken, hvorfra den nu har bredt sig nordpå til Varde Å og Ho Bugt, og så langt som Vejlerne i Nordjylland, samtidig med at den også har bredt sig mod øst og nu ses og høres på Sjælland.
Blåhalsen lever i højeste grad op til sit navn, og den er en fremragende sanger, selvom den tilhører familien jorddrosler, der nu er omdøbt til jordsangere, hvor vi jo er særdeles familiære med rødhalsen i Danmark, og kun blandt de mest nørdede kendes hvidhalsen, der er en længe ventet fugleart i Danmark, endnu ikke set herhjemme.
Blåhalsen er en fremragende imitator af andre fugles sang. Foto: Søren Brinch
På Fanø Fuglestation viser vi hvert år blåhalsen frem for vores deltagere, og det vækker stor begejstring at både se den smukke fugl og høre dens sang, der er utrolig alsidig, fordi den som mange andre excellerer i at imitere andre fugles sang og blander den med sin egen.
Hvis du aldrig har set en blåhals, så skylder du dig selv en af de smukkeste oplevelser.
Tekst: Søren Brinch
