Redaktør arkiv: Kurt Henriksen

Leder: Navneleg i den politiske skolegård

LEDER – I nogle sager er der nogle gange simpelthen bare brug for sure gamle mænd, der vrisser: ’Hvad skal det pjat nu til for?’ Eller et ufordærvet sind, der tør stille de såkaldt dumme spørgsmål uden frygt for at tabe ansigt.

Især i en tid, hvor forandring er Gud, hvor alt nyt er guddommeligt, og alle bare skal være åh så innovative,
forandringsvillige, åbne, proaktive og positive. Amen.

Vi kender vel alle sammen situationer fra erhvervslivet eller foreningslivet, hvor man bare har lyst til at lege den lille dreng i ’Kejserens nye klæder’ og sige dét, som mange tænker, men ingen tør sige højt: ’Jamen
– han har jo ingenting på!’

I sagen om nye – og måske snart gamle – skolenavne i Esbjerg Kommune har der vist også manglet nogle, der turde udfordre lidt. For eksempel da skole-
forvaltningen foreslog, at man ikke må bruge ordet ’skole’ i et navn for en skole. Det burde kræve en god forklaring. Hvorfor? Hvorfor ikke? Og hvem siger det?

Den sikkert velmenende tanke var selvfølgelig at signalere én samlet enhed overfor omverdenen. Men hvorfor nu egentlig det?

Hovedargumenterne for de nye, store skoledistrikter med fælles ledelse var vel højere faglighed og mere effektiv drift med én, fælles administration og færre dobbeltfunktioner. Bedre skole for færre penge – eller endnu bedre skole for de samme penge.

I erhvervslivet har man alle dage hentet den slags ’back office’ synergi efter fusioner. Men netop kun bag kulisserne, hvis de go’e gamle brands havde værdi.
Forandring fryder ikke altid.

Flere skolebestyrelser påpegede i høringssvarene i sin tid, at megen kultur, historie og identitet risikerede at gå tabt med helt nye kunstnavne på skolen.

Og vores måske kommende borgmester erkender nu, at processen ikke just var til topkarakter og foreslår derfor fri leg på navngivningen igen. Det er en ærlig sag at blive klogere – og indrømme det. Det kalder ikke på kritik, men respekt – selv i valgårets gustne lys.

Fortsæt endelig med den kritiske tilgang, for vi har desværre set flere – og endnu værre – eksempler på, at forvaltningen trænger til lidt modspil og sund fornuft.

Og næste gang gerne i tide, mens legen er god.

Læs også artiklen ‘Nye skolenavne spøger igen-igen’

 

Guldager Highland Cattle skruer op for ambitionerne

Hele artiklen i PDF-format

IVÆRKSÆTTERI – Det er gået stille og roligt siden starten i 2005, men nu har Guldager Highland Cattle taget springet fra hobbyvirksomhed til fuldtidsarbejde – foreløbig for den ene af de to kompagnoner.

Thomas Bruun har kvittet sit mangeårige arbejde som green keeper i Varde Golfklub for at frigøre mere tid til virksomheden, der drives i et I/S sammen med Peder Burgaard Sørensen.

Væksten med det langhårede, langhornede og rolige højlandskvæg skal ikke ske i gazelletempo, men gerne et gear eller to op.

Thomas Bruun (t.v.) og Peder Burgaard Sørensen går nu et par gear op i væksttempo for Guldager Highland Cattle.

”Det her havde udviklet sig til en ret stor hobby for os, og vi kunne ikke nå det i fritiden længere. Så vi måtte vælge, om vi skulle videre ad den her vej. Nu prøver vi at gå et skridt videre og se, om det er bæredygtigt,” fortæller Thomas Bruun og hans kompagnon supplerer:

”Nu har vi flere timer og kan begynde at give den lidt mere gas. Vi har jo nok holdt lidt igen de sidste par år, men nu satser vi på det her,” siger Peder Burgaard Sørensen, der er ingeniør hos PolyTech i Bramming.

Bliver du den næste, der kvitter dit faste job?

Opkøb i hele landet

”Ja, det gør jeg. Det bliver ikke lige nu, men det kommer også. Vi er kommet til at købe lidt op, bl.a. fra et par dødsboer. Og vi har købt noget i Odder, i Hanstholm og noget på Sjælland, som vi skal over og kigge på,” fortæller Peder ’Bondemand’, som han også kalder sig.

Udover de to kompagnoner er Guldager Highland Cattle nu oppe på knap 300 ’ansatte’, som de kærligt omtaler deres kvæg.

Virksomhedens fokus ligger nemlig på naturpleje, og ikke kvægavl. Forretningsmodellen er, at der hentes EU-støtte hjem til de arealer, man plejer på forpagtningsaftaler. På de fleste arealer er tilskuddet større end lejen, så dyrene – og deres gode, magre kød – er i princippet et biprodukt.

”Vores opgave er jo naturpleje. Selvom vi er utroligt glade for vores dyr, så er det jo et arbejdsredskab, vi har til at udføre jobbet. Man kan betragte det som en almindelig bondemand, der har omkostninger til maskiner – vores omkostninger er bare til dyr,” forklarer Thomas Bruun.

Ambitionerne er nu at vokse videre og gøre dyrene til en overskudsforretning i sig selv.

”Planen er jo ikke, at vi skal være alt for mange. Det er noget, vi skal gå og hygge os med i stedet for at spille golf, og hvis vi kan leve af det, så er det fint. Men vi er ved at være oppe i nærheden af den store liga,” lyder det fra de to iværksættere, som nu også er gået over til økologisk drift på de fleste arealer.

Kødet fra dyrene sælges ved jævnlige slagterunder, og bl.a. Industrien Rock Gastro Bar i Esbjerg har fået smag for det til caféens burgere.

 

Unge krydser blev sat med blåt

Hele artiklen i PDF-format

SKOLEVALG – Både stedet og stemmeboksene var den ægte vare, og en rigtig klokke åbnede valget med en rigtig politiker som tilforordnet.

Eneste forskel til et rigtigt valg var bare et par år på dåbsattesterne hos de fremmødte vælgere – og måske lidt mere rød farvetone på resultatet af valget den 2. februar.

Skolevalget 2017 blev en stor succes på Hjerting Skole (alias Auraskolen, afd. Hjerting) med masser af engagement, interesse og debat blandt 8. og 9. klasse eleverne, der deltog i valget.

Dagen før valget blev der afholdt et valgmøde på skolen, hvor ungdomspolitikere mødte op til debat for at sælge varen.

” Det var et rigtigt godt møde, hvor alle var meget engagerede – både de unge politikere og ikke mindst eleverne med rigtig gode spørgsmål,” fortæller lærer Christian Rolund, som var skolens primus motor i Skolevalget

Hjerting Skole deltog i år for første gang, og i ugerne op til har eleverne arbejdet med forskellige temaer.

”Der står jo i Folkeskolens formålsparagraf, at eleverne skal være en del af demokratiet, så Skolevalget er en god måde at lære det på. Og så er det en god ting, at demokratiet kommer til dem – nogle gange kan det jo godt virke lidt virkelighedsfjernt, når det foregår ovre på Christiansborg,” påpeger Christian Rolund.

”Så vi tror, det var sundt at få dem herud og opleve, at politikerne rent faktisk taler til dem – ikke mindst, når det gælder mærkesager, som de selv har arbejdet med, og som vi tog udgangspunkt i.”

Skal I også deltage næste gang?

”Det tror jeg er planen. Det har været tre gode uger, hvor vi har arbejdet med valgtemaer op til valget. Nu evaluerer vi lige på det hele, og så kan vi også her på skolen evaluere over resultatet og diskutere, om det er retorikken på valgmødet, deres egne holdninger eller hvordan man stemmer derhjemme, der har afgjort det.”

 

Frederikke Østervemb Jensen, 8.C

Vil du afsløre, hvad du har stemt?
”Nej.”

Hvad har været afgørende for din stemme?
”Det, som jeg går ind for. Sådan lidt noget med, at der ikke skal særligt mange flygtninge ind i landet.”

Har valgmødet i går påvirket dit valg?
”Ja, det har det.”

 

Casper Kristensen, 9.B

Vil du afsløre, hvad du har stemt?
”Ja – jeg stemte konservativt.”

Hvorfor det?
”Jeg synes, at de går ind for mange af de samme ting som mig, f.eks. skattelettelser og længere straffe. Jeg synes, de virker rimeligt fornuftige.”

Så de kunne godt få din stemme, når du kommer til et rigtigt valg?
”Ja!”

 

Emma Krogh, 8.D

Vil du afsløre, hvad du har stemt?
”Ja – jeg har stemt på Venstre.”

Hvorfor det?
”Fordi jeg synes, de kommer med nogle gode mærkesager, og jeg er meget enig i deres politik.”

Var det en god debat i går?
”Ja, der var rigtigt mange gode argumenter.”

Har det påvirket dit valg?
”Altså – det har i hvert fald gjort mig lidt mere i tvivl. Men jeg var stadig ret sikker på, hvad jeg ville vælge.”

 

Simon Eg, 8.B

Vil du afsløre, hvad du har stemt?
”Ja, jeg stemte på Venstre.”

Hvorfor det?
”Jeg tænkte, at det var det bedste.”

Hvad siger du til debatmødet i går?
”At det var lidt langt, men ellers var det fint nok.”

Har det påvirket dit valg?
”Ja. Det fik mig til at flytte min stemme.”

Hvad lægger du vægt på i politik?
”Det ved jeg ikke rigtig.”

 

Parterne prøver at se fremad efter HIF-ballade

FODBOLDKAMP – Der er tacklet igennem, så det synger, der er ingen vindere, men tiden er forpasset til forsoning og freds-
pibe.

Derfor ser der ud til at blive to tabere i kampen mellem HIF Fodbolds bestyrelse og udbryderne fra seniorafdelingen.

Der er sandsynligvis sagt så mange knubbede ord i kampens hede, at parterne ikke kan finde sammen igen, lyder meldingen fra begge lejre. Men det er så også nogenlunde det eneste, de er enige om.

Ingen rod i økonomien

Udover, at de halvkvædede viser og rygter om økonomisk urene driblinger i seniorafdelingen afvises blankt af begge parter.

Stridens kerne er, at bestyrelsen vil have mere direkte indflydelse i seniorafdelingen. Men her ville man hellere køre videre i den mere autonome rolle, der har fungeret godt.

Status ved deadline var, at stort set alle spillerne i seniorafdelingen, inklusive holdledere og trænere samt afdelingsleder og æresmedlem Hasse Alsing, nu har meldt sig under fanerne i EfB.

Imens forsøger HIF at samle hold til en ny seniorafdeling med en ny trænerstab.

Paradoksalt nok gik det ellers historisk godt i HIF Fodbold med oprykning til Serie 2 og helt nyt ambitiøst klubhus på vej med et stort løft i faciliteterne.

Planerne for det nye klubhus bliver dog hverken forstyrret eller forsinket af åreladningen i seniorafdelingen, lover formanden for både fodboldafdelingen og hovedbestyrelsen i HIF.

Alsing: En ’mailbestyrelse’ uden føling med seniorerne

UDBRYDERNE – Det er tydeligvis med blødende hjerte, at han og hans elskede gutter – som han tidligere har kaldt ’50 ekstra sønner’ – har forladt HIF Fodbold og meldt sig under den blåstribede fane i EfB.

”Jeg har det sgu ikke ret godt med det. Det er blandede følelser, for vi har fået en super modtagelse i EfB,” siger manden i orkanens øje, Hasse Alsing.

Indtil fornylig var han leder af den seniorafdeling, han selv har bygget op, og sågar også æresmedlem i HIF Fodbold.

Bliver ’socialminister’

”Jeg har bedt om at få mine ledere ind på tilsvarende positioner i EfB og trænger selv til at træde lidt tilbage. Men de kalder mig ’socialminister’ herinde,” siger han med det smil, der normalt præger manden.

Nu lægger han ikke skjul på at være skuffet og bitter.

”Jeg er så ked af, at det er fire mand, som ikke har med klubben at gøre, der skal ind og bestemme over det, vi har bygget op. Hvorfor er de ikke kommet og har fået en snak om, hvad vi skulle gøre? Vi har haft hånden fremme til forsoning flere gange, og det er bare blevet totalt afvist,”
lyder det opgivende fra Hasse Alsing.

Ikke én kamp eller øl

”Det er en mail-bestyrelse. De har aldrig set en træning, set en kamp eller drukket en bajer med os. Og det er tre vigtige ting. De må have et eller andet horn i siden på mig, men jeg fatter det ikke.”

Alsing mener også, at det for sent med forsoning, og ifølge hans udlægning har formanden ikke talt med ham en eneste gang.

”Første gang, jeg hørte fra ham, var på mail: Vi kan ikke opfylde dine krav, som du ønsker, så vi skal bede dig aflevere dine nøgler.”

Har du ikke selv begået fejl?

”Det har jeg da muligvis. For to år siden foreslog jeg, at vi lavede et seniorudvalg – først og fremmest for at aflaste min person. Der ønskede jeg, at arbejdet skulle fordeles ud, men bestyrelsen reagerede ikke på det dengang. Jeg fortryder lidt, at jeg ikke for to år siden pressede på for at få én fra bestyrelsen med i det arbejde,” erkender Hasse Alsing, som nu har sagt farvel til sit livsværk i HIF.

Frosset bagdel i 15 år

”Det er respektløst overfor mig. Det er mig, der har stået i 15 år og frosset røven af på sidelinjen. Men jeg fik en kæmpe gavekurv fra spillerne i går, og der var da også et par navne på fra nogle af HIF-lederne.”

Udbryderne har også overvejet at starte deres egen forening i Hjerting. Men så skulle man starte i Serie 5, og det ville koste alle de bedste spillere.

 

Formand: Ikke afhængig af enkeltpersoner

BESTYRELSEN – Formanden for HIF Fodbolds bestyrelse ærgrer sig over sagen og udbrydernes beskyldninger om tromlende adfærd fra et nyt ­bestyrelsesmedlem.

”Jeg synes jo, at vi i bestyrelsen har forsøgt at holde en sober linje. Men vi er lidt træt af de personangreb, der har været på enkeltpersoner i bestyrelsen, for hele vejen igennem har det været en 100 pct. enig bestyrelse,” understreger formand Torben Hansen.

”Nu fokuserer vi på, hvordan HIF Fodbold skal se ud fremadrettet. Og som i andre sammenhænge er det jo vigtigt ikke at være afhængig af enkeltpersoner. Vi håber, folk har tiltro til, at vores bestyrelse med mere end 40 års samlet erfaring ikke er helt så ukyndig som nogle giver indtryk af,” lyder det fra formanden.

Har I foreløbig mistet sponsorer på splittelsen her?

”Ikke en eneste mig bekendt. Vores sponsorjæger har faktisk fået en ny sponsor, som direkte betingede sig, at pengene ikke skulle gå til den gamle seniorafdeling,” siger Torben Hansen, der også afviser alle rygter om økonomisk urent spil.

”Det er der ingen, der kunne finde på at beskylde nogen for. Jeg vil til enhver tid påstå, at det Hasse har gjort økonomisk, har han gjort til glæde for seniorafdelingen.”

Fortryder I noget i det her?

”Det eneste, jeg er ærgerlig over, er, at vi ikke fik seniorafdelingen struktureret på den her måde for måske tre-fire år siden. Men der var vi kun to i bestyrelsen, og vi havde simpelthen ikke timer nok i døgnet.”

 

Hjerting Posten 25. januar 2017

Læs som e-paper

Læs bl.a. om:

  • Hotelejer tjekker ud til nye eventyr
  • Grønt lys for navnesponsorart for Mentor IT Bike Park
  • Broen vil bygge bro
  • Endeligt forslag til nyt busnet sendt i høring
  • SGI håndbold fik foden under eget køkkenbord i Guldager
  • Bunkermuseum løfter nye ambitioner
  • Unge kræfter og halløj på badehotellet

Leder: Giv plads og giv gas

LEDER – Folk der elsker at arbejde hårdt, hader ofte at holde fri. En stærk arbejdsmoral kan være både en velsignelse og en forbandelse, hvis man forsømmer at smage på andet end arbejde her i livet.

Eller stivner i sit arbejdsliv, fordi man forsømmer at lytte til sin mave, når den knurrer af sult efter andre
udfordringer og ny inspiration. Det er nemmere sagt end gjort, og vel især for dem, der sidder midt i et livsværk eller andre alvorlige sager. Det er svært at give slip, og for nogle sker det alt for sent. Enten så sent, at de misser alt dét, de også drømte om at nå. Eller så ultimativt sent, at kroppen siger stop før fornuften.

Hotelejer Peter Petersen fra Hjerting Badehotel kan man roligt beskrive som et arbejdsjern. Han har vel nok leveret mindst 55 arbejdsår i sit 45-årige arbejdsliv. Her er virkelig en mand, der elsker at arbejde, og hans resultater taler for sig selv. Han har tjent en god skilling på at knokle med sit elskede hotel, men vi andre har også fået et stærkt og stolt samlings- og fikspunkt for hele området.

Succes’en er ikke kommet af sig selv, den har kostet blod, sved og sikkert også tårer gennem årene.

Men kunsten ved knokleri er også at holde arbejdsforelskelsen i live, som hans eksempel viser. Her har hotelejeren været meget konsekvent, fortæller han ærligt i Profilen-portrættet i denne avis.

Hvis du ikke trives i dit arbejde, så kom ud af døren og lav noget andet, lyder hans simple filosofi. Den er nok værd at tænke over, og den har i hvert fald virket for Peter Petersen flere gange. Hver gang er han vendt tilbage med ny energi og nye ideer.

Det er selvfølgelig nemmere at tage nogle spring her i livet, når man har mange millioner på bogen. Men for ham krævede det også en parkering af magelighed og prestige, da han f.eks. gik fra hoteldirektør til altmuligmand på en byggeplads, som det skete én af gangene.

Men han forfulgte en gammel drøm om at arbejde med hænderne, og så var han glad. Han kom sikkert også tilbage som en endnu bedre hoteldirektør.

Nogle gange er en spændende omvej den bedste vej til målet. Især hvis man undervejs husker og evner at give plads til sig selv, så banen åbner sig og ligger klar til at give endnu mere gas.

Læs også artiklen ‘Hotelejer checker ud til nye eventyr’

Hotelejer checker ud til nye eventyr

Hele artiklen i PDF-format

PROFILEN – Peter Christian Petersen har mange talenter, men mangler ét: Han evner ikke at kede sig.
Derfor har han allerede to gange tidligere forladt Hjerting Badehotel gennem sine 37 års ejerskab. Og nu gør han det igen.

Det er først og fremmest et generationsskifte, med datteren, salgschef Mie Hyttel og restaurantchefen Søren Pilegaard som nye kræfter, kompagnoner og direktører.

”De brænder rigtig meget for det og har det sidste halvandet år været med i den strategiske ledelse. De har gjort det rigtig godt,” understreger den 61-årige ’krofatter’, der nu er bestyr­elsesformand.

Men det handler også om, at det hvide flagskib ved Ho Bugt er på støt kurs. Og så kan kaptajnen finde på sjovere ting end at hvile hænderne på roret.

DSC_3748

”I det sidste halvandet år har jeg trukket mig meget fra den daglige drift. Det er blevet for meget hverdag igen,” siger Peter Petersen.

Han kender følelsen fra tidligere. Han var kun 24, da han i 1980 overtog stedet, mens det stadig hed Hotel Hjerting.

Det var fuld fart fremad. Og syvårskrisen kom lige på slaget i 1987.

”Jeg fik det sådan, at det hele hang mig lidt ud af halsen. Jeg var nok kommet for hurtigt i gang. Allerede som 20-årig var jeg blevet etableret, og jeg kunne nok have drømt om, at jeg skulle til udlandet og have prøvet noget mere. Men det var bare ikke sket for mig,” lyder erkendelsen i dag.

”Jeg havde udlængsel simpelthen. Og jeg anede ikke, hvad jeg skulle. Men jeg tænkte, at nu tager jeg første step og finder en forpagter.”

Skæbnen ville, at Tjæreborg Rejser kontaktede ham nogle dage senere, og så gik turen til La Santa Sport på Lanzarote som restaurantchef.

”Det var noget helt andet. Ni barer og restauranter og 150 spanske medarbejdere. Noget af en udfordring, især når man ikke talte spansk.”

Men det blev en dejlig tid, dog kun et lille år, for den nye forpagter derhjemme var ikke just nogen succes. Så turen gik hjem til Hjerting – nu med ny energi. Det blev der også brug for til at rette op efter forpagteren, men så var der til gengæld en udfordring i det igen.

Tilbage på sporet

”Jeg havde en masse gode ideer med fra Spanien, så vi kom ret hurtigt tilbage på sporet,” husker Petersen.

Årene gik, og de gik godt. Det hele begyndte måske at gå lidt for godt. I 2004 var den gal igen.

”Der havde jeg det også sådan, at det hele var ved at blive lidt hverdag igen. Så har jeg det sådan, at hvis det bliver for meget hverdag, så skal der ske noget andet. Man skal ikke gå og døjes med noget, hvis man synes, noget andet er sjovere,” lyder hans generelle filosofi.

”Så jeg ansatte en direktør, og så købte jeg nogle ejendomme rundt omkring. Bl.a. den gamle Skipperkroen i Esbjerg, et gammelt, gammelt værtshus i en pilrådden ejendom, fyldt med ludere, lommetyve og hjemløse,” lyder hans beskrivelse.

Nyt liv i arbejdstøj

Nu var der igen et helt nyt arbejdsliv på menuen. Han mødte i arbejdstøj hver morgen kl. syv sammen med en tømrer, en murer, en maler og en arbejdsmand, han havde ansat.

”Jeg gik og lavede alt muligt, for de andres fag skulle jo bruges. Så jeg lærte meget om byggeri ved at gå med dem. Det var noget helt andet, og det var skidegodt,” siger Peter Petersen, som også tidligere har lavet så meget tømrerarbejde, at han kalder sig selvlært tømrer.

”Det var nok lidt en gammel drøm at gå og arbejde med hænderne. Men det var så også mig, der stod for at få det udviklet, tegnet og solgt igen.”

Det tog et år at rode med Skipperkroen, og ’nu havde vi jo teamet’. Så der blev købt flere ejendomme, som de tog rundt og renoverede frem til midten af 2007, hvor han vendte tilbage til sit eget hotel. Med nye planer.

”Jeg fik den der energi igen, for nu skete der noget nyt her, som jeg så kunne være med til at trække fremad. Det var ikke hverdag længere – nu var det lige pludselig et nyt projekt og et nyt koncept.”

Tanken var oprindelig at bygge en stak lejligheder i to-tre etager bag hotellet, men kommunen sagde nej.

DSC_3796

”Set i bakspejlet er det noget af det bedste, der er sket os. Så stod vi der i december 2007. Vi havde jo fortalt alle, at hotellet blev lukket mere eller mindre ned, og de fleste havde flyttet fester osv. Vi skulle finde ud af noget,” siger han om det pludselige vaccum i planerne.

”Jeg har nok altid gået lidt med en drøm om et gammelt badehotel. Hvis man kunne kombinere det med mere moderne komfort, så skulle vi bare finde stilen – navnet havde vi jo fra gammel tid.”

Som altid var der ikke langt fra tanke til handling.

”Vi kastede vi os egentlig bare ud i det. Med tre ugers varsel. Det var ikke en strategi, vi havde lagt lang tid i forvejen – det var mere noget, vi pludselig fandt på.”

Tonsvis af knofedt og 12 mio. kroner senere genopstod Hjerting Badehotel. Med ’nyt’ gammelt navn, ny stil, nyt koncept og forhåbentlig snart nye kunder, for ordrebogen måtte tømmes i processen.

Velkommen til krisen

Genfødslen blev fejret med Åbent Hus 12. september 2008. Tre dage senere brød finanskrisen ud med Lehmann Brothers kollaps.

”Det var da en hård tid. Hvis vi ikke havde haft gode år forinden, så havde vi ikke været her i dag.”

DSC_3956

Hustruen Karen MargrethePetersen har stået for alle farver og detaljer på Hjerting Badehotel

Men Hjerting Badehotel blev en bragende succes, stilen ramte klokkerent, og det kan Petersen og hans kone Karen Margrethe selv tage æren for.

De har designet det hele uden brug af en eneste indretningsarkitekt.

”Vi er et rigtig godt team. Karen Margrethe har valgt alle detaljer og farver, som er dét, der giver udtrykket, mens jeg har stået for den fysiske indretning med rum, logistik, bar og inventar. Vi tegnede det hele selv og har været med inde over hver eneste søm og skrue.”

Resten ligner et rendyrket eventyr for Peter Petersen, der er født og opvokset midt i Varde og faktisk også født ind i hoteldrift. I sine velmagtsdage, mens det gik godt, ejede hans far både Centralhotellet i Varde, Hotel Spangsbjerg i Esbjerg og såmænd også Hotel Hjerting.

Udlært tæppehandler

Hoteldrift lå lige til højrebenet for Peter, men skolen sagde ham ikke noget, så han gik ud af niende klasse for at gå i lære som tæppehandler. Som 16-årig flyttede han til lærepladsen i Odense og vendte tilbage tre et halvt år senere. Det varede ikke længe, før branchen kaldte, og som ganske ung drev han Hotel Oksbøl, som i virkeligheden kun var restauration og diskotek dengang.

”Det var også det, jeg gik mest op i som 19-20 årig.”

Men i forhold til de fleste har han ikke brugt megen tid på tant og fjas i ungdommen.

”Jeg har altid arbejdet meget – de første mange år 70, 80, 90 – ja måske 100 timer i ugen. Jeg kan godt lide at arbejde. Men det har også været meget varieret for mig, for jeg har altid forsøgt at variere det meget, så jeg ikke kun har siddet på en pind.”

I 2005 købte han Hotel Arnbjerg i Varde sammen med Erik Bank Lauridsen, som er privat genbo til Hjerting Badehotel. De to er også partnere i et nyt stort projekt, som sikrer, at ’pensionisten’ fra badehotellet ikke kommer til at kede sig foreløbig.

Helt nyt hotel på vej

Det nye Hotel Esbjerg City lige ved Torvet og Hotel Britannia er stort og ambitiøst og har indtil videre været meget udfordrende. Lige noget for Peter Petersen.

DSC_3818”Det kom sig af, at Erik havde købt den grund og gik og bøvlede lidt med nogle lejlighedsprojekter. Så sagde jeg til ham en dag: Hvorfor bygger du ikke et hotel derinde? Han svarede, at det vil jeg kun, hvis du vil være med. Og så begyndte vi at udvikle på projektet.”

Efter en del kommunal palaver om et P-hus er status lige nu, at der forhandles med en totalentreprenør. Hvis de sidste ting falder på plads som forventet, er planen at gå i jorden til december, så der formentlig kan åbnes i foråret 2019. Det har været en tung proces – undtagen internt i partnerskabet.

”Erik har jeg kendt i mange år, helt tilbage fra hans tid med Baldur (sodavandsfabrik, red). Vi arbejder godt sammen og deler opgaverne imellem os. Vi bruger sgu ikke så meget tid på at sidde og snakke om tingene – vi handler bare,” fortæller Peter Petersen, der også ser sin hotelmakker privat.

Fritiden byder bl.a. på golf og ski, og motorløb er en stor interesse. Faktisk har Peter Petersen selv kørt racerløb gennem ni sæsoner, dels Saxo Cup, dels langdistanceløb i den samme lille arrige Citroen med sine to sønner fra første ægteskab.

Motorsport på hjernen

”Jeg kom 20 år for sent i gang, men jeg var helt vild med det, selvom jeg ikke havde tid. Men jeg følger meget motorsport, og hvis nogen skulle stille op i kvit eller dobbelt om Formel 1, så skulle det være mig!”

Men selvom han er blevet meget formuende med årene, bruger han den ikke på interessen for smarte biler. Han kører i en ældre kassevogn og en Golf.

”Det er ikke penge, der driver mig. Jeg kan godt lide et godt regnskab, fordi der er sport i det.

Der skal kæmpes for det, men det er ikke fordi, jeg så kan få et nummer større bil.”

Men måske skal der bruges lidt flere penge og mere tid til rejser med Karen Margrethe. Parret kan godt lidt at tage på lidt utraditionelle ferier, f.eks. improviseret øhop med en rygsæk på Kanarieøerne.

”Vi kan godt lide friheden i, at man ikke ved, hvad man skal, når man står op. Og på den tur var jeg uden telefon i 14 dage,” påstår Peter Petersen, inden mobilen vibrerer i lommen igen-igen-igen.

Kan du overhovedet finde ud at holde fri?

”Jo, det kan jeg sagtens. Men jeg kan ikke sidde stille for længe ad gangen.”

Læs også leder: ‘Giv plads og giv gas’

 

Grandestævne 9/2 med Peter Petersen

Hjerting Grandelaug rammer igen et aktuelt emne, når man torsdag den 9. februar kl. 19 byder til grandestævne med Peter Petersen.

Han vil fortælle om Hjerting Badehotels historie – primært siden sin egen overtagelse af stedet og transformationen fra kro over kursuscenter til badehotel med bl.a. weekendophold, café og gourmetrestaurant.

Grandelauget byder på øl, vand, kaffe og kage, og alle er velkomne.

Unge kræfter og halløj på badehotellet

Fotocollage af personalet  var blandt gaverne til de nye direktører Mie Hyttel og Søren Pilegaard ved receptionen i fredags.

RECEPTION – Direktionen er næsten halveret i alder, men fordoblet i antal i det nye generationsskifte på Hjerting Badehotel med virkning fra nytår.

Ejer og direktør Peter Petersen vil fremover være bestyrelsesformand, mens restaurantchef Søren Pilegaard (35) og salgschef Mie Hyttel (29) nu er udnævnt til direktører og kompagnoner i hotellets driftsselskab.

Supplerer hinanden

”Første gang, vi talte sammen, endte vi med at snakke sammen en times tid i telefonen. Når jeg tænker tilbage, tror jeg godt, jeg kunne mærke, at her ville være en rigtig fin kemi. Vi er meget forskellige, men jeg har meget stor respekt for Sørens måde at gøre tingene på, og det er nøglen til et godt makkerskab,” siger Mie Hyttel om sin nye kompagnon, der har arbejdet tre år på Hjerting Badehotel.

Hvordan er I forskellige?
”Jeg er jo ude i køkkenet, hvor det nogle gange går rigtig stærkt. Det er god gammeldags ’Ordnung muss sein’, for vi skal have styr på tingene,” siger Søren Pilegaard.

”Folk vil måske opfatte mig som lidt gammeldags og hård i det. Det er ikke sådan, at der bliver råbt og skreget, men det har også været en omstillingsperiode for folk i køkkenet at vænne sig til,” lyder det og hans makker supplerer:

”Søren er meget grundig med en analytisk tilgang, hvor jeg er mere udadvendt og flyvsk, men der er brug for begge dele. Jeg kan ikke forestille mig, hvad jeg ellers skulle lave end det her, men jeg har også altid sagt, at jeg ikke ville gøre det selv. Jeg vil også gerne kunne trække stikket og holde en uges ferie en gang imellem, og så er det enormt rart at vide, at Søren er her også,” siger Mie.

DSC_3886

De to nye direktører fik skam også navneskilte med direktørtitel, så generationsskiftet også bliver synligt på dén front.

Søren Pilegaard er fra Odense, hvor han blev uddannet kok og tjener, og han har mere erfaring fra flere og større steder, bl.a. Hotel Hesselet i Nyborg og som køkkenchef på Hotel Legoland.

”Jeg har selvfølgelig prøvet lidt mere og set nogle flere ting. Men lige nøjagtig her, er der en meget familiær stemning og tone. Vi arbejder også meget med gode rammer og vilkår for medarbejderne.”

Tilflytter på vej

Søren bor privat i Billund med sin samlever, og de har en dreng på fire og en pige på fem, der skal starte i skole til sommer. Endnu en grund til, at Hjerting-klanen skubber på for at gøre en tilflytter ud af ham, og ’det arbejder vi på.’

Det er også den eneste større ændring, der er på tapetet.

”Vi skal drive Hjerting Badehotel videre i den gode stil. Der skal ikke laves noget om i konceptet, og vi har jo også selv været med til at sætte vores præg på det hele de senere år,” siger Mie Hyttel.

 

 

Grønt lys til navnesponsorat for Mentor IT Bike Park

MOUNTAINBIKEBANE – De sidste sten er nu ryddet af vejen for det ambitiøse projekt med mountainbike park ved og på den store kælkebakke i Ådalen.

Pengene til anlægsbudgettet på omkring 600.000 kr. er skaffet – ikke mindst via en stor donation fra virksomheden Mentor IT i Sædding, som spytter hele 200.000 kr. i kassen. Det sker dog i bytte for et navnesponsorat, så anlægget for ’Mentor IT Bikepark’ som sit officielle navn, og det er netop blevet godkendt af Esbjerg Kommunes Teknik & Byggeudvalg.

”Vi er nu klar til som udvalg at kunne sige, at det her kan blive en realitet – også med de ønsker, klubben har til navngivning,” siger formand for Teknik & Byggeudvalget, Anders Kronborg (S).

Nye generelle regler

”Vi kunne vælge at være rigtigt bureaukratiske og regelryttere, men i det her ligger der jo en gang vestjysk snusfornuft. ”

I første omgang var udfordringen, at der simpelthen ikke eksisterer nogen regler at forholde sig til på området. Normalt handler navnesponsering om traditionelle sportsanlæg som f.eks. idrætshaller og fodboldstadions. Derfor er der nu lavet generelle retningslinjer for grønne områder.

Udgangspunktet er, at et grønt område ikke kan opkaldes efter en sponsor, eftersom sådanne områder er navngivet i forvejen. Den salomoniske løsning i dette og lignende tilfælde bliver derfor, at funktioner i et grønt område godt kan opkaldes efter en sponsor, f.eks. hvis der laves mountainbikebaner motionsanlæg, legepladser, m.m. De nye regler har også stramme regler for skiltningen.

”Der er jo ingen, der ønsker, at vores naturområder skal blive til skilte- og reklameskove,” siger Anders Kronborg, der gerne ser sponseringen af Mentor IT Bikepark som inspiration for andre projekter.

”Det kunne man godt forestille sig. Nu følger vi udviklingen tæt i udvalget. Der ligger også på sigt nogle udviklingsmuligheder, så man kan gøre området større – f.eks. ved at forbinde det med Møllesøen ved Guldager. Anlægget i Ådalen har også den positive sideeffekt, at det tager noget pres af Marbæk-området, så alt i alt er det rigtig spændende for hele Esbjerg,” påpeger Anders Kronborg.

Fint med sponsorerne

Hos foreningen MTB Esbjerg lyder meldingen, at sponsorerne lever fint med de nye regler på området.

”De er glade og tilfredse – det, der er vedtaget, er faktisk det, som vi selv har arbejdet på sammen med forvaltningen. Jeg havde møde med Mentor IT, som er glade for oplægget, og de andre sponsorer får også det, de er blevet lovet,” siger formand Jan Slot fra MTB Esbjerg.

Foreningen håber nu at komme i gang med det praktiske arbejde i februar.

Der har også været forlydender om, at Naturstyrelsen også skulle ind over projektet med en godkendelse, men det forventer man ikke hos kommunens Teknik & Miljø-afdeling.

Derfor mangler der nu kun byrådets formelle godkendelse af udvalgets indstilling.

 

Navnesponsering i grønne områder

Uddrag af Esbjerg Kommunes nye regler:

  • Det tillades ikke at et grønt område opkaldes efter en sponsor.
  • Funktioner i et grønt område som for eksempel mountainbike-baner, motionsanlæg, legepladser, shelter-pladser m.m. kan navngives i forbindelse med et sponsorat.
  • Som udgangspunkt vil nulevende personer normalt ikke kunne få opkaldt et anlæg/en aktivitetsplads med sit navn.
  • Teknik & Byggeudvalget skal altid godkende navngivningen.

 

Broen vil bygge bro

Janni Balslund Dam fra Hjerting bliver centerchef for det nye Broen shoppingcenter.

SHOPPINGCENTER – Familien ved, hvad der venter, hun drømmer om det om natten, og der kommer en sovesofa op, når hendes nye kontor er klar.

47-årige Janni Balslund Dam fra Hjerting er klar til sit nye job som centerchef i det nye store Broen shoppingcenter, der åbner til Påske for enden af Kongensgade i Esbjerg.

DSC_3687Hun er selv født og opvokset i Østerbyen, så det er også en personlig historie, når hun taler om, at Broen skal bygge bro i flere betydninger.

Dels som praktisk smutvej henover togskinnerne, dels som et forhåbentlig samlende kraftcenter, der styrker frem for at skille byens handelsliv.

”Personligt glæder det mig ekstra meget, at vi netop bygger bro mellem Østerbyen og centrum. Det er så vigtigt, at vi får inkluderet hele byen i vores nye shoppingcenter,” siger Janni Bals­lund Dam, mens hun viser rundt på sine nye arbejdsplads, hvor håndværkerne knokler på for at blive klar.

Centret minder med sin placering henover skinnerne meget om Bruuns Galleri i Aarhus, der har samme størrelse og i øvrigt også blev opført af TK Development.

En enorm betydning

”Broen bygger netop bro, for jernbanen har altid gjort, at vi har været lidt adskilt. Men vi byder alle velkommen og hele den tankegang med, at vi bygger broer, dyrker vi meget. Vi har jo også stor interesse i at bygge bro mellem vores forretninger og de øvrige forretninger i byen. Det er enormt vigtigt for Broen, at der er en forståelse for, at det her kan have en enorm betydning for detailhandelen i hele Esbjerg,” påpeger Janni Balslund Dam.

Når hun taler om den generelle udvikling i Esbjerg-området, er det tydeligt, at hun kommer lige fra jobbet som konceptchef for Meet & More, der arbejder for at tiltrække konferencer. Hun taler meget varmt for helheden og værdien af at samarbejde og løfte i flok.

Holde handel i byen

”Vi skulle gerne kunne vende en trafik, der kører mod Kolding og andre steder i dag. Der skal være plads til al detail, og f.eks. Esbjerg Storcenter skal jo også forblive en stærk spiller – de har jo også et miljø derude, der er enormt stærkt. Vi skal hjælpe hinanden med at holde detailhandelen her i byen og trække i en stor radius af vores region – også gerne nordpå, for vi er jo Vestkystens største shoppingcenter,” lyder det.

Hvad vil du sige til dem, der frygter, at det vil gå ud over mindre butikker – f.eks. i den egen hjemby Hjerting?

DSC_3694”Jamen, det tror jeg ikke, det vil gøre. Broen vil jo også være med til at trække mange flere mennesker til byen. Og Hjerting har jo i sig selv en stolthed og en attraktion, der tiltrækker folk. Så skal vi bare være gode til som Esbjerg at få folk rundt i byen, og vi har jo også et stærkt Visit-kontor, som gerne guider folk rundt.”

To teenagere

Privat bor Janni Balslund Dam på Strandvejen i Hjerting med sin mand Jan Dam, der er CEO og medejer sammen med Maj Invest af virksomheden Tytex i Ikast, som laver medicinske tekstiler.

Sammen har de to piger på 14 og 17 år, der er ’teenagere, så det basker’ og ’faktisk burde give et ekstra løntillæg, når de nu skal besøge Mor i et shoppingcenter.’

 

 

 

 

 

Top