PROFILEN – Peter Christian Petersen har mange talenter, men mangler ét: Han evner ikke at kede sig.
Derfor har han allerede to gange tidligere forladt Hjerting Badehotel gennem sine 37 års ejerskab. Og nu gør han det igen.
Det er først og fremmest et generationsskifte, med datteren, salgschef Mie Hyttel og restaurantchefen Søren Pilegaard som nye kræfter, kompagnoner og direktører.
”De brænder rigtig meget for det og har det sidste halvandet år været med i den strategiske ledelse. De har gjort det rigtig godt,” understreger den 61-årige ’krofatter’, der nu er bestyrelsesformand.
Men det handler også om, at det hvide flagskib ved Ho Bugt er på støt kurs. Og så kan kaptajnen finde på sjovere ting end at hvile hænderne på roret.
”I det sidste halvandet år har jeg trukket mig meget fra den daglige drift. Det er blevet for meget hverdag igen,” siger Peter Petersen.
Han kender følelsen fra tidligere. Han var kun 24, da han i 1980 overtog stedet, mens det stadig hed Hotel Hjerting.
Det var fuld fart fremad. Og syvårskrisen kom lige på slaget i 1987.
”Jeg fik det sådan, at det hele hang mig lidt ud af halsen. Jeg var nok kommet for hurtigt i gang. Allerede som 20-årig var jeg blevet etableret, og jeg kunne nok have drømt om, at jeg skulle til udlandet og have prøvet noget mere. Men det var bare ikke sket for mig,” lyder erkendelsen i dag.
”Jeg havde udlængsel simpelthen. Og jeg anede ikke, hvad jeg skulle. Men jeg tænkte, at nu tager jeg første step og finder en forpagter.”
Skæbnen ville, at Tjæreborg Rejser kontaktede ham nogle dage senere, og så gik turen til La Santa Sport på Lanzarote som restaurantchef.
”Det var noget helt andet. Ni barer og restauranter og 150 spanske medarbejdere. Noget af en udfordring, især når man ikke talte spansk.”
Men det blev en dejlig tid, dog kun et lille år, for den nye forpagter derhjemme var ikke just nogen succes. Så turen gik hjem til Hjerting – nu med ny energi. Det blev der også brug for til at rette op efter forpagteren, men så var der til gengæld en udfordring i det igen.
Tilbage på sporet
”Jeg havde en masse gode ideer med fra Spanien, så vi kom ret hurtigt tilbage på sporet,” husker Petersen.
Årene gik, og de gik godt. Det hele begyndte måske at gå lidt for godt. I 2004 var den gal igen.
”Der havde jeg det også sådan, at det hele var ved at blive lidt hverdag igen. Så har jeg det sådan, at hvis det bliver for meget hverdag, så skal der ske noget andet. Man skal ikke gå og døjes med noget, hvis man synes, noget andet er sjovere,” lyder hans generelle filosofi.
”Så jeg ansatte en direktør, og så købte jeg nogle ejendomme rundt omkring. Bl.a. den gamle Skipperkroen i Esbjerg, et gammelt, gammelt værtshus i en pilrådden ejendom, fyldt med ludere, lommetyve og hjemløse,” lyder hans beskrivelse.
Nyt liv i arbejdstøj
Nu var der igen et helt nyt arbejdsliv på menuen. Han mødte i arbejdstøj hver morgen kl. syv sammen med en tømrer, en murer, en maler og en arbejdsmand, han havde ansat.
”Jeg gik og lavede alt muligt, for de andres fag skulle jo bruges. Så jeg lærte meget om byggeri ved at gå med dem. Det var noget helt andet, og det var skidegodt,” siger Peter Petersen, som også tidligere har lavet så meget tømrerarbejde, at han kalder sig selvlært tømrer.
”Det var nok lidt en gammel drøm at gå og arbejde med hænderne. Men det var så også mig, der stod for at få det udviklet, tegnet og solgt igen.”
Det tog et år at rode med Skipperkroen, og ’nu havde vi jo teamet’. Så der blev købt flere ejendomme, som de tog rundt og renoverede frem til midten af 2007, hvor han vendte tilbage til sit eget hotel. Med nye planer.
”Jeg fik den der energi igen, for nu skete der noget nyt her, som jeg så kunne være med til at trække fremad. Det var ikke hverdag længere – nu var det lige pludselig et nyt projekt og et nyt koncept.”
Tanken var oprindelig at bygge en stak lejligheder i to-tre etager bag hotellet, men kommunen sagde nej.
”Set i bakspejlet er det noget af det bedste, der er sket os. Så stod vi der i december 2007. Vi havde jo fortalt alle, at hotellet blev lukket mere eller mindre ned, og de fleste havde flyttet fester osv. Vi skulle finde ud af noget,” siger han om det pludselige vaccum i planerne.
”Jeg har nok altid gået lidt med en drøm om et gammelt badehotel. Hvis man kunne kombinere det med mere moderne komfort, så skulle vi bare finde stilen – navnet havde vi jo fra gammel tid.”
Som altid var der ikke langt fra tanke til handling.
”Vi kastede vi os egentlig bare ud i det. Med tre ugers varsel. Det var ikke en strategi, vi havde lagt lang tid i forvejen – det var mere noget, vi pludselig fandt på.”
Tonsvis af knofedt og 12 mio. kroner senere genopstod Hjerting Badehotel. Med ’nyt’ gammelt navn, ny stil, nyt koncept og forhåbentlig snart nye kunder, for ordrebogen måtte tømmes i processen.
Velkommen til krisen
Genfødslen blev fejret med Åbent Hus 12. september 2008. Tre dage senere brød finanskrisen ud med Lehmann Brothers kollaps.
”Det var da en hård tid. Hvis vi ikke havde haft gode år forinden, så havde vi ikke været her i dag.”
Hustruen Karen MargrethePetersen har stået for alle farver og detaljer på Hjerting Badehotel
Men Hjerting Badehotel blev en bragende succes, stilen ramte klokkerent, og det kan Petersen og hans kone Karen Margrethe selv tage æren for.
De har designet det hele uden brug af en eneste indretningsarkitekt.
”Vi er et rigtig godt team. Karen Margrethe har valgt alle detaljer og farver, som er dét, der giver udtrykket, mens jeg har stået for den fysiske indretning med rum, logistik, bar og inventar. Vi tegnede det hele selv og har været med inde over hver eneste søm og skrue.”
Resten ligner et rendyrket eventyr for Peter Petersen, der er født og opvokset midt i Varde og faktisk også født ind i hoteldrift. I sine velmagtsdage, mens det gik godt, ejede hans far både Centralhotellet i Varde, Hotel Spangsbjerg i Esbjerg og såmænd også Hotel Hjerting.
Udlært tæppehandler
Hoteldrift lå lige til højrebenet for Peter, men skolen sagde ham ikke noget, så han gik ud af niende klasse for at gå i lære som tæppehandler. Som 16-årig flyttede han til lærepladsen i Odense og vendte tilbage tre et halvt år senere. Det varede ikke længe, før branchen kaldte, og som ganske ung drev han Hotel Oksbøl, som i virkeligheden kun var restauration og diskotek dengang.
”Det var også det, jeg gik mest op i som 19-20 årig.”
Men i forhold til de fleste har han ikke brugt megen tid på tant og fjas i ungdommen.
”Jeg har altid arbejdet meget – de første mange år 70, 80, 90 – ja måske 100 timer i ugen. Jeg kan godt lide at arbejde. Men det har også været meget varieret for mig, for jeg har altid forsøgt at variere det meget, så jeg ikke kun har siddet på en pind.”
I 2005 købte han Hotel Arnbjerg i Varde sammen med Erik Bank Lauridsen, som er privat genbo til Hjerting Badehotel. De to er også partnere i et nyt stort projekt, som sikrer, at ’pensionisten’ fra badehotellet ikke kommer til at kede sig foreløbig.
Helt nyt hotel på vej
Det nye Hotel Esbjerg City lige ved Torvet og Hotel Britannia er stort og ambitiøst og har indtil videre været meget udfordrende. Lige noget for Peter Petersen.
”Det kom sig af, at Erik havde købt den grund og gik og bøvlede lidt med nogle lejlighedsprojekter. Så sagde jeg til ham en dag: Hvorfor bygger du ikke et hotel derinde? Han svarede, at det vil jeg kun, hvis du vil være med. Og så begyndte vi at udvikle på projektet.”
Efter en del kommunal palaver om et P-hus er status lige nu, at der forhandles med en totalentreprenør. Hvis de sidste ting falder på plads som forventet, er planen at gå i jorden til december, så der formentlig kan åbnes i foråret 2019. Det har været en tung proces – undtagen internt i partnerskabet.
”Erik har jeg kendt i mange år, helt tilbage fra hans tid med Baldur (sodavandsfabrik, red). Vi arbejder godt sammen og deler opgaverne imellem os. Vi bruger sgu ikke så meget tid på at sidde og snakke om tingene – vi handler bare,” fortæller Peter Petersen, der også ser sin hotelmakker privat.
Fritiden byder bl.a. på golf og ski, og motorløb er en stor interesse. Faktisk har Peter Petersen selv kørt racerløb gennem ni sæsoner, dels Saxo Cup, dels langdistanceløb i den samme lille arrige Citroen med sine to sønner fra første ægteskab.
Motorsport på hjernen
”Jeg kom 20 år for sent i gang, men jeg var helt vild med det, selvom jeg ikke havde tid. Men jeg følger meget motorsport, og hvis nogen skulle stille op i kvit eller dobbelt om Formel 1, så skulle det være mig!”
Men selvom han er blevet meget formuende med årene, bruger han den ikke på interessen for smarte biler. Han kører i en ældre kassevogn og en Golf.
”Det er ikke penge, der driver mig. Jeg kan godt lide et godt regnskab, fordi der er sport i det.
Der skal kæmpes for det, men det er ikke fordi, jeg så kan få et nummer større bil.”
Men måske skal der bruges lidt flere penge og mere tid til rejser med Karen Margrethe. Parret kan godt lidt at tage på lidt utraditionelle ferier, f.eks. improviseret øhop med en rygsæk på Kanarieøerne.
”Vi kan godt lide friheden i, at man ikke ved, hvad man skal, når man står op. Og på den tur var jeg uden telefon i 14 dage,” påstår Peter Petersen, inden mobilen vibrerer i lommen igen-igen-igen.
Kan du overhovedet finde ud at holde fri?
”Jo, det kan jeg sagtens. Men jeg kan ikke sidde stille for længe ad gangen.”
Læs også leder: ‘Giv plads og giv gas’
Grandestævne 9/2 med Peter Petersen
Hjerting Grandelaug rammer igen et aktuelt emne, når man torsdag den 9. februar kl. 19 byder til grandestævne med Peter Petersen.
Han vil fortælle om Hjerting Badehotels historie – primært siden sin egen overtagelse af stedet og transformationen fra kro over kursuscenter til badehotel med bl.a. weekendophold, café og gourmetrestaurant.
Grandelauget byder på øl, vand, kaffe og kage, og alle er velkomne.
