Nye skolenavne spøger igen-igen

Bryndum Skole skiftede f.eks. navn til Auraskolen, afdeling Bryndum, men det var måske slet ikke nødvendigt.

NAVNESTOF – Efter mere end halvandet år har der været tid til at vænne sig til de nye skolenavn. Alligevel fungerer de stadig ikke, og så kommer de nok aldrig til det, mener Venstres viceborgmester og måske kommende borgmester, Jesper Frost Rasmussen.

Derfor har han nu rejst debatten med et forslag om fri navngivning igen.

”Gennem lang tid har man jo stort set ikke kunnet mødes med nogen, uden at høre holdninger eller undrende kommentarer til vores skolenavne. Det er en udfordring, man nok i starten har kastet lidt væk, fordi man også lige skulle vænne sig til de nye navne,” forklarer Jesper Frost Rasmussen om timingen.

”Men nu er der gået rigtig lang tid, og det er ikke rigtigt nogen navne, folk for alvor har taget til sig.”

De nye skolenavne blev indført ved sammenlægningen af kommunens 25 folkeskoler til syv nye skoledistrikter med hfælles ledelse og et nyt, fælles navn.

Det skulle hentes synergieffekterne ’bag kulisserne’ bl.a. via besparelser på fælles lederposter og administration, men tanken var også, at de forskellige skoler i hvert distrikt udadtil skulle fremstå som én enhed.

”Hele grundproblemet er, at vi fratog skolebestyrelserne muligheden for at bruge de gamle navne, fordi man ikke måtte bruge ordet ’skole’ i navnet på den enkelte afdeling. Det er dét, jeg har udfordret lidt. Derfor har jeg foreslået, at vi giver bestyrelserne mulighed for at bruge de gamle navne, hvis de vil,” uddyber Jesper Frost Rasmussen.

Fejltolkning og forbud

Forbuddet mod at bruge ordet ’skole’ er tilsyneladende en selvpålagt begrænsning. I referatet, der beskriver processen mod navngivning, står der kun, at Skoleadministrationen ’foreslår’, at skolebestyrelserne bestemmer navnene på de enkelte afdelinger, ’blot må ordet ’skole’ ikke indgå,’ som det hedder.

”Det var forvaltningens fortolkning af en entydig betegnelse for, hvornår man kan kalde en filial for en skole. Men i Tønder f.eks. kan man godt bruge betegnelsen skole om en afdeling. Der er flere misforståelser og måske også nogle tolkninger i det her, som ikke er rigtige,” påpeger Jesper Frost Rasmussen.

Hvordan kan der være tvivl om ordet ’skole’ må indgå eller ej – det er vel ikke atomfysik?

”Nej, det synes man jo ikke. Det er måske noget, der burde være sund fornuft. Men vi må bare erkende, at der blev sat nogle rammer op af forvaltningen, og det synes jeg var en fejl.”

Ikke til topkarakter

Ville det ikke være mere naturligt at undersøge den slags inden, man gik i gang?

”Jo – det er klart, at hvis rammerne have været givet, så kunne man have valgt navne mere frit. Men frem for at holde fast i noget forkert synes jeg, det er fornuftigt at lave det om.”

Nu er det jo en skolesag, så hvilken karakter ville du selv give jeres arbejde i denne sag?

”Selve processen omkring navngivning får da ikke topkarakter fra min side. Men vi må jo videre herfra, for vi kan ikke hænge os i, hvad vi engang gjorde i god tro,” lyder erkendelsen fra Jesper Frost Rasmussen.

Er det her din start på valgkampen?

”Nej, det er det absolut ikke – nærmere tværtimod. Jeg synes, at når noget er forkert, så må man få det rettet op. Det er det her byråd, der har stået for den nye struktur, og hvis nogen skal lave det om, så bør det være os, der sidder nu. Det kan vi nå inden valget, så det netop ikke bliver et tema i valgkampen, for det synes jeg faktisk ikke, at emnet fortjener.”

Læs også leder: ‘Navneleg i den politiske skolegård’

Tags

Relaterede artikler

Top