Kurt Henriksen

Redaktør arkiv: Kurt Henriksen

Spejdere under samme tag trods protester mod hussalg

27. februar 2018by Kurt Henriksen with 18 comments

Det Danske Spejderkorps i Hjerting mister huset på Plantagevej og skal rykke sammen med FDF i nabohuset.

SPEJDERHUS – De to spejderkorps i Hjerting skal nu være beredt på at flytte sammen, selvom der sættes store spørgsmålstegn ved besparelsen i den manøvre. Som tidligere omtalt her i avisen er Det Danske Spejderkorps’ hus på Plantagevej sat på kommunens salgsliste, så spejderne skal flytte ind til FDF’erne i nabohuset. Det kræver dog først en større restaurering, og der skal bl.a. laves en ny bålhytte.

”Man sælger det i håb om at tjene en million. Men det koster så et par hundrede tusinde at lave en bålhytte, når kommunen skal lave den,” påpeger Jon Aagaard-Kragh fra Hjerting.

Han udtaler sig som ’en bekymret forælder’ med en søn i DDS-truppen, men har også en faglig viden at bygge på som uddannet
restaureringsarkitekt.

Dyr istandsættelse

”Man regner med at kunne istandsætte for omkring 300.000 kr. Men det kan man rent logisk ikke med et ordentlig resultat til den pris, når der også skal skimmelsikres. Det ser godt ud på det ene budget, men på det andet budget kommer det slet ikke til at hænge sammen.”

Udover det økonomiske rationale rejser han også tvivl om juraen i salget med grundlag i en gammel aftale, der inkluderede et mageskifte og den tidligere Guldager Kommune.

”Jeg sætter spørgsmålstegn ved, om kommunen overhovedet er i sin ret til at sælge husene. Som de siger i Matador: Der bør foreligge et notat – men det gør der ikke,” lyder anklagen fra Jon Aagaard-Kragh.

Er det ikke rimeligt nok, at spejderne skal rykke sammen, når de nu er naboer?

”Nej, for de har jo brug for at være der samtidig, så alle skal omlægge deres tider nu. Det er et meget stort indgreb i alle forældres hverdag det her lille trick, mens man samtidig f.eks. giver EfB en kæmperabat på stadionlejen, fordi de er rykket ned. Og FDF’erne derovre har jo ting placeret i containere rundt omkring – hvor skal DDS’ telte og grej være,” spørger han.

Formand May-Britt Andrea Andersen (K) fra Kultur & Fritidsudvalget fastholder, at det er den rigtige løsning at sælge huset.

En svær beslutning

”Vi var faktisk meget enige i udvalget, men vi ved godt, der er store følelser i spil. Vi skal sælge bygninger i år for to mio. kroner på vores område og har et hængeparti fra 2017 på ca. en halv mio. kr. Det er jo en samlet afvejning, men det er nogle svære beslutninger, og det bliver formentlig ikke sidste gang,” lyder forsvaret.

Hvad hvis salgsprovenuet her bliver ædt op af omkostninger til istandsættelse?

”Jeg har ikke hørt fra Aagaard-Kragh og har ikke set noget materiale fra ham. Men det er en misforståelse, at der er skimmel i det andet hus – der er fugtigt, men ikke skimmel. Der er opbevaret nogle ting, dernede i kælderen, som holder på fugten, og det skal vi selvfølgelig have fundet løsning på,” siger May-Britt Andrea Andersen.

Bent, bogen og billederne

27. februar 2018by Kurt Henriksen with 8 comments

Fotograf Bent ’Medvind’ Sørensen fra Hjerting barsler nu med sit nye store projekt ’Vi er Esbjerg’.

FOTOBOG – Han har kæmpet, knoklet og knipset. Og nu er den her – bogen ’Vi er Esbjerg’, der på alle måder er et stort projekt. En ’folkegave’ til byen med fotos af 2018 esbjergensere, garneret med lokalhistorie i anledning af Esbjergs 150 års jubilæum.

Men i endnu højere grad en gave fra fotograf Bent ’Medvind’ Sørensen fra Hjerting. Han har lige barslet med hovedværket i dét, der også bliver til bl.a. store plakater og en 200 meter lang fotoudstilling henover sommeren.

Vi møder ham en stille søndag i hjemmet, hvor han forsøger at falde lidt ned ovenpå det hårde arbejde og den hektiske ’barsel’.

”Det er lidt svært. Jeg er ikke kommet helt ned endnu,” siger Bent Medvind og afslører, at talen til den store reception forleden var noget af det hårdeste for ham at komme igennem.

Han har investeret betragtelige mængder af sin egen store energi i projektet. Og det er ikke gjort for egen vinding – tværtimod har det kostet tid og fokus i hans fotovirksomhed.

”Det har fyldt rigtig meget. Af samme årsag sagde jeg også i min tale, at jeg nok lige har forsømt min egen lille butik lidt for meget.
Men jeg har tænkt mig at komme tilbage her i foråret,” forsikrer den populære fotograf med et kæmpe netværk i hele området.

”Jeg synes jo bare, det er sjovt med den slags projekter. Og det rigtigt sjove er, at jeg kan få folk til at arbejde sammen, som ikke kender hinanden. Og så længe folk snakker sammen, så slås de ikke…”

Kan du så ikke lave en verdensbog, så vi kan få lidt fred?

”Jo, ha-ha – men man skal jo starte et sted. Jeg kan godt lide at føre folk sammen, og jeg synes, det er enormt fedt, når det så virker.”

Hvad driver dig til at gøre sådan noget her?

”Jeg tror, at mit liv – udover familien – består af tre ting: At drive min virksomhed, at lave noget der brænder helt igennem og så at lave min egne billeder eller digte i perioder. Jeg ville ikke kunne nøjes med ’bare’ at arbejde.”

Du kunne finde på det igen?

”Ja, men nu har jeg lavet 25 esbjergensere, 150 havnearbejdere og 2018 esbjergensere denne gang. Så jeg ved ikke lige, hvor langt vi skal op næste gang – sådan talmæssigt. Men jeg har lidt med tal…”

Den flotte og lækkert lavede bog ’Vi er Esbjerg’ kan købes hos Varmings Boghandel for 250 kr.

Leder: Politisk klampværk

27. februar 2018by Kurt Henriksen with 1.135 comments

LEDER – Bolig Posten bruger vi denne gang flere sider på noget dybt overflødigt. En ordning, som et flertal af politikere har besluttet, men i virkeligheden burde bandlyse.

Det skal dog ikke gå ud over jer, kære læsere, så vi skriver fyldigt om det nye håndværkerfradrag som en serviceoplysning. Ordningen er populær, selvom den burde have samme smag hos boligejere som hos en hund, der fodres med egen hale.

Tanken var såmænd smuk nok, da den blev født:
Højere beskæftigelse og mindre sort arbejde. Men det var i en anden tid, hvor finanskrisen stadig trak sin
lange, træge skygge over forbruget og forbrugernes tillid til at åbne for muldvarpeskindet.

Dengang gav det en smule mening, at et sindrigt apparat delte afmålte lunser ud af skatteborgernes egne penge – også til folk, der ellers nok kunne klare sig uden. Effekten kan diskuteres, og det er den livligt blevet, siden den første boligjobordning blev indført i juni 2011.

Det samlede fradrag siden da er blevet opgjort til 8,8 mia. kroner – til gengæld har der ikke været for fem øre kontrol. Eneste lyspunkt er, at det trods alt er småpenge
i forhold til, hvad Skat ellers går og klatter væk.

Effekten på beskæftigelsen er også til heftig debat.
De relativt få ekstra job fra ordningen er blevet kaldt Danmarkshistoriens dyreste, og venstrefløjen har kaldt det en maskeret skatteforhøjelse for de rige.

Men hvorfor skal man egentlig som skatteborger være med til at betale for naboens vinduespudsning? Det samme kan man f.eks. sige om rentefradraget. Hvorfor skal mine velaflagte naboer – eller andre mere værdigt trængende – være med til at betale for, at jeg sandsynligvis skylder mere på mit hus end dem?

Det er jo bare en syg konsekvens af, at de fattigste
90 pct. af befolkningen efterhånden får tilskud fra de rigeste 90 pct. Der er alt for meget overlap, som enhver kan regne ud. Men når alle bliver plukket i skat, stikker alle snablen i kassen. Det føder et stort bureaukrati til at flytte rundt på egne penge, selvom det ville være nemmere og billigere at lade os beholde lidt flere selv.

Nu vedtager Folketinget snart det nye håndværkerfradrag, og så gælder igen den triste grundregel for det danske misfoster af et velfærdssamfund:

Tag for dig, for det gør alle andre. Rag til dig, for ellers snyder du kun dig selv. Hvis det lykkes at lokke nogle af de travle håndværkere ud, så leverer de forhåbentlig mere kvalitet i arbejdet end politikerne.

Vejen ved Hjerting Badehotel åbnes 9. februar

8. februar 2018by Kurt Henriksen with comment off

Planen holder, men problemet er udskudt lidt. Derfor åbner Din Forsyning i morgen, den 9. februar, igen for biltrafik i krydset ved Hjerting Badehotel.

I stedet går man videre med arbejdet i den anden ende af projektet – ved Spangsberg Allé og ind mod Esbjerg – mens man undersøger forholdene nærmere på den snævre stykke på den centrale del af Hjerting Strandvej fra hotellet og ind mod byen.

Her kan det muligvis blive nødvendigt at lave totalspærring igen senere, oplyser Din Forsyning, men det er ikke afklaret endnu.

Foreløbig åbner vejen altså i morgen og i uge 8 eller 9 bliver den ene vejbane på Strandvejen ved Spangsberg Alle spærret med lysregulering og færdsel i begge retninger.

—-

Læs hele pressemeddelelsen fra Din Forsyning her:

Krydset ved Hjerting Badehotel åbnes 9. februar

DIN Forsyning har tidligere meldt ud, at en kort strækning af Hjerting Strandvej muligvis vil blive spærret helt af i en periode fra februar til engang i midten af marts. Det bliver dog ikke aktuelt. Krydset ved badehotellet åbner som planlagt i morgen, fredag d. 9. februar.

Det har tidligere været meldt ud, at Hjerting Strandvej skulle spærres helt fra Gl. Guldagervej og ind mod Esbjerg på en kort strækning. Det bliver dog ikke aktuelt her og nu. Grunden er, at hidtil ukendte forhold i jorden har gjort, at det kræver yderligere planlægning, før arbejdet kan udføres. Det skyldes især, at DIN Forsyning vil være sikre på, at der ikke sker skader på de ældre ejendomme langs strandvejen.

Henrik Nissen, afdelingsleder fra DIN Forsyning kan fortælle, at der bliver holdt fast i den oprindelige plan med at åbne krydset ved Gl. Guldagervej og Hjerting Strandvej i morgen, fredag d. 9. februar, hvilket også fremgår af skiltene:

– Vi kommer alligevel ikke til at spærre Hjerting Strandvej helt af umiddelbart efter, at vi har afsluttet arbejdet i krydset, hvilket vi ellers fortalte i Hjerting Posten for nylig. Der har vist sig nogle forhold under asfalten, som har gjort, at vi er nødt til at ændre den udmeldte plan. Selvom vi har dygtige folk på opgaven, er ingen af dem udstyret med røntgensyn, og derfor har vi fået os nogle overraskelser, da vi begyndte at grave. Selvom placering af alle ledninger er tegnet ind, er det ikke altid, de ligger præcis som på tegningerne, og den slags oplever vi altså af og til i denne type projekter, fortæller Henrik Nissen.

– Inden vi kan fortsætte arbejdet med at separatkloakere på strækningen fra badehotellet og ind mod byen, kræver det altså ekstra undersøgelser for at sikre, at der ikke sker skader på de nærliggende ejendomme. Det betyder, at vi vender tilbage til området senere, og når dén del af planen ligger helt fast, vil vi melde noget ud, fortæller Henrik Nissen.

For ikke at forsinke projektet væsentligt går DIN Forsyning i gang i den anden ende af projektets område, nemlig fra Spangsbjerg Allé og ind mod Esbjerg. Vejen her bliver ikke spærret helt. I stedet kan hjertingenserne forvente, at der bliver sat midlertidig lysregulering op i 8 eller 9.

FAKTA:

Fredag d. 9. februar åbnes der igen for trafik i krydset ved Hjerting Badehotel
I uge 8 – 9 går DIN Forsyning i gang med at separatkloakere Hjerting Strandvej fra Spangsbjerg Allé og ind mod Esbjerg. Her bliver vejen kun spærret i den ene kørebane, og der sættes midlertidig lysregulering op.
Ændringen i planerne skyldes hidtil ukendte forhold under asfalten, og det gør, at der skal tages særlig hensyn til de ældre ejendomme, der ligger langs vejen.

Hjerting Posten 31. januar 2018

31. januar 2018by Kurt Henriksen with 2 comments

Læs som e-paper

Læs bl.a om:

Kældermenneske og bonderøv – Profilen-portræt af Sebastian Wolff
Stort gravearbejde i Hjerting risikerer en måneds forsinkelse
Skoleledere på plads efter rokade – og klar til at se fremad
Forvaltningsdirektør lover mere åben kultur fremover på skoleområdet
50 års jubilæum på Ship Inn
Bolig Posten: Fortsætter prisfesten?

“Vi prøver hele tiden at slå facitlisten i stykker”

30. januar 2018by Kurt Henriksen with comment off

Hele artiklen i PDF-format

PROFILEN – Der er 255 km fra Roskilde Festival til hans landejendom i Bryndum og en verden til forskel. Men ikke for Sebastian Wolff.

I hans verden er der ingen særlig modsætning mellem rampelys og landliv. Sammen med kollegerne i bandet Kellermensch elsker han at rive konventionerne ned, gøre op med myterne i musikbranchen og udfordre den gængse opfattelse af, hvad der er – og ikke er – ’rock’n roll’ her i livet. At smadre facitlisten simpelthen.

Ingen rock’n roll myter

Det er lykkedes så godt, at musikbladet Gaffa kort før nytår kårede pladen
’Goliath’ fra Kellermensch til Årets bedste album i 2017 og signaturnummeret ’Bad Sign’ til Årets bedste sang. En flot anerkendelse efter otte års hårdt arbejde med ’den svære to’er’.

Men bandet er ikke uvant med masser af succes siden den meget roste debutplade i 2009. I 2011 fik de en international pladekontrakt, og i 2012 havde de æren af at åbne Orange Scene på Roskilde Festival.

Så plejer vejen at være afstukket. Og den er som regel ensrettet med kurs mod de store byer, til et liv fyldt med smarte typer og et kodeks for coolness. Men 37-årige Sebastian Wolff har i stedet slået sig ned på et nedlagt landbrug udenfor Bryndum med kone og tre små børn.

Godt nok med et øvelokale i laden, men også elcykel i stedet for Christiania-cykel – til modvinden over de åbne marker – og en Fiat Doblo familiecontainer.

”Vi har aldrig givet meget for rock’n roll myter. Som band bliver man nogle gange presset ind i de myter, men jeg har spejlet mig mere i de indtryk, som de gamle filosoffer giver. De har nogle dyder, der betyder meget for dem,” siger Sebastian Wolff, der personligt har brugt filosofi som et værktøj til at gå mere analytisk og profes-
sionelt til karrieredelen i dét at være kunstner.

Siden teenageårene i Esbjerg har han brændt for musik og egentlig altid været skoletræt. Men på HF blev han fuldstændig bidt af sidefaget filosofi, så han læste det to år på Aarhus Universitet indtil 2010, hvor bandets succes tvang ham til at vælge musikken.

”Jeg tog en omvej via filosofien, og det var det friske pust, jeg skulle bruge for at vende tilbage. En ting, jeg lærte ved filosofi, var at have en analytisk tilgang til tingene. Den måde at betragte tingene på hjalp mig gevaldigt, da jeg kom tilbage til musikken. Tidligere havde vi bare haft en drøm om noget, som vi egentlig ikke selv vidste præcist, hvad var. Men nu kunne jeg begynde at afdække begreberne og analysere dem,” siger Wolff og kaster sig ud i en længere forklaring om emnet, der tydeligvis optager ham meget.

Han overvejer da også at færdiggøre studiet en dag, og bandet er selvfølgelig opkaldt efter Dostojevskijs utilpassede figur i kælderdybet.

Helt konkret hjalp filosofien Wolff og bandet til at få styr på, hvad de egentlig mente med de forskellige begreber og ambitioner om anerkendelse og pladeudgivelse. At få dechifreret og destilleret drømmene.

”Så var det ikke længere en diffus drøm, men noget vi kunne arbejde med konkret. Vi kunne f.eks. lave en checkliste over, hvor vi skulle bruge samarbejdspartnere, hvad enten det var en distributør, der kunne ringe til Fona i Herning eller nogen, der kunne prøve på at få Berlingske eller Politiken til at forholde sig til vores musik,” uddyber han.

Hårdt benarbejde

”Det var nogle af de ting, jeg kunne tage med fra filosofien – at jeg kunne begynde at afdække noget af mystikken i begreberne. Det har været en drivkraft også for bandet generelt og også musikalsk – det her med at afdække myter. Vi har tit fået at vide af branchefolk, at sådan der kan man ikke gøre – det skal gøres sådan og sådan.”

Set udefra kunne Kellermensch måske ligne en succes på en solid bund af stærk musik, blandet op med heldet til at være på de rigtige steder på de rigtige tidspunkter.

Men der er ikke mange tilfældigheder i succes’en. Det er mest bare knofedt og hårdt benarbejde.

”Tidligere var vores tilgang meget at sidde og vente på, at der kommer nogen og realiserer drømmen for én. Der kommer en pladeselskabsboss og hører ens musik og så sker der noget, som man ikke ved, hvad er. Men vi begyndte at tænke på den måde, at det hele handler egentlig om at afdække begreber for, hvad vi vil opnå. Ud fra, at der kommer aldrig nogen, der gør en skid – vi skal gøre alting selv,” lød erkendelsen fra Wolff og bandet.

De fik en kammerat ind som manager, og forsangeren indså, at han også måtte tage en kommerciel kasket.

”Når jeg så mødtes med manageren, tog jeg forretningsmand-hatten på, og så var der ikke noget, der hed kunstnerisk fine fornemmelser. Så er grænsen ligesom skåret op: Det kunstneriske arbejde er færdigt nu, og der bliver ikke lavet om på det – nu skal vi så ud at sælge det,” lyder det nøgternt om arbejdet med at promovere debutpladen.

”Vores fornemmelse var meget, at vi havde lavet et usælgeligt produkt, men vi synes selv, det var godt. Vi synes, at vi hørte hjemme på Roskilde, hvor vi selv var kommet, siden vi var 16. Så hvordan kommer man derhen? Der måtte være nogle kriterier, så vi kiggede på, at der måtte sidde en mand, der bookede, og hvad gjorde han det ud fra?”

Den meget proaktive stil betød bl.a., at der blev sendt mails til et hav af medie- og branchefolk op til f.eks. festivaler, hvor bandet spillede med invitation til kaffe eller en øl med bandet.

”Ti procent af dem svarede, og en af dem var en engelsk manager, som vi endte med at samarbejde med i to år, bl.a. om radiosessions på BBC.”

Det ene job tog det andet og gennem et par år stod den på masser af turnéliv – også til udlandet. Det var en af grundene til, at der gik otte år inden album nr. to. Men teksterne sad også fast i en gedigen skriveblokering hos forsangeren.

Selvom meget af musikken er i den hårde ende på sin egen melodiske måde, udfordrer teksterne – selvfølgelig – også genrens normale konventioner om at synge om ’dødningehoveder, trolde, krig og andet bombastisk.’

Helt ud til kanten

”En af de fornemste opgaver som kunstner er at ødelægge eller redefinere hvad skønhed er. Det kan også være noget med at slå facitlisten i stykker for det gode liv – at frigøre os fra de facitlister, der ellers kan fastholde os. Vi skal prøve at vise andre versioner af, hvad der kan være smukt,” insisterer Sebastian Wolff.

Derfor skal Kellermensch også helt ud til kanten på alle måder – i hver eneste koncert. ’Sebastian bløder altid et eller andet sted, når vi er færdige’, som en af bandkollegerne engang sagde i et interview.

”I starten satte vi en ære i, at vi på et tidspunkt undervejs blev usikre på, om vi kunne fuldføre koncerten – så havde det været et godt show. Det må ikke være for sikkert, at vi sejrer, for så har vi ikke risikeret noget.”

Det afspejler sig også i teksterne fra familiemanden, der aldrig har kendt sin far og bl.a. synger om at lede efter friheden – og finde den inde i et bur.

”Jeg er lykkelig gift med Mia nu, men den sang handler jo om, at vi på et tidspunkt gik fra hinanden efter at have tabt et barn under en graviditet. Og så var det som om, meningen var væk – nu havde vi ellers lige en plan og en fremtid,” lyder det hudløst ærligt.

”Vi gik fra hinanden, så jeg var nærmest fordømt til frihed. Men jeg følte sgu ikke nogen lykke over at være fri og kunne gøre, hvad der passede mig. Jeg kunne jo se, at friheden var inde i det bur, man gerne ville have. Og det er egentlig meget dét, den sang handler om – man kan godt være fri og egentlig ønske sig noget andet.”

Familie og fast job

Nu er han i den grad gået i familieburet med to tvillingdøtre på tre år, en søn på halvandet og fast job som faglærer på Esbjerg Forberedende Erhvervsskole ved siden af musikken. Så er der også en fast indtægt, men arbejdet med det tredje album er så småt i gang.

Er du kældermenneske eller bonderøv?

”Jeg er ikke sikker på, at de er modstridende. Men man ser nogle gange bands, der mener, at de skal have en eller anden storbymentalitet, fordi de spiller, hvad de nu engang gør.”

Smag på pinligheden

Hvordan bevarer man vildskaben i en hverdag af bleer og bidragssatser?

”Jeg ved, at mange musikere kæmper med den balance, men det har aldrig været modstridende for mig. Der skal noget på spil. Der er noget, der skal væltes, og der skal smadres nogle bygninger for at få smadret facitlisten og smage på pinligheden. Jeg tror, det er det kunstneriske projekt for os. Og jeg ser ikke den store modsætning – jeg kan godt tage i Silvan og lave kedelige hverdagsting samtidig med det her projekt.”

Stort gravearbejde i Hjerting risikerer en måneds forsinkelse

30. januar 2018by Kurt Henriksen with comment off

OMKØRSEL – Godt begyndt er halvt fuldendt, men foreløbig går det lige omvendt for det store gravearbejde i centrum af Hjerting.

Først blev starten på udgravningen under Strandvejen forsinket en uge af en manglende gravetilladelse, og nu kan totalspærringen af vejen ved Hjerting Badehotel risikere at blive forlænget med en måned oveni.

Den oprindelige plan var at spærre helt af ved hotellet fra 15. januar og cirka to uger frem. Derefter skulle der åbnes for biler i én vejbane med lysregulering, så trafikken kunne køre begge veje. Men nu viser det sig, at man måske må holde vejen helt lukket i en længere periode.

”Udfordringen er nogle anlægstekniske forhold, som gør, at vi skal vurdere, om det er ansvarligt at holde vejen åben af hensyn til sikkerheden for entreprenørens folk,” forklarer projektleder Anders Hestbech fra Din Forsyning.

Måske en måned mere

”Så spørgsmålet er, om vi kan have trafik kørende på strækningen hen mod Toftevænget, eller der bliver tale om fuld afspærring. Hvis der skal spærres helt af, så snakker vi i værste fald en måned mere – altså hen til 9. marts. Men så er vi også helt færdige, og asfalteringen er på plads igen.”

Selvom projektet har været planlagt og meldt for flere måneder siden, afviser projektlederen, at forsinkelsen skyldes overraskelser, som kunne have været undgået.

”Det er vel bare sådan, virkeligheden ofte er. Især i et område, hvor vi i planlægningsfasen godt har vidst, at det var lige til grænsen. Vi graver jo ikke vejen op, mens vi planlægger, men f. eks. kan jordbundsforhold eller en ledning, der ligger bare en halv meter til den ene eller anden side i forhold til det registrerede, betyde meget. Specielt her, hvor det er meget snært med plads – især på den første strækning,” påpeger Anders Hestbech.

Den endelige afklaring af evt. længere fuldspærring var ikke på plads inden avisens deadline, men ventes i løbet af nogle dage. Hvis det bliver aktuelt, vil Din Forsyning også ændre datoer på skiltningen, så man kan følge med her.

Hovedplanen holder

”Det er jo træls for folk, hvis det bliver nødvendigt, men heldigvis fungerer omkørslen fint,” siger Anders Hestbech, som oplyser, at den overordnede tidsplan holder endnu.

”Vi regner med at blive færdig til juni på Strandvejen og Plantagevej, hvorefter vi går i gang med sidevejene – men det er selvfølgelig med forbehold, hvis vi f.eks. får en måned med hård frost.”

Syv fede år siden bunden – fortsætter prisfesten?

30. januar 2018by Kurt Henriksen with comment off

Hele artiklen i PDF-format

BOLIGPRISER – I bibelsk forstand burde vi nu skulle forberede os på syv magre år. Siden boligpriserne bundede ud i 2010 ovenpå finanskrisen er det generelt gået opad, både lokalt og på landsplan.

Specielt i København og Aarhus har markedet traditionen tro været rødglødende de sidste par år, især for ejerlejligheder. En ny generation med brede slips og korte hukommelser har indtaget banker og ejendomsmæglere, så historien kan gå sin gang, men senest har der tegnet sig mørke skyer på boligmarkedet i Sverige og Norge.

Lokalt viser en særkørsel af data for villaer og rækkehuse, som Boliga har lavet for Hjerting Posten, at boligejerne har haft nogle rigtig gode år, men også kan se lyst på den nærmeste fremtid. Det er svært at bevare pessimismen, lyder det samstemmende fra fire førende ejendomsmæglere, som vi har stillet tre spørgsmål:

Hvad forventer I generelt for Esbjergs boligpriser i år? Mærker I noget til Thyra-aftalen (om genopbygning af den vigtige produktionsplatform, red.) og den voksende offshore-optimisme? Og vil 6710-området fortsat se prisstigninger efter nogle rigtigt gode år?

”For 2017 håber jeg på, at der stadig vil være lige mange købere i markedet som sidste år, hvor vi kom op på samme antal handler som for ti år siden. Prismæssigt tror jeg ikke på det store hop, for det er jo gået godt med priserne i både 2016 og -17. Så hvis der kommer en stigning, bliver det nok maksimalt mellem nul og fem pct.,” vurderer indehaver Jan L. Madsen, Nybolig Esbjerg, som mærker en god effekt af Thyra-aftalen.

”Det var en forløsning, at den aftale kom på plads, for det giver med det samme mere tryghed og stabilitet. For 6710-området tror jeg, priserne vil stige, for efterspørgslen vil fortsat være høj i området.”

Hos Home Esbjerg kommer man også til at holde pulsen helt oppe i år. Sidste år blev firmaet – meget bemærkelsesværdigt – den ejendomsmægler med tredjeflest solgte boliger i hele landet! Renset for projektsalg solgte man 259 boliger og holder tempoet i år.

”Lige nu ligger vi på noget, der ligner 300 salg på årsbasis, og jeg tror, vi kommer til at se en prisstigning også i år,” siger indehaver Marianne Christensen fra Home Esbjerg med basis i bl.a. Thyra-aftalen.

”Folk er meget mere optimistiske. Mange af de mindre virksomheder har fyldt ordrebogen op og mangler folk. Det er også lidt fedt, at vi oplever rigtigt mange fra oplandet, der nu ser Esbjerg som en storby og vil ind til den – ikke på grund af arbejdet, men for at bruge faciliteterne og kulturliv. Den der storbyeffekt har man måske slet ikke taget med i det her,” påpeger Marianne Christensen, som også ser en fortsat stigning i 6710.

”Det tror jeg. Områder som f.eks. Sønderris har boomet totalt – her bliver der solgt fra dag til dag, og den internationale skole trækker godt. Mange af dem, der kommer nu, vil bo i Hjerting tæt på stranden og badehotellet, så her tror jeg, vi vil se, der kommer ekstra run på.”

Hos EDC Poul Erik Bech Esbjerg – der som eneste mægler har en afdeling i Hjerting – lyder der også generelt positive toner.

“Der er ingen tvivl om, at den udvikling, vi har set på priserne, vil fortsætte. Dog forventer vi, at stigningerne vil være centrede omkring de mest eftertragtede områder, tæt på byen og de gode skoler. Det er fortsat Fovrfeld, Gammel Gjesing, Sønderris, Sædding, Rørkjær, indre by og Hjerting, vi har fleste boligsøgende til i vores køberkartotek,” siger Thomas Eenberg, partner og daglig leder i Esbjerg og Hjerting.

EDC mærker også de mere milde vinde fra Nordsøen.

“Vi har hele 2017 oplevet, at der er mange tilflyttere, som efter at have lejet boliger et-to år nu vælger at slå sig mere fast ned. Vi er helt sikre på, at det fortsætter, og vi har da også flere aktivt søgende kunder, som er ansat i offshoreindustrien,” siger Thomas Eenberg, der også ser lys himmel over 6710.

“Der er en klar forventning om fortsat stigende priser og flere interesserede købere igen for de mest eftertragtede ejendomme. 6710 er et stort postnummer, men alle steder oplever vi god aktivitet på de ejendomme, vi sætter til salg.”

Danbolig ser også generelt positivt på Esbjergs boligmarked i år.

“I bund og grund har der været pil opad siden 2015 og -16, og 2017 har været rigtig god – både i forhold til antal salg, priser og mindre afslag. Renten er stadig sindsygt lavt, og januar har også været rigtigt god,” påpeger indehaver Jan Schmidt Pedersen, Danbolig Esbjerg, der endnu ikke har oplevet ’det vilde’ efter Thyra-aftalen.

”Det er jo positivt og kommer også til at betyde noget over tid. Men på den korte bane tror jeg ikke, vi bliver løbet omkuld,” vurderer Danbolig-mægleren, som ser fortsatte prisstigninger for 6710.

”Det tror jeg faktisk, når vi ser lidt længere frem. Når først de nye fra oliebranchen kommer hertil – det er jo typisk folk i den gode afdeling rent lønmæssigt – så tror jeg, man vil komme til at mærke det i de attraktive områder som f.eks. Hjerting og Sønderris. Sønderris har virkelig haft pilen opad på det seneste.”

Nye KJ-grunde i Hjerting sælges via budrunde

30. januar 2018by Kurt Henriksen with comment off

UDSTYKNING – Når de sidste industribygninger fra KJ Industries snart forsvinder fra Havborgvej, åbner det samtidig mulighed for nogle af de sidste nye byggegrunde i det centrale Hjerting.

Ejeren Ulrik Gammelgaard starter om få uger salget via en udbudsrunde hos Home i Esbjerg.

”Udbudsmaterialet bliver klar i uge 8, og fristen for at afgive tilbud kommer til at ligge ultimo marts, lige før Påske,” fortæller indehaver Marianne Christensen fra Home Esbjerg.

Hun forventer god interesse for de 14 grunde, som er på cirka 800 kvm, undtagen de to yderste mod Jagtvænget på hver knap 1300 kvm.

De sidste i centrum

”De ligger jo noget bedre end kommunens nye udstykninger, og det er nok den sidste mulighed for nye grunde så centralt i Hjerting. Så vi forventer da rimelig stor interesse,” vurderer Marianne Christensen.

”I stedet for at købe et ’brugt hus’ kan man bygge nyt her midt i Hjerting, så på den måde er det attraktivt – tæt på byen og lige ved strand, indkøb, fitness-
center og sundhedshus.”

Mægleren oplyser, at nedrivningen af de gamle industribygninger går i gang om nogle uger – uafhængigt af salgsproceduren – og der er ingen specielle klausuler på grundene.

”Der gælder de almindelige regler for byggeri i området, og der ingen særlige restriktioner i lokalplanen,” siger Marianne Christensen.

Lige nu afventer man det endelige papirarbejde med udstykningen fra Kort & Matrikelstyrelsen, og der er fastsat samme minimumsbud på 1.098.000 kr. for hver af de 14 grunde.

Buddene forbliver uåbnede til fristen udløber, og højeste bud for hver grund vinder.

Skoleledere på plads efter rokade – og klar til at se fremad

30. januar 2018by Kurt Henriksen with comment off

Ingen af dem havde ønsket det, men efter megen uro op til den omstridte rokade er de nye skoleledere nu i arbejdstøjet på kommunens to største skoler – Auraskolen og Bohrskolen.

”Der skal være mening i det – og mere arbejde på tværs”

AURASKOLEN – Kim Bondesen Nielsen er den nye skoleleder for Auraskolens afdelinger i Bryndum, Hjerting of Sønderris.

Han er 46 år gammel, født i Aarhus, men opvokset i Ansager, hvor faderen drev lægepraksis. Efter Grindsted Gymnasium var han otte måneder på idrætshøjskole i Vejle, hvor han fandt ud af, at han gerne ville arbejde med børn.

Det blev fulgt af et års arbejde i en børnehave i Ansager, inden han startede på lærerseminarium i Ribe i 1993. Derefter var han på forskellige skoler i og udenfor Ribe og leder af Farup Skole, inden der fulgte tre år som viceskoleleder på Bakkeskolen.

I 2012 blev han tilbudt jobbet som skoleleder i Darum.
”Børnehaven var luknings-
truet, så jeg satte mig sammen med forældrene, og vi fik lavet en fælles ledelse. Det blev til Darum Børneby, og efter to år blev projektet til en permanent ordning,” fortæller Kim Bondesen Nielsen.

Hvad vil du savne mest på din gamle skole?

”Den nærhed der var. Det med, at skolen helt indiskutabelt er en del af lokalsamfundet og nærkontakten til både forældre, børn og det omliggende samfund. Der var en masse ressourcer at trække på, som ikke ved første øjekast har med skolen at gøre, men man alligevel kan trække ind. Det er jo en anden situation her, og så er det jo altid nemmere at lave relativt hurtige forandringer på et lille sted,” påpeger Kim Bondesen Nielsen.

Hvad glæder du dig mest til her på din nye skole?

”Det er det samarbejde, jeg skal have med ledelses-
temaet. Jeg har et rigtig godt indtryk, vi er kommet godt fra start, vil det samme ting og har et fælles syn på tingene, som er meget ens. Jeg glæder mig til at komme i dybden med det, lære lokalsamfundet at kende og se, hvad det kan byde ind med i forhold til vores afdelinger.”

Bor på landejendom

Lokalområdet får næppe en tilflytter ud den nye skoleleder, der bor godt på en nedlagt landejendom ved Egebæk-Hviding med hele 450 kvm beboelse, inklusive et par lejligheder, der lejes ud til turister. Her bor han med konen Ditte, der er pædagogisk leder på Vitaskolen og de tre sammenbragte børn på 15, 17 og 19.

”Vi har både geder, høns, ænder, hunde og katte, men heldigvis ikke rotter mere… Og med en hektar er der jo også lidt græs, der skal slås, men det kan være en god meditativ øvelse,” fortæller Kim Bondesen Nielsen.

Bortset fra en sund sympati for Liverpool, er han med egne ord ’ en sportsidiot’, dels som AGF-fan, dels via egne bedrifter indenfor bl.a. basket, håndbold og fodbold.

”Jeg kan godt tæve drengene i fodbold, hvis det skal være – eller i hvert fald være med. Og så er jeg f.eks. primus motor for en ny basketklub i Hviding sammen med min søn.”

Hvad er planen – hvad sker der ske fremadrettet på skolen?

”Det er vigtigt for mig i min ledelse, at ting skal give mening. At vi er dialogbaseret – vi arbejder med mennesker og for at få de perspektiver frem, skal vi tale sammen. Beslutninger skal tages på et ordentligt grundlag, og de ting, vi gør, skal være meningsfyldte,” fastslår Kim Bondesen Nielsen.

”Lige nu har vi snakket meget om at lave ting på tværs mellem skolerne. Det vil vi dyrke lidt mere.”

Hvad er en god skole for dig?

”Det er en skole, hvor børnene lærer noget og trives. Hvor vi har et motiveret personale, som gør en forskel for børnene. Vi skal arbejde med inddragelse, så vi får alle de gode ideer fra lærerern til at blive til virkelighed – også på tværs af skolerne. Det optager mig rigtig meget.

Hvad hedder skolen, vi sidder på lige nu…?

”Den hedder Hjerting Aura-skolen – eller det tror jeg. Jeg kommer faktisk lidt i tvivl nu…”

”Måske lidt mere toning i den almene undervisning”

BOHRSKOLEN – Ole Lerke er den nye skoleleder for Bohrskolens afdelinger i Fourfeld, Ådalen og Vitaskolen, der sammenlagt er kommunens største skole.

Han er 54 år gammel, født og opvokset i Skjern, men kom til Esbjerg i 1982 for at starte på lærerseminariet. Efter endt uddannelse i 1986 var han lærer på daværende Blåbjergskolen indtil 2003, hvor han rykkede til Skads Skole som viceskoleleder.

I 2009 blev han afdelingsleder ved UU – Ungdommens Uddannelsesvejledning, en kommunal institution, der vejleder de ældste folkeskoleelever – og i 2011 kom han til Gørding Skole, først som vice- og siden skoleleder.

I 2015 blev han skoleleder på den nye Fortuna distriktsskole.

Hvad vil du savne mest på din gamle skole?

”Jeg synes faktisk, at vi var nået rigtig langt med at lave en rigtig god skole. På de to et halvt år var der kommet et flow i tingene, for det var jo helt nyt med en distriktsskole. Så nu skal jeg lige starte forfra med at lære en ny organisation at kende. Der var gode mennesker på Fortuna og nogle spændende projekter,” fortæller Ole Lerke.

Løb passer med jobbet

Hvad glæder du dig mest til her?

”For det første glæder jeg mig p.t. meget til lige at lære skolen at kende. Hvad er det for en skole og et ledelsesteam, jeg er kommet til? Jeg skal jo primært arbejde med det som leder af ledere. De første indtryk er meget positive, og der er jo kommet nogle nye ledere ind sammen med mig – det giver lidt ekstra dynamik i gruppen.”

Ole Lerke bor alene i en lejlighed Kongensgade, er fraskilt, har en kæreste og to voksne døtre. I fritiden dyrker han lidt motion, primært løb.

”Det er sådan en dejlig fleksibel motion – arbejde fylder jo meget, så det er svært at være del af en holdsport. Jeg har løbet langt, da jeg var yngre, men i dag er det fem til syv km for at holde mig i form,” fortæller Ole Lerke, der også holder meget at læse.

Der ryger en del faglitteratur om ledelse, hvor han er i gang med en ’Stifinder’ lederuddannelse. Den er stiftet på baggrund af erfaringerne med ’Guldfireren’ indenfor roning i samarbejde med bl.a. Lego, Novo, Jyske Bank m.fl.

”Jeg skal f.eks. fire dage på internat ved Kolding sammen med nogle jægersoldater. Det er ikke et ’kanindræber-kursus’, men vi simulerer teamarbejde og fokuserer på de tre niveauer: Personligt lederskab, familie og arbejde – tingene skal hænge sammen for at lykkes,” forklarer Ole Lerke.

Ud over egen verden

”Det er en lidt alternativ lederuddannelse, men noget af det bedste, jeg har været på. Jeg møder folk fra erhvervslivet og ser lidt ud over den verden, vi ellers går i.”

Hvad er planen – hvad skal der ske fremadrettet her?

”Vi har et rigtigt godt udgangspunkt med tre velfungerende afdelinger, og på prøvefagene har Bohrskolen det næsthøjeste snit i kommunen, kun overgået af en privatskole i Ribe.

På de almene linjer kunne jeg godt tænke mig at løfte niveauet lidt med en vis toning, selvom vi er på den almene linje. Måske en dag om ugen med lidt mere specialisering, som eleverne også er interesserede i. Og så er det vigtigt for mig, at vi har en Bohr-kultur, en paraply, et fælles sprog og en vision om det, vi gerne vil. Måden, vi gør det på, kan så være forskellig med lokalt albuerum til at gøre det, der passer bedst til elever, lærere og forældregrupper.”

Hvad er en god skole for dig?

”En skole, hvor man oplever glade elever, der har lyst til at lære. Et sted, hvor man kan fornemme, at
der sker noget,” siger Ole Lerke.

Hvad hedder skolen, vi sidder på lige nu…?

”Fourfeldskolen Bohr!”