Redaktør arkiv: Kurt Henriksen

Forvaltningsdirektør lover mere åben kultur fremover

SKOLELEDERROKADE – Efter massiv kritik og et omtumlet forløb af skole-
lederrokaden i Esbjerg Kommune er der nu blevet ro til eftertanke hos Børn & Kultur-forvaltningen.

Direktør Jørn Henriksen – der hidtil har afvist at stille op til interview om sagen her i avisen – har efterfølgende skarpt kritiseret vores dækning og truet med en sag i Pressenævnet.

Men efter yderligere opfordringer har han nu indvilget i at give sin version af det omdiskuterede forløb, hvor fire skoleledere blev pålagt at bytte plads – trods stærk modstand og højlydt hovedrysten fra alle andre parter i sagen end forvaltning og skolechef.

Ikke flere rokader på vej

”Det vigtigste for mig at sige er, at vi nu ser fremad. Hele ledelsesrokaden – ikke bare for de fire skoleledere, men for en hel række ledere – herunder også 15 nyansættelser i ledelsesteamet – skal nu fungere rigtig godt. Så det er vigtigt, at vi alle hjælper med det. Det skal jo i sidste ende komme eleverne til gavn,” understreger Jørn Henriksen.

Samtlige skolebestyrelser – også de ikke berørte – frygter jo for fremtiden. Kan de risikere mere af samme skuffe?

”Umiddelbart har vi ikke noget i pipelinen i forhold til det. Sagen er, at den her rokade kommer ovenpå en kæmpe stor reform af hele skolestrukturen – også for vores dagtilbud. Det betød nogle meget voldsomme ændringer, og ledelsesevalueringen var jo en del af det. Jeg håber, de her justeringer er de sidste, og nu har vi brugt de ekstra midler, vi fik tildelt politisk, til at fintune ledelsesteamet,” forklarer Jørn Henriksen.

”Det går ikke på kompetencer, det går i virkeligheden mere på, at opgavemængden bliver mere passende i forhold til opgaven. Ingen tvivl om, at på nogle skoler, var opgaven for stor.”

Ikke en kompetencesag

Siger du nu, at rokaden ikke har med kompetencer at gøre?

”Jeg kender ikke skolelederne og har ikke som skolechefen været helt inde i maskinrummet. Men der har jo været forsøgt at sammensætte nogle ledelsesteam rundt om på skolerne, som skal arbejde godt sammen. Der er en bestræbelse på at få et antal ledere i ledelsesteamet, som dækker omfanget af opgaver på skolerne. Der har været nogle justeringer af nogle skævheder, hvor der nu er en mere ensartet struktur, således, at ledelserne gennem hele ledelseskæden får mulighed for at udøve deres ledelse.”

Jørn Henriksen erkender i samme åndedrag, at håndteringen af rokaden ikke har været optimal.

”Jeg vil gerne vedkende, at der må være gået noget galt et eller andet sted i vores kommunikation i forhold til skolebestyrelserne – ellers ville de jo ikke have reageret så massivt. Det har vi selvfølgelig også evalueret meget på. Og derfor er et af vores indsatsområder også at få opbygget en tættere dialog til vores skolebestyrelser,” lover Jørn Henriksen.

Det handler vel ikke kun om kommunikation – har det ikke gjort indtryk, at en samlet front af skolebestyrelser så meget kritisk på rokaden?

”Det har gjort indtryk. Jeg har også talt med enkelte formænd direkte for at få dialogen.”

Reaktion overraskede

Er det så en del af den læring, I har fået ud af forløbet?

”Det kan jeg godt sige ja til – kommunikation er jo altafgørende. Der er ingen tvivl om, at der var noget, der overraskede os i forløbet. F.eks. blev der fra flere skolebestyrelser efterlyst en tæt involvering helt tilbage fra starten af ledelsesevalueringen. Det kan vi ikke lave om på nu, men hvis vi skulle lave noget tilsvarende – og det har vi ingen planer om – så skal vi sørge for at holde folk tæt orienterede, så de ikke bliver overraskede. Så reagerer man måske også med større vrede.”

I en mail til en skolebestyrelse, har du kaldt det ’dysfunktionelt’, hvis historien kom i Jydske Vestkysten – hvorfor er det dysfunktionelt med åben debat?

”På det tidspunkt, hvor historien bliver bragt i JV, er der ingen, der har kontaktet mig direkte i forhold til, at de synes, situationen er svær. Jeg mener, at hvis en samtale skal gå gennem artikler i medierne, så vil jeg hellere have den direkte dialog. Hvis den forsvinder, så bliver det dysfunktionelt – det er det, jeg mener og kun det,” forsikrer Jørn Henriksen.

Mindre topstyring

Så det er ikke udtryk for, at du er imod åben debat?

”Nej. Det er jeg ikke. Jeg har heller ikke noget imod, at aviserne skriver om det. Det ville have undret mig mere, hvis aviserne ikke havde interesseret sig for det. Men det tjener udviklingen af nogle gode tilbud bedre med en direkte dialog.”

Udvalgsformanden og flere politikere efterlyser en ny kultur mellem forvaltning og politikere med mindre topstyring – hvad siger du til det?

”Lige præcis det begreb topstyring er et begreb, som jeg nu har drøftet meget i ledelseskæden. Hvad menes der med det, når man siger topstyring? Der kan jo være mange toppe i en stor forvaltning, men topstyring er nok et signal om, at man som medarbejder ser noget, man ikke forstår ideen med. Der er noget modsætning mellem, at jeg siger, vi er en dialogstyret organisation, mens nogle medarbejdere føler, at vi er topstyret. Vi er nødt til at gøre os bedre anstrengelser for at inddrage og skabe større medejerskab og tage den tid, der skal til.”

Kigger i spejlet

Er der noget galt med kulturen i din forvaltning?

”I virkeligheden er det andre, der skal bedømme det. Men vi har efter min mening en meget åben kultur. Bl.a. har udvalgsformanden og jeg møder ude på arbejdspladserne, som vi kalder ’Uden Filter’. Her får vi inspiration til, hvordan man arbejder med tingene. Jeg har ikke indtryk af forkert kultur. Men jeg vil sige, at den her refleksion i forhold til kommunikationen – der skal vi kigge os selv i spejlet.”

Er du ikke vant til at blive udfordret?

”Jo – helt vildt, heldigvis! Jeg vil næsten ønske, at du var en flue på væggen,
f.eks. ved det strategiske ledermøde, vi holdt forleden. Dér bliver jeg i den grad udfordret, og jeg elsker at blive udfordret. Det er det, der skal der til, for at vi kan blive bedre. Derfor er jeg også rigtigt glad, når medarbejdere gør sig den ulejlighed at skrive til mig. Det har jeg sat stor pris på gennem mine 16 år i jobbet,” påpeger Jørn Henriksen.

Bliver på posten

Har du overvejet selv at indgå i en rokade ovenpå al denne kritik?

”Nej, det har jeg ikke tænkt på. Jeg synes, det er så fantastisk spændende et arbejde, og jeg synes selv jeg har en fantastisk god relation ind i det politiske niveau. Så længe jeg kan bidrage med arbejdet, gør jeg det, og jeg har slet ikke været inde i de overvejelser. Så må det være op til politikerne at fortælle mig, hvis de synes, det skal være anderledes.”

Læs også leder: “Kulturens kerne”

 

Esbjerg Kommune trækker en streg i skellet

GRÆNSEVAGT – Skel – skel ikke? Tilladelse – eller tilgivelse? Det er sagen sat på spidsen af en skelpæl, hvor Esbjerg Kommune nu vil forsøge at finde balancen mellem konduite og klare grænser.

Sagen er egentlig simpel nok: Nogle private grundejere rundt om i kommunen har – bevidst eller ubevidst – bredt sig lidt for meget, så de – mere eller mindre åbenlyst – benytter noget af kommunens areal udenfor deres egen matrikel og skelgrænse.

Fanget på luftfoto

I en konkret sagsoversigt med luftfotos viser forvaltningen også et par overskridelser her fra området. Det drejer sig bl.a. om terrasser i træ eller sten, der er opført udover skel, og f.eks. en trætrappe ned over offentlig strand.

En generel problemstilling, som Esbjerg deler med mange andre kommuner, men flere aktuelle sager kalder nu på mere konkrete retningslinjer for håndteringen. Derfor behandlede Teknik & Byggeudvalget før jul sagen, hvor forvaltningen opstillede tre forskellige muligheder:

Enten bringes den ulovlige anvendelse til ophør ved, at grundejeren rømmer området indenfor en fastlagt frist. Eller grundejeren kan alternativt enten leje eller købe arealet.

Forvaltningen fraråder dog de to sidste muligheder, da det vurderes at ’kunne påvirke antallet af skeloverskridelser i uheldig retning’, som det formuleres.

Med andre ord: Det kunne risikere at udvikle sig til et ’tag-selv-bord’, hvor man tager først – uden at spørge – og betaler bagefter.

Teknik & Miljø-afdelingen peger også på, at uretmæssig råden over kommunalt areal har det med at ’sprede’ sig til naboerne.

Derfor indstillede forvaltningen, at der bliver indført nogle generelle retningslinjer, som sikrer ensartet behandling af alle syndere, og det blev vedtaget af udvalget.

 

Ens regler for skelsyndere

  • Alle skeloverskridelser behandles lige og ens, uanset geografisk placering, værdi af anlæg, grundejers udgift til opførelse og efterfølgende fjernelse
  • Overskridelser rømmes som udgangspunkt med en frist på 3-9 mdr., afhængig af overskridelsens karakter
  • Arealer sælges eller udlejes som udgangspunkt ikke
  • Sagerne håndteres efterhånden, som de opdages

Leder: Kulturens kerne

LEDER – Samtale fremmer forståelsen, og den sunde erkendelse har nu også bredt sig helt til toppen af kommunens Børn & Kulturforvaltning. Ovenpå den massive kritik af skolelederrokaden erkender direktør Jørn Henriksen nu, at der har været fejl i forløbet med bl.a. for lidt inddragelse og for dårlig kommunikation.

Det er en ærlig sag at blive overrasket og en god ting at blive klogere, når det sker. Respekt for det. Der loves nu mere åbenhed og mere inddragelse.

Forhåbentlig er en læring af sagen også, at man ikke hele tiden behøver pille ved systemerne bare for at manifestere sin position – heller ikke som ny leder.

En samlet front af skolebestyrelser har først og fremmest bedt om arbejdsro efter nogle år med meget store omvæltninger. Lad os håbe, at roen nu får lov at sænke sig over skolerne.

Men kun for elever, lærere og ledelse. Bag kulisserne – ikke mindst i det politiske system – skulle der nødig blive så meget ro, at tingene får lov at sejle sin egen sø igen. Der er brug for en ny og mere åben kultur i processerne og i det ’lovforberedende’ arbejde.

Det har flere politikere selv peget på, men så må de også påtage sig bøvlet ved at gøre dét, de er valgt til: At blande sig, mens tid er. Ellers ender de igen som gummistempler på en færdigskrevet plan.

Og inden vi nu falder helt i svime over de nye toner fra topledelsen, skal vi lige huske på, at de ikke er kommet af sig selv. De er presset ud af en direktør, som vi her på avisen har været nødt til at ’ryge ud’ ved hjælp af bl.a. aktindsigt og hårde, men rene tacklinger.

En direktør som gennem lang tid ikke ville snakke om sagen – først med henvisning til en høringsfrist og kort derefter med begrundelsen, at sagen nu var afgjort!
En leder der kritiserede, at medarbejdere debatterer sagen offentligt. Og en mand, hvis første reaktion på vores dækning var beskyldninger om ’krænkelser og karaktermord’, fulgt af trusler om Pressenævnet.

Desværre blev det sidste ikke til noget, og derfor må vi selv påpege, at vores artikler står journalistisk helt snorlige. Vi står ved vores dækning og er stolt af den.

En omvendt synder bringer større glæde i himlen end en hel flok frelste. Så vi glæder os på jordnær vis over en ny kultur med nye toner – og glæder os til at se handling følge ord. Det gælder også for de politikere, der har prædiket mere åbenhed, både i denne sag og helt generelt.

Vi skal nok følge med – og minde om de smukke ord, hvis nogen skulle gå hen og glemme dem.

Læs også artiklen “Forvaltningsdirektør lover mere åben kultur fremover”

 

Ny helhedsplan på vej for Marbækgaard

REKREATION – Der er vedtaget en stor ambitiøs, overordnet plan for hele Marbæk-området og alle dets herligheder, men en helt central brik er stadig i spil: Fremtiden for Marbækgaard.

Den kommunalt ejede ejendom, der ligger smukt tæt ved søer og strand lige midt i området, har senest huset en restauratør, som gik konkurs sidste sommer, og siden har bygningen stået uden aktiviteter.

I efteråret blev sagen drøftet i Grønt Råd, og nu er en ny helhedsplan for Marbækgaard lige på trapperne. I denne uge er der igen møde om sagen hos kommunens folk, der arbejder med en ny helhedsplan for ejendommen.

”Vi har arbejdet med det på embedsmandsniveau, og der er jo også interessenter, der skal inddrages. Og vi kigger på de rekreative muligheder – der står jo i Marbæk-planen, at ejendommen skal udnyttes til rekreative formål,” forklarer Mads Astrup Sørensen, chef for Vej & Park hos Esbjerg Kommune.

Kunne ejendommen ikke også høre naturligt ind under Myrthuegård?

”Jo – der er mange muligheder. Vi har ikke drøftet det så meget endnu, så det kan vi ikke sige noget om.”

Er en ny forpagter også en mulighed, hvis en restauratør er interesseret?

”Det er også en mulighed – lige nu står alle muligheder åbne,” oplyser Mads Astrup Sørensen, som ikke tør sige noget om tidshorisonten for en afklaring.

”Vi ved endnu ikke, om politikerne ønsker at binde noget økonomi i det. Vi arbejder med fortsat kommunalt eje, men hvis vi ikke kan blive enige om nogen anvendelser, kan det være, at ejendommen kommer til salg. Sidst den stod tom, blev det jo drøftet, om man skulle sælge, men det blev droppet dengang.”

 

Trivselsmålinger for skoleelever stoppet efter kritik

SKOLETRIVSEL – Undervisningsministeriet stoppede kort efter nytår de nationale trivselsmålinger i folkeskolen, fordi der blev rejst tvivl om datasikkerheden. Undersøgelserne var tænkt som en generel måling af trivsel, hvor eleverne ned til seks år skal svare på, om de f.eks. har ondt i hovedet eller maven, når de er på skolen, eller om de f.eks. føler sig ensomme.

Men problemet er, at besvarelserne er blevet gemt sammen med elevernes CPR-numre, så der er opstået tvivl om datasikkerheden, når den generelle undersøgelse kobles sammen med personlige forhold.

’Serviceeftersyn’ på vej

I Esbjerg har kommunen valgt at lave den nationale undersøgelse to gange årligt og samtidig koble nogle ekstra spørgsmål på om elevernes sundhedstilstand. Formålet var at sikre systemet en varsling om dårlig trivsel, hvor lærerne så havde pligt til at handle på individniveau, hvor det måtte være nødvendigt.

Men den praksis er ulovlig, så den er nu stoppet.

”Vi har sat det på pause med henblik på et serviceeftersyn, og så tager vi en dialog. Det sker faktisk på et møde i dag (i sidste uge, red.) med bl.a. skolebestyrelser, lærerforeningen og BUPL om systemet – og så vil vi give det et servicecheck. Er den form, vi har fundet i Esbjerg, den rigtige eller skal der justeres på nogle punkter,” forklarer direktør Jørn Henriksen fra Børn & Kultur-forvaltningen i Esbjerg Kommune.

”Formålet med trivselsmålingerne er helt og alene at sikre, at vi kan spore mistrivsel tidligere, end vi ellers ville have gjort. Vi ser jo nogle skæmmende tal om, at bl.a. 15-20 pct. af folkeskoleeleverne ikke får tilstrækkelig forudsætning til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Meget af det hænger på mistrivsel, så hele ideen med målingerne er at lave en tidlig, opsporende indsats,” påpeger Jørn Henriksen.

”Vores forbrydelse – som ikke er en forbrydelse – er, at vi laver den nationale trivselsmåling i et system, hvor ministeriets spørgsmål er inde i systemet, hvorfra de så bliver trukket ud og sendt til ministeriet. Undervisningsministeriet har erkendt, at deres bekendtgørelse ikke har været tydeligt nok, og så skal det præciseres, at målingen kun er til statistisk brug.”

Data bliver slettet

Kan du garantere, at eksisterende data fra tidligere målinger ikke bliver brugt forkert?

”Vi har allerede lukket adgangen til det hele, og de data bliver slettet,” lover Jørn Henriksen.

Der rejses også tvivl om Esbjerg Kommunes målemetode – kan vi slet ikke stole på de gode lokale trivselsresultater?

”Det er blevet påstået, men jeg har ikke belæg for at sige, om det er rigtigt eller forkert. Jeg har  bedt forvaltningen om at undersøge det, of ud fra de fire målinger, vi har foretaget, kan jeg kan ikke se det billede. Men det får vi også kigget på.”

 

Tvivl om førsteplads på trivsel

Esbjerg har Danmarks bedste trivsel blandt folke-
skoleelever – men kan vi stole på det?

Ikke ifølge en artikel i Politiken, der kalder DM-titlen et resultatet af ’datadoping’ og viderebringer en kras kritik af kommunens system:

Eleverne har gennemskuet det, og derfor svares der mere ’rosenrødt’ på spørgsmålene for at undgå, at der tages kontakt til forældrene. Lærerne fortæller, at den lovede anonymitet jævnligt brydes, og de spekulerer i at måle eleverne på tidspunkter, hvor de er mest positive, så der ikke skal bruges tid på forældredialog.

Desuden bruger lærerne ifølge Politikens artikel så meget tid på tastearbejde, at de risikerer at overse de elever, der reelt har problemer med trivsel.

 

Få det kolde overblik med termofotografering

ISOLERING – Du har jo det jo nok på fornemmelsen – måske helt bogstaveligt talt som en fingerspidsfornemmelse: Huset har nogle ømme punkter, hvor der bliver fyret lige rigelig festligt for gråspurvene.

Og så er det måske på tide at få det bekræftet med nogle kolde facts, mens vejret er koldt, så der kan gøres noget ved problemet og varmetabet.

Løsningen på nogle af problemerne kan være termofoto, også kaldet termografi, hvor en fagmand kommer ud med et specielt kamera, der registrerer infrarød stråling. I princippet er det samme teknik som f.eks. varmesøgende kamera i en helikopter, der bruges til eftersøgning af forsvundne personer, og fotoet viser, hvor der slipper ekstra meget varme ud af huset.

Det sker typisk ved utætheder omkring vinduer, isolering der mangler og/eller er faldet sammen eller kuldebroer, hvor f.eks. en mursten vender på tværs ved et vindue, så kulden ryger lige gennem stenen og udenom hulmursisoleringen.

Masser af firmaer tilbyder termofoto, så det er bare at søge på nettet. Som sædvanligt skal man vogte sig for plattenslagere og altid bede om en rapport over arbejdet. Man kan f. eks. også sørge for, at dem, der rådgiver ikke skal udføre eventuelt arbejde, der anbefales. Nogle af de allerbilligste firmaer er sjovt nok også dem, der leverer efterisolering.

Et kig på nettet viser priser helt ned fra 1.000 kr. for udvendigt foto med vejledning fra en energikonsulent, eller man kan bede om særlig undersøgelse af udvalgte punkter. Men også her kan det nok blive dyrt at spare for meget, så man kan eventuelt hyre en uvildig rådgiver.

Man kan også selv leje eller købe et termisk kamera, men kvaliteten svinger, og Bolius, Boligejernes Videncenter, advarer om, at det kræver erfaring at tolke de billeder, der kommer ud af det.

 

Er termofoto kan vise:

  • Utætheder i klimaskærm, dampspærre og isolering
  • Kuldebroer, linjetab og transmissionstab
  • Hvor der mangler isolering, hvor der er uensartet isolering, lækagesporing osv.

Og det kan også vise:

  • Om der er kolde overflader, hvor der kan dannes kondens og dermed kan give problemer med skimmelsvamp
  • Om der er skjulte utætheder i varme­systemet, som kan give problemer med råd og svamp
  • Om gulvvarmeslanger ligger rigtigt, så varmen fordeles bedst muligt
  • Om elinstallationer er udført korrekt, så de ikke overophedes
  • Om du har eller har haft mår og/eller rotter på loftet, som har ødelagt isoleringen

Termofotografering kan udføres, når der er minimum 12 graders forskel på temperaturen inde i huset og udenfor.

Kilde: Bolius

Skibet er ladet med hygge og røverhistorier gennem 50 år

FØDSELSDAG – Den officielle fødselsdag er først 22. april, men ingen gæster på vandhullet og restauranten Ship Inn har vist nogen sinde forpasset chancen for festlig sang og bægerklang.

De gode historier stod i kø ved fejringen forleden, hvor den 50-årige institution ved Hjerting Badehotel var stuvende fyldt med glade gæster og gode minder siden starten i 1968. Her åbnede hotelejer Peter Petersens far, H.C., i sin tid Ship Inn med forbillede i de engelske pubber.

Pubs og fodbold hører sammen, og spillerne fra SGI Fodbold havde nærmest klublokale på Ship Inn, hvor man også kunne se de indtelefonerede kampresultater på en tavle, så man ikke skulle vente på ’Vestkysten’ om mandagen.

Og ve dem, der kom hjem med dårlige resultater – så vankede der minuspoint hos ’Mor Karen’, som sammen med ’Bibi’ var blandt legenderne bag baren.

I starten lå Ship Inn i tæt konkurrence med Strandgården, en hedengangen restaurant der lå overfor skulpturen Hjertingfisker, men ejeren lavede et taktisk selvmål: Han hævede ølpriserne fra 2,75 til 3,25 kroner og forlangte desuden entré.

Så fodboldspillerne flyttede til Ship Inn, der også lagde borde til drabelige rafleturneringer i ’Hjerting-løgn’. Selvfølgelig også til fødselsdagsfesten, men historierne fra raflebordene egner sig ikke til en pæn og sandruelig avis.

”Den hvide kasse har været med i baren i alle 50 år, så ingen må smide den ud nu,” lød en af de mange historier fra Peter Petersen.

 

Kunstauktion på badehotellet 4. februar

AUKTION – Søndag den 4. februar kl. 15-17 byder daginstitutionen Børnekompasset i Hjerting til kunstauktion på Hjerting Badehotel for at samle penge til en ny bus.

Hele 17 lokale kunstnere har doneret værker til auktionen, som styres af en Mette Bluhme Rieck fra et program på DR.

Auktionshammeren betjenes med kyndig og professionel hånd af auktionarius Kasper Nielsen fra Bruun Rasmussen Auktioner, så der skulle være godt styr på de forhåbentlig mange bud på spændende kunst, som arrangørerne appellerer til.

Børnene fra Børnekompasset sørger selv for en festlig start på auktionen ved at synge en ny bussang, der er specielt kreeret til lejligheden.

Se plakat

Hjerting Posten 6. december 2017

Læs som e-paper

Læs bl.a. om:

  • Hård kritik: Skolelederrokade savner saglig begrundelse
  • Politikere vil tage tøjlerne igen på området
  • Nyt HIF Sport- og Kulturhus skal nu sparkes helt i mål
  • Hjerting graves op efter Nytår
  • Nye tæt-lav boliger på vej ved Sædding Strandvej
  • Havneøen gik fri af skader fra efterårsstorme

– og meget, meget mere!

Top