Spejdere under samme tag trods protester mod hussalg

Det Danske Spejderkorps i Hjerting mister huset på Plantagevej og skal rykke sammen med FDF i nabohuset.

SPEJDERHUS – De to spejderkorps i Hjerting skal nu være beredt på at flytte sammen, selvom der sættes store spørgsmålstegn ved besparelsen i den manøvre. Som tidligere omtalt her i avisen er Det Danske Spejderkorps’ hus på Plantagevej sat på kommunens salgsliste, så spejderne skal flytte ind til FDF’erne i nabohuset. Det kræver dog først en større restaurering, og der skal bl.a. laves en ny bålhytte.

”Man sælger det i håb om at tjene en million. Men det koster så et par hundrede tusinde at lave en bålhytte, når kommunen skal lave den,” påpeger Jon Aagaard-Kragh fra Hjerting.

Han udtaler sig som ’en bekymret forælder’ med en søn i DDS-truppen, men har også en faglig viden at bygge på som uddannet
restaureringsarkitekt.

Dyr istandsættelse

”Man regner med at kunne istandsætte for omkring 300.000 kr. Men det kan man rent logisk ikke med et ordentlig resultat til den pris, når der også skal skimmelsikres. Det ser godt ud på det ene budget, men på det andet budget kommer det slet ikke til at hænge sammen.”

Udover det økonomiske rationale rejser han også tvivl om juraen i salget med grundlag i en gammel aftale, der inkluderede et mageskifte og den tidligere Guldager Kommune.

”Jeg sætter spørgsmålstegn ved, om kommunen overhovedet er i sin ret til at sælge husene. Som de siger i Matador: Der bør foreligge et notat – men det gør der ikke,” lyder anklagen fra Jon Aagaard-Kragh.

Er det ikke rimeligt nok, at spejderne skal rykke sammen, når de nu er naboer?

”Nej, for de har jo brug for at være der samtidig, så alle skal omlægge deres tider nu. Det er et meget stort indgreb i alle forældres hverdag det her lille trick, mens man samtidig f.eks. giver EfB en kæmperabat på stadionlejen, fordi de er rykket ned. Og FDF’erne derovre har jo ting placeret i containere rundt omkring – hvor skal DDS’ telte og grej være,” spørger han.

Formand May-Britt Andrea Andersen (K) fra Kultur & Fritidsudvalget fastholder, at det er den rigtige løsning at sælge huset.

En svær beslutning

”Vi var faktisk meget enige i udvalget, men vi ved godt, der er store følelser i spil. Vi skal sælge bygninger i år for to mio. kroner på vores område og har et hængeparti fra 2017 på ca. en halv mio. kr. Det er jo en samlet afvejning, men det er nogle svære beslutninger, og det bliver formentlig ikke sidste gang,” lyder forsvaret.

Hvad hvis salgsprovenuet her bliver ædt op af omkostninger til istandsættelse?

”Jeg har ikke hørt fra Aagaard-Kragh og har ikke set noget materiale fra ham. Men det er en misforståelse, at der er skimmel i det andet hus – der er fugtigt, men ikke skimmel. Der er opbevaret nogle ting, dernede i kælderen, som holder på fugten, og det skal vi selvfølgelig have fundet løsning på,” siger May-Britt Andrea Andersen.

 

Tekst:
Tags

Relaterede artikler

8 Comments

  1. vreyro linomit said:

    Nice read, I just passed this onto a friend who was doing some research on that. And he actually bought me lunch because I found it for him smile Therefore let me rephrase that: Thanks for lunch!

  2. Bryant Brahney said:

    It’s a pity you don’t have a donate button! I’d without a doubt donate to this excellent blog! I suppose for now i’ll settle for bookmarking and adding your RSS feed to my Google account. I look forward to new updates and will talk about this blog with my Facebook group. Chat soon!

  3. The Dental Surgery said:

    Hi there, You have done an incredible job. I will definitely digg it and personally suggest to my friends. I am sure they will be benefited from this site.

  4. storno brzinol said:

    I just couldn’t go away your site prior to suggesting that I extremely enjoyed the standard info an individual provide in your visitors? Is gonna be back steadily in order to check out new posts

Top