KFUM-arrangement voksede og voksede. 31 spejdere endte med at blive til lige knapt 90 overnattende deltagere

Hent den originale og lidt kortere artikel fra avisen her som PDF

TOTALSUCCES – Det blev noget af en tur ad ’Memory Lane’ for avisens udsendte, da redaktøren bad om dækning af KFUM-Spejdernes forældrelejr på plænen ved spejderhytten på hjørnet af Nordre Fovrfeldvej og Strynøvej i årets første rigtige sommerweekend i begyndelsen af juni.

Gruppens store læsejl var center for aktiviteterne.

Godt nok er det ved at være mange år siden, undertegnede selv var i uniformen og aktiv lejrdeltager i korte bukser, knæstrømper og tropstørklæde, men da de små og større spejdere allerede myldrede forventningsfulde omkring, da jeg ankom til lejrpladsen, skete det sideløbende med egne minder om stemningen, sammenholdet og duftene fra utallige lejrbål.
”Ud over gruppens egne 31 spejdere havde vi modtaget tilmeldinger, så vi i alt ville være 77 deltagere,” fortalte gruppeleder Charlotte Larsen.
”Men da vi kom til pladsen, dukkede flere og flere op, så nu skal vi vist have fordelt lige knapt 90 personer i teltene.”Ud over gruppens egne, orange telte, havde flere heldigvis medbragt egne telte.

Det velkendte kaos

Når man var flyttet ind, kunne hyggen begynde.

Det velkendte, lette kaos med ”Hvor er vores telt?”, ”Hvem skal jeg sove med?” og så videre, som altid præger en lejrstart var hurtigt overstået, og efter soveposer, rygsække, tasker og andet grej hastigt var stuvet af vejen, faldt den underfundige ro over området. Ungerne fandt hurtigt sammen om aktiviteter på kryds og tværs, mens deres medbragte forældre, for enkelte endda for første gang, oplevede at stå en smule efterladte på en lejrplads.
”Her er mulighed for både at være aktiv eller blot slappe af og se børnene i en anden sammenhæng end den hjemlige,” fortsætter Charlotte.

Under kyndigt opsyn kløver mor brænde til bålfadet.

Lidt efter lidt finder spejderne tilbage og får sat forældrene i gang med at kløve brænde til familiernes små lejrbål om aftenen, mens andre voksne fletter sammen i mindre grupper og måske finder ud af, de faktisk kender hinanden fra børnenes klassekomsammen eller kort har hilst på hinanden ved afhentning fra en børnefødselsdag.
Hele ideen med familielejren er ikke hvervning af nye medlemmer, men blot at give børn og voksne en uforpligtende oplevelse af, at sove ude. Lejren er da også en del af den landsdækkende Sov Ude 2021-weekend, som har været afviklet genne flere år.
”Både på landsplan og lokalt har spejderne oplevet en voldsom tilgang under og i forbindelsen med Coronaen. Alene siden april har vi fået flere nye spejdere end hele sidste år i alt. Og de interesserede fordeler sig på alle aldersgrupper, så vi nu har både minier, juniorer, seniorer og hele to klaner, dermed kan vi tilbyde spændende aktiviteter til passet alle aldersgrupper fra førskolebørn til voksne i 45-års alderen,” siger gruppelederen.
En deltagerfamilie falder i øjnene, og spurgt om deres tilmelding, er svaret:
”Nej, vi har ikke tilmeldt os, men det er da helt fantastisk og ren luksus, at vi bare kan komme her og alt er forberedt for os”.

Der skal rigtig mange pølser og brød til 90 sultne munde.

Familien ser da også noget sammenstukket ud med én deltagende voksen, to mindre drenge i uniform og tre mellemstore piger, som lidt betuttede skubber drengene, Max og Alexander, i front, da de opfordres til at fortælle lidt om deres forventninger til de kommende 17-18 timer på græsset.
”Ja, jeg hedder altså Gitte og er ikke mor til dem allesammen,” ler Gitte Slot, som i dagens anledning også har lånt naboens to børn. Forventningerne er ret ens fra de mange lejre, som ligger lagret dybt i egen hukommelse: Opleve fællesskabet, hyggen om bålene, popcorn over gløder, snobrød som altid endte brændt totalt sorte og forkullede yderst men stadig halvrå dej om en pølse inderst på pinden, mørkeleg, ud at gå med lygter med videre – vi aftaler, at familien stiller op igen, når lejren besøges med jævne mellemrum det næste lille døgns tid.
Andet besøg i lejren falder lige omkring spisetid, hvor mange små bål sender duften af røg fra tørt brænde ud over hele kvarteret, den store grill er tændt, og Michael har fuldt op at gøre med at lange første omgang af de mange pølser og brød ud til de mange tålmodigt ventende børn og voksne, mens flere og flere pølser og brød vendes og får farve over gløderne, inden de langes videre til næste.

Puder og dyner
Den ’slotske’ familie står spredt i rækken op til grillen, men formår alle at finde hinanden ved teltet, hvor der på forunderlig vis både er dukket puder og dyner op. Den ved ankomsten omtalte luksus har åbenbart ikke vist sig helt tilstrækkelig, så der er i løbet af eftermiddagen blevet hentet diverse bekvemmeligheder. Status er, at alt foreløbig er forløbet både rigtig hyggeligt og afslappende. Under samtalen viser det sig, fru Slot selv har været spejder i tidernes morgen, og Alexander faktisk nu har overtaget fruens gamle uniformsskjorte.
Vi taler lidt om fælles erindringer, husker begge det gamle bæltespændes fortræffeligheder, når man var lidt ældre, beundrer den funklende nye slirekniv med mergelspir i Alexanders bælte og finder da også hurtigt knivmærket på venstre ærme – så alt er OK.

Bålfadene frem
I løbet af en times tid er alle fodret af, og lejrens aktiviteter gentages, hvor man slap, lige som der så småt gøres klar med at stille popcorn, snobrødsdej og diverse udstyr frem og starte de mange små, private bål i bålfadene ved teltene.
Blandt de voksne deltagere tegner sig efterhånden et ret tydeligt mønster af eneforældre med et eller flere børn. Det viser sig da også hurtigt, at mange familier har splittet sig op, så den ene forælder er hjemme med en søster eller bror – adspurgt om, hvilken part der så har friaften, udløser både latter og et ”Ja, det får vi at se derhjemme i morgen!”
Tredje besøg i lejren – Oh, duften af lejrbål og fornemmelsen af aftenstemning. Det er så småt begyndt at ’tusse’, ved teltet hos mor Slot er naboen fra gaden derhjemme stødt til, det er helt tydeligt, der aftenhygges i skumringen. De halvstore piger ligger afslappede og kigger rundt på livet omkring dem – af drengene er der intet at se. Jeg nikker og smilet gengældes, vælger denne gang ikke at forstyrre aftenfreden ved teltet – min tilstedeværelse virker pludselig voldsomt påtrængende.

Roen falder på
Alligevel er både spejdere og voksne meget åbne og fortæller lystigt om de seneste timers aktivitet. Roen er så småt ved at falde over lejren, ungerne viser begyndende tegn på træthed og finder lidt efter lidt deres respektive familier for en mere rolig hygge. Et enkelt bål flyttes op til de andre, nogle formår til stor moro at få åbne flammer i kurven med popcorn, børn og voksne putter sig i behørig afstand til bålfadene, de uldne tæpper findes frem og slynges om, mens duggen så småt gør græsset fugtigt – lejren var ved at falde til ro, jeg vælger at hænge kameraet over skulderen og snuppe cyklen hjem for et hurtigt bad inden sengetid.
Fjerde besøg – søndag morgen ved 9-tiden. Lejren er tydeligt i opbrud, græsset driver endnu af nattens fugt, børn og voksne finder hurtigt de mest tørre områder ved hytten, for nogle voksne blev det vist én smule halvsent, inden bålene gik ud.

Morgenmadskø
I Slots telt er kun de tre piger tilbage, morgentoilettet består af en hurtig børste gennem håret, inden soveposerne pakkes sammen, drengene har for længst været i morgenmadskøen og fru Slot selv er på vej derop.
En runde på pladsen giver hurtigt indtryk af, natten for flere har været en kølig af slagsen. Mon ikke natten har været anskuelighedsundervisning i, der måske bør bevilges bedre soveposer hos familierne, inden sommerens kommende lejre rundt i landet?
Enkelte voksne sidder alene, nyder en kop kaffe og morgenmaden, hos andre er man i gang med at pakke på trækvogne. Jeg falder lidt i snak med en far, som sidder med kaffe og en ostemad ved eget iglotelt, han nyder åbenlyst dagens komme, jeg kommenterer på noget af det medbragte udstyr:
”Ja, det var lidt køligt hen på natten, men efter mine otte år i forsvaret var der for en sikkerheds skyld pakket lidt af hvert”, konstateres det nøgternt.
Kort efter dukker Alberte og Le op, og i fællesskab med Teis bliver igloteltet hurtigt en flad samling af teltdug og ditto-stænger.

Opbrudsstemning
Over alt er lejren mere eller mindre i opbrud. Folk i spejdernes telte kan bare pakke det personlige grej. Længere oppe kæmper fru Slot hen over pladsen med, hvad der vist må være dagens første tungtlæssede cykel med grej for hjemadgående – hvor filen kom den krammehund i rygsækken mon lige fra i nattens løb?
Efter morgenmaden indfinder sig så forventningen om samlingen kl. 9 og dermed uddelingen af det attraktive Sov Ude 2021-mærke til både søskende og uniformens skjorteærme, som det tydelige bevis på gennemførelse af nattens strabadser.

Det eftertragtede års- og Sov Ude-mærke.

Uddelingen startede hos de mindste, som ud over mærket også fik en grøn ballon med hjem. Efter spejderne var honoreret, var der tid, hvis enkelte voksne også ønskede mærket – det gjorde fru Slot til stor jubel!
Efter mærkeoverrækkelsen sluttede gruppelederen af med at takke alle for den helt overvældende opbakning, som familiearrangementet havde fået og ønskede alle en god søndag.

Tungtlæsset
Ved Slots telt blev der desværre kun tid til en kort afskedsbemærkning om ”Der bliver vist ikke tid til et bad, men det kan måske give lidt mere plads på banen!”, da drengene skulle stille til håndbold i Brørup en god times tid senere på formiddagen – alle var dog enige om, at arrangementet været både hyggeligt og spændende, om end spejderlivet nok ikke lige ville være det, der trak mest for pigerne.

Fru Slot havde det ikke nemt med fuldt oppakket cykel, ujævnt underlag og morgenfugtigt græs

Som altid, når nogen har mulighed for at mødes og hygge sig, har andre i forvejen lagt et stort arbejde i at skabe rammerne. For de s ledere på familielejren startede planlægningen flere uger i forvejen, det praktiske med etablering af lejren mange timer før deltagerne ankom, og det blev også langt hen ad søndag eftermiddag, inden solen havde fået magt og tørret teltene, så de kunne pakkes sammen for denne gang.

Tekst og foto: Claus Brinch-Danielsen

KFUM-Spejderne i Esbjerg V

Strynøvej
103 spejdere i gruppen, fordelt på familiespejdere 3-6 år, bævere 0-1. klasse, ulve 2-3 klasse, juniorer 4.-5. klasse, tropsenior 6. klasse -17 år, Rovere fra 17 og opefter.
Gruppeleder Charlotte Larsen, tlf. 24 22 47 01, mlcm@bbsyd.dk

Tekst og foto: Claus Brinch-Danielsen