PROFILEN – Hans CV med bare de vigtigste meritter fylder fem tætskrevne sider. Han er skyldig eller medskyldig i 412 bøger eller artikler, og Google har 130.000 hits på hans navn.
Direktør Morten Hahn-Pedersen fra Fiskeri- og Søfartsmuseet har alle dage været en travl mand. Men ambitionen er at få lidt mere tid, når han nu forlader museet og moderskibet gennem 27 år.
Og han glæder sig. I fulde, fornøjelige drag.
“Jeg har samme fornemmelse som en student, der lige er sprunget ud. Nu er alt ansvaret og al tyngden lettet, og der er bare en verden, der står pivvid åben og klar til at blive undersøgt. Det er rigtig, rigtig fedt,” fortæller Morten Hahn-Pedersen med sin vanlige smittende formidling, så man selv bliver suget ind i begejstringen.
Og nu går han, mens tiden og helbredet stadig er til nye eventyr. Han har truffet det rigtige valg, og mavefornemmelsen er lige som den skal være.
“Det er mange år siden, jeg har haft det så godt. Jeg kan gribe mig selv i at gå rundt med et rigtigt bredt grin, hvor jeg ikke kan få armene ned og bare synes, at livet er dog herligt! Jeg er ikke et øjeblik, ikke et sekund, ikke et nanosekund i tvivl om, at det her – det er det rigtige,” lyder det med eftertryk.
Hvorfor lige nu – du bliver jo trods alt kun 60 næste år?
“Jeg har været her i 27 fantastisk spændende, men også hårde arbejdsår. Min arbejdsuge har typisk ligget på 60 timer. Og når man kommer til sådan et sted her som direktør, så skal man virkelig, virkelig, virkelig ville det. Man skal ofre blod, sved og tårer for at få tingene flyttet. Det slider også,” erkender Morten Hahn-Pedersen, der har fem børn og fire børnebørn.
Et konsekvent valg
“Det sled på familien, så det kostede en skilmisse, og det har slidt på mit helbred. Det sidste tager jeg nu konsekvensen af. Og den fornuftige måde for både museet og mig er erkendelsen af, at man ikke kan være direktør på halv tid. Så det er enten-eller.”
En klar konklusion med en klar konsekvens: Farvel til museet.
“Så bliver der til gengæld mere tid til de ting, jeg synes er rigtigt sjove. Den faglige del har man ikke meget tid til, når man sidder som adm. direktør, og jeg synes jo, det er sjovere at skrive bøger, holde foredrag, lave TV og arbejde med mennesker, forskning og formidling.”
Så historikeren har vundet over direktøren?
“Det er 100 pct. sikkert. Det er tilbage til rødderne.”
Både de faglige og personlige rødder er spundet tæt sammen med historie. Barndom og opvækst foregik i Fjerritslev i Nordjylland, hvor han blev præget af sin farfars interesse for emnet. Farfar var den første akademiker i familien og vendte som læge tilbage til den egn, hvor klanen og slægtsgården har rødder hundredevis af år tilbage.
Morten Hahns far havde bl.a. arbejdet på forlag i Schweiz og England og vendte tilbage til den engelske boglade i København. Siden blev han og moderen enige om at søge en boghandel i provinsen for ikke at opdrage børnene i København. Så han vendte også hjem til rødderne.
“Min farfar havde egentlig forsvoret at vende tilbage, og det samme havde min far. Men jeg endte med at vokse op 200 meter fra mine bedsteforældre, og min farfar var et omvandrende historieleksikon og en gudsbenådet formidler,” husker Morten Hahn.
Farfar havde chauffør på, når han skulle rundt på sygebesøg, og lille Morten kørte med allerede fra tre-fire års alderen, mens farfar fortalte løs.
“Så interessen for historie blev indpodet helt fra barnsben. Jeg har aldrig nogensinde været i tvivl om, at jeg skulle et eller andet med historie. Inden konfirmationen havde jeg pløjet mig gennem Grindbergs og Politikens historiebøger – jeg læste og læste. Og jeg læser stadig ufattelig meget – seks-syv bøger om måneden,” siger historikeren med et grin, der signalerer, at det er en last, han lever fint med.
Men der var andet end bøger og historie i hovedet på Fjerritslev-drengen. Han udviklede åbenbart et tidligt talent for at overkomme rigtig mange ting.
“Det var en barndom fuld af sport, fodbold, badminton, tennis – der var ikke en dag, hvor jeg ikke var ude at lave et eller andet eller f.eks. på strejftog til vandet fem-seks kilometer væk,” lyder erindringen om en barndom, hvor han ikke var en stille bogorm.
Også tid til ulykker
Der var også tid til at lave ulykker. Fars nye økse blev testet ved at fælde flagstangen i hovedet på lillesøster, som han også var tæt på at brænde inde i en hule.
“Hun er blevet en voksen og stærk kvinde, fordi jeg har hærdet hende,” lyder det varmt om hans eneste søskende, der nu lever i Aarhus uden varige mén.
Morten tog også til Aarhus – selvfølgelig for at studere historie på universitet. Der blev siden suppleret med bifag i kunsthistorie, middelalderarkæologi og museologi, og i 1983 kom han til Svendborg & Omegns Museum som leder af den maritime afdeling. I 1988 gik turen til Esbjerg som ny museumsdirektør i en alder af 31 år.
En flyvende start
“Jeg er ikke sikker på, jeg selv havde ansat så ung en direktør. Der var da folk her med betydeligt mere erfaring end mig, og der var da nogle udfordringer, der lige skulle matches. Min optimisme har garanteret været rigtig stor…
Og jeg kan da huske vendingen: ‘Det har vi prøvet’. Den stødte jeg på nogle gange, men måske havde vi bare ikke prøvet på den rigtige måde,” lyder det med nordjysk lune.
Og tingene lykkedes for den unge direktør, der fik en flyvende start på vestkysten. Der blev arbejdet på en ny fond for det gamle fyrskib, hvor netværket fra museumsverdenen kunne udnyttes i kombination med de lokale kræfter.
“Her sad en række centrale personer fra Esbjergs erhvervsliv. Der fik jeg enormt hurtigt et fantastisk netværk serveret. Det var en af de helt afgørende ting for min ageren her, og det er også noget af dét, der stadig er kendetegnende for Esbjerg: Hvis der kommer nogle folk, som man lige får kigget an og ser, at her er et eller andet, man godt kan bruge – så åbner tingene sig. På den måde er her stadig pionér og entreprenørånd,” fremhæver Morten Hahn-Pedersen.
Hvordan var det i det hele taget at komme til Esbjerg?
“Det var en befrielse! Netop følelsen af at komme hjem – at komme til et sted, hvor man måler folk på ikke, hvem de er, men hvad de kan. Det har jeg elsket fra starten.”
Hvordan ser du Esbjergs fremtid?
“Jeg ser en fremtid, hvor tingene kan gå to veje: Hvis man er heldig at få tingene til at passe sammen og få opbygget et tredje ben, mens man stadig har offshore, så kan Esbjerg have en rigtig god fremtid,” lyder vurderingen.
“Men der er jo også det scenarie, hvor nogen mener, at Esbjerg er gået fra én monokultur til en anden. Og med faldende oliepriser kan offshore være væk igen lige så hurtigt, som fiskeriet forsvandt. Det er et helt åbenbart risikoscenarie, som man bliver nødt til at forholde sig til i dag.
Selvfølgelig er der med offshore også kommet en decideret industri i byen, så man vil ikke blive slået tilbage til start ligesom i Ludo. Men hvis det værst tænkelige skulle ske, så vil det helt klart komme til at gøre ondt.”
Masser af nye idéer
Eks-direktøren vil selv spille på flere strenge fremover.Han har fire bøger i maven, som gerne skulle fødes indenfor de næste tre-fem år, der skal gøres klar til et nyt sommerhus på grunden i Tisvilde Hegn næste forår, han er involveret i en historisk TV-quiz på DR.
Og der er måske flere TV-projekter på vej foruden arbejdet i flere bestyrelser.
“Jeg bliver i Blue Water Fonden og Danske Bank Esbjerg Fond, og nogle er begyndt at spørge til bestyrelsesposter rundt omkring i landet,” siger den travle mand, der også er involveret i et helt ny post-/kommunikationsmuseum på Østerbro i København.
“Bestyrelsesarbejde er jo steder, hvor jeg kan udnytte mine forskellige erfaringer fra erhverv, turisme, forskning og formidling.”
Der er masser af ideer at arbejde med, også f.eks. som foredragsholder på krydstogtskibe og arrangør af rejser til Nordatlanten, Normandiet og andre steder, han kender godt.
Øeh – var det ikke meningen, at du skulle have mere tid?
“He-he – jeg har et nyt motto: Hvis det er ubekvemt, så bliver det dyrt,” lyder det med skraldlatter.
“Jeg vil gerne kaste mig ud i mange ting, men virkelig store projekter bliver altså ét ad gangen nu.”
Aldrig ind i politik!
Så alt står åbent i fremtiden – undtagen én bestemt dør: Vejen ind til politik.
“Aldrig i livet! Det kunne jeg aldrig drømme om. Mange partier har prøvet hen af vejen, men det bliver bare aldrig. Det vil jeg ikke bruge min tid på – jeg er en ‘do’er’ og ikke en ‘talk’er’!”
På det private plan vil han og hustruen Ingrid Fischer Junge beholde lejligheden i Gjesing for at pleje familie og netværk her i Esbjerg, og ellers skal tiden deles mellem sommerhuset i Nordsjælland og lejligheden på Østerbro.
Tid til at høre græsset
Ingrid har lige fået forlænget sin kontrakt med Statens Museum i to år.
“Hun kan også arbejde uafhængigt, så vi får en totalt fleksibel tilværelse,” lyder det veltilfreds fra Morten Hahn-Pedersen.
Hvad er det gode liv for dig?
“Puha – det er fanme svært at svare på. Det gode liv er jo en kompleksitet. Det er jo både at have tid og ro til at sidde en dejlig dag i sommersolen og bare høre græsset gro.
Men det er også at have en masse spændende ting at rive i. I begge situationer er det vigtigste at have gode mennesker omkring sig.”
