Højlandskvæg indtager Ådalen

NATURPLEJE – Terrænet er fladt, men Ådalen mellem Hjerting og Sædding får nu en snert af det skotske højland.

Et stort naturområde på hele 40 hektar bliver fremover beboet af en stor flok skotsk højlandskvæg, der skal afgræsse engen langs bækken.

Kvæget ejes af Guldager Highland Cattle I/S, der har indgået en forpagtningsaftale med naturpleje for Esbjerg Kommune.

“For borgerne er det et utroligt smukt område, der forener by og land. Og jeg synes jo ikke, at man kan finde meget smukkere kvæg end de her,” siger Peder Burgaard Sørensen, der ejer Guldager Highland Cattle sammen med sin kompagnon Thomas Bruun.

Hjerting Posten møder ham midt i den dejlige engområde, hvor de første dyr er sat ud og går og hygger sig ud for kælkebakken ved Ådalen.

Højlandskvæget ser ved første øjekast lidt bissede ud med deres lange horn og eksotiske udseende, men de ligner også nogle rigtige hyggebamser med tæt krop, langt hår og et roligt væsen.

Og de er da også ganske fredelige. De små kalve er nysgerrige, da vi besøger dem, mens den store tyr på omkring 800 kilo er lidt mere reserveret.

Og da han bliver træt af vores tilnærmelser med kameraet, nøjes han da også med at brumme og ryste lidt på hovedet.

Det var ikke gået med tyrene på redaktørens barndomsmarker, men det er tydeligt at se, at dyrene stortrives her.

Bøffer som bonus

“Vi synes jo, det er sjovt at arbejde med sådan noget her. Når man går ude med sådan nogle dyr, kan man jo se, at de har det rigtigt godt. Det er en noget anderledes måde end intensivt landbrug, for det er jo først og fremmest naturpleje. Og så er der en god bonus i, at man en gang imellem er nødt til at slagte nogle af dem og få nogle gode bøffer,” fortæller Peder Burgaard Sørensen.

Hos Esbjerg Kommune er man også meget tilfreds med ordningen, og de nye, langhårede medarbejdere.

Holder engen åben

“Formålet er at vedligeholde de åbne græsningsenge, og det gør man bedst ved græsning. Ellers vil det gro til med pilekrat, som man ser f.eks. ved den øvre del af Fourfelt Bæk. Og så er det jo dejligt at få det plejet med nogle dyr, der ser lidt godt ud,” siger skovfoged Arnold Mikkelsen fra Teknik & Miljø-afdelingen i Esbjerg Kommune.

Slagtedyrene sendes til Holsted Slagtehus, hvor kødet hænger til modning omkring 15 dage efter slagtningen og sælges via bestilling på Guldager Highland Cattles hjemmeside.

Kødet skulle være meget mørt og kolestorolfattigt, og dyrene vokser så langsomt, at de er tre-fire år, før slagteren kalder.

“Det går langsomt, men det fordi, kvalitet tager tid. Vi har aldrig lavet reklame, men solgt det via venner og bekendte. Jeg synes jo, at man ser flere og flere kød-skandaler, og vores kunder vil gerne have noget kød, hvor de ved, hvor det kommer fra,” siger fritidslandmanden.

50 dyr i Ådalen

Højlandskvæget er på græs fra maj til november, og de første dyr i Ådalen er bare begyndelsen.

“Der skal mange flere dyr herud. Der er jo knap 40 hektar med godt græs, så jeg vil tro, at vi skal op på omkring 50 stykker,” vurderer Peder Burgaard Sørensen.

 

Højlandskvæg 02

Peder Burgaard Sørensen nyder livet som fritidskvægavler sammen med kompagnonen Thomas Bruun.

Afslappende hobby

Det startede i det små, og virksomheden Guldager Highland Cattle vokser ligesom dyrene: Langsomt og med fokus på at nyde livet.

Peder Burgaard Sørensen har været fritidskvægavler siden 2006, hvor han købte tre højlandskvier til sin ejendom i Guldager. Året efter blev besætningen udvidet med tre mere og en tyr, og samtidig var der nogle store forpagtningskontrakter i spil ved Marbæk-området.

Derfor fik han Thomas Bruun ind som partner, og nu har de to kompagnoner over 200 dyr på mere end 20 forskellige lokationer bl.a. for Esbjerg og Varde kommuner samt private lodsejere.

“Vi ved ikke rigtigt, hvad det skal blive til, og lige nu er vi sådan set dér, hvor vi skal være,” siger Peter Burgaard Sørensen om fremtidsplanerne.

Han er ingeniør hos Poly Tech i Bramming og kompagnonen Thomas er chef green keeper i Varde Golf Klub. For dem er højlandskvæget en bibeskæftigelse, men ikke desto mindre har de efter eget udsagn en af de største højlandsbesætninger herhjemme. Det kræver også en del logistik – og en masse foder – når dyrene skal på stald om vinteren.

“Men vi hygger os med det. For mig er det meget afslappende at tage en aftentur rundt til dyrene end at sløve hen foran fjernsynet,” siger Peder Burgaard Sørensen.

“Jeg vil også meget hellere klappe til en hegnspæl end en golfkugle.”

 

Tekst:

Relaterede artikler

Top