Kurt Henriksen

Redaktør arkiv: Kurt Henriksen

Ny udsigtskikkert indviet ved Sædding Strand

22. maj 2015by Kurt Henriksen with comment off

BAYWATCH – Fugle, sæler og sejlbåde kan fremover komme i fokus på Ho Bugt med indvielsen af en ny udsigtskikkert ved ’De Hvide Mænd.’

Blæsten hev og sled utålmodigt i plastikken på den nye spritnye kikkert, som med just in time-logistik blev færdigmonteret, mens talerne blev holdt.

”Jeg vil gerne rose den gode dialog, der er mellem Esbjerg Kommune og lokalrådet i Sædding-Fovrfeld. I kommer med mange input og ideer til jeres område, og I har en mening om, hvad der skal ske. Det er på den måde, at vi får et dynamisk og attraktivt område, som er til glæde for så mange,” sagde Esbjerg Kommunes formand for Teknik- og Byggeudvalget, Anders Kronborg.

Essensen af Esbjerg

“Med den fantastiske udsigt til Ho Bugt, Fanø, Grådyb og ind over vores driftige havneområde, så favner området egentlig essensen af Esbjerg meget godt. Vi er tæt på havet, men har også unikke områder tæt på vores by. Og snart bliver det muligt at se det store projekt Esbjerg Strand rejse sig tæt på.”

Kommunen fik også roser af lokalrådet.

“Vi er glade for samarbejdet, og det er ingen sag at være formand for så aktivt et område,” sagde formanden for Sædding-Fovrfeld Lokalråd, Holger Schrøder, efter indvielsen.

Han kan også glæde sig over, at området ved ‘De Hvide Mænd’ er renoveret med nye borde, bænke og skraldespande, så det er endnu mere indbydende.

Den nye kikkert betales af kommunen og har kostet omkring 50.000 kr. inkl. moms og opsætning. Modellen er lavet til møntindkast, men det bliver ganske gratis at tage et kig udover bugten. Selve kikkerten bliver taget ind om vinteren, og på grund af slitage fra salt og sand på linsen vil det være god stil at vende den på langs af kysten efter brug.

Ny infotavle

Kommunen har også opsat informationstegningen ovenfor, så turisterne kan se, hvad der dukker op i horisonten.

Hvis nogen i øvrigt mener, der mangler noget på tegningen, kan man skrive til teamkoordinator Lars Reinau hos Esbjerg Kommune på mailadressen: larei@esbjergkommune.dk.

Illustr: Anne Slot Frandsen/Esbjerg Kommune

Byrådspolitikerne vågner op til dåd i sagen om kloakoverløb

25. april 2015by Kurt Henriksen with comment off

Hele artiklen i PDF-format

VANDKVALITET – Mere ‘monsterregn’ pga. klimaforandringer og et Esbjerg Strand-projekt i fuld gang gør det stadig mere presserende at finde en løsning på kloakoverløbene.

“Kommunen er simpelthen nødt til at få orden på de overløb. Vi kan ikke være bekendt at lukke det videre ud i naturområderne. Det betyder rigtig meget – primært for naturen, men også for kommunens image,” siger Holger Schrøder, formand for Sædding-Fovrfeldt Lokalråd.

Han er selv tidligere byrådsmedlem for Socialdemokraterne gennem 24 år og vil tage sagen op på næste møde med byrådet ‘og hver eneste gang vi ses’.

Alt tyder dog også på, at byrådspolitikerne efterhånden har fanget alvoren og er klar til handle.

“Det er en problematik, som de forskellige udvalg har haft stor fokus på gennem årene. Og det er klart, at i forbindelse med Esbjerg Strand, har vi ekstraordinært fokus,” siger John Snedker (S), formand for Plan & Miljø udvalget.

“Vi er kede af de røde flag, men der er jo ikke noget ‘quick fix’. Når det er sagt, så har vi helt specifikt i udvalget bedt forvaltningen og direktionen om en grundig problembeskrivelse samt en plan for en hurtigere spildevandsbekæmpelse. Vi politikere er jo utålmodige og vil gøre noget – også hvis det bliver hundedyrt og svært.”

Ny spildevandsplan

Rent formelt kan kommunen give pålæg om en ønsket prioritering overfor spildevandsselskabet Din Forsyning via Spildevandsplanen. Her er en ny plan på vej, som efter planen skal i høring inden sommer, og overløbene til Fovrfeld Bæk vil være et centralt emne.

“Det er simpelthen ikke godt nok, at vi ikke kan fange de overløb. Vi ved jo også, at vi får mere regn i fremtiden, så vi kan ikke bare sidde på hænderne og vente. Vi er nødt til at gøre noget hurtigere, og det er der bred politisk enighed om,” understreger udvalgsformanden.

Har I været helt klar over omfanget af det her problem?

“I de fem et halvt år, jeg har været formand, har jeg været klar over det. Esbjerg Strand har yderligere aktualiseret tingene, men det er jo også et miljømæssigt problem – ikke kun for badevandet.”

Har I sovet i timen?

“Vi har taget fat på det i det nuværende udvalg i denne byrådsperiode og sagt, at nu vil vi et spadestik dybere. Så vil jeg lade andre vurdere, om vi skulle have gjort det noget før,” siger John Snedker.

Og vi kommer ikke til at se på røde flag i 30-40 år mere?

“Nej-nej! Det er jo hele udgangspunktet for, at vi gør det her.”

Det er der enighed om i den blå side af byrådssalen.

“Jeg ville være ked af, at det skulle trække så længe ud med de røde flag. Jeg kan jo også bedre lide den blå farve,” lyder det med god galgenhumor fra Karsten Degnbol (V), næstformand for Plan & Miljøudvalget.

“Vi har viljen til at tage fat på problemet nu – det er helt sikkert. Men der er jo desværre ingen nemme løsninger, vi kan trække op af skuffen.”

Har I sovet i timen?

“Det er vel det gode spørgsmål. Der er noget, der tyder på, at vi ikke har tænkt det ind. For planlægningsmæssigt kunne man godt have tænkt det ind for flere år siden,” erkender Karsten Degnbol.

Nyt strandprojekt risikerer rødt flag i mange år

25. april 2015by Kurt Henriksen with comment off

Hele artiklen i PDF-format

VANDKVALITET – Kraftig regn er lig med røde flag på Sædding Strand, og det rammer også den helt nye Esbjerg Strand.
I disse år investeres stort i projektet, der bliver et kæmpe aktiv for hele Esbjerg-området, men alt peger på, at dårlig badevandskvalitet bliver en knap så lækker del af pakken de første mange år.
Forureningen skyldes overløb fra kloakker og renseanlæg ved kraftig regn, fordi regnvandet ikke er separeret fra spildevand, og derfor overbelaster systemet. Det urensede vand løber via Fourfelt Bæk direkte ud i Ho Bugt og nærmest lige ind på den kommende Esbjerg Strand efter den planlagte omlægning af bækken.

En beskidt cocktail
Problemet skyldes en beskidt cocktail af flere forhold, og løsningen er tilsyneladende endnu mere kompliceret. Hjerting Posten har fået grundig en baggrundsinformation hos Natur & Vandmiljøafdelingen i Esbjerg Kommune og hos Din Forsyning, og den overordnede konklusion er nedslående: Det koster mange penge og megen tid at løse problemet.
“Det er ikke noget, man kan gøre fra det ene år til det andet eller på tre-fire år. Og det er meget store beløb, vi taler om. Mit bedste bud er 300-500 mio. kr. inklusive de ekstra millioner, det koster at dimensionere efter fremtidige skybrud fra klimaændringer,” siger afdelingskoordinator Eric Lauridsen fra Din Forsyning.

Flere penge er ikke nok
Den ekstra dårlige nyhed er, at det for en gangs skyld ikke bare handler om at sætte endnu flere penge af.
“Vi ender nemt oppe i en halv milliard kroner for at lave det rigtigt, men der er også grænser for, hvor meget man kan lave ad gangen rent praktisk. Tommelfingerreglen er ca. 10 mio. kr. om året for en bydel, og det er den størrelsesorden, vi taler om for at kloakseparere i Fourfelt-området,” uddyber Eric Lauridsen.
Det skyldes, at man f.eks. ikke kan grave alle veje i et helt kvarter op på én gang, når det også skal fungere for både beboere og entreprenører. Rent praktisk er der simpelthen grænser for, hvor hurtigt man kan gå frem. Derfor er det meget aktuelt at starte på arbejdet nu, selvom Esbjerg Strand er et langsigtet projekt med selve den nye strand som en del af sidste etape.
“Vi kan separere området over 30-40 år, og det ville nok også først være der, vi egentlig ville gøre det. Fourfelt er lavt prioriteret i vores udskiftsningsplaner, og det er ikke den tekniske stand på rørene, der gør, at vi skal i gang,” påpeger afdelingskoordinatoren.
Dermed nævner han endnu en faktor i den komplicerede problemstilling: Kloakrørene i Fourfelt er i så fin stand, at de kan ligge mange år endnu. Og isoleret set giver det meget mere mening at sætte ind med investeringer og fornyelse andre steder, hvor det er mere tiltrængt.
Rent økonomisk er det spildevandsselskabet Din Forsyning (det tidligere Esbjerg Forsyning, der er fusioneret med Varde Forsyning), der står med regningen ved kloakseparering, mens grundejerne selv skal betale for arbejdet på egen grund.

En prioriteringssag
Forsyningsselskabernes økonomi – og priserne, som kunderne bliver pålagt – er stramt reguleret af Forsyningssekretariatet. Så Din Forsyning kan ikke agere helt frit.
“Vi har nogle begrænsninger, men det er lige så meget en prioritering af opgaverne. Her har vi helt klart nedprioriteret Fourfelt, men det laver vi måske om på nu, hvor der er mere fokus på badevandskvaliteten,” siger Eric Lauridsen.
“Det er vigtigt at se på den rigtige løsning – behøver vi f.eks. separere det hele på én gang? Det kan vi ikke svare på i dag, men planen er at lave et projekt næste år, hvor vi ser på, hvad vi kan gøre for at løse det. Alt er i spil. Vi kan arbejde på at reducere antallet af af flagdage, men det er et langt, sejt træk.”

Kloakoverløb med bl.a. hygiejnebind, fotograferet ved Fovrfeld Bæk for nogle uger siden.

Kraftig regn giver bøvl

Kloakoverløb er lige så lækkert, som det lyder, og det forekommer ved kraftig regn, hvor kloakrørene bliver presset på kapaciteten, fordi regnvand ikke er separeret fra spildevand.

En del af det forurenede vand bliver i den situation ledt udenom rørene og direkte ud i ’recipienten’, det vil sige f.eks. en å eller en fjord, der normalt modtager det rensede vand.

Tre steder ved Fovrfeld Bæk er der såkaldte overløbsbygværker, en slags ’plombe’ (som på en knallert, der ikke er boret), der begrænser mængden af vand, der kan flyde igennem.

Funktionen sikrer bl.a., at vandet ikke flyder over på uønskede steder – eller ligefrem skyder op gennem kloakdæksler og toiletter – ved at sørge for, at der også er plads til yderligere vandtilførsel fra
f.eks. andre sideledninger længere ’downstream’.

På den måde kan man til en vis grad styre forureningen, selvom den ikke er fjernet. Men det ville kræve meget store bufferbassiner at opsamle spildevandet til senere rensning.

Resultatet er forurening, som kan være mere eller mindre synlig. Det urensede vand kan også indeholde såkaldte restfækalier (med et mere klinisk udtryk end det gængse), hygiejnebind eller andre lækkerier, der er havnet i toilettet.

En af de mere synlige situationer ses på billedet her ovenfor, der er taget ved Fovrfeld Bæk for nogle uger siden.

Læs også vores leder: En rigtig møgsag

Sommerhus som helårsbolig – og mulighed for flexbolig

25. april 2015by Kurt Henriksen with comment off

JURIDISK BREVKASSE

Spørgsmål:

Min kone er efterlønner, og jeg er folkepensionist. Vi bor i en ejerbolig og har i mange år også haft et sommerhus, som vi godt kunne tænke os at flytte ud i permanent, da vores ejerbolig efterhånden er blevet ‘for stor’. Vores spørgsmål er: Må vi bo i sommerhuset hele året?

Svar:

I Danmark er reglerne sådan, at ejeren må bo i sommerhuset ‘om sommeren’. Her menes perioden 1. april til og med 30. september. I perioden 1. oktober til og med 31. marts må ejeren kun overnatte i sommerhuset, hvis der er tale om ‘kortvarige ferieophold’. Herved forstås ophold af tre-fire ugers varighed og højst 13 uger i alt. På den måde sikres det, at sommerhusområderne fastholdes som rekreative områder og ikke får karakter af parcelhuskvarter.

Der gælder dog en særregel for folke- og førtidspensionister, modtagere af efterløn eller fleksydelse samt personer over 60 år, der er gået på pension. Denne persongruppe har ret til at bebo sommerhuset hele året, såfremt de har ejet sommerhuset i mindst otte år. Da der er tale om en ret for denne persongruppe, skal der ikke søges om tilladelse til helårsbeboelse.

Herudover er det muligt at søge om dispensation til helårsbeboelse hos kommunen for persongruppen, hvis ejeren har ejet sommerhuset i mindst fem år. Jeg vil anbefale, at der rettes henvendelse til kommunen herom. Kommunen har en vejledningspligt.

Kommunerne fører tilsyn med helårsbeboelse. Anvendes et sommerhus ulovligt til helårsbeboelse, kan kommunen udstede et påbud om fraflytning inden 14 dage. Efterkommes et sådant påbud ikke, kan det medføre politianmeldelse og tvangsbøder.

Flexbolig

Flexboligordningen blev indført for at forhindre, at lokalsamfund i yderområderne affolkes. Ordningen giver mulighed for, at en ejer af et helårshus kan ansøge om tilladelse til at benytte det som flexbolig, hvorved ejeren kan benytte huset som både helårsbolig og fritidsbolig. Tilladelsen – der skal søges hos kommunen – er personlig og følger således ejeren og ikke huset.

Regeringen har dog som led i ‘Vækstplan 2014’ foreslået, at loven ændres, så tilladelsen fremover følger huset, hvilket har den fordel, at tilladelsen ikke bortfalder ved et ejerskifte. Forslaget er dog på nuværende tidspunkt ikke vedtaget.

Med venlig hilsen

Advokat Stefan Nielsen,

advokatfirmaet Thuesen, Bødker & Jæger

Heste-wellness og hygge hos Esbjerg og Omegns Rideklub

25. april 2015by Kurt Henriksen with comment off

Hele artiklen i PDF-format

RIDEKLUB – Fornemme faciliteter for både heste og ryttere er det første, der springer i øjnene, når man besøger Esbjerg og Omegns Rideklub (EOR) i Sjelborg.

For to år siden flyttede klubben ud i det helt nybyggede anlæg på Sjelborg Kirkevej, og det har givet et løft i både klubliv og velfærd for alle. Både dem på to og fire ben.

Samtidig har de bedre faciliteter med to store og meget lyse ridehaller givet mulighed for større arrangementer. Det gælder f.eks. det internationale stævne i specialdisciplinen voltigering (en slags akrobatik til hesteryg), der afholdes den 29.-31. maj.

Nabo til skov og strand
”Vi er rigtig glade for vores nye omgivelser, og det er virkelig skønt at have så gode faciliteter og arbejdsforhold,” siger Gunnild Møller Jakobsen, daglig leder af EOR.

”Der er også fantastisk natur lige udenfor døren, og faktisk kan man på bare en time ride en tur i skridtgang ned gennem skoven, ned på stranden og tilbage igen. Man skal ikke engang ud på vejen. Så vi ligger totalt ideelt her, og der er rigtig mange ridestier, vi må bruge her i området.”

Lyst og rart
EOR har ca. 280 medlemmer, 60 private heste på opstaldning og 10 elevheste. Der er to beridere og to staldfolk ansat, mens resten klares af medlemmer og forældre, der nusser om hestene og hygger sig med hinanden. Det nye anlæg er lyst og venligt med store ovenlysvinduer overalt.

Hestebad og luksus
Der er åben forbindelse mellem de to ridehaller, og i midten er der opholdsområde, hvor man kan følge undervisningen eller være tilskuer til stævner. For enden af hallerne er der både en stor rytterstue og et cafeteria, der selvfølgelig også drives på frivillig basis.

Staldene bag hallerne har både noget, der ligner luksusbokse til hestene, opvarmet sadelrum med skab til medlemmernes grej – og sågar to ’brusekabiner’, hvor hypperne kan få et bad!

Det lugter ikke af hest, men det stinker af hygge på hele EOR. Her er simpelthen bare rart at være – også for en gæst, der går op i andre hestekræfter.

Roligt tempo
”Selvom der er mange mennesker, så er her altid roligt. Man må ikke løbe omkring i stalden eller forstyrre hestene med skrig og skrål. Så man mærker ikke, når det er ’rush hour’ med mange mennesker,” fortæller Lene Goller, der er presseansvarlig hos EOR.

”Tingene foregår i fred og ro, og det er også en god måde at opdrage børn til at omgås dyr på en fornuftig måde. Og jeg tror også, at det hjælper voksne, der kommer herud og måske er lidt halvstressede. De lærer jo også ligesom børnene, at her skal det foregå i et roligt tempo.”

Børn ned til fire år
Det myldrer da også med børn i staldene og de to store ridehaller, og det er tydeligt, at de hygger sig med dyrene.

Og selv de allermindste kan være med.

”Vi har børnene fra små – det er helt nede fra fire år, hvor de bliver trukket rundt af forældrene,” siger Gunnild Møller Jakobsen.

Forældrene skal så til gengæld også tage aktivt del i klublivet og hjælpe til med det praktiske, f.eks. opsadling, og hvad der nu ellers hører til en ridetime.

”For det første skal forældrene være med. Man kan ikke bare sætte sit barn af herude og forvente, at vi tager os af det. Forældrene skal være med til at hjælpe med det praktiske, og der bliver afholdt kurser for både forældre og børn. Men der er selvfølgelig altid nogle til at hjælpe til rette – især i starten,” understreger Lene Goller.

Ro og balance
Hun peger også på en anden – og måske lidt overset – faktor ved livet på en rideskole:

”Når man er sammen med hesten, foregår det i ro og kontrol. Der er lavet undersøgelser, som viser, at unge mennesker, der rider og omgås heste, faktisk bliver gode i erhvervslivet som voksne.”

Er det i virkeligheden dét, børn og unge har brug for – lidt mere ro i en flimmerverden?

”Ja, måske. Her får de i hvert fald roen sammen med en masse god motion. Børnene lærer også at lytte til de instrukser, de får fra underviseren, og man kan ikke samarbejde med en hest, hvis ikke man selv er i balance. Det mærker hesten lige med det samme.

Så det er både fysisk og mental træning at være sammen med heste. Jo mere ro, man selv har, desto bedre samarbejde,” påpeger Lene Goller.

Kan det også bruges i omgangen med mennesker?

”Ja, bestemt! Den måde, vi observerer hinanden på som mennesker, og den måde vi omgås. Der mange paralleller, men heste er bare meget mere fintfølende end mennesker.”

Tekst og foto: Kurt Henriksen

Fakta:
Esbjerg og Omegns Rideklub

Rideklub med nybyggede faciliteter
i Sjelborg

Kontingent:
520 kr. om året

Holdundervisning
u/egen hest: 275 kr./mdl.

Leje af elevhest:
100 kr. per time

Opstaldning af egen hest: Forskellige pakkepriser

Det praktiske:
Forældre skal deltage i det praktiske arbejde og hjælpe til i ridetimerne – især med de mindre børn

Fine forhold for både heste og ryttere på rideskolen, Sjelborg Kirkevej 30 i Sjelborg

Pris for udstyr:
Ridehjelm, ridestøvler og -bukser fås fra i alt ca. 800-1.000 kr. på billigste niveau

I starten evt. bare gummistøvler og gamacher + lån af hjelm (påbudt)

Mere information
www.eor.dk

Lena Christensen og Plet
Arbejder på Lyngvejens Ældrecenter i Sædding

Hvorfor er du med her?
Min datter har interesse for heste, og vi købte en pony til hende for tre år siden. Jeg har selv haft interessen for mange år siden, og så købte vi senere en til mig også.

Hvor længe har du været med?
I tre år.

Hvad er det gode liv for dig?
Det er et aktivt og et liv med hyggestunder, sammen med alle de andre herude. For os er det jo lige meget, om det er arbejdsweekend eller hyggeweekend – bare vi har det sociale samvær, og alle vi frivillige er her jo på lige fod.

Mette Brandenborg Jensen og Royal Chufro
Arbejder som lærer på Præstegårdsskolen

Hvorfor er du med her?
Det er en stor del af mit liv, og jeg har altid interesseret mig for heste. Min kusine red dengang, jeg var ganske lille, og så var jeg med hende ude nogle gange og blev selv bidt af det.

Hvor længe har du været med?
I snart 30 år – jeg startede i 1986 ovre i det gamle EOR.

Hvad er det gode liv for dig?
Det er jo et liv som det her, hvor jeg kan komme ud til hestene, hygge mig med pigerne i stalden og komme ud til nogle stævner. Alt det sociale – det er også vigtigt.

Gitte Stougaard og Cadior
Arbejder i A-kassen i Det Faglige Hus

Hvorfor er du med her?
Som barn red jeg 15 år nede på det gamle EOR, og da jeg skulle starte med at ride igen, var det jo oplagt at starte her.

Hvor længe har du været med?
I tre år – så jeg holdt lige en pause på 30 år. Det er dejligt at være i gang igen, men det er svært!

Hvad er det gode liv for dig?

Det er at have et godt arbejde et godt fritidsliv med familien og de ting, vi gerne vil gå op i.

Hurtigere løsning for renseanlæg

25. april 2015by Kurt Henriksen with comment off

Løsningen har lange udsigter, når det gælder overløb fra kloakkerne i Fourfelt, men for en del af forureningsproblemet ser det lidt lysere ud.

Renseanlæg Vest har også udløb til Fourfelt Bæk og er også presset af overløb, der sender urenset vand ud i bækken og bugten ved kraftig regn.

“Her har vi til gengæld en lidt hurtigere løsning, hvor vi for ca. 20 mio. kr. kan forhindre overløb herfra,” forklarer afdelingskoordinator Eric Lauridsen, Din Forsyning.

“Desværre løser det nok kun ca. 25 pct. af problemet med den del, der stammer fra renseanlægget. Men vi vil nok gennemføre det, og det vil også ligge i den kommende spildevandsplan, hvor det kan laves indenfor planperioden på fem år.”

Hjerting Posten – 25. april 2015

25. april 2015by Kurt Henriksen with comment off

LÆS SOM E-PAPER HER

Læs bl.a. om:

Sædding Strand og den nye Esbjerg Strand risikerer røde flag i mange år pga. kloakoverløb ved kraftig regn
Hjerting Grandelaug fordeler millioner til kulturhusprojekter
Folketingskandidat Carl Holst (V) vil arbejde for mere kystnær udbygning i Hjerting
Ny hundeskov i Ådalen
Heste-wellness og hygge hos Esbjerg Omegns Rideklub

Læs avisen som e-paper

Leder: En rigtig møgsag

25. april 2015by Kurt Henriksen with comment off

LEDER – Badegæsterne ved Sædding Strand har døjet med røde flag i mange år, og det risikerer de også på den kommende Esbjerg Strand.

Ved kraftig regn ryger kloakvand, toiletskyl og andre rare sager direkte i Fourfelt Bæk og Ho Bugt.

Som vi beskriver indgående i denne avis er der ikke noget ’quick fix’ i sigte. Problemet er næsten mere kompliceret end de mange stavemåder for Fourfelt/Fovrfeld(t), og løsningen ligger ikke på den flade hånd.

Det er da også en sag, vi helst havde været fri for at pryde forsiden af Hjerting Posten med. Men problemet forsvinder ikke ved at undgå at tale eller skrive om det. Tværtimod er der brug for al den politiske og tekniske fokus, kreativitet, fælles indsats og go’e energi, der overhovedet kan mønstres af alle parter for løse det.

Vi står med et kæmpe paradoks, hvor kommune og erhvervsliv er i fuld gang med at investere rigtig mange millioner i Esbjerg Strand-projektet. Det er stort og visionært tænkt og bliver et kæmpe aktiv for både byen, bosætningen og alle os, der bor her i forvejen.

Esbjerg Strand tegner til at rumme alt det rigtige – undtagen lige den der ret centrale detalje, der hører til en ordentlig strand: Rent og lækkert badevand.

Røde flag på stribe ved et spritnyt, højprofileret strandprojekt ville ikke bare være til grin – det ville også være lige til at græde over i al sin inkonsekvens.

Det gælder også, selvom Esbjerg Strand er andet og mere end en strand. Projektet handler jo også om bl.a. havnebrygge, marina, kunstmuseum og spændende nye erhvervsdomiciler, der skal finansiere festen.

Stranden er kun en del af det samlede projekt, som det i øvrigt vil tage mange år at realisere – selv med en samfundsøkonomi og oliepris i kraftig bedring.

Men så er der trods alt en chance for at nå at løse noget af dét, der jo også er et miljøproblem hele året.

Normalt i den her slags sager handler det ’bare’ om politisk prioritering – læs flere penge. Men nu gælder det først og fremmest om ikke at spilde mere tid.

Noget tyder på, at politikerne har – om ikke sovet – så i hvert fald lukket øjnene for konsekvenserne og omfanget af en sag, de helst havde været foruden.

Det er da også en rigtig møgsag. Men nu må vi have svesken på disken eller rettere – og helt bogstaveligt – lorten på bordet.

Hvad synes du? Giv os din mening på Facebook !

Læs artiklen: Nyt strandprojekt risikerer rødt flag i mange år

Grønt lys til Strandkanten

25. april 2015by Kurt Henriksen with comment off

BOLIGER – Strandkanten bliver navnet på et nyt boligprojekt på Sædding Strandvej 251A, hvor REKA Gruppen A/S opfører ni rækkehuse i to etager.

Projektet – som tidligere blev kaldt Strandparken – genopliver en byggegrund, hvor der før finanskrisen blev forsøgt med et boligprojekt i andet regi.

”Vi går i gang med at lave vej og infrastruktur indenfor en uge eller to, og de første huse vil stå klar omkring oktober,” fortæller adm. direktør Jesper Kristensen fra REKA Gruppen med hjemsted i Varde.

”Det er endnu ikke afklaret, om vi bygger det hele på én gang, men vi bygger mindst to huse, så folk kan se, hvordan det ser ud.”

Esbjerg Kommunes Plan & Miljøudvalg godkendte på et møde den 7. april, at der bliver givet dispensation til at bygge i to fulde etager fremfor den ene etage med udnyttet tagetage, der ellers er normen i området.

Det skete med den begrundelse, at to etager i praksis ikke vil give flere skyggegener for naboerne.

Beboerforeningen Sædding Strandvej havde i sit høringssvar ønsket, at altanerne mod syd laves som franske altaner (altså bare med gitter uden udhæng) af hensyn til naboerne.

Bygherren kunne dog henvise til, at alle afstandskrav er overholdt for altanerne, og ønsket blev ikke opfyldt. Til gengæld fik beboerforeningen bekræftelse på, at det ikke er planen at plante høje træer af hensyn til udsigten.

Carl Holst vil arbejde for mere kystnær udbygning i Hjerting

25. april 2015by Kurt Henriksen with comment off

UDSTYKNING – Lokale byrådspolitikere har kæmpet for det gennem flere år, og nu tyder alt på, at de får støtte af en tung Venstre-stemme på Christiansborg: Hjerting skal have bedre muligheder for at udvikle sig på langs ad kysten.

”Jeg vil arbejde for, at vi helt naturligt udvider en bydel i den rigtige retning med gode, attraktive boliger, der kan tiltrække ny bosætning,” lyder det fra Venstre-profilen Carl Holst.

Den nuværende regionsrådsformand i Region Syddanmark er opstillet til det snarlige folketingsvalg i Esbjerg Omegnskredsen, der bl.a. tæller 6710-området, og Hjerting Posten mødte ham til en lille rundtur i området.

”Der er masser af eksempler på, at virksomhederne mangler højtuddannede, og generelt mangler Esbjerg-området jo ny bosætning. Lige nu er oliepriserne udfordret, men situationen ændrer sig jo igen, og vi skal gøre alt, hvad vi kan for at tiltrække nye indbyggere.”

Og nej – Carl Holst vil ikke tillade byggeri helt ud til kysten, understreger han. Og han vil ikke ’lave en Costa del Sol’ med henvisning til de triste betonbyggerier helt ud i vandkanten, som i 60-erne og 70-erne fik lov at skæmme dele af den spanske solkyst.

Konkret sag i Sjelborg

Snakken om nye, kystnære boliger tager afsæt i den konkrete sag om udstykning af byggegrunde i hjørnet mellem Sanatorievej og Sjelborgvej i den nordlige ende af Hjerting.

Gennem flere år har borgmester Johnny Søtrup og hans partifæller på rådhuset kæmpet for at kunne give en privat bygherre grønt lys til projektet.

Men området ligger indenfor kystnærhedszonen, og Naturstyrelsen har sagt nej, bl.a. med henvisning til en bekymring for, at det nye byggeri ville kunne ses fra kysten.

”For det første synes jeg, det virker usandsynligt, at det kan ses fra kysten,” replicerer Carl Holst.

”Og for det andet: Hvad så? Når man sejler rundt, vil man jo også gerne se en mangfoldighed og nogle landmærker, som f.eks. et fyrtårn, De Hvide Mænd eller Hjerting – det er vel en del af at være iagttager af Danmark fra den maritime side? Så jeg mener faktisk ikke, det er et gangbart argument. Det er lidt krænkende at tro, folk tager skade af at se andet end kystlinjer,” lyder det fra folketingskandidaten.

Hele Hjerting ulovlig

Er det så reglerne eller fortolkningen, den er gal med?

”Det er en kombination. Når man laver reglerne for at beskytte mod ’Costa del Sol’, så tror man, at alt nyt byggeri bliver ’Costa del Sol’. Man kunne jo også tage den pragmatiske tilgang og erkende, at det er en udvidelse af eksisterende byggeri. Hvis det skulle gælde i dag, ville Hjerting jo slet ikke kunne bygges! Det glemmer man.”

Lige nu er det højsæson for gyldne løfter fra håbefulde folketingskandidater – ikke mindst i kategorien ’større lokal indflydelse og mere sund fornuft’.

Men i tilfældet Carl Holst er det sandsynligvis en tung stemme, der taler. Han fylder 45 somre den 29. april og bliver ny mand på tinge, men kender det politiske spil indgående.

Stor indflydelse

Hans indflydelse i toppen af Venstre er velbeskrevet, det samme gælder hans personlige venskab med Lars Løkke Rasmussen.

Og de fleste politiske iagttagere spår, at han både stryger i Folketinget med et flot valg og får mindst en mellemtung ministerpost.

Men du er vel også mere belastet af partihensyn, når du er så tæt på toppen?

”Det kan man sige. Mit mål er ikke at være en fri fugl uden at kunne gennemføre noget. Politik er jo at lytte og give og være pragmatisk. Jeg starter f.eks. med at rejse en debat om udflytning af statslige arbejdspladser, men jeg lover ikke noget konkret.”

Københavneri-virus

”I første omgang kan vi se på, om noget af arbejdet økonomisk og rationelt kan lade sig gøre – f.eks. i form af en delvis udflytning. Jeg vil hellere have gode delresultater end endnu bedre tanker, som ikke bliver til noget,” siger Holst, som dagen før interviewet havde et stort debatindlæg i Politiken om ”Københavneriet som en kronisk virus”, der har ramt landspolitikerne.

Hvorfor er det nu så vigtigt med flere kystnære boliger?

”Det er også vigtigt. Når jeg taler med højtuddannede i de store byer, så nævner de faktisk attraktive boliger som en hæmsko. Vi har attraktive boliger her, men skal have endnu flere, for at tiltrække højtuddannede,” fastslår Carl Holst.

”En af Esbjergs helt store udfordringer er jo at følge jobvæksten op med befolkningsvækst. Det er ikke usandsynligt, at man kommer til at skuffe i forhold til målene, men det er vigtigt at sætte barren højt for at understrege behovet.”

Bygge bro til udkanten

Han peger på, at planloven – og fortolkningen af den – mange steder har gjort det svært for virksomheder og mindre samfund at udvikle sig.

Derfor vil han gerne bygge bro mellem sit personlige udgangspunkt i en lille samfund som Rødding til den nationale verden og bruge sine erfaringer fra regionsrådet med pragmatisk politisk arbejde.

Hvordan vil du forvandle det her fra valgflæsk til virkelighed?

”Hvis blå blok vinder, må vi starte med et regeringsgrundlag, der f.eks. forpligter os til at analysere på udflytning af statslige arbejdspladser,” siger Carl Holst.

”Og så skal vi styrke det kommunale selvstyre og lytte mere. Vi skal droppe tanken om, at embedsmænd i København bedst ved, hvordan f.eks. Hjerting skal udvikle sig.”

S: Udbygning med omtanke

Det kan godt lade sig gøre at udbygge med nye, kystnære boliger indenfor de gældende planrammer, viser den nylige tilladelse til otte nye ’landsbyhuse’ i Sjelborg, som blev omtalt i Hjerting Posten i januar.

Og den socialdemokratiske udvalgsformand i Esbjerg Kommune vil også godt støtte Venstre-kandidaten Carl Holst’s ønske om dispensation til det konkrete projekt mellem Sanatorievej og Sjelborgvej i Hjerting.

”Vi er jo allesammen enige om vigtigheden af attraktive byggegrunde i Esbjerg Kommune. Og lige præcis dét område finder jeg naturligt som byudviklingsområde, fordi det ligger inden for en naturlig byring, der afgrænses af Sanatorievej. Så her kan man med god samvittighed dispensere,” siger John Snedker, formand for Plan & Miljøudvalget.

”Men jeg har også sagt helt klart, at hvis vi går for tæt på kysten og de herlighedsværdier, vi alle-
sammen skal have glæde af, så skal vi absolut ikke ind og udfordre planrammerne.”

Redaktør arkiv: Kurt Henriksen

Kraftig regn giver bøvl

Fakta: Esbjerg og Omegns Rideklub

S: Udbygning med omtanke

Fakta:
Esbjerg og Omegns Rideklub