Redaktør arkiv: Kurt Henriksen

Havneøen på Esbjerg Strand vil tegne markant ny skyline

De nye bygninger ‘vil skalamæssigt virke dominerende i forhold til De Hvide Mænd’, lyder det i lokalplanen. Illustr: Esbjerg Kommune/Cowi

Hele artiklen i PDF-format

BYUDVIKLING – Mini-Manhattan eller storhedsvanvid? Storbykvaliteter eller storbykompleks?
Visioner eller vildskud?

Meningerne vil sikkert være delte. Men ingen tvivl om, at Esbjerg Kommune går ’all in’ med en række spændende forestillinger om næste etape af Esbjerg Strand-området.

Forslaget til lokalplan for næste etape med bl.a. en ny kunstig havneø, nyt havnebassin og lystbådehavn blev fornylig vedtaget i Plan & Miljøudvalget, og der er bogstaveligt tænkt store tanker for projektet.

Det gælder ikke mindst for den centrale del af Havneøen. Den skal underbygge kommunens overordnede strategi om byfortætning, og dermed skal Esbjerg Strand balancere udtrykket mellem storby og storslåede landskaber ud til Vadehavet.

Byggeprocenten kan blive helt op til 550 pct. for enkelte ejendomme, og midt på Havneøen tillades bygninger på op til 40 meter, svarende til 11 etager. Området får et helt nyt og anderledes udtryk.

”Det her projekt er det største og mest spændende byudviklingsprojekt i Esbjergs historie nogensinde,” fastslår formanden for Plan & Miljøudvalget, John Snedker (S).

”Naturligt nok er der en nærhed til havnen, men læg også mærke til, hvor centralt placeret, det i virkeligheden er i forhold til byen. Det er tæt på Mågehøjen, der byder på flot udsigt og bliver et fantastisk rekreativt område. Og hele Tovværksområdet med sportskomplekserne og campusområdet ligger lige i fugleflugtslinje. Der bliver en unik sammenhæng mellem områderne og en masse spændende oplevelser.”

 

Meget markant udtryk

Overordnet beskrives elementerne i den nye lokalplan bl.a. som ’markante’ og ’karakterskabende’ for både området og for hele Esbjerg. Havneøen bliver meget synlig og meget markant.

I lokalplanens visualiseringer – der skal give et indtryk af områdets skala i forhold til omgivelserne, som på billedet her ovenfor – beskrives det således meget direkte:

Esbjerg Strand Nord lokalplanforslagside 93

Det nye havneområde giver mulighed for kajplads til op imod 300 lystbåde og midt på Havneøen tillades byggeri i op til 11 etager.

Vil virke dominerende

’Byggeriet på havneøen er massivt og vil skalamæssigt virke dominerende i forhold til De 4 Hvide Mænd som landskabselement.’

Udvalgsformanden lægger da heller ikke skjul på, at området vil blive stærkt forandret.

“Det går vi ind i med åbne øjne, for det her er jo ikke noget lille projekt, men det laves i en skala, hvor det er i orden,” fastholder John Snedker.

“Det helt centrale for udvalget og forvaltningen er, at De Hvide Mænd vil være synlige fra de fleste vejforløb og fra flest mulige placeringer i området. Desuden er det vigtigt med en skalering, hvor man i midten må bygge op til de 11 etager, mens der bygges så lavt som muligt ud mod vandet.”

Lokalplanen specificerer f.eks. også, at ejendomme på de centrale byggefelter skal opdeles i flere bygningsdele og have variationer i facaden, ligesom facader mod offentlige gader skal have en ‘åben karakter’, enten ved at være transparente eller med åbninger til bagvedliggende uderum.

Og nej – der bliver ikke planlagt boliger i det nye område, for i så fald ville miljøregler og havnens erhvervsaktiviteter komme på kollisionskurs.

Esbjerg Strand kanalhavn

Arkitekterne giver dette bud på livet i Havneøens kanalhavn.

Plads til events

‘Møbleringen’ af byrummene skal i øvrigt tage hensyn til et krav om sammenhængende uderum, der giver mulighed for at afholde midlertidige events.

Plan & Miljøudvalget har bl.a. ladet sig inspirere af en studietur til Malmø, som for år tilbage i 2001 transformerede et gammelt havne- og værftsområde til en helt ny bydel.

“Havneøen vil give et helt anderledes vue ind over havnen i forhold til de meget tekniske anlæg, man ser nu, og den vil give en mere harmonisk afrunding af havnen,” påpeger John Snedker.

“Det bliver væsentligt anderledes, og det bliver stort og volumiøst, men det er også meningen.»

Illustr: Esbjerg Kommune/Cowi

Læs også “Masser af aktiviteter i nyt maritimt miljø”

 

Festen finansieres via grundsalg

Esbjerg Strand strander ikke, selvom økonomien i projektet baserer sig på salg af erhvervsgrunde, og den lokale offshoreindustri for tiden er i knæ.

Og regningen ender ikke hos skatteyderne, forsikrer Esbjerg Kommunes formand for Plan & Miljø.

“Hele projektet er som sådan et nulsumsspil i forhold til kommunens økonomi. Og det er vigtigt at understrege, at næste etape også er 100 pct. finansieriet for etablering af selve øen og den grundlæggende infrastruktur,” fastslår John Snedker.

“I princippet adskiller det her sig ikke fra udviklingen af f.eks. de nye erhvervsområder i Kjersing, som i øvrigt er en langt større mundfuld rent økonomisk.”

Vil timingen for Esbjerg Strand blive påvirket af f.eks. den aktuelle krise for offshorebranchen?

“Lige nu går det jo ret godt med første del, og i byrådet er vi meget optimistiske med næste fase. Personligt har jeg da et begrundet håb om, at det her kan realiseres indenfor et ti-årigt perspektiv. Og etableringen af Havneøen går i gang snarest og lige så snart, det er praktisk muligt,” oplyser John Snedker.

Han anslår, at det vil tage en otte til ti måneders periode at få plangrundlaget på plads, hvis ellers der ikke dukker nogle uforudsete forhindringer op undervejs i processen.

Læs også

Masser af aktiviteter med nyt maritimt miljø

Havneøen bliver næste etape af byudviklingsprojektet Esbjerg Strand. Illustr. Esbjerg Kommune.

Hele artiklen i PDF-format

HAVNEØ – En ny lystbådehavn. En træskibshavn for gamle skibe. Arbejdende værksteder, maritimt miljø for alle pengene og masser af aktiviteter ved, på og under vandet.

Det er nogle af ambitionerne for livet på Havneøen ved den nye Esbjerg Strand. Tankerne er blevet vendt på workshops med en række interessenter som et led i arbejdet med den nye lokalplan for området, og ét centralt mantra går igennem det hele: Aktivitet.

”Vi vil gerne have, at Esbjerg Strand bliver et meget aktivt sted. Et sted, hvor borgere og turister kan komme tæt på havnen og maritime aktiviteter.

Vi halvgamle kan jo huske tiden før terrorsikring på havnen, hvor man kom tæt på det hele. Og vi vil gerne vise borgere og gæster, at Esbjerg er en havneby med et sted, hvor man kan komme helt ned til vandet,” fortæller formand for kommunens Plan & Miljøudvalg, John Snedker (S).

Esbjerg Strand kanalhavn

Sådan forestiller arkitekterne sig livet i Havneøens kanalhavn.

Undgå ‘dødssejler’

”Det skal være et sted, hvor man har lyst til at tage hen og få en is, en kop kaffe eller en øl, og Havneøen skal blive et centralt samlingssted.”

Forarbejdet til lokalplanen har bl.a. involveret marineforening, Havneskolen, roklubber, sejlklubber, svømme- og dykkerklubber samt repræsentanter for museumsfyrskibet Horns Rev og Fiskeri- og Søfartsmuseet.

”Der er lagt et kæmpe arbejde fra kommunens side for at undgå, at området bliver en ’dødssejler’, som man ser det rundt omkring med nye, smarte byggerier. Det fortjener de stor ros for,” siger formand Kim Madsen fra Hjerting Kanelaug, som også er involveret i arbejdet.

”Området vil give masser af muligheder, og konstruktionen er genial, for hele bagsiden vil jo være beskyttet vand. Her kan man lave en masse aktiviteter, f.eks. for nybegyndere på roligt vand.”

Lokalplanen kræver mindst 20 meter vand til hver side, så Havneøen fremstår som netop en ø. Vandet nord, øst og syd for øen bliver kun tilgængeligt for f.eks. kajakker, robåde og små motorbåde pga. højden under de faste broer ind til øen.

 

Plads til Kongeskibet

På den vestlige side kan der etableres bådebroer med plads til op imod 300 lystbåde, og der laves en højvandsport ved forhavnen, så man kan styre udsving i vandstanden, f.eks. ved forhøjet vandstand.

Udenfor højvandsporten bliver der plads til større skibe, så f.eks. dronningen kan lægge til kaj, hvis hun skulle komme forbi med Kongeskibet.

Læs også “Havneøen på Esbjerg Strand vil tegne markant ny skiline”

Hjerting Kanelaug flytter værksted til nyt fælles hus på havneøen

Træskibsentusiasterne i Hjerting Kanelaug deltager i projektgruppen for de maritime aktiviteter på Havneøen ved Esbjerg Strand.

Det sker med tanke på at flytte det nuværende værksted på Myrthuegård, hvor de fysiske rammer ikke er optimale for arbejdet med skibene gennem en kold vinter.

”Der er en god stemning bag projektet, som jeg netop har forelagt for medlemmerne i en lille præsentation,” fortæller formand Kim Madsen, Hjerting Kanelaug.

”Det er jo superflot, og der er mange gode muligheder i den nye havneø.”

Tanken er at flytte klubbens ’værft’ ind i nye, fælles faciliteter på Havneøen, som skal deles med Havneskolen samt Fiskeri- og Søfartsmuseet.

”Vi arbejder ud fra planer om en fælles bygning. Her kan vi lave nogle fælles aktiviteter, men selvfølgelig også fortsætte med vores egne projekter separat,” fortæller Kim Madsen.

Han understreger, at flytningen af værkstedet ikke betyder et farvel til forankringen i Hjerting.

”Klubhuset bliver her. Vi er stadig Hjerting Kanelaug, og det bliver vi ved med at være.”

 

 

Tandlæger, læger og mere nyt på vej

Marianne Gammelgaard har mere nyt på vej i sundhedshuset.

LANGLIHUSET – Efter et længere tilløb er der nu for alvor hul på bylden for Langlihuset, hvis man ellers kan bruge det udtryk om et sundhedshus.

Lokalplanen for det tidligere domicil for KJ Industries på Havborgvej i Hjerting faldt på plads sidste forår, hvorefter den tidligere ejer og direktør hos KJ, Ulrik Gammelgaard, kunne forfølge en ny strategi om at etablere sundhedshus i den ejendom, han stod tilbage med.

 

Fit & Sund slog hul

Gennembruddet blev etablering af fitnesscentret Fit & Sund, som Hjerting Posten kunne fortælle om i august sidste år, og nu etableres også en fysioterapeutklinik.

Men der er mere på vej i den nærmeste fremtid, oplyser Langlihuset.

”Vi har faktisk fået en del henvendelser og vi arbejder i øjeblikket på at få bekræftet en aftale med nogle tandlæger,” oplyser Marianne Gammelgaard, der selv driver to virksomheder i huset, French Pharmacy og Kosmetisk Klinik Esbjerg, sammen med sin mand Ulrik Gammelgaard.

Ejerne rykker nu selv op på 1. sal for at gøre klar til endnu flere nye lejere i Langlihuset.

”Der er en aktør mere indenfor sundhedsvæsenet på vej, som jeg desværre ikke kan fortælle nærmere om endnu. Og så er vi overbevist om, at der kommer nogle praktiserende læger også. Det ved vi helt sikkert,” oplyser Marianne Gammelgaard.

”Det er jo trenden i dag med sundhedshuse. Det er dét, regionen gerne vil have, og Langlihuset er et godt eksempel på den udvikling.”

Hvornår regner I med, at det sidste falder på plads?

”Det er jo ligesom med et hus. Når der begynder at flytte nogen ind, så animerer det til, at andre også får interesse, fordi de kan se, at tingene fungerer nu. Det bliver selvforstærkende.

Så der kunne godt komme en afklaring inden sommer?

”Det er svært at sige. Vi får henvendelser, men vi er også kritiske i udvælgelsen af dem, der skal være her.”

 

Øjenlåg fixes lokalt

Marianne Gammelgaard er selv sygeplejerske og har siden efteråret 2014 drevet Kosmetisk Klinik Esbjerg i Langlihuset, hvor plastikkirurg og overlæge på Sydvestjysk Sygehus, Jesper Halling, er tilknyttet.

Klinikken tilbyder nogle af de gængse skønhedsfix som Restylance-, Botox- og Dermaroller-behandlinger, der strammer facaden op.

Som noget nyt tilbyder man nu også øjenlågsoperationer, der udføres lokalt på klinikken i Hjerting under lokalbedøvelse.

”Efter en forundersøgelse hos lægen tager det kun en halv til en hel time alt efter forløb,” oplyse Marianne Gammelgaard, som snart har flere nye tilbud på vej i klinikken.

 

 

 

Fysioterapeuter rykker ind i Langlihuset

Fysioterapeut Steen Jepsen åbner snart Klinik for Fysioterapi og Sundhed i Langlihuset i Hjerting, hvor man får fitnesscentret Fit & Sund som nabo og samarbejdspartner.

 

SUNDHEDSHUS – Langlihuset i Hjerting føjer en vigtig brik til puslespillet for et komplet sundhedshus, når et tilbud om fysioterapi snart rykker ind.

Klinik for Fysioterapi Sct. Joseph i Esbjerg etablerer en filial i sundhedshuset på Havborgvej, som åbner hurtigst muligt.

”Vi har lejemålet fra 1. marts og satser på at blive klar et stykke tid ind i marts,” siger fysioterapeut Steen Jepsen, der ejer klinikken sammen med fysioterapeut Ib Møller fra Hjerting.

”Vi kommer til at være her lidt på skift, og vi bliver nok tre fysioterapeuter, man kommer til at møde herude.”

 

Udlejerne rykker en tak

Klinikken etableres i stueetagen, hvor ejerne af ejendommen, Marianne og Ulrik Gammelgaard i øjeblikket driver kosmetikvirksomheden French Pharmacy og Kosmetisk Klinik Esbjerg.

Udlejerne rykker selv op på 1. sal for at skaffe plads til flere nye lejere (læs side 3), og fysioterapeuterne får plads til at etablere i alt fem behandlingsrum.

 

Kur mod centralisering

Klinikken i det gamle Sct. Joseph Hospital fortsætter uændret med Hjerting-afdelingen som ny filial.

”Alle fysioterapeuter er inde i midtbyen. Så vi synes, det kunne være spændende at prøve at gå imod den centraliseringsudvikling og åbne en filial herude. Og så også fordi, at vi regner med et godt samarbejde med Fit & Sund inde ved siden af. De står også for kvalitet, og det hænger rigtigt godt sammen at blive naboer med dem,” siger Steen Jepsen om valget af Hjerting og Langlihuset.

”Vi vil også gerne udvikle vores klinik og regner med at få nogle nye produkter på hylderne, så det ikke kun bliver fysioterapi, men også andre former for vejledning og rådgivning.

Vi har tænkt os at kalde det Klinik for Fysioterapi og Sundhed, så vi også får den del ind og får et samarbejde med de personlige trænere hos Fit & Sund. Nogle af dem er jo også kostvejledere,” påpeger 6710’s nye fysioterapeut.

 

Direkte dør til fitness

Fit & Sund-kæden har i øvrigt en erklæret strategi om kun at åbne fitnesscentre i umiddelbar nærhed af fysioterapeuter.

Dét flueben kan nu sættes, når de nye naboer rykker ind, og der bliver direkte adgang mellem den nye klinik og fitnesscentret.

”Tingene hænger sammen, og det handler jo også om at få motiveret folk til livsstilsændringer. Der mener vi bestemt, at vi kan være en vigtig del af den strategi om mere sundhed fremover,” siger Steen Jepsen, der endnu ikke har åbningstiderne helt på plads.

 

Fleksible åbningstider

”Men vi vil jo altid forsøge at være så fleksible som muligt. Tilgængelighed er vigtigt,” understreger han.

Det bliver dog ikke et match af Fit & Sunds åbningstider fra kl. 05 til 23, for det er trods alt lidt svært at selvtræne hos en fysioterapeut.

”Men inde på St. Joseph har vi f.eks. åbent fra 07.30 til kl. 18, og herude kunne det sagtens være, at der bliver nogle dage med tidligt åbent og nogle dage med sen lukketid.

Alle de travle mennesker skal jo også have en chance, så man kan godt forvente nogle fleksible åbningstider.”

 

Læs også om flere nyheder på vej i Langlihuset

 

 

Master Pastor Mårup

Læs også portræt af Arne Mårup

JUBILÆUM – Hvis nogen skulle være i tvivl om Arne Mårups popularitet efter 25 år som sognepræst ved Hjerting Kirke, så skulle de bare forsøge at klemme sig ind på lidt bordplads ved hans jubilæumsreception.

Kirkens konfirmandlokaler var stuvende fyldt, da menighedsrådet fejrede sølvbryllup med den populære krøltop, der som vanligt var i hopla på den store dag den 31. januar.

Kærlige drillerier

Hans præstekolleger i den dynamiske trojka ved Hjerting Kirke kunne sikkert finde på at drille ham med, at det var fordi, han var i centrum for opmærksomheden.

Humor er en stor del af både hverdagen og søndagen i det kompagni. Det gjaldt også sognepræst Georg Græsholts muntre sang til kollegaen.

Men udover humoren kredsede de mange talere alle om Arne Mårups kvaliteter – som præst og som menneske.

På den faglige front går han ofte forrest med kirkens ’produktudvikling’ som beskrevet i sidste nummer af Hjerting Posten.

 

Vilje til forandring

Senest med sin masterafhandling over emnet ’Benspænd i prædikenforberedelser’, der udover topkarakter høstede stor interesse og anerkendelse i ’branchen’.

Evnen og viljen til fornyelse var da også noget af det, provsten og kollegaen Kræn Christensen roste ham for.

”Du tænker hele tiden på, hvordan du kan gøre tingene bedre, mere interessante. Og du har lavet adskillige benspænd for dig selv – og måske lidt for Georg og jeg. Sikkert med den bagtanke, at når de døde vågner, så sker der noget,” lød det med et glimt i øjet.

DSC_1384

“Nu er du også master – altså Master Paster Mårup,” lod det fra provst Kræn Christensen…

”Men naturligvis også for at udvikle dig. Ikke alene som kollega, men også som provst, er det noget, jeg lægger vægt på. Derfor er du nu ikke længere bare pastor, men også master – altså Master Pastor Mårup… Og det er godt – ja, jeg tror, det er rigtigt godt. Hvorfor nøjes med at være en pastor, når man kan være en Master Fatman,” lød det kærligt drillende fra Kræn Christensen, som også havde varme, rosende ord til kollegaens støtte i personligt svære stunder.

I forbindelse med jubilæet – og kirkens forestående ditto – har menighedsrådet i øvrigt besluttet at udgive en bog om Robert Jacobsens kunst i Hjerting Kirke, der har Arne Mårup som forfatter.

 

DSC_1392

…og gode grin prægede de mange taler, der var fulde af lovord og kærlige drillerier.

 

 

Fakkeltog mod kystbyggeri

PLANLOV – Vejrguderne var ikke med sagen, for de forsøgte at slukke faklerne med strid regn og blæst. Men engagementet glødede, da Danmarks Naturfredningsforening (DN) havde inviteret til fakkeltog den 31. januar i protest mod regeringens planer om opblødning af planlovene.

Med den seneste vækstplan arbejdes for en opblødning af reglerne for byggeri ved kysterne på udvalgte steder, så DN havde arrangeret fakkeltog langs kyster over hele landet. I Hjerting mødte omkring 60-70 DN-medlemmer og støtter frem for at stå op mod både vejret og de nye politiske vinde.

DN fakkeltog 02

Fakkeltoget fra Danmarks Naturfredningsforening var et smukt syn gennem Hjerting Strandpark.

Nye politiske vinde

”Danmarks Naturfredningsforening blev jo stiftet for 105 år siden for at beskytte kysterne, fordi der var et voldsomt pres på dem. Og så er det egentlig gået meget godt i mange år,” siger Leif Wagner Jørgensen, lokalformand for DN i Esbjerg Kommune.

DN fakkeltog 05

Trods kraftig regn og blæst lykkedes det at få gang i faklerne.

”Men nu fornemmer vi, at de politiske vinde er skiftet – måske også på grund af den økonomiske situation. Så nu har man meget travlt med at få udbygget ved kysterne. Det er jo smadderærgerligt, for det er det største sammenhængende naturområde, vi har i Danmark, og det er jo oprindelig natur. Det har vi ikke meget af, så det skal vi passe på.”

Fakkeltoget udgik fra P-pladsen ved Hjerting Strandpark, hvor kommunen arbejder på dispensation til en ny udstykning lige på den anden side af vejen. Men DN frygter, at der vil komme mere byggeri, tættere på kysten.

”Det ser vi jo, for der begynder at komme flere sommerhuse og helårshuse oppe ved Sjelborg og i Marbæk. Hvis man først lukker op ét sted, så spreder det sig,” advarer Leif Wagner Jørgensen.

 

Hans afdeling har også påklaget de otte nye ’landsbyhuse’ i Sjelborg, som der for nylig blev givet tilladelse til.

”Det handler ikke om, at de kan ses fra kysten. Men der er meget store naturværdier i det område, så det er vi meget kede af,” siger lokalformanden.

DN fakkeltog 04

Leif Wagner Jørgensen og Bodil Krenzen fra DN’s lokalbestyrelse bor selv på Sjelborgvej.

Han bor selv på Sjelborgvej tæt på de nye huse, og det samme gælder Bodil Krenzen, som også er medlem af bestyrelsen.

”Vi synes, at det her med at bygge kysterne til er at gå for vidt. Jeg synes, det er vigtigt, at vi beholder de danske kyster frie, som de er, for det er dét, vi er kendt for ude i verden,” fortæller hun, mens faklerne tændes.

”Nu har vi lavet en arrondering af Hjerting, og hvis man fortsætter med at bygge ud, hvad bliver så det næste? Så bygger man jo ind i Nationalparken, og et eller andet sted skal der altså være nogle grønne områder, som holdes fri,” siger Bodil Krenzen.

 

Ikke flere nye huse

Skal vi så også have væltet jeres hus i området?

”Nu er vores gård fra 1860, så det er jo ikke nybyggeri.”

Men den ligger også ude midt i naturen?

”Det gør den, ja.”

Hvorfor er det, at den må ligge der, når andre ikke må?

”Jamen, som jeg sagde, så er det noget med, at dét der har været engang, kan man godt plædere for skal have lov til at blive liggende.

Men et eller andet sted, så er det jo ikke hvem som helst, der har råd til at bygge de huse, vel. Jeg tror, at man på den måde favoriserer nogle bestemte befolkningsgrupper.”

 

Naturtalent sigter efter Kemi-OL

KEMI-OL – Den 19-årige Morten Clausen fra Hjerting har kvalificeret sig til sidste udtagelsesrunde før Den Internationale Kemiolympiade.

Her stiller Danmark op med et hold på fire gymnasielever med ekstraordinært talent indenfor kemi.

Rybners Tekniske Gymnasium, sendte to elever til anden runde i København, og begge gik videre med Morten som den ene deltager i slutspurten.

”Jeg synes, det er spændende, når tal og værdier kan forklare de ting, der sker i verden. F.eks. hvis man blander to forskellige ting og på forhånd kan forstå det, og vide, hvad der kommer til at ske,” forklarer han om sin interesse for kemi.

 

Lysten driver værket

Hvor kommer din interesse for kemi fra?

”Jeg tror bare, at det er en generel nysgerrighed. Jeg kan bedst lide, når jeg ved, hvordan tingene fungerer i stedet for bare at få at vide, hvad der sker. Det er sjovere at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor det sker.”

Det er tydeligt, at det er lysten, der driver værket for Morten, for i virkeligheden går hans studieplaner i en anden retning.

”Jeg går egentlig på programmeringslinjen her på Rybners. Jeg arbejder helst med computere, men så skulle vi jo vælge valgfag på tredje år, og der følte jeg egentlig, at jeg havde lettest ved og mest lyst til kemi. Så det har jeg taget op på højniveau, og så synes jeg, det er spændende.”

Du må jo være et naturtalent – kan du kombinere kemien med IT?

”Ja, for jeg har læst om, at man kan bruge programmeringen til at udvikle software indenfor den kemiske industri, så det kunne være en mulighed. F.eks. at tegne modeller af atomer, som kan fremvises på computer,” siger Morten Clausen.

Hvad er planen efter HTX?

”Der vil jeg gerne til København og tage en bachelor i software på IT Universitetet. Så indtil videre er det med kemi kun en hobby. Men nu må vi se, hvis det viser sig, at jeg har evnerne.”

Er du en nørd, Morten?

”Jae, det vil de fleste nok sige.”

Hvad siger kammeraterne til din interesse?

”Jeg tror godt, de kan forstå, jeg gerne vil konkurrere i det, når jeg nu har evnerne. Men de ville nok ikke selv bruge deres fritid på det.”

Men selvom Morten er lidt af en nørd, sidder han ikke kun med snuden i bøgerne og skærmen hjemme på Styrmandsvænget i Hjerting.

Morten Clausen kemi-OL 02

Morten Clausen fra Hjerting træner til at kvalificere sig til kemi-OL, men det er faktisk bare en hobby ved siden af IT-studierne.

Også andre interesser

”Jeg træner i fitnesscenter, fordi jeg også godt vil bruge min krop og ikke bare hovedet. Men ellers løber jeg jo også tør for timer på dagen, så fitness, skolearbejde og lidt computerspil er, hvad det bliver til,” fortæller den sympatiske unge mand.

Næste skridt på vejen mod kemi-OL er en træningsrunde i den 3.-5. marts i København. Derefter følger en fjerde og femte runde, hvorefter de fire bedste udvælges til landsholdet, som tager til Nordisk Kemiolympiade i Finland. Normalt er der også verdens-OL i kemi, men det foregår i år i Pakistan, så af sikkerhedshensyn deltager Danmark ikke.

 

 

 

Fodboldpiger efterlyser ligestilling på trænerfronten

Louise Just (t.v.), Maja Høgalmen og Johanne Overgaard Madsen (t.h.) klager over for mange trænerskift på deres fodboldhold.

PIGEFODBOLD – Ønsker vi stadig pigefodbold hos Hjerting IF i fremtiden?

Sådan spørger en flok fodboldpiger fra Hjerting, som føler sig nedprioriteret af klubben, når det handler om at få de frivillige trænerkræfter til at slå til.

De har fået besked om, at de igen skal have ny træner, og ifølge pigerne bliver det nu den sjette træner på tre år. Og mellem skiftene har de også haft forældre til at træne.

”Alle trænerne har været dygtige på hver deres måde, men de kommer alle sammen med forskellige taktikker. De har alle sammen sagt: Glem, hvad I har lært før – nu begynder vi forfra,” siger Maja Høgalmen.

 

Flere falder fra

Ifølge fodboldpigerne har de svært ved at trænge igennem med deres nødråb til HIF. Derfor har Maja nu klaget sin nød til Hjerting Posten sammen med holdkammeraterne Johanne Overgaard Madsen og Louise Just, der alle tre går i 8. klasse på Auraskolens, Hjerting-afdeling.

Pigerne forstår godt, at det kan være svært at få frivillige kræfter nok til de mange hold. Men de er trætte af, at trænerskiftene ifølge pigerne selv ofte er sket, fordi træneren skulle have et drengehold i stedet.

”Der er faktisk fem-seks piger, der er stoppet med at spille fodbold på grund af de mange trænerskift, og flere har tænkt sig at gøre det. Man kan virkelig ødelægge et hold på den måde,” siger Maja Høgalmen.

”De eneste, der har gjort noget, er vores holdledere, som er vores forældre. De har snakket med klubben, som siger, at de ikke kan gøre noget. Men vi betaler stadig vores kontingent, og vi giver præcis det samme som drengene,” påpeger Maja Høgalmen.

Hvad siger lederne hos HIF, når I brokker jer?

”De er ret ligeglade med os. Vores pigehold er bare dem, der får resterne, hvis man kan sige det sådan,” mener Louise Just.

”Vi er lidt på sidelinjen – vi er der bare,” supplerer Johanne Overgaard Madsen, og pigerne føler sig generelt nedprioriteret i forhold til drengeholdene.

Den melding er man lettere rystet over hos HIF’s ledelse. Her sukkes både tungt og skuffet i telefonen.

”Jeg synes, det er uheldigt, at vi skal diskutere det i avisen, og det er jeg lidt forundret over,” siger Torben Hansen, formand for HIF Fodbold.

”Hvis man føler, der ikke bliver lyttet, må man gå videre i systemet. De må komme til mig, hvis der er et problem. Og jeg kan se, at der allerede er indkaldt til et møde om sagen,” oplyser formanden.

 

Alle må give en hånd

”Vi bestemmer jo desværre ikke, hvad de enkelte trænere gerne vil. Jeg har selv trænet pigehold og synes jo personligt, at det er rigtig sjovt. Men forældrene må også hjælpe til – om ikke andet som holdledere,” siger Torben Hansen.

Han peger dermed også på, at HIF er en forening, hvor alle må give en hånd for at få det til at køre.

”Det er ikke nok bare at betale girokortet. Men vi satser helt sikkert også på pigefodbold. Vores samarbejde med EfB på pigesiden er stoppet, men vi forventer til gengæld, at den vil vokse igen i HIF. Der er ikke noget med, at pigefodbold bliver nedprioriteret i forhold til drengene.”

 

 

Hjerting Posten – 27. januar 2016

Læs som e-paper

 

Hjerting Posten 201601 forside

Læs som e-paper – klik her

Læs bl.a. om:

  • Hjerting Laks flytter – MacArtney overtager ejendommene
  • Go’ energi i VJS Dans’ nye center i Sædding
  • Hjerting Posten får en lillesøster på Fanø
  • Nyt Sjelborg-byggeri går i gang primo 2017
  • Gramsvej-beboere imod lukning af Skolestien i Hjerting
  • Bytte-bytte købmand på Tarphagevej
  • Jubilæumsportræt af sognepræst Arne Mårup, Hjerting Kirke

og meget, meget mere !

 

Nyt Sjelborg-byggeri går i gang primo 2017

UDSTYKNING – Først sagde kommunen ja tak og roste projektet for at passe fint ind i omgivelserne. Så vendte Naturstyrelsen og Miljøministeriet tommelfingeren ned, bl.a. med henvisning til, at byggeriet kunne ses fra kysten.

Efter Folketingsvalget sidste år kom den nye erhvervs- og vækstminister så på besøg som tidligere beskrevet i Hjerting Posten, og der blæste nye politiske vinde over planloven.

Derfor har de otte nye huse i ’landsbystil’ i Sjelborg nu fået grønt lys, så investoren kan komme videre med sit projekt.

”Planen er, at vi nu bygger vores nye private hus færdigt først. Lige så snart det er ovre, så laver vi de endelige tegninger færdige, finder på et navn og får de sidste ting på plads,” fortæller investoren Michael Braa Nielsen, som er godt på vej med sin private villa på den anden side af Sjelborg Strandvej.

”Fruen vil vist meget gerne have, at jeg gør den færdig først. Så realistisk set tror jeg ikke, at vi kommer i gang før starten af 2017, inden vi får projekteret færdigt og får byggetilladelsen i hus. Men så håber jeg også på, at vi kan gå i jorden, lige så snart det er praktisk muligt i vinteren 2017,” siger Michael Braa Nielsen.

Han kan endnu ikke sige noget om priserne på de nye boliger.

Det er heller ikke afgjort, om de skal sælges eller udlejes, men det ender måske med en kombination.

Når byggeriet starter, er det fortsat planen at bygge alle otte boliger på én gang af praktiske og økonomiske årsager.

Sjelborgvej kort

 

Top