Redaktør arkiv: Kurt Henriksen

Boliger i Kaptajnens Skov rykker et skridt nærmere

UDSTYKNING – Efter flere års tilløb tager projektet Kaptajnsparken nu et vigtigt skridt mod realisering af 13 nye boliger midt i Hjerting.

Helt tilbage i 2008 indstillede Plan & Miljøudvalget, at der blev vedtaget en lokalplan for 13 boliger på det store område mellem Jagtvænget og Hjerting Skole, kaldet Kaptajnens Skov. Hidtil har der kun ligget en enkelt stor villa i den store park, der er præget en masse træer og et lille vandløb ned mod skolen.

 

DSC_2956Plads til flagermusene

Sagen kom i Fredningsnævnet og siden Natur- og Miljøklagenævnet, der afviste at frede Kaptajnens Skov. Senest har ejerne bag projektet – de to Kjærgaard-brødre, der står bag bl.a. Hjerting Laks – afventet en rapport om de flagermus, der bebor området og kræver særlige hensyn.

Men for omkring tre uger siden blev der afholdt et møde på rådhuset, og nu ser der ud til at komme skred i sagerne.

”Det sidste nye er, at kommunens folk kommer ud til et opfølgende møde efter Påske, og vi har modtaget kommunens notat om i forbindelse med flagermuserapporten,” fortæller Christoph Kjærgaard.

Kaptajnsparken

Skitsen til placering af boliger i det oprindelige forslag

Flere træer fredes

”Konklusionen i selve rapporten er, at der ikke er noget til hinder for at bygge, når der bare ’tages hensyn’ til flagermusene, som der står. Så nu er vi i gang med at finde ud af, hvordan det skal gøres i praksis, herunder hvor stor en del af skoven, der skal holdes fri.”

Ifølge ejeren lægger rapporten op til, at der skal friholdes en større del af skoven, end i det oprindelige forslag.

”Det peger hen imod, at man flytter lidt rundt på byggefelterne, og boligerne kommer til at ligge lidt tættere. Men udgangspunktet er det samme antal boliger,” fastslår Christoph Kjærgaard.

Efter det lange forløb er han egentlig ikke meget for at gætte på tidshorisonten for en afklaring, men kommer dog med et bud.

”Eftersom der er ikke er andet til hinder end en tilpasning i forhold til flagermusene, burde det ikke tage mange uger at tilpasse projektet. Så det burde være muligt at sende det tilrettede lokalplanforslag ud i høring inden sommerferien,” mener Christoph Kjærgaard.

I det oprindelige forslag er det aftalt, at Esbjerg Kommune kvit og frit overtager det grønne areal i den nordlige ende og anlægger en offentlig sti gennem området.

 

 

Leder: Stærke rødder vokser nedefra

LEDER – Den 27. februar holdt Esbjerg Rollerskate Club en meget uformel indvielse af sin nye ’skater bowl’.

Der var ingen proceskonsulenter inde over projektet, ingen offentligt lønnede legeonkler i røde jeans, ingen kommunikationsafdeling fuld af pressemeddelelser, men bare en rar formand, der slog på tråden og sagde, vi var velkomne til at kigge ud.

Der var heller ikke nogen borgmesterindvielse, ingen talerrække og ingen VIP-gæster. Der var ingen fancy DJ bag musikken, men kun en gammel, udbanket ghetto- blaster, der dunkede hård rock afsted fra et hjørne.

Der var ingen ’street food’ og ingen bartendere, der lavede ’mocktails’ til gæsterne, men et par colaer og dåsebajere til dem, der selv havde medbragt. Der var heller ingen velnærede fondsbestyrere, der kunne sole sig i gavmilde donationer, for der er hverken fonds-
millioner eller offentlige penge i projektet.

I det hele taget var der slet ingen af de elementer, der gjorde indvielsen af det nye Street Mekka i Esbjerg til en fest lige efter nytår. Kontrasten var slående.

Til gengæld har klubben masser af unge medlemmer, der kommer helt af sig selv. Og der er et engagement af en slags, der kun opleves, hvor ægte græsrødder spirer op gennem alle forhindringer, selvom de vokser på mager, økonomisk stenbund.

Det er ingen sag at lave noget fint og flot, når de offentlige millioner ruller. Kunsten er at skabe noget ved egen, frivillig kraft. Og det har de gjort i de rå haller på Murervej i Sædding.

DSC_9161 kopiHer er det brave folk som Barry Lee (foto) fra Esbjerg Rollerskate Club, der er en af hverdagens helte. Efter sin normale arbejdsdag som tømrer har han – uden at få en krone for det – utrætteligt knoklet på med at bygge en af Danmarks bedste skater bowls. Det er ikke noget, vi siger, og da slet ikke noget, han selv siger, den beskedne mand.

Men det er dommen fra nogle af de helt seje semi-professionelle kørere i miljøet, som var kommet hele vejen fra Sjælland for at prøve den nye bane. Og var vilde med den.

Så hvis der sidder nogle virksomhedsledere derude og fedter med lidt sponsorater, burde I meget kraftigt overveje at sende en opmuntring til Esbjerg Rollerskate Club. De er ikke forvænte, så de er glade for lidt.

Alle andre bør sende deres dybeste respekt til nogle vaskeægte ildsjæle. De gør det, fordi de ikke kan lade være, men de gør en kæmpe forskel for børn og unge.

Og de giver det mest kostbare i vor tid, nemlig deres kostbare tid.

Læs også artiklen: Frivillig power gav en af landets sprødeste skaterbowls

 

Frivillig power gav en af landets sprødeste skaterbowls

Hele artiklen i PDF-format

SKATING – Det startede allerede, da de første rygter om den nye bane florerede på Facebook: Det her bliver en fed bowl!

Og sådan gik det til, at Esbjerg Rollerskate Club havde fint besøg i slutningen af februar til den meget uformelle indvielse af klubbens helt nye skaterbowl.

”De var helt oppe at køre, inden de overhovedet havde prøvet. De havde set nogle billeder af bowlen og sagde med det samme: Den bliver vi bare nødt til at køre på,” fortæller en glad formand for Esbjerg Rollerskate Club, Martin Lund.

Stor ros fra semi-pro’s

To af de rigtig hardcore gutter i skatermiljøet havde taget turen fra henholdsvis Amager og Hundested. De gav den fuld gas med vanvittige hop, der kunne imponere selv de mest cool blandt de lokale skatere.

DSC_2154De to gutter var ikke til at drive af banen, men det lykkedes Hjerting Posten at fange dem i en af de korte pauser, de holdt undervejs. Og gæsterne fra øst var vildt begejstrede for den nye bowl i det vilde vesten.

”Jeg synes, den er supersprød! Jeg er vant til at skate på rigtig store baner, men det her en rigtig fed bowl,” lød det fra Bjørn Lillesøe fra Amager.

Han er 19 år, har skatet i de 11 og er så god, at han i dag er semiprofessionel med en række sponsorater, bl.a. fra Red Bull.

”Jeg har været i udlandet mange gange og skate, f.eks. i USA og Brasilien, og jeg har set mange forskellige skateparks rundt om i Europa. Men jeg må sige, at det er en rigtig fed park her i Esbjerg med både street og bowl. Det kan ikke blive bedre,” vurderede Bjørn Lillesøe.

Hans skatermakker fra Hundested leverede nogle af dagens vildeste hop, og han var også meget tilfreds med banen.

DSC_2178”Jeg synes, den er helt syg. Den er SÅ dejlig,” lød dommen fra Jonas Bünger på 17 år, som også har prøvet rigtigt mange baner rundt omkring.

”Det er noget af det bedste af træ, jeg har set i Danmark. Jeg har ikke prøvet noget lignende i lang tid.”

Eneste forbehold fra de to semi-pro’s var, at den nye bane ved indvielsen stadig var lidt glat i lakken, men det skal bare køres væk.

Æren for den fede bane tilfalder Barry Lee fra Sønderris, der har brugt oceaner af fritid på at bygge bowlen ved siden af sit arbejde som tømrer.

Han er selv ivrig skater og beskeden som altid, da vi spurgte, om han er tilfreds med banen.

DSC_9161 kopi”Jeg tror, det er fint nok,” lød det beskedent fra Barry Lee.

”Det ser ud som om, folk skater på alt, hvad jeg har bygget, så det virker til at fungere.”

Hvor lang tid har du egentlig brugt på at bygge den?

”Det har jeg ingen ide om. 4-500 timer eller mere måske. Jeg er holdt op med at tælle…”

Selvom den nye bane roses til skyerne, så er budgettet holdt ved jorden.

Pengene er små i Esbjerg Rollerskate Club, så alt er på ægte græsrodsmaner lavet ved hjælp af klubbens egne, frivillige kræfter.

Banen vurderes at ville koste 600.000 kr. normalt, men det er lykkedes at lave den for omkring 100.000 kr. i materialer – plus en formue i frivillige arbejdstimer.

Læs også vores leder: Stærke rødder vokser nedefra

Kunstrundens købmand

Kunstner Niels Kongsbak fra Hjerting står i spidsen for Kunstrunden, som i år lancerer kunstbogen ‘Hodge Podge #1’ (navnet betyder noget á la ‘ruskomsnusk), der kan købes hos de enkelte kunstnere.

KUNSTRUNDE – I Påsken går det løs igen med Kunstrunden, hvor man kan opleve åbne værksteder hos hele 97 kunstnere i hele Sydvestjylland.

Begivenhedens fader er billedkunstner Niels Kongsbak fra Hjerting, som er formand for foreningen Kunstnetværk Sydvestjylland og i sin tid blev ansat et halvt år på halv tid hos Sydvestjysk Udviklingsforum (SVUF) for at løbe projektet i gang.

”Jeg kan godt lide at organisere og se, at der sker noget. Vi er jo mange, og jeg synes, det er spændende, at vi bliver samlet og kan meget mere end hver for sig,” siger Niels Kongsbak, når man spørger, hvorfor han nu bruger så mange af sine frivillige timer på Kunstrunden.

En indsats, han for nylig blev hædret for med titlen som ”Årets Esbjergenser”, der uddeles af Ugeavisen Esbjerg.

Hvordan er det at holde styr på 97 ’krukkede kunstnere’?

”Det er en fornøjelse, men det er også ind i mellem svært. Selvfølgelig er det da det”, siger formanden, som i den rolle nyder gavn af en lidt usædvanlig baggrund i kunstens verden.

Han er uddannet jurist og arbejdede i 11 år på borgmesterkontoret i Ledøje-Smørum, hvor han bl.a. arbejde med salg af erhvervsgrunde og organisering af valg. Den kunstneriske åre flød dog allerede dengang, bl.a. med revyer på rådhuset.

 

I gang i moden alder

”Så røg jeg i skilsmisse og begyndte at fingermale. Jeg ved ikke hvorfor, men det var noget, der tog mig lige pludselig. Det virkede meget terapeutisk på mig, og jeg blev fuldstændig grebet,” fortæller 63-årige Niels Kongsbak, som dengang var omkring 40 år.

”Pludselig tog pokker ved mig, jeg gik på nogle kurser og i løbet af to et halvt år sagde jeg mit job op. Så nu har jeg levet af det i 21 år.”

Hans baggrund har også inspireret til en mere professionel tilgang i kunstnernetværket, hvor det årlige kunstnermøde bl.a. byder på kommerciel inspiration fra f.eks. reklame- og webfolk, der skal styrke medlemmerne som erhvervsdrivende.

”For nogle er det en hyggelig sidebeskæftigelse at være kunstner, men vi kan jo ligeså godt prøve at leve af det,” lyder en kongstanke fra Kongsbak.

Kunstrunden foregår i tre Påskedage fra fredag den 25 til søndag den 27. marts, og man finder mere info på kunstrunde.dk

 

Sydbank siger farvel i Hjerting

(F.v:) Thomas Majland, Birgitte Olesen, Lone Haumann og Lene Terp, som nu flytter fra filialen i Hjerting.

BANKFILIAL – Trods datoen er det ingen aprilsnar, for 1. april bliver sidste åbningsdag for Sydbanks filial i Hjerting.

Dermed må kunderne fremover til afdelingen i Gjesing eller Kongensgade i Esbjerg, hvor de kan finde deres rådgivere fremover. Filialchef Lone Hausmann bliver ny filialchef i Gjesing, hvor rådgiver Lene Terp også rykker ud. Rådgiverne Birgitte Olesen og Thomas Majland rykker til Kongensgade, mens Arne Jørgensen har valgt at søge nye græsgange i forbindelse med flytningen.

Dermed siger personalet også farvel til en af dansk bankverdens bedste udsigter over Ho Bugt, som vel kun matches af Nykredits palads ved Københavns Havn eller måske Jyske Bank-bossens kontor ved Silkeborgsøerne.

”Jamen, det er da sørgeligt at sige farvel til Hjerting. Vi har haft en rigtig god afdeling her, og vi vil da savne vores flotte udsigt og dejlige bygning,” fortæller filialchef Lone Haumann.

 

Færre fysiske besøg

”Men ligesom i andre bankfilialer ser vi jo mindre til vores kunder i hverdagen, fordi man mere og mere bruger netbank og pengeautomater, og vi holder jo også netmøder med vores kunder,” lyder det om beslutningen, som personalet har taget med fatning.

”Vi kan jo godt allesammen se, at en del af Sydbanks Blå Vækst har været – udover at man skal spare nogle omkostninger – at det giver noget fagligt set, både for os og vores kunder at blive en del af en større funktion,” fremhæver Lone Haumann.

Hvad har I fået af reaktioner fra kunderne?

”Der er selvfølgelig mange, der ikke kan forstå, at vi skal lukke. Men når vi snakker med dem, er de egentlig også meget forstående. For de fleste tror jeg ikke, at det betyder noget, at man skal køre lidt længere, hvis bare man har samme rådgiver. Jeg tænker, at det er det vigtigste.”

Der er meget turbulens og opbrud indenfor realkredit og bankverdenen lige nu, så den her lukning har vel ikke den
allerbedste timing?

”Nej. Det er jo en del af en større sammenhæng, men det er klart, at nogen synes det er rigtigt ærgerligt.”

 

Lækre lokaler til salg

Lone Haumann oplyser, at bygningen, der ejes af Sydbank selv, nu bliver sat til salg hurtigst muligt.

Sydbank 02

Kontorerne på 1. sal har en distraherende god udsigt, og bygningen kommer nu til salg.

Lokalerne er lidt af en lækkerbidsken med loft til kip, 180 grader havudsigt fra kontorerne på 1. sal, og så er de i praksis nærmest spritnye.

Bygningen blev nyopført i 2010, men har dog siden haft problemer med skimmelsvamp, så banken var lukket i en periode, mens det blev løst.

Og selvom filialen lukker, vil pengeautomaten på facaden fortsat være i drift.

”Hvis ikke vi kan få en lejeaftale med en ny ejer, så vil vi arbejde på at finde en alternativ placering her i Hjerting. Så må vi se, hvor det rent praktisk kan lade sig gøre,” siger Lone Haumann.

Der bliver ikke nogen særlig markering af lukningen den 1. april – udover måske en enkelt gravøl for medarbejderne, inden de drager videre til nye skriveborde.

 

Skoleleder maner til mere tid til eftertanke når konflikterne koger

SAMTALE – Træk vejret, tænk dig om og sov på det, inden du trykker send på de sociale medier. Og prøv først med lidt go’ gammeldaws samtale for at fremme forståelsen.

Sådan lyder opfordringen fra skoleleder Torben Mørup fra Auraskolen ovenpå nogle sager, hvor både hans skole og skolevæsenet generelt har stået for skud.

Først med en meget omdiskuteret terrorøvelse, så med en stærkt eksponeret mobbesag på Hjerting Skole og senest med en kritiseret trivselsundersøgelse, hvor nogle af spørgsmålene gik meget tæt på.

I forbindelse med mobbesagen sendte Mørup en orientering til skolens forældre med appel om at ’tøve en kende’ og rette ’vrede, frustrationer og andre følelser til rette vedkommende’, inden man går til pressen eller på Facebook.

Men det er er ikke et forsøg på at lægge låg på ytringerne, forsikrer han.

”Vi reagerer ofte i følelsernes vold. De sociale medier og muligheden for hurtigt svar gør, at vi ofte skriver noget, vi måske ville formulere på en anden måde, hvis vi lige sov på det. Også fordi man ofte glemmer, at en sag kan ses fra flere sider,” påpeger Torben Mørup.

 

Hvad gør jeg selv?

”Og så er der en generelt ting, man som forældre bør tænke: Hvordan kan jeg selv gøre noget for at hjælpe med at løse det her i stedet for altid kun at pege på, hvordan skolen eller andre skal løse det.”

Han trækker en parallel til Facebook-stormen fra Haderslev, hvor en dagplejemor blev beskyldt for at efterlade de små børn tæt på en trafikeret vej. Uden grund viste det sig senere.

”Vi ser tre typer reaktioner ligesom i sagen fra Haderslev: Nogle vender om og går. Nogle går over og checker og finder ud, at dagplejemoderen står lige indenfor døren, en meter væk. Og nogle lægger et billede på Facebook og skriver forarget, at det er for dårligt,” lyder lignelsen fra Mørup.

Er vi forældre blevet for hurtige på aftrækkeren?

”Ja – det præger jo samfundet generelt. Og når man ser det på skrift, virker det som regel hårdere, end det var ment.”

 

Tilliden er smuldret

Der kunne jo være gode grunde til, at tilliden til skolevæsenet smuldrer, f.eks. efter intern kritik af skolereformen fra lærerne?

”Ja, og på den måde er Folkeskolen jo under beskydning. Det er medvirkende til, at folk er mere kritiske, men vi skal jo også tage vores del af ansvaret,” erkender Torben Mørup.

Men har I overhovedet tid til at sætte jer ned og snakke med utilfredse forældre?

”Ikke altid, men jeg taler heller ikke for, at det skal være som i de gamle sogneråd. Vi skal selvfølgelig bruge de moderne hjælpemidler. Men vi skal alle sammen en gang imellem stoppe op og spørge os selv, om vi gør det godt nok, når vi kommunikerer.”

 

 

EIS tager hul på bedre rammer

SPADESTIK – Et par elever fra elevrådet svang selv spaden, og det er også dem, der skal have mest udbytte af den nye udvidelse på Esbjerg International School i Guldager.

Første etape gælder fem nye klasseværelser, nye lærerfaciliteter samt diverse renovering, men der ligger en større masterplan for endnu bedre rammer, hvis pengene kan findes.

”Vi må se, om de samme fonde er villige til at hjælpe os videre igen. Så etape 2 og 3 kan ligge alt fra et til fem år ude i tiden,” siger skolens formand, Henrik Backs, om tidshorisonten.

 

Masser af elever

DSC_2315Esbjerg International School har oplevet kraftig vækst siden starten gik i 2008, men de næste udvidelser er ikke afhængig af flere elever.

”Faktisk er vi tæt på det maksimale med p.t. 262 elever inklusive børnehaven. Teoretisk kan vi have 295 elever, men der kommer vi aldrig op i praksis, for så skal samtlige klasser være helt fyldt hele tiden,” oplyser Henrik Backs.

”Så det handler ikke om flere elever, men om bedre faciliteter. Vi skal jo hele tiden konkurrere med de andre store internationale byer og for vores vedkommende, så er det de andre oliebyer, vi bliver sammenlignet med.”

 

Vigtigt for tilflyttere

Af samme grund er skolen en vigtig brik i kommunens bestræbelser på at hive tilflyttere til Esbjerg, også fra den store verden. Og der bliver sammenlignet med andre internationale skoler i f.eks. Stavanger, Aberdeen, Houston og Dubai.

 

Hvor er poolen?

”De kommer jo herud og ser en gammel nedslidt folkeskole, og det har vi nogle udfordringer med. Vi har eksempler på børn, der går rundt herude sammen med deres forældre og spørger, hvor svimmingpoolen er, for det er de vant til at have, der hvor de kommer fra. Der kan vi så ikke vise andet end et par vandpytter,” griner Henrik Backs, der ser frem til, at skolen snart kan gøre sig mere lækker.

I de næste etaper planlægges bl.a. en ny, stor sportshal, så gymnastiksal en kan laves til kantine.

Skolen tager også imod danske børn med lyst til et internationalt miljø. Egenbetalingen er knap 3.000 kr. om måneden for første barn, halv pris for nr. to og derefter gratis for evt. yderligere søskende.

 

 

Direktøren der skulle have nogen tæsk

Hele artiklen i PDF-format

PROFILEN – Hvis EfB-bossen var en fastelavnstønde, ville køen af tæskehold strække sig langt ned ad Gl. Vardevej.

I hvert fald i perioder, hvis man skal tro på trusselsbilledet fra de sociale medier, hvor køllerne svinges helt uden filter.

Adm. direktør Søren Poulsen fra EfB Elite A/S er ofte i skudlinjen. Det er et grundvilkår, når man spiller i trianglen mellem Esbjerg forenede Boldklubber, elite og aktieselskab. Mellem følelser, forventninger og forretning.

Men han piver ikke, selvom kritikken er blevet hårdere og mere personlig det seneste års tid. Det vender vi tilbage til.

Foreløbig er det en glad mand, som ser frem til søndagens sæsonpremiere, da vi mødes et par døgn efter, transfervinduet er smækket i. Denne gang uden at få fingrene i klemme.

”Jeg har det bedre, end da vi gik ind i vinduet. Vi sluttede jo meget turbulent af med nogle lidt dumme ting i efterårssæsonen. Både resultatmæssigt og jeg er også ked af hele den måde HH-sagen sluttede på,” siger Søren Poulsen med henvisning til klubikonet Hans Henrik Andreasen, som ikke fik den mest elegante exit fra EfB.

DSC_1729

Menneskelig kapital

”Vi havde jo haft andre forventninger – det har været et ret turbulent efterår med trænerskifte og virakken om dét. Men nu har vi et godt team rundt om holdet, og Jonas (træner Dal, red.) er begyndt at arbejde med nogle af de ting, vi har hentet ham til.”

Så direktøren er optimist for en forårssæson, der lægger hårdt ud på udebane i løvens hule mod mesterskabsfavoritterne fra FCK.

Han virker i god balance, da vi møder ham på Hjerting Badehotel for at hive ham lidt væk fra kontoret.

Søren Poulsen bor lige i nærheden, men er født og opvokset i Bramdrupdam ved Kolding, og forældrene stammer fra Sønderjylland.

I 10. klasse kom han i praktik hos Provinsbanken i Kolding, og så faldt noget på plads i hovedet på den unge mand.

”Jeg var der jo kun en uge, men der var et eller andet der klikkede her. Jeg har altid fungeret godt med mennesker – det har mere været dét end de boglige kompetencer, der er løbet af med min interesse. Det er vel dér, min force ligger,” funderer han om baggrunden for at blive bankmand.

Bankkarrieren tog fart i en tidlig alder og bragte ham til Odense og Randers i BG Bank, som siden blev til Danske.

I 1997 gik turen til Haderslev, og her krydsede erhvervssporet ind i fodboldverdenen. Banken havde en medarbejder, som var deltidsprofessionel i HFK Sønderjylland, der senere blev til Sønderjyske.

Så den nye direktør lavede et sponsorat for at komme ind i lokalsamfundet.

 

Tidligere sportschef

”Jeg mødte troligt op til kamp, og der stod vi så fire mennesker i den der barak på Haderslev Stadion til sponsorarrangement,” husker Søren Poulsen.

Han blev formand for erhvervsklubben som primus motor i en kommerciel oprustning.

”Vi fik opbygget et ret stort sponsornetværk, og da vi rykkede i Superligaen i 2000, blev jeg sportschef på opfordring af spillerne.”

DSC_1692

Ironisk nok har Poulsen dermed selv prøvet rollen som den sportsdirektør, han ofte kritiseres for at mangle i EfB.

”Jeg havde overhovedet ingen forudsætninger eller indsigt i det sportslige, men jeg havde min bankuddannelse. Men det var også en anden tid. Der var ikke så mange fuldtidsprofessionelle, og jeg sponserede da også en hel del af min fritid.”

I 2002 blev Søren Poulsen skilt og kort efter mødte han sin nuværende kone Dorthe Thorsø gennem banken.

Hun boede i Esbjerg, og Kolding-drengen rykkede de private teltpæle mod vest. I 2004 rykkede skrivebordet også til Danske Banks Finanscenter i Esbjerg, hvor han blev chef for Private Banking.

Her fik han berøring med erhvervsdirektør Palle Guldager fra EfB’s bestyrelse. På det tidspunkt var EfB ved at overtage byens ishockeyhold.

Søren Poulsen kom ind i bestyrelsen for det nye selskab EfB Ishockey, selvom han ikke haft noget med ishockeyen i Sønderjyske at gøre.

”Det lå i kortene, at der skulle helt nye folk ind, og min indgang var, at jeg havde arbejdet med professionel sport. Så udviklede tingene sig, og EfB skulle på et tidspunkt bruge en ny direktør.”

Havde Guldager prikket dig og bedt om en ansøgning?

”Nej, jeg søgte det selv og havde jo snuset til det, så jeg fik lyst til at prøve en helt anden verden. Det måtte briste eller bære, og det var Dorthe enig i,» siger Søren Poulsen.

Men det bristede. Efter to år. Den nye verden var en helt anden verden.

DSC_1740

”Det med at arbejde med fodbold på fuld tid og det med at være påvirket følelsesmæssigt af noget, du ikke har indflydelse på, deet…,” lyder det, mens han leder efter ordene og tager luft ind til en erkendelse.

”Jeg tog nok for meget ansvar og skyld for nogle resultater på banen, som selvfølgelig afspejlede sig i regnskaberne i en periode, hvor EfB også havde sine økonomiske udfordringer. Det havde jeg det sgu svært med,” lyder det ærligt.

”Der findes vel ikke to verdener, som er mere forskellige: Fra en meget stringent bankverden til en hverdag, som er er så uberegnelig og så følelsesmæssig påvirkelig af omgivelserne. Det er jo også dét, der er kicket – det er jo en del af adrenalinen.”

Det var en spændende, men hård rutschebanetur.

”Så skete der jo det, at det begyndte at gå mig på. Og Dorthe og jeg var enige om, at hvis ikke det virkede, så havde vi prøvet det.”

 

Mistimet transfer

På samme tid manglede Danske Bank en erhvervskundedirektør til hele Region Syddanmark, og det rykkede i den gamle bankmand, som kendte hele pastoratet fra tidligere.

Så turen gik tilbage til bankverdenen. Med fantastisk dårlig timing, for der stod 2008 på kalenderen…

”Finanskrisen stormede løs, og så det var pludselig et helt andet job, hvor der ikke skulle vokses og hentes nye kunder, som det ellers var planen.”

I stedet gik dagene med triste møder med triste mennesker med store tab på fejlslagen spekulation.

”Det var fra asken til ilden,” lyder det om direktørens mistimede transfer.

Så hvad nu? I mellemtiden var direktørstolen på Gl. Vardevej blevet ledig igen, og Søren Poulsen havde aldrig helt sluppet EfB, hvor han stadig var klubbens repræsentant i Divisionsforeningen.

DSC_1724Og så fik begge parter indhentet noget forsømt: At få afstemt forventningerne. Han fik nogle opfordringer – bl.a. fra spillere – om at vende tilbage til EfB, og havde nogle gode samtaler med daværende formand Jørgen Jensen.

”Vi fik drøftet nogle af de ting igennem, vi ikke fik gjort i første omgang. Jeg havde selvfølgelig også en lang snak med Dorthe derhjemme, om det var noget, vi skulle igen,” siger han en med af de mange henvisninger til kvinden, han sparrer med på langt mere end mand-kone niveau.

”Hun har en irriterende evne til at stille også de trælse spørgsmål, så hun er en vigtig rådgiver,” siger han om Dorthe Thorsø, der er Økonomi- og HR-chef hos forsikringsmæglerne Contea.

 

Lystbetonede valg

”Og så er vi kommet så langt i vores liv begge to, at vi ikke har nogle forpligtelser med børn nogen af os. Så vi har kunnet tage nogle lystbetonede valg frem for de trygge rammer,” lyder det om parløbet, der inkluderer Dorthes to sønner på 25 og 30 og Sørens papdatter på 32 fra tidligere.

I fritiden afreageres på racercyklen, som bl.a. har bragt ham til Paris to gange med Team Rynkeby. Golf og jagt er også på programmet i fritiden, og skiture prioriteres højt.

Hans egen fodboldkarriere begrænser sig til hyggeklubben Tykke Maver, ’men her skal man jo ikke tro, man er noget.’

’Mumieklubben’ i Round Table er også et tæt netværk og et fristed med en håndfuld af dem, han betegner som sine næreste venner: Forretningsmændene Willy Støckler og Jeppe Droob, direktør Allan Nielsen fra Britannia, advokat Jan Bruun Jørgensen og direktør Lars Steen Pedersen fra Ellegaard A/S.

”Det er et frikvarter, hvor vi klikker godt sammen,” siger han om slænget, der alle er bosiddende i Hjerting.

Og så har han naturligt nok et stort netværk i bankverdenen, selvom skiftet tilbage til EfB igen-igen kostede hans livs største skideballe. Regionsdirektør Flemming B. Lange i Danske Bank havde hørt rygterne i byen, inden Poulsen havde endeligt besluttet sig. Det fik han så en times tid til.

Og Poulsen begyndte at tage sin egen medicin fra de ledelseskurser, han havde undervist på i banken. En basal formel med en kontrolcirkel: Gør noget ved dét, du kan gøre noget ved. Og lad resten ligge.

 

DSC_1786Regnskab hver uge

”Det gælder om at have de lange briller på. De her afregninger hver uge – vi aflægger jo nærmest ugeregnskab, og det har været tiltagende det sidste år til halvandet. Men det er jo en del af jobbet. Hvis ikke man kan leve med det, så….”

Det kan EfB-direktøren. I hvert fald nu, og han piver ikke. Men en dag i december blev mennesket Søren Poulsen ramt på det personlige plan, da han kom gående i Danmarksgade. Midt i Esbjerg, midt om eftermiddagen.

 

Personlig ramt

”En bil kommer imod mig, stopper op og nogen råber mit navn ud af vinduet. En helt almindelig mand på nok 50 år råber ud i hele gaden: ’Hvad helvede er jeg for et svin at fyre HH! Det er kraftedeme for ringe, at vi ikke kan finde et andet job til ham. Føj for fanden’, råber han og kører videre,” fortæller Søren Poulsen.

”Der må jeg sgu indrømme, at det gik over min private sfære. Her var det mig som person, der blev antastet. Det er første gang, jeg virkelig har følt det.”

Hvordan håndterer du presset – gik du ind i en port og græd ud?

”Nej, det gjorde jeg ikke, men jeg tog den på kontoret, da jeg kom tilbage. Og jeg tog den selvfølgelig også med min familie.”

HH-sagen var ikke køn, men ifølge vandrørene i klubben er der flere grimme sider i den historie.

Og det er der ofte i de sager, hvor mandagstrænerne råber op. Fodbold er følelser, men også forretning.

Det taler vi længe om. Om kontrakter, der er gensidige, selvom nogle spillere, agenter og forældre agerer som om, det er en en-vejs forpligtelse.

Om stemning og holdninger, der i markant stigende grad dannes på de sociale medier. Om facts, der forsvinder i kampens hede. Og om lysten til nogle gange at slå igen, selvom tæskene som regel sendes videre til den anden kind.

 

Følelser over fornuft

”Selvom man er professionel fodboldklub, er man jo ikke underlagt andre konditioner end andre virksomheder. Og det er der nogle, der har svært ved at forstå. Men branchen har måske ødelagt det lidt for sig selv, fordi der er altid kommet nogle og har reddet klubberne.”

Hvad er det, vi andre ikke forstår ved professionel fodbold, når vi råber ad ledelsen?

”Det er svært at forklare, men når det er følelser, der styrer holdninger, så går der jo smagsdommeri i det. Jeg tror faktisk, at de færreste egentlig prøver at forstå, hvad det vil sige at drive butikken. Køb og salg af spillere er altså et nødvendigt element i at få vores forretning til at hænge sammen. Vi kan ikke – selv med en voldsom vækst i vores sponsorindtægter og 15.000 tilskuere på stadion – tjene til de spillerlønninger, der skal til for at være med i Superligaen. Jeg tror, jeg har regnet det ud til, at f.eks. FC Midtjylland bruger en kvart mio. kroner mere end de har – hver eneste dag, året rundt!

Og så kommer skismaet for os, at vi nogle gange må sælge spillere, når det går godt. Men det har ofte været en del af aftalen for overhovedet at have dem så længe.”

 

Tro, håb og kærlighed

Hvad med din egen fremtid?

”Så længe, jeg synes det er sjovt og spændende at være en del af miljøet, så bliver jeg for min del gerne længe i EfB.”

Og hvis det bliver værre med den personlige kritik…?

”For mig handler det om de mennesker, der omgiver mig til dagligt. Og her er der fuld opbakning. Der er så mange glæder ved at være en del af den her verden. Jeg oplever jo stadig hver eneste gang, at folk er et stort smil, når jeg tager imod dem i loungen, og alle har en ukuelig tro og optimisme på, at i dag – dér vinder vi! Det er sgu da livsbekræftende.”

DSC_1802

Hvad drømmer du om?

”Det ved jeg faktisk ikke. Jeg tror da, at vi begge to synes, at hvis en af os kunne gøre en eller anden form for karriere i udlandet og prøve at bo og arbejde der, så var det det dét, der kunne flytte os. Vi er jo superglade for vores job og har det fantastisk her i byen.”

Hvad er det gode liv for dig?

”Det er mit arbejde. Det, som mit arbejde fører med, og det netværk det giver, samt tiden med familie og venner. Det er det gode liv for mig.”

Læs også vores leder: “Følelsernes vold”

Syv skarpe til Søren Poulsen

DSC_1700Du virker som en flink fyr – er du en glad dreng?

”Ja. Jeg er en glad dreng, som prøver at tage tingene med en humoristisk indgangsvinkel.”

Er du brutal nok, hvis det skal være?

”Njarh, det ved jeg ikke, om jeg er. Ikke hvis det er brutal bare for at være brutal. Jeg søger mere dialogen og løsningen. Men hvis brutal er forstået på den måde at kunne træffe de rigtige beslutninger, hvis det er nødvendigt, så synes jeg ikke, jeg har noget problem med det.”

Hvornår har du sidst fyret nogen?

”Det var jo Niels Frederiksen i august 2015.”

Det var vel bestyrelsen, der fyrede ham?

”Næeh, det var en samlet ledelse, der var enige om, at der skulle ske den her ændring.”

Niels Erik Søndergaard er meget udskældt – har du aldrig haft lyst til ofre ham?

”Nej. Aldrig.”

Vil du betegne ham som en kollega, en kammerat eller en ven?

”Som en kollega. Men en kollega, som jeg tilbringer mange timer sammen med og mange af de ting, vi har talt om, rammer jo også ham. Så det med at have en samtalepartner, der oplever det samme, er en styrke. Og i modsætning til, hvad mange tror, så har Niels Erik og jeg ikke noget privat sammen.”

Hvorfor går det ofte galt med kommunikationen for EfB?

”Jeg er stadig i analysefasen af, hvordan vi skal håndtere det. Men vi brænder ikke nok igennem med baggrunden for vores beslutninger. Og en af årsagerne er måske, at vi i vores tid som børsnoteret – hvor vi fik en bøde for ikke at sige noget – har været meget påpasselige med, hvad vi kunne sige og ikke sige.

Men jeg tror, vi skal blive bedre til at forklare årsager: Hvad der kommer til at ske, og hvorfor kan vi komme i situationer, hvor vi gør sådan og sådan.

Så vi ikke hele tiden skal komme bagefter og forklare os i en situation, hvor ingen hører efter alligevel, fordi man allerede har dannet sig en fast holdning.”

 

Leder: Følelsernes vold

LEDER – Alle lokale fodboldfans ved altid allerbedst, hvordan butikken bør køres hos EfB Elite A/S. Så selvfølgelig skal vi også kloge os her på avisen.

Den kærlige, men ofte kritiske interesse kan være træls for dem, der reelt ved bedst – eller burde gøre det. Men ledelsen er også klog nok til at vide, at alternativet er endnu værre: Tænk, hvis vi var ligeglade.

EfB Elite A/S arbejder i oplevelsesindustrien, og hele forretningen lever af følelser. Hvorfor skulle vi ellers fryse rumpen af hver anden uge med risiko for endnu en omgang sløjt spil, surt vejr og store skuffelser frem for at ligge hjemme på sofaen?

Men vi gør det jo, fordi vi elsker fodbold og elsker EfB. Og nogle dage hader vi begge dele. Det er jo charmen, dette evige element af uforudsigelighed, og derfor er fodbold verdens største spil.

 

Det går op og ned i showbizz. Og det gør det selvfølgelig også hos EfB, selvom højdemåleren har virket alt for ensrettet alt for længe. Det har fansene ikke undladt at nævne, og stemmelejet er i flere situationer gået fra skingert til skingrende skørt.

Adm. direktør Søren Poulsen fortæller hudløst ærligt i vores Profilen-interview, hvordan det har eskaleret den seneste tid i takt med de dårlige resultater.

Som Liverpool-fan kender han helt sikkert også det berømte citat, hvor en af klubbens gamle managere udtrykker sin skuffelse over, at nogle mener, fodbold er et spørgsmål om liv og død: ”Jeg kan forsikre jer om, at det er langt vigtigere end dét.”

I mange situationer har EfB-folkene ligget, som de har redt, med meget uklare udmeldinger og vindskæv forventningsdannelse. Direktøren erkender da også klædeligt og korrekt, at der plads til forbedringer i EfB’s kommunikation. Et klart behov, man ikke behøver være professionel for at se.

 

Men dårlige resultater og kluntet kommunikation må jo aldrig blive en undskyldning for svinske tacklinger, der går mere efter manden end bolden. Eller trusler om vold, og dét der er værre.

Saglige argumenter kan sagtens råbes ud – især på stadion – men alle vi mandagstrænere og mandags-direktører skulle måske lige klappe bolden, især på de asociale medier.

EfB-ledelsen arbejder jo faktisk seriøst med tingene i en meget turbulent branche, hvor omverdenen ændrer sig bogstavelig talt over night.

Som direktøren minder om, har EfB ikke lige en kvart million ekstra kroner at brænde af hver dag. Det har de nu indtil videre i en plastik-’klub’ på heden, der bygger på sand, ’sugardaddy’ og uhyrlige underskudsgrader uden sidestykke i dansk erhvervsliv.

EfB gør tingene på den sunde måde, som nogle gange er kedelig, men sikrer et længere liv. Lige på dét punkt må fornuften gerne råde. Så skal vi andre nok lade følelser styre på lægterne – kærligt, kritisk og højlydt!

Læs også: “Direktøren der skulle have nogen tæsk”

Hvad synes du? Giv os din mening på Facebook!

 

Top