Redaktør arkiv: Kurt Henriksen

Ny centerstatus åbner for ‘full size’ supermarked i Hjerting

Hele artiklen i PDF-format

DETAILHANDEL – Først var det helt umuligt af hensyn til handelslivet i centrum – selvom den ønskede detailanalyse faktisk viste det modsatte.

Men nu har Esbjerg Kommunes planforvaltning ændret holdning, så der alligevel er plads til et nyt, ’fullsize’ supermarked i Hjerting på 3.500 kvm.

Det sker ved hjælp af en ny centerstruktur for Esbjergs detailhandel, så Hjerting fremover får status af bydelscenter på linje med Sædding og Storegade i Østerbyen samt evt. Strandbygade.

Bydelscentre har nemlig mulighed for at etablere butikker på op 3.500 kvm ifølge planloven. Den nye status kræver dog ændring af kommuneplanen i næste udgave ultimo 2017.

”Fra politisk hold ønsker vi at understøtte en detailstruktur, hvor borgerne skal have mulighed for at købe uden brug af bil, og vi ønsker også at styrke bylivet i centrum af Esbjerg,” siger formanden for Plan & Miljøudvalget, John Snedker (S).

 

En god helhedsløsning

”Samtidig kan vi også se, at der sker nogle ændringer i detailmarkedet, og f.eks. Hjerting udvikler sig med flere udstykninger i hele området, som er populært for ny bosætning. Så nu mener jeg, at vi har fundet en løsning, vi kan stå inde for i forhold til helheden og en god udvikling for hele Esbjergs detailhandel.”

De fire nye bydelscentre er forskellige og skal derfor udfylde forskellige roller, hedder det i forvaltningens indstilling til udvalget.

Bydelscentret i Sædding har en central beliggenhed i forhold til de to store bydele Sædding og Fourfeld og er desuden placeret ved Tarphagevej, en af Esbjergs store indfaldsveje.

Det nye bydelscenter i Hjerting begrundes med byens selvstændige karakter samt Hjertings placering langt fra Esbjergs bymidte.

Med status som bydelscentre er der dermed åbnet for det videre arbejde med store supermarkeder i både Sædding og Hjerting.

Noget tyder dog på, at planerne i Sædding Centret er knapt så fremskredne. Her oplyses ifølge forvaltningen, at ’projektet forsat er under udvikling, og planlægningen ønskes derfor ikke igangsat på nuværende tidspunkt.’

I Hjerting har man kun afventet den politiske beslutning, så her er man klar til at gå videre.

”Nu kigger vi på de muligheder, det her giver os. Vi er i gang med at finde ud af, hvad der er den bedste løsning for Hjerting og kunderne,” siger direktør Frederik Villemoes fra Villemoes Holding A/S, der ejer Hjerting Bycenter.

 

Flere muligheder i spil

”Vi har god kontakt til interesserede aktører, og der er flere muligheder i spil. Det er et spørgsmål om, hvordan vi får det hele til at gå op – også i forhold til de bestående lejere.”

Bliver der fortsat plads til dem i det nye setup?

”Vi skal selvfølgelig tage hånd om dem og tage højde for deres ønsker. Jeg så gerne, at det hele gik op i en højere enhed, og de har jo også nogle rettigheder,” siger Frederik Villemoes uden ligefrem at love for meget.

Rent praktisk kan Villemoes nu gå videre med projektering og planlægning for den nye udgave af Hjerting Bycenter.

Den egentlige byggestart skal dog afvente den nye kommuneplan i 2017, men alt det forberedende arbejde med planlægning og byggetilladelse kan gå i gang nu, oplyser Esbjerg Kommunes planchef Peter Bagge.

 

Mulig byggestart i 2017

Kan I så være klar til byggestart ved udgangen af 2017?
”Det kunne man godt forestille sig,” siger Frederik Villemoes.

Og folk kan være klar med indkøbsvognen i 2018?
”Det ville da være herligt!”

Snakker vi et rigtigt supermarked og ikke en forvokset discountbutik?
”Jeg vil helst ikke sætte type på, men et supermarked er oplagt og selvfølgelig en af de ting, vi arbejder med.”

Læs også artiklen: Kommunal kovending giver god plads

Læs også leder: Kunsten at vende en ko

 

Kommunal kovending giver god plads

Hjerting Posten beskrev 22. juni, hvordan et forvaltningsnotat i sagen ikke rigtigt stemte med analyserne og virkeligheden.

Hele artiklen i PDF-format

FORVALTNING – De nye og mildere vinde for et nyt stort supermarked i Hjerting kommer efter forvaltningens faglige afvisning af ansøgningen for få måneder siden.

Ifølge forvaltningens sagsfremstilling har der siden været afholdt ’afklarende møder med ICP’ – Institut for Center-Planlægning – som har forfattet to detailhandelsanalyser for henholdsvis Sædding Centret og Hjerting Bycenter.

Og konklusionen fra eksperterne er helt klar: Der er plads nok til et nyt supermarked begge steder.

Se detailhandelsanalyse for Sædding Centret

Se detailhandelsanalyse for Hjerting Bycenter

Spørgsmålet er så, hvilke nye oplysninger, der er kommet til i mellemtiden?

”Det har været en diskussion af , hvor vægtningen ligger i forhold til, hvor man kommer til at mærke effekten andre steder. Og så har vi haft en overordnet drøftelse af centerstrukturen,” oplyser Esbjerg Kommunes planchef, Peter Bagge.

 

Nemt at være bagklog

Det har jo stået klart i analyserne hele tiden, at der var plads til nye supermarkeder begge steder?

”Det er jo altid en diskussion, hvad der ligger i begrebet væsentlig påvirkning. Hvor er det effekten ligger? Det har vi haft en snak med ICP om.”

Kunne man ikke have undersøgt det fra start – inden man sagde nej første gang?

”Man kunne jo godt have valgt at tage nogle møder med ICP, hvis man mente, der var behov for det. Det er altid nemt bagefter at sige, hvad man kunne have gjort, og jeg skal ikke sidde og tørre noget af på nogen som helst. Hvis man kan blive klogere og få uddybet sagen, så gør vi det. Det ville først være odiøst, hvis man ikke brugte de nye oplysninger,” påpeger Peter Bagge.

Men ICP’s konklusioner er jo ikke nye – de stod vel tydeligt nok fra start?

”Vi har også kigget bagud og kigget på de analyser og sager, der har været tidligere og set på de reaktioner, der har været der. Det er jo også derfor, vi tager snakken med ICP – hvorfor ser det sådan ud nu, når vi også tager historikken med?”

Er den vigtigste øvelse for detailhandelsplanlægning ikke at kigge fremad?

”Man kan ikke kun kigge fremad, man skal også se på historikken og de erfaringer, der ligger. Vi har måske lagt for meget vægt på den del, og så er vi blevet klogere i stedet for at sætte os ned og blive fornærmede.”

 Læs også leder: Kunsten at vende en ko

 

Leder: Kunsten at vende en ko

LEDER – Vi der kommer fra landet ved, hvor sejt det kan være at vende et stort, tungt klovdyr.

Det kræver sin tid og er sjældent kønt at se på. Måske er det derfor, en kovending ikke just er nogen rosende betegnelse.

Man skal jo aldrig klandre folk for at blive klogere. Men nogen gange kan man undre sig over, at det kan tage unødig lang tid. Og nogen gange kan man undre sig over rækkefølgen i at kloge sig og blive klogere.

Sådan er det også i sagen om Esbjerg Kommunes forvaltning af ansøgningen om et nyt, stort supermarked i Hjerting Bycenter.

Først beder man ansøger om at få udarbejdet en analyse, der skal dokumentere opfyldelse af en række krav. Så kommer analysen, som helt klart og tydeligt fortæller, at kravene er opfyldt.

Det kan læses af enhver, som gider bruge en halv time på det. Og bekræftes ved at ringe til forfatterne. Ingen anfægter i øvrigt konsulenthusets ekspertise eller uvildighed.

Alligevel skriver forvaltningen i et fyldigt notat bl.a., at nye supermarkeder i Hjerting og Sædding ’vil flytte handelen fra Esbjergs bymidte til Esbjergs periferi’, og der vil derfor kun være plads til ét nyt supermarked – i Sædding.

Få måneder senere skriver forvaltningen så i en såkaldt ’ny behandling’, at ’påvirkningen i bymidten er marginal med et forventet fald på 1-2 pct.’ i midtbyens omsætning, hvis der etableres to nye supermarkeder.

Der er nemlig holdt ’afklarende møder’ med ICP, som ’har givet udtryk for’, at der godt kan etableres supermarkeder i både Sædding og Hjerting – uden væsentlig påvirkning af bymidten.

Den afklaring og det indtryk kunne man også have fået ved at læse analyserne. Man kunne oven i købet – som Hjerting Posten brugte flere minutter på – have checket hos eksperterne, om man nu også havde forstået analyser og konklusioner rigtigt.

Det havde sikret en langt mere kvalificeret sagsfremstilling til politikerne i første omgang. Det havde sparet tid og ressourcer – også hos ansøgerne.

Og det havde sparet forvaltningen for endnu en træls sag og et hak i tilliden til den faglige kvalitet i arbejdet.

Hvad synes du? Giv os din mening på Facebook!

 

Sjelborg-folk og campingejer i oprør over amputeret busrute

Den nuværende busrute (blå streg) er for lang og snørklet og skal omlægges til nye stambusruter (rød streg), men det koster busbetjeningen af Sjelborg og Sjelborg Camping. 

Hele artiklen i PDF-format

Hent oplæg til ny busplan her

BUSNET – Esbjerg Kommunes planer om en helt ny struktur for bybusnettet har fået en række beboere i Sjelborg og ejeren af Sjelborg Camping på barrikaderne. Forslaget er i mellemtiden vedtaget, men noget tyder på, at datagrundlaget bag beslutningen i Sjelborg ikke er retvisende (se boks).

Sjelborg-folkene har i deres høringssvar til den nye struktur protesteret imod, at den nuværende rute 6 erstattes af en af de nye stambusruter, som fra næste sommer ikke længere vil vende en tur rundt i Sjelborg (se kort).

 

Mere direkte stambus

Stambusprincippet betyder færre og mere direkte ruter med flere afgange, som beskrevet i Hjerting Posten i juni, men det betyder uværgeligt, at nogle områder bliver ramt af hensyn til helheden.

Hos Sjelborg Hus- og Grundejerforening anerkender man princippet og behovet for en knapt så snørklet rute fra Sjelborg til centrum af Esbjerg.

”Med en rejsetid på ca. 40 minutter giver det god mening at gentænke ruten, men helt at sløjfe ruten til Sjelborg kan på ingen måde være gennemtænkt,” hedder det i høringssvaret.

Foreningen mener, at den lange rejsetid i sig selv giver lave trafiktal. Og man henviser til, at ruten benyttes af både skoleelever, pendlere samt ’i nogen grad’ turister og esbjergensere til og fra Sjelborg Strand, campingpladsen og Marbæk.

 

Ny plan for Marbæk

Samtidig peger man på, at kommunen har lanceret en ny, ambitiøs helhedsplan for Marbæk. Den skal bl.a. reducere biltrafik i området og har et erklæret mål om ’tilgængelighed for alle’ i Marbæk.

”Interessen for området har gennem årene været støt stigende, og det har haft den følgevirkning, at færdslen i Marbæk er steget – og fortsat stiger. Med Esbjerg Kommunes visioner for netop sidstnævnte virker det mærkværdigt, at man på ingen måde har inddraget dette aspekt i den nye busstruktur,” skriver foreningen.

På den baggrund foreslås det, at den nye Rute 1A fortsat kører en ’sløjfe’ i Sjelborg.

Samme toner lyder fra Sjelborg Camping, der har 43.000 overnatninger om året.

sjelborg-camping-02

Christian Willadsen, ejer af Sjelborg Camping, ærgrer sig på både egne og områdets vegne over udsigten til mistet busbetjening.

Skriger til himlen

”Den rute er alfa og omega for os. Det skriger til himlen, at man vil spare 1700 meter, når man ser, hvad de ellers bruger penge til. Hvis udenlandske turister skal have et godt indtryk, er man nødt til at bevare bussen,” siger Christian Willadsen, som ejer Sjelborg Camping sammen med sin kone, Ingeborg Bang Willadsen.

Campister kører vel i bil?

”Nej, for vi har mange ældre mennesker og pensionister uden bil. Vi har omkring 130 fastliggere, og jeg vil skyde på, at omkring 40 pct. er ældre mennesker, som er tvunget til at bruge den bus. De har allerede været hos mig og klage deres nød,” siger Christian Willadsen, som nu vil forsøge at få ændret de nye ruter for Sjelborg.

 

Campere og events

”Og de autocampere, som kommer her, er ofte nogle ret store køretøjer, som ejerne ikke er interesserede i at tage med ind til Esbjerg, så de tager bussen. Desuden har vi f.eks. også mange overnattende gæster til Esbjerg Rock Festival og andre events, som kommer uden bil. Hvis Esbjerg gerne vil vise sig frem, bliver man sgu nødt til at have en busrute til og fra området,” siger campingchefen.

Han ærgrer sig ikke kun på vegne af sin egen forretning.

”Har man helt glemt Sjelborg- og Marbækområdet? Folk inde fra Esbjerg skal da også have muligheden for at komme herud med offentlig transport for at nyde det dejlige område!”

 

Trafiktælling udført med lukket campingplads

Kommunens forvaltning har afvist protesterne fra Sjelborg, og det sker bl.a. med henvisning til lave passagertal på den del af ruten, der nedlægges.

Seneste trafiktælling fra Sydtrafik viser nemlig, at der samlet set kun er foretaget 86 af- og påstigninger om ugen i Sjelborg-området, og det giver høje driftsudgifter per passager.

Denne tælling er dog foretaget i oktober 2015, og der er en vigtig detalje, som forvaltningen tilsyneladende ikke har været opmærksom på.

”Vi har jo lukket i oktober, så det er smart, at de laver en undersøgelse på det tidspunkt,” lyder det sarkastisk fra Christian Willadsen, ejer af Sjelborg Campingplads, hvor sæsonen går fra april til september.

”I den periode, hvor vi har åbent, er der jo dagligt mange folk, der stiger af og på her. Så det er for sølle at spare 1700 meters kørsel, som betyder rigtigt meget for beboere og gæster i hele området.”

 

 

Jul i Hjerting arbejder på at hive lidt nyt op af sækken

JULEHYGGE – Sidste år var det tæt på aflysning, men endte med en stor succes for Jul i Hjerting og masser af gæster, der nød det flotte vejr.

I år afholdes Jul i Hjerting søndag den 20. november kl. 12-16, og arrangørerne arbejder på at krydre de gode gamle traditioner med et par nye aktiviteter, bl.a. loppemarked og børnetelt.

Som altid starter det hele med at vække Julemanden kl. 12, og derefter går det løs med en masse aktiviteter og udstillinger fra de lokale foreninger og virksomheder og underholdning på scenen.

dsc_0116_2-kopi

Planlægningen er stadig i gang, men de grundlæggende rammer er på plads i juletraditionens ånd med bl.a. spejdere, ponyridning, vinsmagning, Seqway-kørsel osv. og foreløbig er to nye aktiviteter på plads:

Der bliver loppemarked, hvor alle interesserede inviteres til at møde op med nogle af de ting, man ikke skal bruge længere, så andre måske kan gøre et julegavekup (se boks).

Og børnefamilierne får I år et ekstra tilbud i form af Hjerting Postens børnetelt, hvor man bl.a. kan hygge sig med at lave julepynt og stads, få den populære chokoladekalender og en pandekage fra Sydbank, lege i halmballer, hygge sig med glögg og andet godt samt deltage i forskellige aktiviteter.

EDC laver sjov i gården

Det foregår i gården bag Café Hjerting og EDC, hvor byens lokale ejendomsmægler også vil sørge for nogle sjove aktiviteter.

Sæt kryds i kalenderen for 20. november og følg med på Jul i Hjerting’s Facebook-side samt her i avisen, hvor der løbende kommer mere info.

Der er stadig plads til flere gode ideer, så alle interesserede udstillere, foreninger og andre kan henvende sig til Peter Petersen, Hjerting Badehotel eller til Hjerting Posten.

Meld dig til loppemarked via Hjerting Blomster

Alle interesserede kan melde sig med en stand til loppemarked hos Jul i Hjerting.

Prisen er 100 kr. per stand, men hvis du booker plads senest 15. oktober, slipper du med en flad halvtredser. Standen bestilles og betales hos Hjerting Blomster, Hjerting Strandvej 48.

 

Havneøen tager form med gode faciliteter til sejlbåde

Efter høringsrunden er den endelige lokalplan for Havneøen ved Esbjerg Strand nu på plads med faciliteter til bl.a. 300 lystbåde (Illustr.: Esbjerg Kommune).

LYSTBÅDEHAVN – Den kommende havneø ved Esbjerg Strand tegner til at få gode faciliteter for sejlbåde. Og selvom der aldrig bliver samme gode sejladsforhold som på østkysten, så bliver den nye havneø måske endnu en grund til overveje ’hjemflagning’ til Esbjerg sammen med den kommende uddybning af Sønderho Havn på Fanø og den planlagte klapbro, der engang i fremtiden skal gøre det muligt at sejle helt ind til Ribe.

For Esbjerg Strands vedkommende bliver en del af øens i alt 56.000 kvm helliget det maritime miljø, hvor der skal være kajplads til i alt 300 sejlbåde. Lokalplanen for den nye landvinding har været i høring henover sommeren, og den endelige udgave af planen blev godkendt for nylig.

Esbjerg Strand Nord lokalplanforslagside 93

Bådebroerne til lystbåde placeres på øens vestvendte side og i kanalhavnen, mens vandet mod øst, syd og nord kun er tilgængeligt for kajakker, robåde og mindre motorbåde pga. begrænset højde på de faste broer til havneøen.

Gjesing Lokalråd har påpeget i sit høringssvar, at der er behov for pladser til vinteropbevaring af bådene på land. Det anslås, at de 300 bådepladser giver behov for 200 vinterpladser ved havnen. Samtidig foreslår lokalrådet, at der laves et fælles system for bådestativer, ’der sikrer, at pladsen udnyttes ideelt og mindsker de visuelle genevirkninger’, som det hedder i svaret.

Esbjerg Søsport regner også med et behov for 200 vinterpladser i sit høringssvar. Samtidig peger foreningen på, at der i den forbindelse skal være plads og mulighed for vinter- og forårsklargøring samt nødvendige reparationer.

I samme boldgade udtrykker Esbjerg Roklub bekymring over, om der er afsat plads nok til inden- og udendørs maritime aktiviteter. Forvaltningen mener dog, at de i alt 2.600 etagemeter plus evt. kælder kan huse de forventede aktiviteter og hvis ikke, så er der mulighed for senere at give dispensation fra plangrundlaget.

Havneskolen gør opmærksom på, at man skal sikre tilstrækkelig plads til de store skibe, der hører til i den ønskede træskibshavn, som skal styrke det maritime miljø.

Der er f.eks. planer om, at det gode skib Fulton skal være her, og Havneskolen bemærker, at det er 40 meter langt og 7 meter bredt.

Det er dog ikke alle store skibe, der kan manøvrere på den begrænsede plads i havnen, svarer forvaltningen og gør opmærksom på, at de større skibe hører til i forhavnsbassinet.

Kommunens ambition er – som tidligere beskrevet i Hjerting Posten – at etablering af Havneøen går i gang, så snart det er praktisk muligt, efter plangrundlaget er endeligt på plads.

 

International skole fik endelig mere albuerum

UDVIDELSE – Fra syv til 250 elever på få år. Fra pionérstart til succes, og fra centrum til Guldager.

Men de fysiske rammer har hele tiden haft svært ved at følge den hurtige udvikling for skolen.

Sådan var status for Esbjerg International School i den gamle Guldager Skole, indtil man for nylig kunne indvie en større om- og tilbygning med bl.a. fem nye klasseværelser og nye lærerfaciliteter samt renovering af kontorfløj og reception.

dsc_8681

Indvielsen blev fejret med imponerende fint besøg af bl.a. undervisnings- og ligestillingsminister Ellen Trane Nørby samt en række af de helt tunge drenge fra Esbjergs internationale erhvervsliv, som er storleverandører af udenlandske elever på skolen.

Fondspenge i arbejde

Finansieringen af udvidelsen er bl.a. sikret med hjælp fra en lang række virksomheder og fonde.

Det gælder bl.a. de lokale SE’s Vækstpulje, Esvagt A/S og ESE Holding A/S samt Esbjerg Fonden, Claus Sørensens Fond, Esbjerg Ugeavis Fond, Lida og Oskar Nielsens Fond og Blue Water Fonden.

dsc_8695

 

Bestyrelse står fast på HIF-hus uden hal

Hjerting Sport- og Kulturhus skal være samlingssted for hele HIF (Illustration: Krogh Arkitekter).

KLUBHUS – Der kommer ikke nogen idrætshal ind i overvejelserne, og det nye Hjerting Sport og Kulturhus realiseres som planlagt.

Det fastslår formanden for Hjerting Idrætsforenings hovedbestyrelse, Villy Grøn, efter at skeptiker i sidste udgave af Hjerting Posten efterlyste en idrætshal og/eller undersøgelse af mulighederne.

”Vi har haft et bestyrelsesmøde siden, og vi arbejder videre med det projekt, der ligger. Det har vi meget travlt med, og det er dét, vi fokuserer på. Det er det projekt, vi har søgt penge til,” siger Villy Grøn.

Villy Grøn HIFGør det indtryk, at skeptikerne er kommet ud af busken?

”Det har jeg ingen kommentarer til. Vi har haft bestyrelsesmøde, og så arbejder vi videre derfra.”

Kunne man forestille sig at lave et rundspørge blandt medlemmerne?

”Vi arbejder med vores projekt – og ikke med alternative projekter. Vi har helt klar fokusering på at få det her gennemført.”

Så der er ingen tanker om at spørge medlemmerne?

”Det ville jo være det samme som at sætte projektet til debat, og vi er der, hvor vi skal være,” fastslår Villy Grøn.

Næste trin i processen bliver nu den endelige planlægning og projektering af projektet, hvor anlægsbudgettet på ca. 13,4 mio. kr. er i hus. Dels via indsamlede midler og tilsagn fra sponsorer, dels via en kommunal bevilling, som af budgettekniske grunde er fremrykket fra 2019 til 2017.

Dermed skulle der være en god chance for, at HIF kan sætte spaden i jorden i løbet af næste år.

”Det tror jeg, kan lykkes – men selvfølgelig med de sædvanlige praktiske forbehold, der altid vil være i sådan en byggeproces,” oplyser Villy Grøn.

 

Vil ikke stå i vejen

Blandt skeptikerne hælder man mest til en erkendelse af, at slaget er tabt.

”Jeg synes ikke rigtigt, der har været så mange reaktioner på debatten. I gymnastikverdenen er der blandt medlemmerne et ønske om at få en hal, men der er ikke rigtigt nogen, der gør noget ved det. Det er lidt skidt, at folk enten tror, der kommer en hal eller er ligeglade,” siger Henrik Poulsen, formand for HIF Badminton og medlem af hovedbestyrelsen.

Hvis der er et ’folkekrav’ om en hal, skulle der så ikke være kommet flere på banen nu?

”Jo, det skulle man synes.”

Strækker I så våben nu?

”Jeg er egentlig der, hvor vi i badmintonafdelingen ikke vil stå i vejen for et kulturhus. Men jeg synes, det er ærgerligt, at vi ikke kan få en åben og ærlig debat om det.”

Ifølge Villy Grøn skulle skeptikerne have meldt sig og protesteret for to år siden, da det overordnede koncept var til debat.

”Det gjorde vi også, men der var jo ikke nogen, der ville lytte til os. Så det blev skåret til, så det blev omklædningsrum og VIP-lounge til fodbold,” replicerer badmintonformanden.

Han vil ikke love, at der bliver helt ’ro i båden’ endnu, for han vil spørge ind til driftsudgifterne ved det nye HIF-hus.

”Det kommer til at belaste mine medlemmer også, så jeg kunne jo også godt tænke mig, at de fik glæde af det. Det kommer vi til at diskutere på næste bestyrelsesmøde, hvor jeg har bedt om få det på dagsordenen”, siger Henrik Poulsen.

”Villy Grøn bad mig om ikke at udtale mig til nogen medier, men nu synes jeg, vi skal passe på, at han ikke dikterer det hele. Jeg havde ønsket mig en debat om, hvad vi kunne få for de her midler.”

 

 

Andreas Kjærgaard kører nye veje med dækcenter

 

Per Damgaard Mortensen (t.v.) bliver daglig leder i Andreas Kjærgaards nye First Stop dækcenter i Sædding – og dækkene får nok også lidt mere mønster end de her racersutter.

IVÆRKSÆTTERI – Den ene af brødrene bag Hjerting Laks kører nu helt nye veje efter fusionen og flytningen af det gamle familiefirma til Esbjerg Havn.

Andreas Kjærgaard har – ligesom sin bror Christoph – altid haft et blødt punkt for biler, så nu etablerer han sit eget First Stop dækcenter i Sædding. Her har han købt en ejendom på Håndværkervej 42, hvor planen er at åbne i starten af november.

”Jeg har jo spekuleret over, hvad jeg skulle efter laksen, og så kendte jeg lidt til First Stop-kæden, som tidligere har været hovedsponsor i Special Saloon-klassen,” siger Andreas Kjærgaard med henvisning til den klasse for racerbiler, hvor han selv slår sine folder i fritiden.

”Jeg kender også et par stykker, der har et First Stop-center, så jeg synes, det lå lige til højrebenet.”

Per Damgaard Mortensen fra Sønderris er ansat som daglig leder, og han kommer med 35 års erfaring fra dækbranchen som uddannet vulkanisør og selvlært mekaniker. Han er selv en ’biltosse’, der også har kørt lidt ræs.

”Vi regner med at få nogle større firmaer ind som kunder og deres ansatte plus selvfølgelig masser af private kunder. Og de kan regne med rigtig god service – det er dét, vi skal leve af,” siger Per Damgaard Mortensen.

Det nye First Stop center får selvfølgelig også dækhotel til opbevaring af hjul, og man kan få ordnet alt i sliddele som f.eks. bremser, lydpotter og batterier foruden diverse arbejde på bilen.

”Det bliver jo ikke et egentligt autoværksted, men stort set alt mekanisk kan vi klare – det er kun karosseriarbejde, vi ikke arbejder med,” oplyser Andreas Kjærgaard.

I starten vil han også selv være i centret, og på længere sigt er det planen at ansætte en mand eller to mere.

 

Per Damgaard Mortensen (t.v.) bliver daglig leder i Andreas Kjærgaards nye First Stop dækcenter i Sædding – og dækkene får nok også lidt mere mønster end de her racersutter.

 

Sommer i september

SENSOMMER – Selvom kalenderen sagde efterår, havde sommeren åbenbart tænkt sig at tage revanche langt ind i september.

Det lignede da også en højsommerdag i juli, da vi skød en stribe billeder den 15. september, som du kan se her i billedgalleriet:

Og vandet er lunt endnu så kom frisk – uanset hvad kalenderen siger!

Top