DETAILHANDEL – Esbjerg Kommunes planafdeling har nu leveret en kovending i sin indstilling til Plan & Miljøudvalget om eventuel tilladelse til et nyt stort supermarked i Hjerting Bycenter.
Forud for udvalgets møde 6. september lyder indstillingen nu, at man gør Hjerting til et bydelscenter, så der dermed bliver mulighed for at etablere en dagligvarebutik på op til 3.500 kvm i Hjerting Bycenter.
Den nye holdning i sagen er kommet efter afklarende møder med ICP (Institut for Center-Planlægning) og ‘aktive indspil fra projektudviklerne i både Hjerting og Sædding’, som det hedder i indstillingen. Sædding Centret får også mulighed for at etablere en dagligvarebutik på op til 3.500 kvm, selvom der oprindelig kun var ansøgt om 2.500 kvm.
Den nye kommuneplan bag ændringen ventes at kunne vedtages sidst på året, og de to bydelscentre i Sædding og Hjerting skal udfylde forskellige roller.
I Sædding begrundes funktionen med placeringen i forhold til to store bydele, Sædding og Fourfeld, samt beliggenheden ved en indfaldsvej til Esbjerg.
I Hjerting begrundes funktionen som bydelscenter med Hjertings selvstændige bykarakter samt placeringen langt væk fra Esbjergs bymidte.
Se dagsorden for Plan & Miljøudvalgets møde med nærmere beskrivelse
Læs bl.a. om:
– og meget, meget mere !
Illustration: Krogh Arkitekter
FORENINGSHUS – Planerne har været der i mange år, og nu er pengene også på plads til Hjerting Idræftsforenings ambitiøse projekt, Hjerting Sport og Kulturhus.
Esbjerg Kommune har oprindelig afsat et rådighedsbeløb på 8,1 mio. kr., og foreningen har selv indsamlet eller fået tilsagn om 6,1 mio. kr., så anlægsbudgettet på 13,4 mio. kr. inklusive inventar er i hus.
Se det opdaterede prospekt for Hjerting Sport- og Kulturhus
Hjerting Idrætsforening (HIF) er klar til start, og kommunens Økonomiudvalg har den 8. august af budgettekniske/taktiske grunde fremrykket bevillingen fra 2019 til 2017 for ikke at ramme regeringens kollektive budgetloft for landets kommuner.
Men i takt med, at drømmen nærmer sig målstregen, breder tvivlen sig i dele af den store forening: Er det nu det rigtige projekt? Kulturhus eller idrætshal?
Skeptikerne savner en hal i det nye hus, og nu dukker debatten op igen.
Planen er at placere det nye HIF-hus ved tennisbanerne og den eksisterende opvisningsbane (øverst), men skeptikerne foreslår at undersøge mulighederne for udvielse af Nordvangshallen.
”Jeg synes, vi har brug for en hal, for der er altid problemer med haltider i foreningen,” siger f.eks. Lars Bossen, som er meget aktiv i både badmintonafdelingen og som old boys spiller i fodboldafdelingen.
”Til eksempel er min egen datter nødt til at spille badminton fra kl. 20 til 22 om aftenen i Dokken inde i byen, og det er altså sent for en 12-årig pige. Men jeg går da ud fra, at man har lavet nogle baggrundsanalyser, som viser, at der er mere brug for et kulturhus end en hal,” siger Lars Bossen.
”Vi har jo også brug for en hal til indendørs fodbold. Her har vi f.eks. oplevet at skulle spille søndag morgen kl. 9 med en flok små drenge.”
Kun penge til kulturhus
Har I ikke haft en debat om behovet i HIF?
”Jo, men her har vi fået at vide, at det var et kulturhus, der var bevilget penge til. Og hvis det bliver en succes, vil det selvfølgelig være et stort plus for Hjerting med nye aktiviteter,” understreger Lars Bossen.
”Men man skulle mene, at man kunne bygge en hal med plads til det hele, og så løser man alle problemer.”
Er det en generel holdning blandt medlemmerne?
”I badminton er der i hvert fald rigtigt mange, der ønsker sig en hal.”
Det er svært udefra at vurdere, hvor udbredt det ønske er i HIF. Men det ligger fast, at badmintonafdeling – som har oplevet stærk vækst de senere år – af naturlige grunde gerne ser mere halkapacitet, og uenigheden rækker helt ind i forretningsudvalget af HIF’s hovedbestyrelse.
Tankerne bag Hjerting Sport- og Kulturhus beskrives i det opdaterede prospekt som en planløsning med fleksible muligheder og ’et sted, man mødes på tværs af idrætsgrene og kulturliv.’ Det samlede areal på 980 kvm skal rumme omklædning og møderum samt to store (kan slåes sammen) multianvendelige rum til aktiviteter – klik på tegningen for at se hele prospektet med grundtegning.
”Badminton kan ikke rigtigt bruge kulturhuset, men vi kunne godt tænke os en sportshal i stedet,” siger Henrik Poulsen, formand for HIF Badminton og medlem af hovedbestyrelsen.
”Vi anerkender, at fodbold har en udfordring med omklædning, men måske kunne man omtænke projektet til at rumme begge dele? Gymnastik kan måske også få en springgrav, og nogle taler også om squash,” siger badmintonformanden, som også peger på, at der simpelthen bliver for langt mellem det nye hus og den eksisterende hal ved Nordvangsskolen.
Skeptisk hovedsponsor
”Placeringen på to adresser er ikke hensigtsmæssig. Vi kan jo f.eks. ikke klæde om til indendørs sko og så gå 500 meter ned til hallen, så det ville være bedre at samle det under ét tag,” foreslår Henrik Poulsen.
En af HIFs store sponsorer har også valgt at stå frem efter at have luftet sin bekymring internt overfor HIF gennem nogen tid.
”Jeg er skeptisk, fordi der mangler halplads og omklædning. Man tilgodeser kun fodboldafdelingen, og mange tror, de får en hal i projektet, men det gør de ikke. Har man undersøgt mulighederne for en udvidelse af den eksisterende hal, så der kommer noget sammenhæng,” spørger direktør Sisse Droob fra KD Selskaberne, der bl.a. er hovedsponsor i fodboldafdelingen via møbelkæden Ingvard Christensen.
”Der er mere behov for en hal end en konkurrent til Jon & Dittes Hus. Så meget kulturliv har vi jo heller ikke – til gengæld er der rigtig mange børn, der gerne vil dyrke noget idræt. Det her virker lidt som: ’Projekt haves – behov søges’. Der er mange gode ting i det, men det er også mange penge, så jeg synes, vi skal tænke os grundigt om,” påpeger Sisse Droob.
Hun ønsker derfor ikke at støtte projektet, så længe der ikke indgår en hal.
Aldrig en del af planen
Hjerting Posten har været i kontakt med flere sponsorer, men lysten til at udtale sig er ikke stor – hverken for eller imod. En af de positive anfører dog, at en hal aldrig var en del af planen.
”Det har ikke været på tapetet på noget tidspunkt, og det svarer jo lidt til at sige, der heller ikke er nogen svømmehal,” siger Marco MacArtney fra ejerfamilien bag sponsoren MacArtney A/S.
”Kulturdelen er også vigtig, men det kunne være godt at få undersøgt, hvad der ellers kan være af behov rundt omkring.”
SAMLINGSPUNKT – Visionen er klar, og den grundlæggende form og tanke bag Hjerting Sport- og Kulturhus ligger fast.
Det fastslår formanden for HIFs hovedbestyrelse Villy Grøn. Han peger på, at bestyrelsen gennem alle årene med projektet har fået opbakning til den valgte linje med en løsning, der både kan løse pladsproblemer og blive et samlingssted for hele foreningen.
”Selve grundtanken er et fleksibelt hus, der kan bruges til mere end én ting, så vi kan få samling på foreningen og hele området. Andre foreninger end HIF får jo også mulighed for at komme ind og bruge huset, og som selvejende institution kan lokalerne også lejes ud til f.eks. private fester,” siger Villy Grøn.
Forbilledet for det oprindelige projekt er ’Fremtidens Foreningshus’ i Randers. Det var et pilotprojekt, der blev indviet i 2004 med støtte fra Lokale- og Anlægsfonden og skulle give inspiration til andre idræts- og kulturhuse.
”Der er ikke så mange konkrete tanker for kulturdelen endnu, men vi har jo mange i og omkring HIF, der er rimeligt vakse til at få sat noget i værk. Det kan være alt muligt som f.eks. foredrag, sangaftener og intimkoncerter. I det øjeblik, vi har et sted at gøre alvor af det, kan man sætte sig ned og se på, hvad der kunne være realistisk. Vi er ikke ude på at være hverken Tobakken eller drive systematisk kulturvirksomhed på anden måde,” understreger Villy Grøn.
Hvorfor er der ingen hal i projektet?
”I bund og grund fordi der ikke er et behov for det. Den halkapacitet, vi har, kan vi faktisk se, at der står rent HIF på i flere og flere timer. Hvis vi ser på det samlede billede, kan vi ikke opnå opbakning til at samle så mange penge ind, der skal til for at få en hal.”
Hvad koster en hal?
”Aner det ikke, men jeg vil tro, at der kunne laves en skrabet udgave for den samme økonomi. Men vi har i bestyrelsen holdt fast i , at det er den her ide , og det er den, vi har fået kommunens opbakning til. Da vi satte slutspurten ind for to-tre år siden havde vi faktisk en runde på, at det er det her, vi gør. Da var der mange røster fremme på et møde for både det ene og det andet, og derefter lagde vi kursen i bestyrelsen,” fortæller formanden.
”Siden dengang er der ikke nogen, der har bragt det frem til bestyrelsen, og her er alle afdelinger repræsenteret.”
Har kommunen direkte sagt, at tilskud ikke må gå til en hal?
”Vi har jo ikke bedt om en hal. Men der er jo et stort spring fra at mangle kapacitet i kanterne og til at fylde en hal fra morgen til aften.”
Undersøgt eller ej?
Når I ikke har spurgt, hvordan kan du så vide det?
”Det ved jeg jo, for jeg er tæt inde omkring det, også i Esbjerg Idrætsråd omkring fordeling af haltider. Vi har jo også valgt, at vi synes, det er det her, vi mangler mest.”
Kunne man ikke få begge dele med en udvidelse af Nordvangshallen?
”Det tror jeg ikke.”
Er det blevet undersøgt?
”Det er blevet undersøgt, at vi ikke kan bygge på hallen nede ved Nordvang.”
Hvorfor ikke?
”Det ligger langt tilbage. Jeg kan ikke engang huske mere, om det var skolens brug eller cykelstien, eller hvad det var.”
Urealistisk at ændre
Noget kunne vel have ændret sig siden dengang?
”Siden den tid har vi vænnet os til tanken og været enige om, at det her var et godt projekt. Efter den tid har der ikke været nogen, som ikke bakkede op.”
Ville der ske noget ved at undersøge alternativet?
”Efter min bedste overbevisning er det fuldstændig urealistisk at få det vendt om nu. Det er en beslutning, der er truffet i fællesskab i bestyrelsen med alle afdelinger omkring bordet. Derfor holder vi fast i det.”
HIF har udviklet sig meget – har I analyseret behovet?
”Vi har i en årrække haft den her proces kørende, hvor der til alle møder har været fuld viden om, at det er det her projekt, klubben kører efter. Alle som er valgt til noget i HIF har sagt god for, at det er den her vej, vi skal gå.”
Ikke krav om kultur
Er kulturdelen et krav fra kommunen?
”Det er et krav fra os. Vi tror ikke på, at en ekstra hal er dét, der udvikler klubben bedst. Vi tror på i en enig bestyrelse, at det er den her vej, vi skal gå.”
Forbilledet i Randers ligger klods op ad flere haller – er det ikke en afgørende forskel?
”Der er mange forskelle. Vores projekt kommer til at ligge lige ved boldbanerne og i fornuftig afstand til Nordvangshallen.”
Ved folk generelt, at der ikke kommer en hal i det nye hus?
”Det har de i hvert fald haft gode chancer for at finde ud af. Det er bestemt ikke mit indtryk, at de tager det som en selvfølge.”
Er du helt sikker på, at det her er det rigtige projekt?
”100 pct.!”
SAMLINGSPUNKT – Visionen er klar, og den grundlæggende form og tanke bag Hjerting Sport- og Kulturhus ligger fast.
Det fastslår formanden for HIFs hovedbestyrelse Villy Grøn, som modsvar til de skeptikere, der ønsker en idrætshal tænkt ind i projektet.
Læs også artiklen: Skeptikerne efterlyser hal i Hjerting Sport- og Kulturhus
Villy Grøn peger på, at bestyrelsen gennem alle årene med projektet har fået opbakning til den valgte linje med en løsning, der både kan løse pladsproblemer og blive et samlingssted for hele foreningen.
”Selve grundtanken er et fleksibelt hus, der kan bruges til mere end én ting, så vi kan få samling på foreningen og hele området. Andre foreninger end HIF får jo også mulighed for at komme ind og bruge huset, og som selvejende institution kan lokalerne også lejes ud til f.eks. private fester,” siger Villy Grøn.
Forbilledet for det oprindelige projekt er ’Fremtidens Foreningshus’ i Randers. Det var et pilotprojekt, der blev indviet i 2004 med støtte fra Lokale- og Anlægsfonden og skulle give inspiration til andre idræts- og kulturhuse.
”Der er ikke så mange konkrete tanker for kulturdelen endnu, men vi har jo mange i og omkring HIF, der er rimeligt vakse til at få sat noget i værk. Det kan være alt muligt som f.eks. foredrag, sangaftener og intimkoncerter. I det øjeblik, vi har et sted at gøre alvor af det, kan man sætte sig ned og se på, hvad der kunne være realistisk. Vi er ikke ude på at være hverken Tobakken eller drive systematisk kulturvirksomhed på anden måde,” understreger Villy Grøn.
Hvorfor er der ingen hal i projektet?
”I bund og grund fordi der ikke er et behov for det. Den halkapacitet, vi har, kan vi faktisk se, at der står rent HIF på i flere og flere timer. Hvis vi ser på det samlede billede, kan vi ikke opnå opbakning til at samle så mange penge ind, der skal til for at få en hal.”
Hvad koster en hal?
”Aner det ikke, men jeg vil tro, at der kunne laves en skrabet udgave for den samme økonomi. Men vi har i bestyrelsen holdt fast i , at det er den her ide , og det er den, vi har fået kommunens opbakning til. Da vi satte slutspurten ind for to-tre år siden havde vi faktisk en runde på, at det er det her, vi gør. Da var der mange røster fremme på et møde for både det ene og det andet, og derefter lagde vi kursen i bestyrelsen,” fortæller formanden.
”Siden dengang er der ikke nogen, der har bragt det frem til bestyrelsen, og her er alle afdelinger repræsenteret.”
Har kommunen direkte sagt, at tilskud ikke må gå til en hal?
”Vi har jo ikke bedt om en hal. Men der er jo et stort spring fra at mangle kapacitet i kanterne og til at fylde en hal fra morgen til aften.”
Når I ikke har spurgt, hvordan kan du så vide det?
”Det ved jeg jo, for jeg er tæt inde omkring det, også i Esbjerg Idrætsråd omkring fordeling af haltider. Vi har jo også valgt, at vi synes, det er det her, vi mangler mest.”
Kunne man ikke få begge dele med en udvidelse af Nordvangshallen?
”Det tror jeg ikke.”
Er det blevet undersøgt?
”Det er blevet undersøgt, at vi ikke kan bygge på hallen nede ved Nordvang.”
Hvorfor ikke?
”Det ligger langt tilbage. Jeg kan ikke engang huske mere, om det var skolens brug eller cykelstien, eller hvad det var.”
Urealistisk at ændre
Noget kunne vel have ændret sig siden dengang?
”Siden den tid har vi vænnet os til tanken og været enige om, at det her var et godt projekt. Efter den tid har der ikke været nogen, som ikke bakkede op.”
Ville der ske noget ved at undersøge alternativet?
”Efter min bedste overbevisning er det fuldstændig urealistisk at få det vendt om nu. Det er en beslutning, der er truffet i fællesskab i bestyrelsen med alle afdelinger omkring bordet. Derfor holder vi fast i det.”
HIF har udviklet sig meget – har I analyseret behovet?
”Vi har i en årrække haft den her proces kørende, hvor der til alle møder har været fuld viden om, at det er det her projekt, klubben kører efter. Alle som er valgt til noget i HIF har sagt god for, at det er den her vej, vi skal gå.”
Ikke krav om kultur
Er kulturdelen et krav fra kommunen?
”Det er et krav fra os. Vi tror ikke på, at en ekstra hal er dét, der udvikler klubben bedst. Vi tror på i en enig bestyrelse, at det er den her vej, vi skal gå.”
Forbilledet i Randers ligger klods op ad flere haller – er det ikke en afgørende forskel?
”Der er mange forskelle. Vores projekt kommer til at ligge lige ved boldbanerne og i fornuftig afstand til Nordvangshallen.”
Ved folk generelt, at der ikke kommer en hal i det nye hus?
”Det har de i hvert fald haft gode chancer for at finde ud af. Det er bestemt ikke mit indtryk, at de tager det som en selvfølge.”
Er du helt sikker på, at det her er det rigtige projekt?
”100 pct.!”
LEDER – Efter mange års forarbejde ser det nu endelig ud til, at Hjerting IF kan realisere sit ambitiøse projekt Hjerting Sport- og Kulturhus. Men nu hvor målet er i syne, dukker den gamle debat om kulturhus eller idrætshal op igen.
Det er svært at vurdere, hvor langt uenigheden – eller enigheden – rækker ind i store og vidtforgrenede HIF. Der er mange interesser i spil, og såmænd også lidt personfnidder med beskyldninger begge veje, som vi ikke vil lægge spalteplads til.
HIF-formanden peger korrekt på, at bestyrelsens mandat til at realisere det valgte projekt er blevet godkendt på efterhånden mange generalforsamlinger gennem årene.
Skeptikerne burde nok også have hævet stemmen noget tidligere. Men bedre sent end aldrig. Og det er nu eller aldrig, hvis debatten skal have en sidste runde, inden 13,4 mio. kr. bliver spenderet.
Vi skal ikke kloge i, hvad der er den bedste løsning for HIF. Men det skader vel ikke at få opdateret behov og facts bag et projekt, som efterhånden har ti år på bagen? Der er sket meget i den periode. Både i HIF, i Hjerting og i verden generelt.
På denne plads vil vi også understrege, at vi absolut ikke ønsker at skade sagen ved at pirre i myretuen af interesser. Derfor var vores første researchpunkt, om man risikerer, at kommunen kan trække sin støtte tilbage, hvis det ikke bliver projektet med kulturhus.
Svaret fra forvaltningen er klart nej. Husets indhold er endnu ikke nærmere defineret i forhold til støtten, og kommunalt tilskud er ikke betinget af en kulturdel.
Vi ønsker alt det bedste for HIF og det nye projekt. Først og fremmest fordi HIF er så vigtig for vores lokale idræts- og foreningsliv. De mange hundrede ledere, der lægger tusindvis af frivillige timer til glæde for børn og voksne fortjener kæmpe respekt og opbakning.
Her i kompagniet har vi desuden tætte bånd til vores store forening. Dels som kommerciel partner og dels historisk, eftersom HIF i sin tid stod fadder til Hjerting Posten sammen med Hjerting Borgerforening.
Når det er sagt og anerkendt, er det også vigtigt at understrege en anden ting meget klart: Hvis der er skepsis overfor så stort, dyrt og vigtigt projekt med mange skattemillioner, så beskriver vi den.
Det er vores rolle som seriøs lokalavis – uanset, om nogle i HIF hellere var fri og foretrækker ro. Vi laver jo også klubsider for HIF og andre foreninger, hvor de selv bestemmer indholdet, men de er tydelig markeret.
Der er og kommer ingen redaktionel særbehandling til HIF – eller nogen som helst andre – så længe Hjerting Posten er i live under det nuværende ejerskab. Vi har andre græsgange, men om nødvendigt vil vi hellere gå sultne i seng end æde vores journalistiske principper og uafhængighed.
I øvrigt en arbejdsmetode, vi kan anbefale alle i HIF.
Gå til sagen med åbent sind, grundig research og aktuelle facts på bordet. Hvorfor slås om kulturhus
eller idrætshal, hvis man – måske – kan få begge dele?
Læs også artiklen: Skeptikerne efterlyser hal i Hjerting Sport- og Kulturhus
Hvad synes du? Giv os din mening på Facebook!
DETAILHANDEL – De alternative eksperimenter er ovre, patienten lever og har på det seneste fået tilført lidt ekstra ilt.
Det er den korte udgave af status for eventuel politisk tilladelse til et nyt stort supermarked i Hjerting Bycenter.
Som beskrevet i Hjerting Posten før sommer har de ansvarlige politikere sendt sig selv tilbage til analysefasen. Det sker for at få flere facts på bordet og færre ’kreative’ indspark som i det nu skrottede notat fra forvaltningen, der i bedste fald kunne beskrives som sjusket.
I stedet går man nu mere i dybden med de to analyser fra detailhandelseksperterne i konsulenthuset ICP (Institut for Center-Planlægning). Eksperterne har undersøgt markedssituationen for henholdsvis Sædding Centret og Hjerting Bycenter, og deres vurdering er klar og entydig: Der er plads nok til et nyt supermarked begge steder, og det vil kun få marginal effekt på midtbyen.
Hjerting Postens omtale af sagen 22. juni i år – klik på billedet for at se artiklen.
Mere luft efter Kvickly
Siden sommer er der oven i købet blevet udsigt til lidt mere luft i det lokale detailhandelslandskab. Coop-koncernen har meldt ud, at man flytter sin store Kvickly fra Esbjerg Storcenter i Gjesing til det kommende shoppingcenter Broen i centrum af Esbjerg.
Foreløbig arbejder politikerne på at blive klogere på de faktuelle forhold for ansøgningen fra Hjerting Bycenter.
”Sagen blev udsat, og vi har været i dialog med ICP. Der er blevet afholdt et møde med dem, og vi afventer nu endnu et møde med Villemoes (ejerne af Hjerting Bycenter, red.)”, oplyser formanden for Esbjerg Kommunes Plan & Miljøudvalg, John Snedker (S).
Tyder på en løsning
”Vi havde et godt møde med ICP, og det tyder på, at vi kan finde en løsning.”
Hvad betyder den nyeste udvikling i Esbjerg Storcenter for sagen?
”Det vil jeg ikke udtale mig om. Der sker jo nogle store bevægelser, og vi skal være opmærksomme på, at understøtte en udvikling, hvor borgerne ikke skal køre for langt for at handle,” lyder det om de generelle forhold fra udvalgsformanden.
Det åbne spørgsmål er selvfølgelig, hvad der nu sker for Esbjerg Storcenter. Jagten på en ny detailhandelsbutik til centret i Gjesing foregår i skyggen af ’den store blå købmand’ i form af Bilka på den anden side af vejkrydset med samme tilnavn. Den første reaktion fra centret selv er melding om en offensiv med ny detailhandelsbutik, endnu flere specialbutikker og investering i bl.a. nyt indgangsparti.
Søger nye græsgange
”Der er ingen tvivl om, at ejerne af Esbjerg Storcenter ikke vil sidde på hænderne. Spørgsmålet er så, hvem de kan få i tale. Situationen er ikke optimal, lad os sige det sådan,” lyder vurderingen fra adm. direktør Per Nyborg, ICP A/S.
Alt andet lige vil lukningen af Kvickly i Gjesing vel give mere plads til detailhandelen andre steder – som f.eks. i Sædding og Hjerting– uden negativ effekt i midtbyen?
”Ja, for deres kunder vil selvfølgelig søge andre græsgange. Spørgsmålet er så, hvor de går hen.”
Uden lukningen af Kvickly har ICP i sine analyser beregnet, at et nyt supermarked i Hjerting og Sædding vil koste henholdsvis en og to pct. af dagligvareomsætningen i Esbjergs midtby.
Søren Maigaard (t.v.) og Marco MacArtney er på vej med en ny iværksættercafé i en tidligere musikcafé i centrum af Esbjerg, hvor de bl.a. vil lave events på scenen.
IVÆRKSÆTTERI – De var klassekammerater på Nordvangsskolen i Hjerting, og allerede dengang startede de deres første fælles virksomhed.
Siden er det blevet til flere ’start-ups’ for de to venner og selvlærte IT-nørder, der siden blev ingeniører og senest har etableret det kreative kontorfællesskab Kosmorama i Esbjerg.
Nu åbner de også snart en café, selvfølgelig en iværksættercafe. Marco MacArtney og Søren Maigaard har iværksætteri i blodet. Derfor har de to 40-årige forretningsfolk købt musikcafeen Dizzimizzlizzi i Torvegade 11, og genåbner den snart som iværksættercafé med en helt ny indretning.
Arbejde og studier
”Vi vil gerne tilbyde noget til dem, der har en mere uformel tilgang til en kontorplads, f.eks. dem der skal arbejde på et projekt sammen professionelt eller studiemæssigt eller bare vil sidde og arbejde og samtidig få noget hygge,” forklarer Marco MacArtney, da vi besøger stedet.
”Det skal både være et sted, man har lyst til at hygge sig med sine venner og et sted, hvor man kan arbejde. Det er en café og ikke en bar. Der kommer til at være arbejdspladser på første sal, men også en cafe, der bliver brugt til arrangementer og f.eks. foredrag”.
De omkring 30 kontorpladser i kontorfællesskabet Kosmorama er allerede ved at være fyldt op, selvom huset først åbnede 21. oktober sidste år.
Kontorfællesskabet Kosmorama ligger få minutters gang derfra, og siden starten 21. oktober sidste år er de cirka 30 pladser i huset stort set allerede fyldt. Tanken er, at de to steder nu skal supplere og befrugte hinanden.
”For det første har vi brug for nogle flere pladser. For det andet har vi fået en masse feedback fra folk, som måske ikke er helt klar til at committe sig til et fast sted, men alligevel er iværksættere, som ikke vil sidde derhjemme,” fortæller Søren Maigaard.
”Hvis man sætter sig på en café, føler man sig måske ikke helt velkommen, hvis man sidder der otte timer. Så vi laver en iværksættercafé, hvor det er okay at sidde og arbejde eller studere. Og så går tankerne ellers på, hvordan vi får bedst mulig kombination og synergi af de to steder. I caféen får vi også en bemandet reception, som vi ikke har det andet sted, så der vil altid være liv her.”
Tanken er også, at caféen kan fungere som fødekæde for Kosmorama, så der løbende udklækkes flere iværksættere med brug for en mere fast kontorplads. Bl.a. ved, at studerende og iværksættere bringes sammen.
Hængekøje, drivhus, Danmarks største white board, gamle biografstole i møderummet og her et ’strandrum’ – komplet med havudsigt og bølgeskvulp i højttalerne – er en del af det kreative miljø i Kosmorama kontorfællesskabet.
Hvor er Esbjerg Erhvervsudvikling i det her spil?
”De har været og se Kosmorama. Det er samme økosystem, vi hører til, men vi har jo lidt forskellige varer på hylderne. Vi kan også mærke, at vores placering her i midtbyen gør en forskel og så stemningen. Her er mere kreative og inspirerende omgivelser, der appellerer til dem, vi gerne vil trække til,” siger Marco, der suppleres af Søren:
”Det betyder meget, om man går ned ad en lang hvid gang med lukkede døre på hver side eller man laver noget, hvor man kommer hinanden ved.”
Det gælder også tankerne for nye oplevelser på den eksisterende scene i iværksættercaféen.
”Vi har altid godt kunnet tænke os at lave nogle iværksætterevents, men vi har manglet stedet til at gøre det. Så da Bent var klar, kiggede vi også på mulighederne i scenen,” siger Søren med henvisning til stedets tidligere ejer, musiker og musikentusiast Bent Varny Ebsen.
De nye ejere af caféen har også købt bygningen lige i Esbjergs absolutte centrum, men har løftet blikket meget længere for at finde inspiration til stedet.
Udenlandsk inspiration
”Hvis man vandrer rundt i nogle af de mere IT-orienterede byer, f.eks. i Californien, så sidder folk ofte og laver mere forretningsorienterede cafébesøg, end vi lige er vant til her i Esbjerg. Så på den måde er inspirationen ikke så meget her fra landet, men mere fra udlandet,” oplyser Marco.
En af deres fælles virksomheder hørte desuden hjemme på ’Femte’ – øverste sal af IT-universitet i København, hvor Marco og Søren blev ingeniører i hhv. elektronik og fysik. Hele etagen er lavet til iværksættermiljø og gav en smag af, hvordan det skulle skrues sammen.
”Vi tog også en studietur til London for at se på de forskellige iværksætter-miljøer,” supplerer Søren, som i dag bor i Nordby på Fanø.
”I London faldt vi helt for nogle af de her hybridløsninger, hvor man både har faste arbejdspladser og en café også. Ved også at have en café kommer der jo andre ind end dem, der har arbejdsplads på stedet, så man får et stort flow af folk, hvor alle andre iværksættere også er velkomne. Det giver en masse mere liv og flere indspark.”
Lige nu arbejder de to iværksættere selv med projektet PleaseCreate. Det er en IT-platform hvor f.eks.virksomheder, der skal have input til innovation kan spørge en masse mennesker i et community til råds og få nye input.
Man tager en gammel biograf og bl.a. en hængekøje, et drivhus, Danmarks største white board, gamle biografstole i møderummet, et ’strandrum’ med bølgeskvulp i ørerne, en masse kreativitet og en masse iværksættere. Foruden et klassisk køleskab, der har fulgt de to iværksættere lige siden deres første virksomhed.
Det er nogle af ingredienserne til kontorfællesskabet i den gamle Kosmorama-biograf i Esbjerg centrum. Den lukkede så længe siden, at rumvæsenet ’E.T’ var sidste optrædende på lærredet. Men nu har den historiske bygning fået nyt liv efter en nænsom istandsættelse under ejerskabet af endnu en Hjerting-klan, Villemoes-familien.
Kosmorama ligger lige bag det nye cafékvarter med bl.a. Portlands, og her er et nyt og sammenhængende gårdmiljø på vej. Huset har omkring 30 kontorpladser, som kan lejes enten fast eller på flex-vilkår nogle dage om måneden.
De helt grønne iværksættere, som ’har mere tid end penge’ kan desuden afregne via ’Betal med din onsdag’, hvor man arbejder en dag om ugen for huset, hvis man ellers har kompetencer, der kan bruges.
Marco MacArtney er en af drengene, og han i hvert fald ikke i det for pengene, som Folkeklubben synger.
Han ejer den lokale, men globale Hjerting-virksomhed MacArtney A/S 50-50 sammen med sin bror Glenn, der er bestyrelsesformand i virksomheden, som deres far Martin MacArtney byggede op.
Marco sidder selv som menigt medlem af bestyrelsen og har ingen planer om at komme tilbage og passe ’familiebutikken’ i Hjerting, hvor han selv bor.
”Det gør jeg fra bestyrelsen. Og jeg var jo salgs- og marketingchef fem i år MacArtney.”
Skal du tilbage til virksomheden på længere sigt?
”Nej, det er ikke planen, og der er kompetente folk til at tage sig af MacArtney. Det bliver bestyrelsesarbejde, og nu har jeg med tre virksomheder at gøre og kan lide at starte ting op. Det er dér, interessen ligger,” siger Marco.
Egenkapitalen i hans holdingselskab – der bl.a. ejer 50 pct. af MacArtney – er forsigtigt bogført til godt 100 mio. kr.
Ret konservativt vurderet for halvdelen af en global teknologikoncern, som i seneste regnskab havde et driftsresultat (EBITDA) på over 50 mio. kr.
Foto: www.airphoto.dk
Billedgalleri:
IDRÆTSFEST – Alt klappede, alle festarrangementer var fuldt bookede, musikken spillede, folk hyggede sig, og selv vejret var der styr på.
Hjerting IF kørte endnu en succesfuld Hjerting Byfest i mål med sikker hånd den forgange weekend og høster stor ros fra alle sider for stærkt arbejde.
De mange frivillige kræfter bag festen havde lagt sig i selen med et godt program, hvor både seniorfrokost og festerne fredag og lørdag aften kunne melde alt udsolgt.
Som noget nyt i år var Hjerting Byfest og Energiløbet blevet enige om at samle kræfterne lørdag, så løbet flyttede fra søndag formiddag til lørdag formiddag.
Ros til Energiløbet
Det gav et løft til begge arrangementer, og arrangøren bag Energiløbet var generelt godt tilfreds.
”Det gik hammerfedt. Vi fik masser af ros af løberne og noget af det allerbedste var et løbehold fra Viborg, som var med her første gang. De tager rundt til rigtig mange løb og sagde, at Energiløbet er fuldt på højde med nogle af landets bedste løb,” siger en stolt arrangør, Claus Berg.
”Jeg fik helt gåsehud over den ros, men vi kan selvfølgelig godt selv finde nogle steder, hvor der er plads til forbedringer. F.eks. at vi også skal have almindeligt vand og frugt i målområdet i stedet for kun kakaomælk,” lyder erkendelsen.
”Men det er skønhedsfejl, for vi er ved at ramme konceptet nu. Der er også stor ros til depoterne ude på ruten, ikke mindst drengene i Marbæk, som skabte en fantastisk stemning med en kobjælde, de havde taget med. Løberne var meget begejstret for den opbakning langt ude på ruten.”
Lidt færre løbere
I alt 662 var tilmeldt, hvilket er 70 mindre end sidste år. Der er dog en god forklaring på det, for det store Exterra løb i Blåvand med 1500 deltagere var lagt samme weekend, omend det endte med at blive aflyst pga. lyn. Desuden mener Claus Berg, at det meget varme vejr måske har kostet lidt på deltagertallet.
Som en ekstra finurlighed i år havde 5. klasserne på Auraskolens afdeling Hjerting håndlavet over 200 flotte medaljer til løbet, og det vakte stor begejstring.
God medalje-gimmick
”Det var en vildt god gimmick, der gik rent ind, fordi medaljerne var unikke,” lyder det fra Claus Berg.
Er lørdag en bedre dag til løbet fremover?
”Det var bestemt meget positivt at lægge løbet sammen med byfesten, for vi løfter bedre i fællesskab. De andre år har vi også oplevet nogen, som ikke kunne være med i løbet, fordi de ville med til fest aftenen før.
Og vi kan regne med Energiløbet igen til næste år?
”Vi gør boet op, når alle regninger er betalt, og så ser vi, hvad vi gør til næste år. For min skyld gerne, for vi har fået kæmpe ros til arrangementet hele vejen rundt.”
Billedgalleri:
HAVSVØMNING – Det var koldt, klamt, og selvfølgelig vådt. Og det var endda oppe i følgebåden…
Nede i vandet kæmpede 21 tapre svømmere med barske forhold i anden udgave af Hjerting-Langli Open Water. Eller rettere Langli-Hjerting, for vestenvinden var så hård, at arrangørerne besluttede at vende ruten, så svømmerne blev sejlet til start fra Langli i følgebådene.
Vandet var sølle 16 grader varmt med en del ’buler’ på midten af bugten, så det var svært at orientere sig.
”Det første stykke gik meget nemt, men da vinden kom fri af Langli, så begyndte vi at rulle noget i bølgerne. Det var lidt mørkt i vejret og lidt svært at se bøjerne,” sagde arrangør Henrik Fur Lisby, der selv svømmede med.
Zig-zag svømmestil
Derfor fik de fleste svømmet noget længere end de 2,5 km i luftlinje. To deltagere måtte til sidst udgå med krampe, men der var god styr på sikkerheden med hele fire følgebåde fra Ho Bugt Sejlklub.
Første mand i land var 41-årige Thomas Krüger fra Hjerting, som til daglig er soldat i Oksbøl.
”Det var koldt,” sagde vinderen, som senere bedyrede på Facebook, at han kun svømmede hurtigt for at komme op igen i en fart…
Hvor meget har du trænet?
”Jeg har ikke trænet! Jeg fik våddragten i onsdags og prøvede den lige en kort tur torsdag,” lød det cool fra Thomas Krüger – som dog er tidligere svømmer.
