Redaktør arkiv: Finn Arne Hansen

Hjertings gymnaster sprang ud med foråret

Livsglæde i hallen. Der springes ud i foråret!

Med 14 programpunkter og fem timer til rådighed kunne HIF Gymnastiks forårsopvisning på Nordvangskolen umuligt skuffe

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

OPVISNING – Gymnastikopvisninger om foråret er en rodfæstet og meget udbredt tradition i foreningsdanmark. Alle gymnastikforeninger holder dem. Når vintersæsonen slutter, er gymnasterne på toppen, det kunne også ses på HIF Gymnastiks forårsopvinsning søndag den 17. marts på Nordvangskolen, som altid med formand Lisbeth Lomholt som kyndig ’gymnastikgeneral’.

Gymnastikhold fra Spangsbjerg. Foto: Finn Arne Hansen

Juniormix-gæsteholdet fra Spangsbjerg tryllede.

HIF Gymnastik 2024. Foto: Finn Arne Hansen

Der gøres klar til at lægge måtter til Grand Prix og RSG.

Før frokost kom en flot opvisning i disciplinerne Grand Prix og RSG. Her var der flotte indslag med balletagtige anstrøg, elegant leg med bolde, gymnastik med ring, og mange flotte spring, især af Emilie Sophia Seistrup, som man kan se på et af billederne.
Frokosten var der sørget for. Et sindrigt system, som gik ud på, at man købte en billet inde i hallen og derefter hentede sin grillpølse i pølsevognen udenfor, virkede meget effektivt. Faktisk så effektivt, at grilldamerne havde svært ved at følge med. Med sådan er succes.

Gymnast Emilie Sophia Seistrup, Hjerting IF. Foto: Finn Arne Hansen

Emilie Sophia Seistrup imponerede med sin opvisning.

De mange børn, der drønede rundt i hallen med krudt i rumpen, gav hende ikke mange ledige stunder ved mikrofonen, men afviklet blev opvisningen og som hvert år i fin stil med faneindmarch først til tonerne af Der er et yndigt land og med en udmarch, hvor der blev sunget Livstræet af Hans Holm og Erik Lindebjerg. Det er en sang, der passende munder ud i ordene Lad os lege. For gymnastik skal være sjovt af gå til og at dyrke.
Efter indmarchen kom der forældre og små børn på gulvet, og derefter var der crossdance. Herefter kom opvisning af holdet Rytmepiger, der går i 3. til 6. klasse.
Hurtigt efter opvisningerne blev gulvet ryddet, og nye måtter og redskaber kom hurtigt på plads af de mange frivillige hjælpere i og omkring klubben.
Hoppelopperne i alderen tre til fem år var herlige og livsbekræftende at se på. Der skulle hoppes, også fra høje bukke, selv om mor var nervøs.

HIF gymnastikopvisning 2024. Foto: Finn Arne Hansen

Tilskuerne, som der ikke var helt så mange af som i 2023, fik en smagsprøve på 2024-aktiviteterne.

Frokostpause var der ingen af. I hallen kørte showet videre. Ind kom Små lopper med forældre, så en dynamisk opvisning af gæster fra Spangsbjerg, hvorefter der var livlig Sommergymnastik, Små rytmepiger, mere Grandprix og RSG, Hoppelopper, og en stor og flot opvisning af flere busfulde gæster fra Den Danske Design- og Håndværksefterskole inden udmarchen.
Nu er der sommerpause med gymnastikaktiviteterne frem til september.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Både et farligt vejkryds og en rundkørsel skal ændres

Krydset Hjerting-Landevej-Vestkystvej er et travlt kryds med mange hurtigtkørende køretøjer på Vestkystvej.

På grund af fejl i artiklen om rundkørslen i Tarp i februaravisen, kommer her en ny

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

TRAFIKALT – Som vi skrev i forrige nummer, så skal den meget travle rundkørsel i Tarp ændres. Det venter vi tilbage til, for der er også et andet projekt, vi ikke fik fortalt om. Det tager vi først.
Det gælder krydset Vestkystvej-Hjerting Landevej, som skal ændres for 4,5 millioner kroner. Her skabes nemlig kø, når venstresvingende trafik skal krydse den travle motortrafikvej mellem motorvejen og de store sommerhusområder i Varde Kommune og i Ringkøbing-Skjern Kommune. I de senere år er der registreret flere ulykker i krydset, som kan få indflydelse på valget af krydstype.
Esbjerg Kommune ønsker udarbejdet en analyse for at fastslå, hvorvidt et signalanlæg er den rigtige løsning, eller om en anden specifik type krydsanlæg kan løse kapacitetsproblemerne og samtidig forbedre trafiksikkerheden i det pågældende kryds.
Det skal en projekteringsbevilling på 0,5 millioner kroner i 2024 gøre muligt. Pengene skal gå til en analyse af problemstillingen. Ret hurtigt herefter kan de resterende 4 millioner kroner frigives, så der kan laves en rundkørsel eller et signalanlæg.

Rundkørsel bliver til kryds igen
Et projekt til næsten det dobbelte, 8 millioner kroner, skal ændre den store rundkørsel ved Nielsen Biler og Rema 1000 i Tarp, efter al sandsynlighed til et vejkryds med lysregulering.
Det skal afhjælpe kapacitetsmæssige udfordringer i spidsbelastningstimerne samt forbedre trafiksikkerheden. Rundkørslen nærmer sig i spidsbelastningstimerne kapacitetsgrænsen, hvilket alle trafikanter nok har oplevet i myldretiderne. Der har tidligere for år tilbage været vejkryds.
I anlægsbudget 2024-2027 er der afsat 8 millioner kroner, og der har allerede været afholdt ekspropriationsforretning. Otte lodsejere har ikke accepteret erstatningen, én lodsejer mødte ikke op til åstedsforretningen og syv lodsejere har ikke godkendt projektet. Det er forvaltningens vurdering, at de lodsejere, der ikke har godkendt projektet, hovedsageligt begrundede det med utilfredshed med erstatningens størrelse. Den er op til byrådet at fastsætte ekspropriationsbeløbene.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

 

Hjerting Posten 20. marts 2024

Læs som e-paper

Læs som PDF

Læs bl.a. om:

  • Hej til foråret – gymnastikopvisning i Hjerting
  • Farligt vejkryds ved Vestkystvej
  • Marts-viol kommer med duften af forår
  • Begejstrede arkæologer: Det væltede op af jorden i Guldager
  • ANNONCE: Et hav af gode tilbud fra Meny
  • HIF har vækstplaner men først penge om to år
  • HIFs pigefoldboldspillere går med i Esbjerg-overbygning
  • Det sker-liste med masser af begivenheder
  • Bryndum-elever fik kamp til stregen i skolevolleyball-slutrunde
  • Leder: Måske kommer din avis ‘på støtten’

… og lidt mere

Plus mange annoncer med gode tilbud

Husk at kryds- og tværs-løsningen nemt kan afleveres ved at sende et foto til mail@hjertingposten.dk . Der er et gavekort på 200 kroner til Meny at vinde! Postkassen ved Bytoften 2A i Hjerting (Hjertings Køreskole og Hjerting Posten) er der dog stadig. Smid ikke løsningen i lampeforretningens postkasse

To nye bøger fra Forlaget Læselyst i Bryndum. Se her

Husk: Fanø Dagbog og Carsten Mathiesens bog om Marbæks flora og fauna kan købes hos Klub Vadehavet for henholdsvis 349 kroner og 100 kroner, skriv blot til mail@hjertingposten.dk

Frans Buch-selvbiografien, blandt andet om hans tid hos DSB Esbjerg i starten af 1900-tallet sælges for 275 kroner, skriv blot til mail@hjertingposten.dk

Nyhed: Vi sælger nu Fanø-sundhedseksperten Stinne Bergs ny bog Den naturlige vej til at leve – den første danske bog om biohacking. Pris: 250 kroner. Skriv blot til mail@hjertingposten.dk

Bysbarn åbnede Lidls butik i Sædding

Butikschef Michael Glud og borgmester Jesper Frost Rasmussen ved åbningen af Lidls tredje butik i Esbjerg. Foto: PR

Michael Glud er født og opvokset i Esbjerg. Med titel af butikschef åbnede han torsdag Lidls nyeste butik i Esbjerg på Tarphagevej 11 for en stor skare af glade kunder, der ventede på at udforske dagligvarekædens tredje butik i området.

DETAILHANDEL – Farvel til Aldi, goddag til Lidl. Under en kilometer fra Esbjergs kendte varemærke, Mennesket ved Havet, åbnede Lidl torsdag sin tredje butik i byen på Tarphagevej 11. Og ligesom de udadskuende mænd på stranden trækker mange besøgende til, tyder fremmødet ved kædens naboaften og åbningsfest på, at mange esbjergensere og turister fremover vil handle i byens nyeste dagligvarebutik.
Det glæder den ny butikschef, Michael Glud, som efter åbningstalen af borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) kunne klippe det rød bånd og byde kunderne inden for i hans nye butik.
“Mit team og jeg har ventet i spænding på denne dag. Derfor er vi alle naturligvis meget glade for den fine modtagelse, vi har fået af de lokale. Jeg kender jo allerede lidt til nogle af kunderne i forvejen. Det gør det desto mere spændende at komme i gang for alvor,” fortæller Michael Glud, der er født og opvokset i Esbjerg. Han tilføjer med et smil:
“Noget af det mest givende ved at arbejde i en dagligvarebutik er kontakten med kunderne og muligheden for at skabe nye gode relationer. Det ser jeg frem til. Så nu er det bare med at fortsætte den gode start og få skabt den bedste indkøbsoplevelse for alle, der vælger vores butik.”

Esbjergs første dagligvarebutik uden tobak- og nikotinprodukter
Selvom butikken i Sædding er havnebyens tredje Lidl, adskiller den sig markant i forhold til alle andre dagligvarebutikker i byen på ét bestemt område: Der er nemlig ikke tobak- og nikotinprodukter på hylderne.
Det sker som et led i at Lidl frem mod udgangen af 2028 vil udfase tobak og nikotin helt i alle kædens butikker. Det er et fravalg, som Michael Glud er godt tilfreds med.

“Jeg er stolt af at være en del af Lidls initiativ. Forhåbentlig kan vi som nikotin og røgfri butik bidrage til, at især færre unge begynder at ryge,” siger butikschefen og fortsætter:
“Der er heldigvis en masse andre gode grunde til at handle i Lidl. For eksempel har vi et stort og indbydende udvalg af bake-off, mange spændende landetemaer at gå på opdagelse i og en helt fantastisk frugt og grøntafdeling, som vi får friske leveringer til dagligt. I resten af marts har vi desuden valgt at æde momsen på frugt og grønt. Så det er bare med at komme ned i butikken.”
Hvis man gerne vil møde Michael Glud, hans team og tjekke den nyeste Lidl-butik ud, så finder du den på Tarphagevej 11, 6710 Esbjerg V. Der er åbent mandag-søndag klokken 7-21.30.

 

Niels flytter B&O fra Gjesing til Kongensgade

Niels Rosendahl, medindehaver og butikschef for Bang & Olufsen i Esbjerg, foran den kommende butik i Kongensgade 41, hvor Far & Søn lå i ´gamle dage’.

Med flytningen håber Niels Rosendahl på flere yngre strøgkunder, der får smag for Bang & Olufsens kvalitet og design

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

ERHVERV – I Syd- og Sydvestjylland er der kun ét sted, man kan købe Bang & Olufsen-produkter, nemlig i butikken på Gammel Vardevej 237 i Gjesing. Men det er snart slut. Efter fusionen med Drewsen i Silkeborg er det blevet besluttet at flytte butikken til en butik med 380 kvadratmeter på adressen Kongensgade 41 i Esbjerg C, men stadig med Niels Rosendahl ved roret.

Den rigtige beliggenhed
”Det er en beliggenhed helt tæt på Torvet, og det er den helt rigtige,” siger han, mens vi står i butikken, der er fyldt med travle håndværkere.
”Det er den gamle Far & Søn-butik, der er ved at blive omdannet til en Bang & Olufsen-butik. Senest var Tøjeksperten her, men de er flyttet tættere på Torvet.”
Tidsplanen for den ny butik, som er i lokaler ejet af Viggo Kristensen, er at åbne i uge 12, om små fire uger, fortæller Niels Rosendahl, der fortsætter som medindehaver og butikschef.
Han har solgt den bageste del til Hotel Ansgar, så hele området bliver frisket op. Hotellet får 54 nye værelser,” fortæller han.
For de forhåbenligt mange kunder, der vil se på Bang & Olufsen-produkter, er placeringen ideel, mener han, dels på grund af beliggenheden ud til gågaden, dels fordi man nemt kan parkere i parkeringshuset i Danmarksgade, og fra en anden parkeringsplads kan de komme til butikken via slippen, påpeger han.

Caféidé er væk
Er caféidéen, som I fortalte om i forbindelse med fusionen med Drewsen, stadig i spil?
”Nej, ikke som cafésalg, men vi har selvfølgelig god kaffe og en hyggelig snak med i købsprocessen, men ikke med henblik på salg.”
Får I plads til et større sortiment her?
”Vi får i hvert fald udstillet det hele på en meget finere måde. Det indrettes på helt nye dessiner, som Bang & Olufsen udstikker. Vi får en af de største, måske den største, gågadebutik i landet at udstille i, og så vi bliver den første i Danmark, der får et epoxy-stengulv. Så det er den absolut nyeste installation, vi byder ind til,” smiler han.
Staben i butikken fortsætter uændret, så det er de kendte ansigter og de kendte montører, man vil møde og blive betjent af, men Niels vil ikke udelukke, at der hen ad vejen kan blive behov for mere mandskab.
”Det håber vi da på. Vi tror på, der bliver en anden trafik her, at der kommer flere lidt flere ind, som vil inspireres på den lidt længere bane – se på noget, de en gang vil investere i.”

Vil gerne se flere strøgkunder
Så du vil gerne se lidt flere af de unge strøgkunder?
”Ja, det er jo grunden til, at vi rykker ind. Bang & Olufsen er et kendt navn, og mange familier har tradition for at vælge os, men der er jo også ændret meget på sortimentet de senere år, og det er der måske nogen, der ikke har set og oplevet. Gjesing er et fint område med hensyn til handel og parkering, men det er jo ikke et inspirationsområde, som en gågade er. Så derfor vil vi gerne have, at nogle nye kunder får set og mærket den kvalitet, som vi leverer.”
Held og lykke med den ny butik!
”Tak.”

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

 

Nationalparken er i gavehumør

Nationalparkens skib hedder Vadehavet – hvad ellers? Det kan ´parkeres´på vaden. Foto: Jens Laurids Hansen.

Nationalpark Vadehavet har en pulje på 75.000 kr. til at støtte lokale projekter

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

DONATIONER – Hvad har restaurering af en historisk fangfold i Ballum, aftensang på havdiget ved Darum, redekasser til småfugle i et naturområde på Rømø, formidling om stormflodskatastrofe ved Rejsby og etablering af et mountainbikespor på Fanø til fælles?
Jo, det er alt sammen eksempler på projekter, som lokale ildsjæle står bag, og som i fjor fik tilskud fra Nationalpark Vadehavet.
Nu er nationalparken igen klar til at støtte, hvis man som beboer, organisation, gruppe med videre i vadehavsområdet har en god idé til et projekt, event eller arrangement. I alt er der i 2024 afsat en pulje på 75.000 kroner, og der kan gives et tilskud på maksimalt 10.000 kr. til et projekt eller arrangement.
Det er en betingelse for at modtage støtte, at initiativet bidrager til at opfylde nationalparkens målsætninger. Derfor har nationalparkens bestyrelse defineret fire konkrete formål, som man kan søge midler til. Det drejer sig om:

  • Et lokalt netværksarrangement, som skal være med til at udvikle nationalparken eller udbrede viden om nationalparken
  • Udvikling af ny event, som skal foregå i eller med direkte tilknytning til nationalparken, og emnet skal have fokus på nationalparken og nationalparkplanen
  • Forbedring af mulighederne for friluftsliv i form af anlæg af faciliteter til gavn for friluftslivet
  • Mindre naturgenopretningsprojekter i nationalparken

Sidste frist for at søge midler fra tilskudspuljen er fredag 15. marts.

Tilskud fra Norlys Vækstpulje

Nyt måleudstyr er en opgradering af undervisningsmulighederne på nationalparkskibet. Foto: Signe Bøgh Tonnesen.

Nyt måleudstyr er en opgradering af undervisningsmulighederne på nationalparkskibet. Foto: Signe Bøgh Tonnesen.

Nationalparken får i øvrigt også selv støtte med jævne mellemrum. Senest har Norlys Vækstpulje støttet Nationalpark Vadehavets skibsfrivillige med 31.000 kroner til indkøb af udstyr til brug for skoleklasser og andre. Pengene er brugt på forskelligt udstyr til prøvetagning og målinger.
-fina

 

 

Travl rundkørsel i Tarp bliver snart til et lyskryds

Sådan kan det kommende lyskryds i Tarp komme til at forme sig. Der skal eksproprieres lidt jord. Illustration: Esbjerg Kommune.

Byrådet har i budget 2024-2025 afsat 8 millioner kroner til projektering og etablering af lyskryds i stedet for rundkørslen. Ved Vestkystvej-Hjerting Landevej skal der også ske ændringer

Vi henviser ikke til download af den originale artikel, da der er fejl i den

TRAFIKALT – Et projekt til 8 millioner kroner skal efter alt at dømme nu ændre den store rundkørsel ved Nielsen Biler og Rema 1000 i Tarp til et vejkryds med lysregulering.
Det skal afhjælpe kapacitetsmæssige udfordringer i spidsbelastningstimernesamt forbedre trafiksikkerheden. Rundkørslen nærmer sig i spidsbelastningstimerne kapacitetsgrænsen.
I skrivende stund har Plan & Byudviklingsudvalget sagt ja tak og indstillet til Esbjergs byråd, at der frigives en projekteringsbevilling. Ingen forventer andet end et ja, derfor vor overskrift.
I anlægsbudget 2024-2027 er der afsat 8 millioner kroner, og der har været afholdt ekspropriationsforretning. Otte lodsejere har ikke accepteret erstatningen, én lodsejer mødte ikke op til åstedsforretningen og syv lodsejere har ikke godkendt projektet. Det er forvaltningens vurdering, at de lodsejere, der ikke har godkendt projektet, hovedsageligt begrundede det med utilfredshed med erstatningens størrelse. Den er op til byrådet.

Også et andet kryds skal ændres

Dette kryds, Hjerting Landevej-Vesterhavsvej, skal også ændres. Illustration: Esbjerg Kommune.

Det samme gør sig gældende i krydset Vesterhavsvej-Hjerting Landevej, som også skal ændres for 4,5 millioner kroner. Her skabes kø, når venstresvingende trafik skal krydse motortrafikvejen. Og i de senere år er der registreret flere ulykker i krydset, som kan få indflydelse på valget af krydstype.
Der ønskes udarbejdet en analyse for at fastslå, hvorvidt et signalanlæg er den rigtige løsning, eller hvilken specifik type krydsanlæg, som vil løse problemerne i forhold til kapacitet og samtidig forbedre trafiksikkerheden i det pågældende kryds.
Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at det indstilles til byrådet, at der meddeles en projekteringsbevilling på 0,5 mio. kr. i 2024 til analyse af den optimale krydsudformning, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb. Første skridt er derfor tæt på.
-fina

 

 

’Lillefredag’ er José og La Plazas store dag

José Mathias Hedegaard Braders er manden bag La Plaza i Sædding Centret.

José Mathias Hedegaard Braders har åbnet kaffebaren La Plaza i Sædding

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

IVÆRKSÆTTERI – Hjerting Posten elsker iværksættere, så vi iler med at fortælle lidt om den ny kaffebar La Plaza i Sædding Centret.
José Mathias Hedegaard Braders er manden bag. Han fortæller, at han flere gange, når han passerede centret, havde tænkt på, om det måske kunne bruges til en kaffebar. Og den 6. februar sprang han så ud i det. Redaktøren får en Mocha med kaffe, chokolade og mælk, og så går snakken.
Han er knap kommet i gang. Åbningen var 6. februar. Så han er stadig ved at lære, hvordan kunderne er. ’Lillefredag’ har overrasket ham positivt.
”Torsdag er en god dag. Her glæder folk sig til, det skal blive weekend. Så de kager, jeg køber hos Højvang, er hurtigt udsolgt, mens jeg om onsdagen ikke får solgt en eneste,” fortæller José, der på redaktørens opfordring overvejer at tilbyde formiddagsrundstykker også.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

 

Elletræet er en vandhund

Rødel elsker at have rødderne i vand og fugtig jordbund.

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

FLORA OG FAUNA – Rød-el (elletræ) kan blive cirka 200 år gammel og er træernes vandhund. Den holder til på fugtig-våd, næringsrig jordbund, ofte ser man den ved sø-og åbredder samt i skovsumpe. Ved nedskæring skyder rød-el bare igen fra stubben (stødskud), og den var derfor et vigtigt træ inden for datidens stævningsskovdrift her i landet.
Rød-el, på latin Alnus glutinosa, er det eneste af vore egentlige skovtræer i Danmark, der kan stå permanent med fødderne i vand i ellesumpene.
Den kan endda danne siderødder (birødder) fra stammen, som kan vokse skråt ned i sumpen og derved udvikle sig til stylterødder (luftrødder), så det faktisk ser ud som om, den står på stylter.
Disse stylterødder stabiliserer træet.
Desuden kan luftens ilt sive ind gennem deres fine porer og herfra videretransporteres til rodsystemet nede i den iltfattige sumpjord.

Holder på bredden
Langs vandløb kan træets rødder holde på bredden, så den ikke styrter ned i vandløbet, herudover er de rødder der rækker ned i vandløbet gode gemmesteder for mange fisk. Gamle stubbe af for eksempel stynede elletræer, der står på sumpet jord, kan danne såkaldte elletrunter med ofte sælsomme former, og kigger man lidt efter, kan man desuden se karakteristiske, ofte knytnævestore knolde på de overfladiske rødder.
Herinde i knoldene lever en type vigtige bakterier, der forsyner træet med ekstra kvælstof. Træets næringsrige blade er guf for mange dyr. Bladene har den specialitet, at de stadig er grønne, når de ved løvfald smides i efteråret (for efterfølgende at blive sorte, når de ligger på jorden), fordi bladenes grønne farvepigment klorofyl først nedbrydes, når bladet er smidt.

Forrådner hurtigt
Disse afkastede, kvælstofrige blade forrådner hurtigt ved kontakt med jordens organismer og bidrager derved med hurtig og god gødning til jorden. Rød-el blomstrer allerede nu i februar-marts, før træets blade springer ud. Vindbestøvningen foregår nemlig mere effektivt, når der endnu ikke er blade på træet til at stå i vejen for pollenspredningen. Og pollen dannes der i rigelige mængder i de lange, slanke, i vinden ivrigt dinglende hanrakler.
En enkel hanrakle kan nemlig snildt bære på 300 blomster, der tilsammen kan afsende imponerende otte millioner gule pollenkorn op i luften. Blomsterne tiltrækker forårsfriske insekter, der her kan mæske sig i pollen på en årstid, hvor der ellers ikke er meget mad at finde. Hunraklerne er korte, buttede og hårde og kommer derved til at ligne små, sorte kogler (’ellekogler’).
Deres frø er meget små, lette og luftfyldte (der går cirka en halv million frø pr. kilo frø) og kan derfor spredes med vind og vand over store afstande. Frøene er velkommen vinterføde for mange forskellige fugle, såsom bogfinker og grønsiskener.
Elverfolk (ellefolk) er navngivet efter elletræet, og elverfolket boede jo i elletræerne, det var ganske vist. Der var i det hele taget meget mystik forbundet med elletræerne, der stående med tæerne i vand og med deres spøgelsesagtige elletrunte og underlige stylterødder samt deres levested i moser med mosebryg og andre trolddomskunster nærede folks fantasi. Og inden man vovede at skære en gren af eller endog fælde træet, var det klogt lige at bede elverfolket om lov, for man kunne aldrig vide.

Brugt som medicin
I folkemedicin brugtes den mod opkast samt som blodkarsammentrækkende og smertestillende middel. Førhen lagde man friske elleblade i sengen, det skulle nemlig kunne holde mus og væggelus og andet utøj på behørig afstand. Barken er rig på garvesyre og kan derfor bruges til garvning, og veddet har været anvendt til bundgarnspæle, vandrør, trædrejningsarbejder, møb-ler, legetøj, køkkenredskaber, trækul og træsko samt som brændetræ til bl.a. silderøgerier på Bornholm.
Tilbage i bondestenalderen udhulede man stammebåde af elletræ, og trækul lavet af elletræ er såmænd velegnet til fabrikation af krudt. Nedhamrede ellestammer danner, i lighed med ege- og fyrstammer, ofte fundament for bygninger i vådområder, store dele af Venedig hviler på sådanne piloteringspæle af elletræ. Blade, rakler og bark kan bruges til at farve garn og stof blandt andet gult, rødt og sort, men pollenet er ikke i så høj kurs, det kan nemlig være allergifremkaldende.

Tekst: Carsten Mathiesen
Foto: BioPix

Top