Redaktør arkiv: Redaktionen

Susanne Dyreborg vil åbne café med havudsigt og egne sælkager

Susanne Dyreborg ved den smarte ismaskine, der på syv sekunder laver et bæger italiensk is til en softice uden luft i.

Halvandet år har Susanne Dyreborg nu brugt på at sætte sit eget præg på sin butik. Nu udvider hun og laver en lille café med udsigt til Ho Bugt. En sælsmåkage er på vej

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

Denne artikel er udvidet i forhold til den i avisen:

I februar 2022 overtog Susanne Dyreborg Butikken på Gl. Guldagervej. Hun var ude af byrådspolitik og skulle i gang med noget nyt med hjælp fra ægtemanden Tom. Siden da har hun omskabt Bitikken til Butikken Dyreborg og fundet varer, som hun gerne vil sælge – gerne med en god historie som de tæpper, der er lavet af stumper fra en t-shirtproduktion. Det giver en række kvinder i Bangladesh en god levevej. Der er ikke børnearbejde involveret. Hun har også specielle sæber, gode vine, keramik, viktualievarer fra Slagter Christiansen på Fanø, økologisk brød fra mølleriet Mel i Forum og meget mere.
Men hendes iværksætterhjerne roterer hurtigt, så der skal ske noget nyt. Så nu udvider hun ind i lokalerne, hvor et bedemandsfirma holdt til. Og hun vil indrette en lille café i butikken. I forvejen sælger hun italiensk is. Og det foregår på en smart måde: Et portionsbæger fra fryseren sættes i maskinen, hun trykker på en knap og drejer lidt med et andet bæger, og vupti, så er der en ‘softice’. Den er uden ludt, og det lægges der jo skat på i Danmark, så… Vi anbefaler varmt karamelisen.
”Vi – eller Tom – rydder alt her foran vinduet, og så skal der være en lang, smal træbordplade, så man kan sidde der med havudsigt og nyde en kop kaffe med en kage. Måske får vi senere et bord til brætspil og en varm ret en gang om ugen,” fortæller Susanne. Kaffen vil komme i små stempelkander. Så hun slipper for at have et stort, dyrt skrummel af en kaffemaskine stående i butikken, kan vi konstatere.
Hun vil indrette et køkken i de nye lokaler, og så vil hun lave kager selv.
”Det er jeg faktisk ret god til,” smiler hun.

Form til småkagen Hjertingsælen i Butikken Dyreborg. Foto: Finn Arne Hansen, Hjerting Posten.
Hun håber, at hendes kommende småkage Hjertingsælen vil blive et hit.
”Jeg fandt udstikkerformen i en antikforretning og kunne ikke stå for den,” siger hun.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

 

Nyt fredningsforslag bevarer status quo for skovene og for private lodsejere i Marbæk-området

En ’tilstands­fredning’ i stedet for en ’forandringsfredning’ betyder, at alle nuværende aktiviteter kan fortsætte som hidtil. Der vil heller ikke ske begrænsninger for ejerne af private arealer i området

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

FREDNING – Med det forslag, der nu er på bordet til en kommende fredning af Marbæk-området, sker der ingen reguleringer eller begrænsninger af de aktiviteter, der i dag er i området. Alt kan fortsætte som hidtil. Det blev understreget flere gange, da Esbjerg Kommune og Danmarks Naturfredningsforening holdt et fælles offentligt dialogmøde på Myrthuegård.
”Vi har ingen skjult dagsorden. Tværtimod sikrer vi, med dette forslag, at dele af området ikke pludselig bliver forvandlet til en vindmølle- eller solcellepark. Vi har fokus på naturen og på friluftslivet, ligesom vi ønsker at sikre adgangsforholdene i området,” understregede Morten Andersson, der er afdelingschef ved Esbjerg Kommune på mødet.
Hans kollega fra rådhuset, Lars Reinau, der er sektionsleder ved Esbjerg Kommune, var manden, der punkt for punkt, gennemgik det nye forslag til en fredning, og han slog fast, at forslaget lægger op til en’ tilstandsfredning’ og ikke en ’forandringsfredning’. Altså, at de tilstande, der gælder i dag, også gælder i fremtiden.

Ingen regulering for private
”For golfbanen, skytterne, spejderne, rytterne, orienteringsløberne og alle andre, der i dag benytter området, betyder det, at de kan fortsætte deres aktiviteter som hidtil. Det samme gælder for ejerne af private arealer og ejendomme i området. Der er ikke lagt op til nogen regulering eller begrænsning for dem,” oplyste Lars Reinau.
I den forbindelse kom det i øvrigt frem, at private lodsejere gerne må plante nye læhegn på deres jord. Til gengæld må der ikke plantes nye læhegn på de offentligt ejede arealer, medmindre det handler om at skåne særlig følsom natur.
Et meget stort antal borgere var mødt op for at høre om det nye fredningsforslag – og ikke mindst for at stille spørgsmål til det. Faktisk var fremmødet så stort, at ikke alle kunne være i det samme lokale. Debatten blev derfor elektronisk transmitteret direkte fra et rum til et andet.
Langt de fleste spørgsmål blev besvaret på stedet, mens andre må afvente svar i de drifts- og plejeplaner, der kommer til at gælde for området efter en eventuel fredning. Her blev det dog igen slået fast, at også disse planer vil komme i offentlig høring og at borgerne vil blive inddraget i arbejdet.

Status quo for skovene
Blandt de, altså indtil videre, ubesvarede spørgsmål er emner som tilskudsfodring af dyr, og såkaldt ’rewilding’, mens det dog samtidig blev understreget, at en kommende fredning ikke ændrer på, at Marbæk-området allerede i dag er underlagt en række love, herunder skovloven, der udstikker rammer og regler for al skovbrug i Danmark.
”Netop hvad skovene angår, er det også her hensigten at vi bevarer status quo. Dog vil to mindre områder blive udlagt som såkaldt urørt skov,” oplyste Lars Reinau, der samtidig kunne glæde mange af de fremmødte med, at der ikke er planer om at fælde nogle af de store og stolte sitka-grantræer, der er i området
Efter Lars Reinaus gennemgang af fredningsforslaget – og rigtigt mange spørgsmål – stod Lena Bau fra Danmarks Naturfredningsforening for at runde mødet af. Det gjorde hun ved at fortælle om det videre forløb, hvor forslaget bliver finpudset, ikke mindst på baggrund af de input, borgerne havde med til mødet. Herefter skal byrådet behandle sagen inden den bliver sendt videre til Fredningsnævnet, der har det sidste ord.

Marbæk: En del af Nationalparken
Marbæk-området ligger nordvest for Esbjerg og er en del af Nationalpark Vadehavet.
Alt i alt er området på cirka 1.300 hektar med især hede og skov samt et varieret dyre- og planteliv. Hertil kommer kunstigt anlagte søområder på cirka 20 hektar og et fuglereservat. Området grænser op til Vadehavet, Ho bugt og Varde å.

Hvad er ’rewilding’?


’Rewilding’ sigter, ifølge organisationen Verdens Skove, mod bevarelse og genopretning af store områder med vild natur. Det sker ved at oprette fredede kerneområder uden produktion, genetablere sammenhæng mellem kerneområderne i netværk og indføre rovdyr og andre nøglearter såsom store græssende dyr.

Tekst og foto: Jens Bytoft

En herlig sensommerdag i jernalderen

‘Dagens ret’ var kylling, naturligvis tilberedt med datidens redskaber og senere stegt over bål. Madmor, til venstre, er Charlotte Bruun, der er formidler ved Myrthue – natur, kultur og læring.

Stort rykind i jernalderlandsbyen på Guldager Stationsvej, da der var åbent hus i forbindelse med Naturens Uge

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

TIDSREJSE – Et stykke ude af Guldager Stationsvej, dér hvor asfalten er erstattet af grus, er der en tidsmaskine. På et splitsekund bringer den de besøgende tilbage til jernalderen, hos Myrthue – natur, kultur og læring.

Jernalderlandsby i Guldager. Foto: Jens Bytoft, Hjerting Posten.

Formidler ved jernalderlandsbyen, Thomas Brochstedt, fortæller om livet og hverdagen i jernalderen.

Her er hus, stald, værksted og meget mere – alt sammen forholdsvis nyt, og alt sammen bygget med afsæt i perioden på nogle hundrede år på hver sin side af Kristi fødsel, altså efter stenalderen og bronzealderen.

Jernalderlandsby i Guldager. Foto: Jens Bytoft, Hjerting Posten.
I år var stedet for anden gang med i det landsdækkende tilbud Naturens Uge, arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. Det betød, at der var åbent hus for alle interesserede i den lille jernalderlandsby. Og rigtigt mange var interesserede. I løbet af dagen blev der lavet mad over bål, skudt med bue og pil, røgtet får og geder, leget lege fra dengang og fortalt spændende historie.

Jernalderlandsby, Guldager. Foto: Jens Bytoft, Hjerting Posten.

Især børnene havde mange spændende oplevelser i løbet af dagen, hvor der blandt andet skulle hentes får og geder i den nærliggende fold.

Især de mange besøgende børn fik en herlig dag med forskellige udfordringer, men også de voksne kunne blive klogere på mange ting – og så var der naturligvis lejlighed til at høre mere om, hvordan det går med den nye, gamle jernaldergård, der er ved at skyde op på stedet.

Jernladerlandsby i Guldager. Foto: Jens Bytoft, Hjerting Posten.
Naturens Uge er nu overstået for denne gang, og arrangørerne kan fortælle, at der på landsplan var flere end 170.000 mennesker, der tog med ud i naturen. Hertil kommer 107.000 børn fra skoler og dagtilbud landet over.

Adgang for alle


Jernalderlandsbyen i Guldager er først og fremmest for skoleelever, der kan booke sig ind i både en eller flere dage, for at bo og leve som dengang. Alle kan dog besøge stedet, der ligger naturskønt i Guldager Plantage, dog er det ikke tilladt at fodre gårdens får og geder.

Tekst og foto: Jens Bytoft

Lokale piger leverede flot akrobatik i Sjelborg

Zuhura Fungulia og de andre piger fra klubbens voltige-hold leverede flot akrobatik under weekendens stævne i Sjelborg.

17-årige Julie Broeng Christensen ligger nu på en samlet andenplads i DM for juniorer

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

RIDEPROFIL – Til hverdag går hun i 2.G. på Rybners Gymnasium I Esbjerg. Hun har også et fritidsjob hos Hjerting Badehotel. Hver uge bliver der desuden brugt adskillige timer på banerne hos Esbjerg og Omegns Rideklub af 1985, hvor hun er en af de helt store profiler og desuden er hjælpetræner for et hold af lokale piger. Hun dyrker også fitness.
Navnet er Julie Broeng Christensen. 17 år er hun, fra Hjerting, og helt vild med heste, især hendes egen Plet, en knabstrupper, der har fulgt hende lige siden hun som syvårig blev grebet af ridesporten.

Julie Broeng Christensen er den lokale stjernerytter hos Esbjerg og Omegns Rideklub. Hesten Plet har fulgt hende i 10 år. Foto: Jens Bytoft, Hjerting Posten.

Julie Broeng Christensen er den lokale stjernerytter hos Esbjerg og Omegns Rideklub. Hesten Plet har fulgt hende i 10 år.

I weekenden den 16. og 17. september stod den på årets sidste, store stævne inden vinterpausen. Rammerne var netop de lokale baner ved Sjelborg, hvor udfordringen var et Danmarksmesterskab, et Agria DRF-mesterskab (et forbundsmesterskab, der holdes på samme niveau som et DM) samt landsdelsmesterskaberne i voltigering.

To af de lokale piger højt til hest, mens de to andre sammen med Julie Broeng Christensen, ser til. Berider Allan Laudrup er såkaldt longefører. Foto: Jens Bytoft, Hjerting Posten.

To af de lokale piger højt til hest, mens de to andre sammen med Julie Broeng Christensen, ser til. Berider Allan Laudrup er såkaldt longefører.

Efter de to dages strabadser ligger Julie Broeng Christensen nu på en samlet 2. plads for juniorer – helt præcist i gruppen junior to-stjernet. Plet var dog ikke i ’manegen’ i den omgang. I stedet var det hesten Bendorffs Pilgrim, der førte den unge Hjerting-pige frem til den fine placering.
”Selvfølgelig har jeg ambitioner, måske om at blive ridesportens Caroline Wozniacki, og i hvert fald om, at komme med til Europamesterskaberne i Schweitz i 2024”, fortæller Julie Broeng Christensen. Indtil videre har hun dog allerede deltaget i adskillige stævner i både ind- og udland, og i den kommende tid skal der da også ”trænes helt vildt,” som hun selv udtrykker det, for at nå det foreløbige mål om en billet til Schweitz.


Ryttere fra hele landet deltog i stævnet i Sjelborg, og blandt dem altså også det hold lokale piger, der har Julie Broeng Christensen som hjælpetræner.
Holdet består af Clara og Sophia Damtoft, Tilde Larsen og Zuhura Fungulia. Holdets træner er berider Allan Laudrup.

Tekst og foto: Jens Bytoft

Rejnfan eller Tanacetum vulgare står ofte i store mængder i vejkanterne. Foto og copyright: Biopix

Rejnfan er en meget talentfuld plante

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

FLORA OG FAUNA – Rejnfan, som også kaldes guldknap, kan fra sin vandret krybende, grenede jordstængel opsende talrige skud og derved danne tætte plantebestande, hvilket man næsten ikke kan undgå at se nu i september og helt hen i november, hvor planten ofte står i mængder i vejrabatterne med sine ofte høje, ranke stængler med veludviklet styrkevæv og med fjersnitdelte blade samt talrige, smukke, gyldengule, knappeformede blomsterkurve.

Snedigt trick i ærmet
Rejnfan har utallige, små blomster, som hver for sig er for små til at fange insekters opmærksomhed, men her har planten et snedigt trick i ærmet. Ved at samle blomsterne i tætte, knappeformede blomsterkurve, der igen er samlet i store, flade, halvskærmformede blomsterstande, virker hele blomsterstanden nemlig som et stort neonskilt for insekterne, hvor de faste og flade, knappeformede kurve tilmed er ideelle landingspladser for insekterne. Der kan være op til 300 blomster i en blomsterkurv eller ’blomsterknap’ og henved 100 blomsterkurve i en halvskærm, hvorved der altså kan være op til svimlende 30.000 blomster i en halvskærm. Insekterne (og menneskene) opfatter hver af de gule ’blomsterknapper’ for at være en blomst, men i virkeligheden består hver gule knap altså af flere hundrede meget små blomster.

Indeholder et giftstof
Rejnfan har en stærkt aromatisk duft, som langtfra alle synes er behagelig. Planten indeholder giftstoffet thujon (ligesom malurtplanten) samt det giftige og ildelugtende bitterstof tanacetin, som værn mod skadevoldere. Græssende planteædere lader da også typisk planten stå uantastet, men blandt andre de røde rejnfan-bladlus og sommerfuglelarven af bynke-dværgmåler lader sig ikke anfægte, de mæsker sig lystigt af plantens blade.
Planten danner vinterstandere, hvorfra frugterne i blæsevejr ruskes løst. Men frugterne har ingen fnok og kan altså ikke svæve afsted med vinden, men kan i stedet som fugtige klæbe sig fast på forbipasserende og derved alligevel spredes langt.

Mod indvoldsorm
I folkemedicin brugtes den mod alskens trængsler. Kuren mod indvoldsorm kunne bestå i, at man indtog rejnfanfrø (såkaldte ormefrø) eller drak rejnfan-te, iblandet honning eller sirup for at fjerne den værste smag. Da rejnfan indeholder større mængder af giftstoffet thujon (som hos træet thuja, deraf navnet) har planten også været brugt som abortfremkaldende middel, men det var desværre ikke ualmindeligt, at kvinderne derved kunne blive alvorligt forgiftet af plantens indhold af thujon, med døden til følge… Midlet virkede, men patienterne døde!
Planten har på grund af sin skarpe duft og giftige indholdsstoffer også været brugt til bekæmpelse af lopper, lus, fnatmider og andet utøj.

Populær i æggeretter
I køkkenet var rejnfan førhen især populær i æggeretter og mælkebuddinger, og i en tid før køleskab brugte man, at pakke kød ind i rejnfanblade eller gnide kødet med rejnfan, planten virker nemlig desinficerende, og gav desuden kraftig aroma og smag til kødet samtidig med, at bladene kunne holde fluerne, og dermed maddikerne, og myrerne væk fra kødet. I gamle dage har plantens konserverende egenskaber ligefrem været anvendt ved balsamering, derfor kaldes rejnfan i gamle lægebøger for herba immortalis (udødelighedens urt).

Mod lynnedslag
I overtroens storhedstid lagde man rejnfan på ildstedet under tordenvejr, det ville nemlig grangiveligt værne huset mod lynnedslag, og i kirker har planten såmænd fundet anvendelse til djævlebesværgelse. Og ønskede en kvinde at tiltrække en mand, skulle det virke, hvis hun lagde en pose med rejnfan ind under én af sine armhuler.
Blomster og blade kan bruges til at farve garn og stof gul og grøngul, og i tørret tilstand kan planten anvendes som dekoration.

Tekst: Carsten Mathiesen
Foto: Biopix

To aviser er i fare

Noget, der optager os meget her på redaktionen, er en politisk brøler, som både Folketingets Kulturudvalg og Slots- og Kulturstyrelsen har begået. Udvalget har sovet i timen, og styrelsen har fuldt bevidst lavet og udsendt en bekendtgørelse, der får den modsatte effekt af, hvad Folketinget besluttede om mediestøtte, eller statsstøtte om man vil, til de små, lokale medier.

Folketinget ønskede at støtte de små aviser i udkantsdanmark med 43 millioner kroner om året. Der skulle gives et beløb, der svarer til en tredjedel af redaktionens lønbudget, dog højest 350.000 kroner om året. Det ville for Vadehavets Mediecenter ApS, der udgiver Hjerting Posten og Fanø Posten have betydet, at vi kunne have investeret i en redaktionel udvikling og et tiltrængt nyhedsbrev på dansk og tysk på Fanø, for eksempel.

De planer er skrottet nu. Vi får intet, mens Ugeavisen Esbjerg, Fanø Ugeblad og netavisen KomEsbjerg ser ud til at kunne opfylde kravene. Så vi vil være omringet af statsstøttede konkurrenter

Da loven blev vedtaget, så vi ud til at være ligestillet. Men i sommerens løb er Slots- og Kulturstyrelsen blevet stærkt påvirket af lobbyarbejde fra Danske Mediers Arbejdsgiverforening (DMA), der er domineret af de statsstøttede dagblade. Og styrelsen har opfyldt DMAs hede drøm om at begrænse støtten til distriktsblade, der udkommer mindst 44 gange om året. DMA havde endda ønsket 48. Vi udgiver kun 25 aviser i Hjerting og Fanø og har ikke ressourcer til mere. Og nu er konkurrencen endnu mere ulige.

Et åbent brev til Folketingets Kulturvalg, hvori vor lokale Anders Kronborg har sæde, er sendt afsted. Det samme er en klage til kulturminister Jacob Engel-Schmidt. Vi får sikkert svaret, når fristen for at søge den 21. september er overskredet. Ufatteligt, den slags kan foregå i et demokratisk land.

Finn Arne Hansen, udgiver og redaktør

Hjerting Posten 20. september 2023

Læs som e-paper

Læs som PDF

Læs bl.a. om:

  • Serieiværksætter giver Hjerting American Deep Pan Pizza
  • Susanne Dyreborg udvider butikken og åbner en café med havkik
  • Fantastisk flot stævne med voltigering i Sjelborg
  • Læs om kæmpesuccesen Extreme Challenge i Guldager
  • Nyt fredningsforslag bevarer status quo
  • Ældre Sagen starter litteraturklub i Hjerting
  • Læs om det store supermarkedsbytteri i 6710
  • Jernalderen dukkede pludselig op i Guldager
  • Biskop fra Aalborg fortæller om Grundtvig
  • Kom med til billedforedrag om kunst og kultur op og ned ad Vestkysten
  • Bilal Hussein drømmer om at lave film til Netflix
  • Klub Vadehavet sælger bøger fra lokalt forlag 
  • Besøg atombunkeren Regan Vest
  • Fauna og flora: Rejnfan har mange talenter
  • Vadehavets fugle: Spændende forsøg på at yngle i Vadehavet
  • Hjerting Kanelaug fik gæster til ræs
  • Klassekammerater fra Hjerting Skole mødtes efter 60 år
  • Blå døre: Besøg lokale kunstnere i deres værksteder
  • Sønderris Skole skal udvides for 15 millioner kroner
  • Byggegrunde på vej i Vester Nebel
  • Schleroseforeningens lokalafdeling nåede målet
  • Leder: To aviser i fare
– og meget mere! Plus mange annoncer med gode tilbud, blandt andet fra Vestjyllands Forsikring, City Optik, Meny, Just Ask, Bo Bedre, Vincens og mange andre

Husk at kryds- og tværs-løsningen nemt kan afleveres ved at sende et foto til mail@hjertingposten.dk . Der er et gavekort på 200 kroner til Meny at vinde! Postkassen ved Bytoften 2A i Hjerting (Hjertings Køreskole og Hjerting Posten) er der dog stadig. Smid ikke løsningen i lampeforretningens postkasse

To nye bøger fra Forlaget Læselyst i Bryndum. Se her

Husk: Fanø Dagbog og Carsten Mathiesens bog om Marbæks flora og fauna kan købes hos Klub Vadehavet for henholdsvis 349 kroner og 100 kroner, skriv blot til mail@hjertingposten.dk

Frans Buch-selvbiografien, blandt andet om hans tid hos DSB Esbjerg i starten af 1900-tallet sælges for 275 kroner, skriv blot til mail@hjertingposten.dk

Flames væltede gårdhavefest på Fanø

På Striens Musik- og Gårdhavefest i Nordby på Fanø i starten af august fik Flames virkelig publikum med sig.

En flok modne, seje rockmusikere og en ung, velsyngende kvinde er ved at finde formen som Big Fat Snake-hyldestband

Hent den originale artikel fra avisen her

ROCKOGRUL – I et øvelokale i Esbjerg Øst holder Flames til. Og hvem er så det? Det snakker vi med Peter Jakobsen og Gert Grandt om, efter at bandet for nylig bogstaveligt talt væltede Striens Musik- og Gårdhavefest i Nordby på Fanø efter også at have optrådt i forsamlingshuset i Peter Jakobsens hjemby Guldager.

Peter Jakobsen (th.) fra Guldager og Gert Grandt spiller begge guitar i Flames. Foto: Finn Arne Hansen, Hjerting Posten.

Peter Jakobsen (th.) fra Guldager og Gert Grandt spiller begge guitar i Flames.

Stiftet i 1979
Historien er som følger: En flok knægte på Hjerting Skole stiftede i 1979 bandet Witch, hvilket en del gråhårede eks-elever her fra området sikkert godt kan huske, da de spillede til mange fester på skolen og i ungdomsklubben.
”Mange forskellige skolekammerater fra Hjerting gik ind og ud af bandet, og da Gert kom til, skiftede vi navn til Octavia i 1985,” fortæller Peter.

Hård melodiøs rock
”Vi spillede rundt om i Danmark og Færøerne. Det var hård, melodiøs rock. Vores første single var Little Miss Heartbreaker. Den var sådan lidt Huey Lewis-agtig,” tilføjer han.
På en senere LP blev lyden lidt mere metalagtig, også takket være produceren, der arbejdede for Skagarack, et meget kendt og populært band på den tid.
Efterhånden fik de flere spillejob og begyndte at spille mere blandet kopimusik.
”Vi var alle glade for at spille sammen, men vi begyndte for tre år siden at snakke om, at vi i stedet for at skyde i 10 forskellige retninger måske skulle satse på én,” fortæller Gert Grandt.
”Og vi var så alle enige om, at lave et tribute-band for Big Fat Snake. Peter Viskinde var død, og bandet var lukket ned,” tilføjer han.
Tribute betyder hyldest på dansk.

Sætter sit eget præg
De begyndte at dykke ned i Big Fat Snakes sangskat og fandt mange gode numre. Og så gik de i gang med at opbygge et repertoire med både kendte og ukendte numre. Og dem sætter de så deres eget præg på.
”Vi følger øret og hjertet. Vi spiller ikke det samme hver gang, vi kan skifte mellem godt 30 numre,” fortæller Gert Grandt.
Deres koncert ved Tall Ships Race i Esbjerg i 2022 var deres første koncert som Flames. De husker, det var hundekoldt og blæsende på havnen, og at deres scene var alt for lille, kun tre gange tre meter.
”Men vi fandt ud af, at det virkede. Der kom mange, og folk kunne lide det,” erindrer Peter.
”Og nu skal vi ud at spille. Vi har spillet i Guldager, i Bramming og til flere private fester, og når vi spiller i Guldager igen, håber vi at se mange af de gamle skolekammerater fra Hjerting. Nu er vort arbejde begyndt at bære frugt,” slutter Gert.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Flames – rock fra Esbjerg Vest

FAKTA – Bandet Flames har rødder i 6710 Esbjerg Vest, da forgængerbandet Witch blev stiftet på Hjerting Skole. Navnet har de taget efter Big Fat Snakes sjette album Flames, der fik guld.
Bandet består af Gert Bachmann Grandt, leadvokal og guitar, Mette Bønding, i dag fritidsfarmer i Horsens, men opvokset i Esbjerg i et hjem med flygel, lyttede til sin brors heavy-plader og blev smittet af det, Kent Jacobsen, bas og kor, en rigtig Esbjerg-dreng og musiklærer, Jens Peter Fjord på keyboard, har spillet i det 17 mand store big band Filly Sound i Esbjerg i tidernes morgen, Kurt Nielsen Banke, trommer og kor, har været med i bandet Black Monster, senere Freak samt Peter Jakobsen, leadguitar og kor.
Bandet skal spille i Guldager Forsamlingshus den 22. september til en fest arrangeret af Guldager Borgerforening.
Tilmelding på 29 82 49 16.

En skole med en ekstra skole indeni

På biblioteket blev der ikke lagt skjul på vigtigheden af at læse og blive klogere.

Arrangementet i Guldagers lokalarkiv og rundvisningen på Esbjerg International School blev en vaskeægte sællert

Hent den originale artikel fra avisen her

LOKALHISTORIE – Det var en glædeligt overrasket formand for Guldager Borgerforening, der tirsdag den 15. august kunne tage imod mindst 50 meget interesserede gæster, da der var åbent hus i Guldagers lokalarkiv og på Esbjerg International School. De deler adresse.

Jørn Gade Pedersen var glædeligt overrasket over den store tilslutning til arrangementet. Foto; Finn Arne Hansen, Hjerting Posten.

Jørn Gade Pedersen var glædeligt overrasket over den store tilslutning til arrangementet. Til høre ses skoleder Jason Lusby.

”Vi havde håbet på 20-30 deltagere, så 50 er over al forventning, sagde formand Jørn Gade Pedersen i sin velkomst i foyeren. Her stod også den lokalt bosatte skoleleder (Head of School) Jason Lusby og pedel (Property Manager) Anders Højrup klar til at modtage de mange gæster.
Jørn Gade fortsatte med at fortælle lidt om arkivet, der fra 1995 til 2016 boede i smed Christian Jacobsens lokaler. Så var det fra 2016 til 2018 i den gamle inspektørbolig, men da den blev inddraget til skoleformål, rykkede arkivet i kælderen. Her håber man at kunne blive i mange år.
Han fortalte også, at da Guldager Skole i sin tid blev lukket, så gik der ikke lang tid, før borgmesteren spurgte, hvad borgerforeningen ville sige til en international skole.
”Det svarede vi straks ja tak til, og vi har været meget glade for samarbejdet med skolen siden da,” sagde formanden.

Ønskede rolige rammer
Herefter tog Jason Lusby kort ordet. Han var glad for at se så mange og glad for at kunne ’connecte’ med lokalsamfundet på denne måde. Han fortalte, at mange af deres 307 elever kommer fra store byer, men alligevel ønskede initiativtagerne til skolen stille og rolige rammer, så det blev Guldager.
Herefter delte de mange deltagere sig i to grupper. Den gruppe, der først fulgte Anders Højrup på en rundvisning så blandt andet det fysiklokale, som Mærsk gav skolen. Ingen skole havde noget så moderne. Vi så også den flotte hal, som bruges af så mange elever, at den stort set altid er i brug. Den udlånes derfor, og på grund af den ekstra rengøringsudgift, ikke ud til lokalsamfundet, har bestyrelsen besluttet. Det er da også kun kommunale skoler, der skal gøre det.
Skolen har som noget helt ekstraordinært egen bibliotekar og et veludstyret, internationalt bibliotek. Plus en fuldtids it-medarbejder.

Fransk skole i skolen

Den franske skole var såmænd bare et klasselokale på skolen. Foto: Finn Arne Hansen, Hjerting Posten.

Den franske skole var såmænd bare et klasselokale på skolen. Pedel Anders Højrup viste rundt og fortalte.

Og så har den en skole i skolen. Det er ’den franske skole’ fortalte han.
”Vi har mange børn af franske Total-forældre her, og for at de en dag kan få en fransk eksamen, skal vi tilbyde den rigtige ekstra-undervisning,” forklarede han i lokalet, som udgjorde skolen i skolen.

I arkivet stod Lis Møller, Ole Schultz og Marie Bertelsen klar til at svare på spørgsmål fra de besøgende i arkivet. Foto: Finn Arne Hansen, Hjerting Posten


I arkivet stod Lis Møller, Ole Schultz og Marie Bertelsen klar til at svare på spørgsmål fra de besøgende.

I kælderen var de tre frivillige i lokalarkivet, Lis Møller, Ole Schultz og Marie Bertelsen, travlt optaget med at fortælle om arkivet. De har blandt andet alle udgaver af Nordvest-Nyt og en stor samling af udklip med lokale mærkedage – og enkelte egnshistoriske bøger.
Arkivet har åbent den første onsdag i måneden fra klokken 9.30 til 11.30. Der kommer typisk fire-fem gæster.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Storm giver nye fuglearter at se på

Dværgmågen er ikke en regelmæssig gæst ved Vestkysten, den ses dog mere almindeligt i både østen- og vestenvind.

Hent den originale artikel fra avisen her

VADEHAVETS FUGLE – Tidligt i august fik vi en sensommerstorm af pæne dimensioner, som ikke er hverdagskost i Nationalpark Vadehavet. Sådanne storme optræder cirka hvert femte år, og vi oplevede sidst noget lignende i 2018.
Hvad sådan en storm betyder, her hvor fugletrækket er kommet godt i gang, er meget spændende. Med den vind, der kom fra nordvest med en styrke i vindstødene på op til 28 sekundmeter, blev der ikke tale om den største forhøjede vandstand. Det var sket ved vest- og sydvestenvind, hvor vi var kommet op omkring de 2,5 meter.
Men det hjørne, hvor vinden kom fra, betød blot, at vi kom op på lige under 2 meter, men det skaber nogle spændende koncentrationer af fugle, fordi det areal de normalt har til rådighed for fouragering er blevet væsentligt mindre. Samtidig vil vinden blæse spændende fuglearter ind til Vestkysten, og så ses de pludselig helt inde ved kystlinjen, hvor de normalt flyver forbi langt ude.

Riden er en hættemågestor måge, der yngler på fuglefjelde, som vi har ét af i Danmark – Bulbjerg. Foto: Søren Brinch.

Riden er en hættemågestor måge, der yngler på fuglefjelde, som vi har ét af i Danmark – Bulbjerg.

Således den lille smukke dværgmåge, der er vores mindste mågeart på størrelse med en due, men også arter som riden, der er en anden måge, vi normalt ikke er begavet med her kommer pludselig tættere på, drevet ind af stormen. Riden er en hættemågestor måge, der yngler på fuglefjelde, som vi har ét af i Danmark – Bulbjerg. Desuden er den i Hirtshals Havn, hvor en lille koloni holder til på ydermolen.

Sulen er en af de uregelmæssige gæster, der i stormvejr søger ind mod kysten. Det er en art, der normalt dykker efter fisk på det åbne hav. Foto: Søren Brinch.

Sulen er en af de uregelmæssige gæster, der i stormvejr søger ind mod kysten. Det er en art, der normalt dykker efter fisk på det åbne hav.

Endelig har vi en art som sulen, hvis nærmeste ynglested er Helgoland. Det er en større fugl med et vingefang på 1,80 meter, og den lever af at styrtdykke efter fisk på de åbne have, hvor den optræder i større flokke – især i kraftig vind kommer den ofte helt ind under kysten.

Stormfugle
Alle de nævnte arter går under betegnelsen stormfugle, fordi de i særdeleshed optræder mere talrigt her ved kraftig storm. Så stormen skabte større koncentrationer af fugle, og vi så arter, som vi normalt ikke ser, fordi de trækker langt ude på havet. Hvordan så med vores ynglefugle? Ja, heldigvis kommer stormen her, hvor stort set alle fuglearter er stort set færdige med årets yngel, eller i hvert fald er ungerne flyvefærdige, så de kan søge væk fra vandet.
Så en frisk lille sensommerstorm her i august er slet ikke kedelig, og på Fanø Fuglestation nyder vi at vise vores medlemmer i foreningen og andre de spændende forandringer årstidernes skiften og vejrets lunefulde indslag skaber. Tjek gerne facebook.com/groups/224889424358221.

Tekst og foto: Søren Brinch

 

Top