En ’tilstands­fredning’ i stedet for en ’forandringsfredning’ betyder, at alle nuværende aktiviteter kan fortsætte som hidtil. Der vil heller ikke ske begrænsninger for ejerne af private arealer i området

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

FREDNING – Med det forslag, der nu er på bordet til en kommende fredning af Marbæk-området, sker der ingen reguleringer eller begrænsninger af de aktiviteter, der i dag er i området. Alt kan fortsætte som hidtil. Det blev understreget flere gange, da Esbjerg Kommune og Danmarks Naturfredningsforening holdt et fælles offentligt dialogmøde på Myrthuegård.
”Vi har ingen skjult dagsorden. Tværtimod sikrer vi, med dette forslag, at dele af området ikke pludselig bliver forvandlet til en vindmølle- eller solcellepark. Vi har fokus på naturen og på friluftslivet, ligesom vi ønsker at sikre adgangsforholdene i området,” understregede Morten Andersson, der er afdelingschef ved Esbjerg Kommune på mødet.
Hans kollega fra rådhuset, Lars Reinau, der er sektionsleder ved Esbjerg Kommune, var manden, der punkt for punkt, gennemgik det nye forslag til en fredning, og han slog fast, at forslaget lægger op til en’ tilstandsfredning’ og ikke en ’forandringsfredning’. Altså, at de tilstande, der gælder i dag, også gælder i fremtiden.

Ingen regulering for private
”For golfbanen, skytterne, spejderne, rytterne, orienteringsløberne og alle andre, der i dag benytter området, betyder det, at de kan fortsætte deres aktiviteter som hidtil. Det samme gælder for ejerne af private arealer og ejendomme i området. Der er ikke lagt op til nogen regulering eller begrænsning for dem,” oplyste Lars Reinau.
I den forbindelse kom det i øvrigt frem, at private lodsejere gerne må plante nye læhegn på deres jord. Til gengæld må der ikke plantes nye læhegn på de offentligt ejede arealer, medmindre det handler om at skåne særlig følsom natur.
Et meget stort antal borgere var mødt op for at høre om det nye fredningsforslag – og ikke mindst for at stille spørgsmål til det. Faktisk var fremmødet så stort, at ikke alle kunne være i det samme lokale. Debatten blev derfor elektronisk transmitteret direkte fra et rum til et andet.
Langt de fleste spørgsmål blev besvaret på stedet, mens andre må afvente svar i de drifts- og plejeplaner, der kommer til at gælde for området efter en eventuel fredning. Her blev det dog igen slået fast, at også disse planer vil komme i offentlig høring og at borgerne vil blive inddraget i arbejdet.

Status quo for skovene
Blandt de, altså indtil videre, ubesvarede spørgsmål er emner som tilskudsfodring af dyr, og såkaldt ’rewilding’, mens det dog samtidig blev understreget, at en kommende fredning ikke ændrer på, at Marbæk-området allerede i dag er underlagt en række love, herunder skovloven, der udstikker rammer og regler for al skovbrug i Danmark.
”Netop hvad skovene angår, er det også her hensigten at vi bevarer status quo. Dog vil to mindre områder blive udlagt som såkaldt urørt skov,” oplyste Lars Reinau, der samtidig kunne glæde mange af de fremmødte med, at der ikke er planer om at fælde nogle af de store og stolte sitka-grantræer, der er i området
Efter Lars Reinaus gennemgang af fredningsforslaget – og rigtigt mange spørgsmål – stod Lena Bau fra Danmarks Naturfredningsforening for at runde mødet af. Det gjorde hun ved at fortælle om det videre forløb, hvor forslaget bliver finpudset, ikke mindst på baggrund af de input, borgerne havde med til mødet. Herefter skal byrådet behandle sagen inden den bliver sendt videre til Fredningsnævnet, der har det sidste ord.

Marbæk: En del af Nationalparken
Marbæk-området ligger nordvest for Esbjerg og er en del af Nationalpark Vadehavet.
Alt i alt er området på cirka 1.300 hektar med især hede og skov samt et varieret dyre- og planteliv. Hertil kommer kunstigt anlagte søområder på cirka 20 hektar og et fuglereservat. Området grænser op til Vadehavet, Ho bugt og Varde å.

Hvad er ’rewilding’?

’Rewilding’ sigter, ifølge organisationen Verdens Skove, mod bevarelse og genopretning af store områder med vild natur. Det sker ved at oprette fredede kerneområder uden produktion, genetablere sammenhæng mellem kerneområderne i netværk og indføre rovdyr og andre nøglearter såsom store græssende dyr.

Tekst og foto: Jens Bytoft