Redaktør arkiv: Finn Arne Hansen

Varm velkomst til ukrainere i Hjerting

På Hjerting Kirkes initiativ var der mandag aften fællesspisning med 40 ukrainere og 40 lokale borgere i sognets lokaler

Læs artiklen som PDF her

VENSKABSMØDE – Hjerting Kirkes initiativ med at samle ukrainske flygtninge og lokale danskere til fællesspisning i sognets lokaler ved kirken mandag den 28. marts ved traditionel dansk aftensmadstid klokken 17.30 blev en stor succes.

I mangel af blå bloster blev der sat Ukraine-gule og lyslilla blomster på bordene.

I mangel af blå blomster blev der sat Ukraine-gule og lyslilla blomster på bordene.

80 personer deltog, og sognepræst Arne Maarup skønnede, at halvdelen var ukrainere fra Esbjerg og Tjæreborg. Ikke alle var flygtninge, for værtsfamilierne var også inviteret. Og der er mange ukrainere i Sydvestjylland, og mange af dem har flygtninge og familiemedlemmer fra hjemlandet boende.
”Men selv om de flygtede er i trygge rammer, er det godt med et venskabsmøde som dette med os lokale, så vi kan lære hinanden at kende og finde ud af, hvad de og vi kan gøre for at hjælpe hinanden,” siger han, mens vi studerer de børn, der med store øjne kikker på de Lego-æsker, som en lokal Lego-ansat har sørget for at de kan få som gave af Lego i Billund.

En lokal Lego-medarbejder havde sørget for, at Lego gav flotte Lego-sæt.

En lokal Lego-medarbejder havde sørget for, at Lego gav flotte Lego-sæt.

Legetøj fra Troldehulen
De lidt mindre børn studerer de bamser og andet legetøj, som Troldehulen i Vester Nebel og en del private borgere har doneret.
Selv har sognepræsten haft en 42-årig storbykvinde og et ægtepar i 70’erne boende. Og det var lærerigt.
”Manden kunne simpelthen ikke sidde stille og bare se på alle de triste nyheder. Han ville lave noget, så han kastede sig over haven. Jeg tror aldrig, den har været så flot før,” smiler Arne Maarup.
”Han ville også gerne ud at fiske. Han kan ikke tale andet end ukrainsk, så det var jo en udfordring. Men jeg efterlyste nogen på Facebook. Lystfiskere siger jo alligevel ikke ret meget, når de står der og fisker,” tilføjer han med et blink i øjet.

Konfirmationsfotos

To piger og en und kvinde fra Ukraine studerer konfirmationsfotos med store interesse.

To piger og en und kvinde fra Ukraine studerer konfirmationsfotos med store interesse.

Inden der bliver åbnet for buffeten med den enkle og veltillavede mad, står gæsterne og småsnakker i grupper. To piger og en ung kvinde har også stor fornøjelse af at studere konfirmationsbilleder på en af væggene. At disse mennesker lige har undsluppet Putins bombehelvede er svært at fatte.
En ugentlig fællesspisning og en cafédag tirsdag formiddag klokken, især for småbørnsmødre med deres børn, skulle gerne blive tilbagevendende begivenheder.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Blåhalsen er kommet til Vadehavet og er klar til at efterligne de andre fugle

Den smukke blåhals er blevet en fast gæst i Vadehavet. Foto: Thorbjørn Brunander Sund.

Læs artiklen som PDF her

En af de smukkeste fugle i den danske fuglefauna ankommer i disse dage til Danmark. Men det har den ikke altid gjort, for den har kun ynglet i Danmark de seneste 30 år. Fra det første ynglepar i 1992 er der nu estimeret mere end 1000 par. Blåhalsen overvintrer på de afrikanske savanneområder i Vestafrika og Sydvesteuropa. Nogle bliver dog i middelhavsområdet, men de ankommer på de danske yngleområder fra sidst i marts til midt i april. Blåhalsen har nu bredt sig fra marskområderne i Vadehavet, hvor den foretrukne ynglebiotop er rørskove langs grøfter og digekanaler med buskads af pilebuske.

Blåhalsen kan lide rørskove. Foto: Søren Brinch.

Blåhalsen kan lide rørskove. Foto: Søren Brinch.

Den sydlige race af blåhalsen indvandrede fra Tyskland og lokaliserede sig først i Tøndermarsken, hvorfra den nu har bredt sig nordpå til Varde Å og Ho Bugt, og så langt som Vejlerne i Nordjylland, samtidig med at den også har bredt sig mod øst og nu ses og høres på Sjælland.
Blåhalsen lever i højeste grad op til sit navn, og den er en fremragende sanger, selvom den tilhører familien jorddrosler, der nu er omdøbt til jordsangere, hvor vi jo er særdeles familiære med rødhalsen i Danmark, og kun blandt de mest nørdede kendes hvidhalsen, der er en længe ventet fugleart i Danmark, endnu ikke set herhjemme.

Blåhalsen er en fremragende imitator af andre fugles sang.

Blåhalsen er en fremragende imitator af andre fugles sang. Foto: Søren Brinch

På Fanø Fuglestation viser vi hvert år blåhalsen frem for vores deltagere, og det vækker stor begejstring at både se den smukke fugl og høre dens sang, der er utrolig alsidig, fordi den som mange andre excellerer i at imitere andre fugles sang og blander den med sin egen.
Hvis du aldrig har set en blåhals, så skylder du dig selv en af de smukkeste oplevelser.

Tekst: Søren Brinch

 

Separatkloakering i Hjerting

I uge 9 gik DIN Forsyning i gang med at separatkloakere i et område af Hjerting centreret omkring Jagtvænget. Og der vil blive gravet indtil midten af første kvartal 2023

En forkortet artikel kan læses i avisen

PRESSEMEDDELELSE: Årsagen til kloakarbejdet er, at kloakken skal deles op i to – et rør til spildevand og ét til regnvand.
Da DIN Forsynings entreprenør Svend B. Thomsen satte gravemaskinen i jorden i Hjerting i uge 9, lød startskuddet til et længerevarende kloakarbejde på Jagtvænget og en række gader i nærheden af Jagtvænget. Arbejdet vil rykke frem i små bidder, så det hele er ikke spærret af på én gang.
“Formålet med vores arbejde er at dele kloakken op i to – et rør til spildevand og ét til regnvand. Klimaet forandrer sig, og mængden af voldsomme regnskyl er stigende. Der er ikke plads til alt det regnvand i kloakken, men når vi deler kloakken op, kan vi lede regnvandet uden om renseanlægget og direkte ud i naturen igen. På den måde kan vi minimere mængden af oversvømmelser med spildevand og overløb af urenset spildevand til Ho Bugt. Så det er en gevinst for bl.a. miljøet,” fortæller projektleder fra DIN Forsyning, Kenneth Nybo Pedersen.
DIN Forsyning udskifter kloakken i offentlig vej. Man skal selv sørge for at lave adskillelsen af regn- og spildevand på sin egen grund. Her modtager man et brev fra Esbjerg Kommune, og fristen for at få det ordnet fremgår af brevet.

Lige nu er Plantagevej spærret
Fredag den 18/3 nåede arbejdet med kloaksepareringen til Plantagevej, og derfor er Plantagevej lige nu spærret for gennemkørsel imellem Engvænget og Jagtvænget, og der er skiltet for omkørsel af Hjerting Strand – Gl. Guldagervej – Engvænget.

Plantagevej er ultimo marts spærret. Foto: Hjerting Posten.

Plantagevej er ultimo marts spærret. Foto: Hjerting Posten.

“For at der kan graves i området, skal grundvandet bl.a. sænkes, hvilket var det første entreprenøren gjorde. Dernæst skal asfalten fjernes, og så kan kloakrørene skiftes. Plantagevej er spærret for gennemkørsel til ca. uge 17, men selvom en vej er spærret, vil det altid være muligt at passere til fods eller trækkende med en cykel,” fortæller Kenneth Nybo.
“Generelt gælder det, at du som beboer kan køre til din ejendom i det omfang, gravearbejdet tillader det. Når der skal graves ud for de enkelte huse, vil der vil være nogle dage, hvor man ikke kan komme til sin indkørsel, men entreprenøren giver besked på forhånd, så man undgår overraskelser,” siger Kenneth Nybo.

Følg med på facebooksiden DIN Forsyning graver i Hjerting
På facebooksiden ”DIN Forsyning graver i Hjerting” kan alle interesserede følge arbejdet, få indblik i tidsplanen osv.
“Bor man selv i det berørte område, tager vi selvfølgelig direkte kontakt i forbindelse med arbejdet. Så man er ikke nødt til at være på Facebook for at få vigtige informationer om arbejdet på ens egen vej. Facebookgruppen er ekstra tilbud om information,” understreger Kenneth Nybo.
“Har du spørgsmål til projektet, er du også velkommen til at ringe til direkte til mig på telefon 27 74 14 48 for at høre mere om arbejdet,” siger han.

Rotter i kloakken bliver forstyrret
Når man begynder at arbejde med kloakken, bliver rotterne som regel forstyrret. Derfor er DIN Forsynings ”rottefolk” gået i gang med at bekæmpe rotter forud for gravearbejdet.
– Rotter er sky dyr og følsomme overfor larm, så de bliver let forstyrret. For at komme rotterne i forkøbet og undgå, at det vrimler med rotter oppe på landjorden, er vi gået i gang med at bekæmpe rotter forud for kloakarbejdet. Inden entreprenøren rykker til et nyt område, spærrer vi af i kloakken og sætter rottebekæmpelse i gang – primært i form af rottespærrer og mekaniske fælder, der udløses via en varmesensor, fortæller Niels Peter Nielsen, der er ledningsmester og til daglig arbejder med rottebekæmpelse i DIN Forsyning.
På en strækning af Jagtvænget er der fx inden for en måned fanget 28 rotter
Ser du en rotte, så anmeld det. Udover at undgå, at rotterne kommer op i husene, er bekæmpelsen også med til at sikre en længere levetid på kloakrørene, som rotterne ellers ynder at gnave i stykker.
-“Selvom vi gør alt, hvad vi kan for at bekæmpe rotterne, er det ikke unormalt, at man ser rotter i et område, hvor der bliver arbejdet med kloakken. Og så er det vigtigt at anmelde det til os,” fortæller Niels Peter Nielsen.
DIN Forsyning løser opgaven med rottebekæmpelse i byzonerne for Esbjerg Kommune. Har du set en rotte, kan du anmelde det via DIN Forsynings selvbetjeningside eller Esbjerg Kommunes hjemmeside.

Hvilke veje bliver berørt?

Der skal arbejdes på følgende veje, og for nogle af dem gælder, at det ikke er hele vejen, der skal arbejdes på. De præcise områder fremgår af kortet, hvor også tidsplanen for de enkelte dele er angivet.
• Plantagevej
• Toftevænget
• Jagtvænget
• Solvænget
• Idræts Alle
• Jægervænget
• Østervænget
• Havrevænget
• Havborgvej
• Ryttervænget
• Hjerting Strandvej (ud for Havborgvej og Idræts Alle)
Når der skal graves på de to korte strækninger på Strandvejen, vil der ikke blive spærret helt men derimod sat midlertidig lysregulering op. Det sker dog først i slutningen af 2022 og starten af 2023.

Om DIN Forsyning

DIN Forsyning håndterer spildevand for tusindvis af kunder i Esbjerg og Varde kommuner og står både for kloakken og renseanlæggene. I Hjerting leverer DIN Forsyning desuden fjernvarme. Vand bliver leveret af Hjerting El og Vand. DIN Forsyning har ikke noget at gøre med elforsyning.
Læs mere om DIN Forsyning på www.dinforsyning.dk
Du kan også læse mere om separatkloakering generelt på separat.dinforsyning.dk

Hjerting Posten 30. marts 2022

Læs som e-paper

Læs bl.a. om:

  • MacArtney køber Netto-bygningen i Hjerting
  • To gange Boysen forbereder 100 års jubilæum for Hjerting Installationsforretning
  • 40 ukrainske flygtninge mødte Hjerting-borgere i sognehuset
  • Pludselig sælges der byggegrunde til unge nybyggere i Vester Nebel
  • Nyt hold hos EDC Poul Erik Bech vil være områdets førende
  • HIF fejrer 90 år med ny trøje og aftale med Pub Kaktus
  • Lokale kunstnere med i Kunstrunden i påsken
  • 28 rotter fanget i forbindelse med kloakarbejde i Hjerting
  • Ny postnummerkoncert i Hjerting med Esbjerg Ensemble
  • ANNONCE: Lurpak til 10 kroner og hakket okse for 15 kroner i Aldi i Guldager!
  • ANNONCE: Pecani kan snart vise Ole Lynggaards BoHo-collection
  • ANNONCE: Meny lancerer kæmpestor øl-afdeling med craft beer
  • ANNONCE: Romsmagning i Hjertinghus
  • ANNONCE: Kom til foredrag med Pené Pehrson fra Stærke mænd
  • ANNONCE: Tag med avisens læserklub til Sprogø. Og tag naboen med
  • ANNONCE: Esmark vil have fat i dit sommerhus
  • Vadehavsforskning er for alle
  • Vadehavets fugle: Blåhalsen har slået sig ned ved Vadehavet og imiterer løs
  • Fastelavnsfesten i Sønderris
  • Jørn Gade fra Guldager hædret
  • Peter Brandes fortæller i Højskoleforeningen
  • Efter uheld på uheld: Stjernetrompetisten Per Nielsen kommer 1. maj
  • Egil Hvid-Olesen-klumme: Krig kan ikke føres i Guds navn
  • Leder: Mens vi venter på freden i Ukraine
– og lidt mere!

Husk at kryds- og tværs-løsningen nemt kan afleveres ved at sende et foto til mail@hjerting.posten.dk. Der er et gavekort på 200 kroner til Meny at vinde! Postkassen ved Bytoften 2A i Hjerting er der dog stadig.

Husk: Fanø Dagbog og Carsten Mathiesens bog om Marbæks natur kan købes hos Klub Vadehavet, begge for 349 kroner, skriv blot til mail@hjertingposten.dk

Frans Buch-selvbiografien om hans tid hos DSB Esbjerg sælges for 275 kroner, skriv blot til mail@hjertingposten.dk

International skole bygger en ny børnehave med plads til 65

Stabil vækst har betydet pladsmangel i Esbjerg International Schools børnehave

Hent artiklen som PDF

SKOLELIV – En ny børnehave med plads til 65 børn i alderen tre til seks år vil i juni måned i år stå klar ved Esbjerg International School i Guldager. Det betyder, at børnehaven kan rumme 20 ekstra børn. Fondsmidler betaler den ny børnehave, der kun koster 5,5 millioner kroner.
Byggeriet er gået i gang for få uger siden, så det er gået forbløffende hurtigt med at få ’skallen’ på plads. Og det er der en forklaring på, fortæller administrationschef Jesper Hammer, der er tovholder på byggeprojektet.
”Da vi havde fået revet den gamle pedelbygning ned og støbt fundament, havde totalentreprenør CM Byg ApS allerede bygget alle vægge i deres store hal i Gredstedbro, så de kom hurtigt op at stå, og der kom hurtigt tag på, så det hele ikke druknede i regn,” smiler den tilfredse administrationschef.
Skolen, der også tidligere har haft held med at tiltrække store sponsorer til deres byggeprojekter, har denne gang fået børnehaven betalt af midler fra Claus Sørensens Fond, Den A. P. Møllerske Fond, Lida og Oscar Olsens Fond samt Esbjerg Fonden.
Byggeriet er så grønt som muligt, der er blandt andet brugt genbrugstræ på yderfladerne. Men da der er strikse krav til udluftning, vaskemaskiner, antal vandhaner, toiletter med meget mere i en daginstitution, er der grænser for, hvad man kan gøre. Men der kommer da også to Clever-opladere til elbiler, fortæller han.
Skole og børnehave rummer nu 325 børn, en vækst på fem om året. Alle kan skrive deres børn op til børnehaven.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Hjemmebrygger vil oprette Hjerting Øllaug

Lars Bertram Pedersen er en entusiastisk hjemmebrygger. Han vil gerne mødes med andre og udveksle erfaringer om brygning

Hent artiklen som PDF her

HJEMMEBRYG – Øllet skummer hvidt, da Lars Bertram Pedersen skænker sin hjemmebryggede Golden Dream i glasset. Den gyldne øl har han brygget selv. Ølbrygning udgør hans ny passion, og han håber at dele den med andre i lokalområdet.
”Jeg håber at møde nogen med samme passion, så vi kan udveksle erfaringer og opskrifter. Måske kunne vi i fællesskab lave en bryggedag. Og hvis vi var flere, kunne det være spændende at lave en ølsmagning, hvor vi hver især kom med vores bedste øl,” drømmer Lars Bertram Pedersen.
Derfor har han taget initiativ til Hjerting Øllaug. Idéen opstod, da han skænkede sin første bryg i efteråret 2021. Han har slugt både bøger og podcasts om hjemmebryg i løbet af de sidste tre år. I oktober satte han sin første bryg, yndlingsøllen Imperial Stout, over. Og da han endelig knappede den første flaske op, var det som en forløsning.


”Det var godt, og jeg var så stolt. Alle de spekulationer, alt det jeg har læst, alle de usikkerheder, og til sidst den succesoplevelse jeg havde, kunne jeg tænke mig at dele med andre. Jeg kunne hjælpe andre, og vi kunne lære noget af hinanden i fællesskab. Jeg er ikke længere i processen, end at jeg også kan lære en hel masse,” siger Lars Bertram Pedersen.

Oplæg på Pub Kaktus
Da han gik på pension fra sit job som uddannelseskonsulent hos Rybners Kursuscenter i januar, dannede han derfor en gruppe for øllauget på Facebook. Her har 16 interesserede meldt sig under fanerne.
Straks efter opslaget på Facebook meldte forpagter af Pub Kaktus, Kim Nielsen, sig med støtte til projektet. Han vil gerne lægge lokaler til, hvis øllauget har brug for det. Det er her, Lars Bertram Pedersen drømmer om en sommerdag at arrangere ølsmagning med øllaugets hjemmebryg. Indtil videre har han holdt et oplæg på pubben.

Det er vigtigt for Lars Bertram Pedersen at understrege, at ølbrygning ikke behøver være dyrt og besværligt – for eksempel kan øl brygges i en gryde.

Det er vigtigt for Lars Bertram Pedersen at understrege, at ølbrygning ikke behøver være dyrt og besværligt – for eksempel kan øl brygges i en gryde.

 Et køkken kan bruges i en snæver vending.

Et køkken kan bruges i en snæver vending.

Derudover har han haft en interesseret med, da han satte sin sidste bryg over. Den blev lavet i en gryde i køkkenet. Det er nemlig vigtigt for ham at vise, at det ikke behøver at være dyrt eller besværligt at komme i gang med at brygge øl. Man skal have nogle ingredienser, en gryde og en gæringstank eller -flaske.

Selv har han dog investeret i bryganlæg, gæringstank og flaskepåfylder. Fotos: privat og Katrine Friisberg.

Selv har han dog investeret i bryganlæg, gæringstank og flaskepåfylder. Fotos: privat og Katrine Friisberg.

”Jeg synes ikke, det er dyrt. Det koster tre kroner i materialer at brygge en halv liter øl,” pointerer den entusiastiske hjemmebrygger, som også har regnet ud, at det koster cirka 15 kroner i elektricitet per bryg.

Elsker at brygge
Det holder han sig dog ikke selv til. Han har investeret i bryganlæg og gæringstank i stål, ligesom han har en flaskepåfylder.
”Det her er noget jeg vil. Det er ikke noget jeg bare vil prøve. Så jeg har købt et ordentligt anlæg. Og det har jeg ikke fortrudt,” understreger den nye brygger, som går op i gæringsprocesser, renlighed og temperaturer med stor nøjagtighed.

 Lars Bertram Pedersen har indtil videre brygget fem slags øl. De første tre er klar til at drikke og smager, som de skal. Han køber råvarer i Horne og valser selv malten.

Lars Bertram Pedersen har indtil videre brygget fem slags øl. De første tre er klar til at drikke og smager, som de skal. Han køber råvarer i Horne og valser selv malten.

”Jeg elsker det simpelthen. Min hjerne kommer i gang. Den skal ikke gå i stå,” siger han.

Tekst og foto: Katrine Friisberg

Den fredede hede i Sjelborg. Foto: Claus Nissen

90 år med den fredede hede

Den fredede hede i Sjelborg. Foto: Claus Nissen

Den fredede Sjelborg Hede fejrer 90 års fødselsår i 2022. Det bliver markeret

Hent artiklen som PDF her

NATURPLEJE – Sjelborg Hede blev i år for 90 år siden fredet. Esbjerg Naturplejeforening har derfor besluttet at fejre denne milepæl med fødselsårsboller søndag den 27. marts.
Det foregår ved den store fredede hedes sydlige ende ved Bopladsvej, som er en sidevej, der ligger til højre for Myrtuevej, når man kommer fra Hjertingsiden, fortæller Carsten Mathiesen, stifter af og formand for Esbjerg Naturplejeforening.

Tilplantning i 1904
”I år 1904 påbegyndtes tilplantningen af det mægtige, sandede, og magre hedeareal i Marbækområdet på Esbjerg Bakkeø, hvorved store dele af området blev forvandlet fra lysåben hede til nåletræsplantage. Fremsynede mennesker kunne godt se, hvor det bar hen, og for at sikre noget af heden og de landskabelige værdier, der er knyttet til et lysåbent terræn med frit udsyn til Vesterhavet, blev den nuværende hede fredet den 24. august 1932 kl. 15, med fri adgang for offentligheden,” fortæller han.

Formidabel udsigt
”Alle der færdes i området kender denne smukke hede ved Myrtuevej med den lille sø og det smukke lyngtæppe. På toppen af heden er der en formidabel udsigt ud over plantage og Ho Bugt.”
”Denne store fredede Sjelborg hede er én ud af de seks landskabs – og kulturfredninger, der mellem 1932 og 1968 blev etableret i Marbæk-området. En tur ad Skelstien, der krydser heden, giver gode muligheder for at opleve, hvordan store dele af Marbækområdet så ud før hedeopdyrkningen tog fat. Her kan man nyde den storslåede udsigt, de græssende dyr og ikke mindst de mange flotte og sjældne planter, der vokser på heden, såsom den store guldfarvede guldblomme og et meget stort antal plettet gøgeurt, som er en af Marbækområdets smukke orkideer,” oplyser Carsten Mathiesen

Biodiversitet
Esbjerg Naturplejeforening blev dannet med det formål at hjælpe biodiversiten på hederne ved at sikre gode levesteder for plante- og dyreliv, gerne med hjælp fra borgerforeninger, spejdere og skoleklasser. Foreningen sørger således for to til tre gange om året at fjerne uønsket opvækst af træer og buske på hederne i Marbæk-området, så de fremstår lysåbne til gavn for dyr og planter samt til glæde for de mennesker, der færdes i området. Herudover plejer foreningen en lille naturperle i Guldager plantage.
”Alle er meget velkomne til at kigge forbi søndag den 27. marts fra kl. 13 til 16 og gerne deltage i hedeplejen, så den gamle hede også kan se pæn ud på sin 100-års jubilæum,” slutter Carsten Mathiesen.
-fina

Hjerting IF har nu over 2000 medlemmer

Gymnastik, her repræsenteret af Gymnastikpigerne, er en af de populære sportsgrene. Og så er det jo flot at se på! Foto: Daniel Nord.

Tilfreds formand gør status: Idrætsforeningen har foreløbig udviklet sig efter planen. Næste mål er 2.500 medlemmer

Hent artiklen som PDF her

IDRÆTSLIV – HIF har udviklet sig efter planen. Der er nu over 2000 medlemmer. Fitness-afdelingen er størst med 500 medlemmer.
”Den omtalte plan blev lagt i forbindelse med åbningen af Hjertinghus, hvilket skete en uge før Coronaen i marts 2020 lukkede for samfundet 1. gang. Foreningen var på dette tidspunkt 1100 medlemmer fordelt på seks afdelinger. Nu blev ambitionen at blive en idrætsforening, der favnede alle byens borgere, hvad enten det drejede sig om motion eller idrætslige ambitioner. Planen er at nå 2500 medlemmer i 2025,” siger HIF-formand Anders Kristensen.
”Det passer så samtidig ind i Idrætsorganisationernes vision 25 – 50 – 75, hvor det gælder om at få 75 procent af danskerne til at blive fysisk aktive. Heraf skal 50 procent være med i en forening, og tallet skal nås i 2025. Esbjerg Kommune har aktivt vedtaget at arbejde for samme vision sammen med organisationerne. I Hjerting betyder det, at der skal være over 4.000, der er med i en idrætsforening,” tilføjer han.
Fitness er størst
”Status er, at vi er kommet rigtigt langt. Ved udgangen af 2021 var vi 2063 medlemmer i ni afdelinger med de gamle kendte idrætter gymnastik, fodbold, badminton som de store. De er dog alle blevet overhalet af fitness som i dag har passeret 500 medlemmer,” fortæller han.
”Rammerne for de næste mange medlemmer er også på plads. Således bygger vi stadig på vores nye udendørs arena rundt om Hjertinghus. Vi har åbnet tre padel-baner, hvor vi forventer os rigtig megen aktivitet, så snart solen bliver mere synlig. Vi er blevet opfordret til at organisere padel på en måde, så du kan komme som enkeltperson og så spille med dem, der er dukket op. Det er afprøvet her hen over vinteren med stor succes,” fortæller formanden.
”Lige nu graves der for at gøre klar til, at vi også kan rumme udendørs holdtræninger i fitness. Samtidig vil vi gerne kunne indvie en hyggekrog, som kan bruges før og efter kampe. Den gode nyhed er, at vi forventer, at alt roderiet er overstået i marts, så vi ser frem til et fantastisk forår.”
”Tennis holder sig heller ikke tilbage og de vil snart kunne indvie bane 1 med lys.

Ny hjemmeside

En ny hjemmeside er ved at være bakset på plads. Hovedmanden bag er Thomas Vohs Ahlers.

En ny hjemmeside er ved at være bakset på plads. Hovedmanden bag er Thomas Vohs Ahlers.

Organisatorisk har vi gennem det sidste år haft fokus på at forstærke foreningens kommunikation. Vi har haft en lille gruppe der med Thomas Vohs-Ahlers i spidsen har knoklet med en ny hjemmeside. Den er åbnet og vi er meget stolte af resultatet. Tjek den endelig ud,” opfordrer han.
Den 17. marts klokken 19 holder foreningen generalforsamling, hvor alle har mulighed for at komme og høre om fremtidsplanerne.
”Vi har en helhedsplan vi følger, men der sker hele tiden tilpasninger, og dine idéer kan være med til at forbedre faciliteterne for alle hjertingensere,” slutter Anders Kristensen.
-fina

Månedens klumme: Og hvad med mindretallet?

Af sognepræst Arne Maarup, Hjerting Kirke

Hent hele siden med klummen som PDF her

Det er ti år siden, bøsser og lesbiske fik ret til vielser i den danske Folkekirke og det første par blev gift i en kirke.
Der er nu ikke fordi, der mange af den slags vielser. Sidst jeg så efter, var der 175 på landsplan om året, langt størstedelen i København og Århus. Det er faktisk ikke mange.
De fleste af os præster skal faktisk vente længe, før man får en forespørgsel, også selv om 80 procent af alle danske præster gerne vil. Selv viede jeg ’mit’ første bøssepar sidste år.
Det var en god og glædelig begivenhed, men det er ikke sikkert, jeg kommer til det igen i min præstetid, ganske enkelt fordi der er så få forespørgsler.
Ikke alle præster vil foretage den slags vielser. I praksis er det ikke noget problem.
Den lokale kirke skal blot sørge for at henvise til en af de mange præster, der vil.
Men en mindre gruppe har altså et bibelsyn, der gør, at det er dem imod at stå for en sådan handling. Bibelen fortolkes på den måde, at den kirkelige vielse hænger sammen med forståelsen af ægteskabet mellem mand og kvinde som en ordning, indstiftet af Gud. Sådan ser jeg ikke på det, men vi behøver jo heller ikke at være enige om alt.
Nu er LGBT+ bevægelsen begyndt at køre hårdt på det mindretal af præster, der ikke vil vie homoseksuelle. Den samvittighedsfrihed, man indtil nu har givet disse præster, skal afskaffes. Man laver demonstrationer mod en nyansat ung præst i Hedensted, fordi han ikke vil vie homoseksuelle.
Men der er to andre præster ved samme kirke, der gerne vil, så hvad er problemet i praksis?
Det kan undre, at LGBT+, der engang forsvarede undertrykte mindretal, nu bruger sin flertalsposition til at tryne et andet mindretal og lave en kampagne om, at Folkekirken er intolerant.
Det er lidt sært, eftersom Folkekirken formodentlig er det religiøse samfund i hele verden, der spænder bredest. Her er plads til de fleste.
Men en vigtig pointe ved rummelige samfund er jo, at vi kun kan være rummelige, hvis vi giver plads til dem, vi er uenige med. Ja, endda giver plads til dem, vi ikke kan lide.
Man siger, at 11 procent af befolkningen er imod kirkelige vielser af homoseksualitet. Jeg fik for nyligt en sms fra Amnesty, der ville have mig til at give penge til at bekæmpe disse 11 procent. Mærkeligt. Man kunne jo også glæde sig over at 89 procent er for. Det er sjældent at så mange danskere er enige om en ting. Det skulle måske give overskud til at rumme mindretallet?
Det er vigtigt ud fra en demokratisk tankegang at tænke på, at de præster, der ikke vil, sidder i deres sogne, fordi et menighedsråd har valgt dem. De repræsenterer altså ikke bare sig selv, men også folk i deres lokalområde.
Man siger, at man kan kende et samfund på, hvordan det behandler sine mindretal. Tanker, tro og tale har det bedst med at trives i frihed.
Alt andet fører til hykleri, sagde Grundtvig.
Men friheden gælder også dem, vi ikke kan lide. Ellers er det jo ikke rigtig frihed.
I romanen Den hårde frugt af Tage Skov Hansen står en præst i sin kirke og siger til hovedpersonen, at ”der er kun noget ved at være kirke, når de dumme svin også er her”.
Det er godt ramt. For en kirke er noget andet og større end et ensrettet meningsfællesskab, hvor vi smider dem ud, vi ikke kan lide og som for tiden er i mindretal.
Måske er vielse af homoseksuelle ikke den vigtigste sag (den er vundet) – men friheden til at tænke, tro og tale, herunder det at kunne rumme den, man er allermest uenig med.
Folkekirken er et sted, hvor det sidste stadig findes.
Spørgsmålet er, om den også vil være det i fremtiden.

Vandrefalken – et designmirakel i naturen

Hent hele artiklen som PDF her

VADEHAVETS FUGLE – Vadehavets og verdens hurtigste dyr, himmelrummets ubetingede hersker, elegantieren over dem alle – Ja, vandrefalken har mange navne, og det har én årsag. Vandrefalken er et designmæssigt mirakel i naturen. Skabt til ekstremt høje hastigheder og halsbrækkende jagter efter bytte. Fuglens fysiologi viser tydeligt, at den er skabt efter samme designprincipper som Formel 1-racebiler – minimal luftmodstand, enorm motorkraft og en reaktionshastighed, der overgår alt.
I vertikalt fald, hvor den klapper vingerne bagud for at opnå ekstrem aerodynamik, opnår vandrefalken hastigheder på 390 kilometer i timen. Den cirka 1 kilo tunge falk med et vingefang på 1,2 meter for de største hunner slår i ekstrem hastighed sit bytte på flere måder.

Frit dyk og et drab
Den kan fra en højde på op til én kilometer udvælge et oplagt bytte der kan være en pibeand eller anden fugl, der passerer under den. Den starter så et frit dyk, og lader tyngdekraften være dens motor, hvor den til sidst med ekstrem stor hastighed rammer fuglen med sit brystben, hvilket dræber fuglen i det voldsomme møde. Den benytter også andre jagtteknikker, og det kan alt sammen ses forskellige steder i Vadehavet.
Over Skallingen, Fanø, Mandø, Rømø og marsklandet på fastlandet er Vandrefalken ikke sjælden, omend den har lidt relativt hårdt med den seneste variant af fugleinfluenzaens hærgen fra 2020-2021, der har mindsket den overvintrende bestand i Danmark og ynglebestanden, der tæller omkring 20 par.


Vandrefalken yngler på Bornholm, Stevns og Møn. Andre steder i Vadehavet yngler vandrefalken på jorden på opsatte platforme, og det vil vi måske opleve i en ikke fjern fremtid. I dag yngler vandrefalken på klipperne i Østdanmark, men kraftværker – herunder Vestkraft – er også yndede ynglelokaliteter.
Hvis du gerne vil opleve vandrefalken i det store himmelrum, så ser vi den ofte på vores guidede ture på Fanø Fuglestation, hvor vi overvåger og monitorerer fugletrækket på Fanø. Du er altid velkommen på vores ture, der kombinerer høj faglighed, nærværende dialoger og hyggeligt samvær i naturen med fuglene i fokus.

Tekst og foto: Søren Brinch

Top