VADEHAVETS FUGLE – Når trækfuglene i sensommeren og efteråret starter den store rejse mod syd, vil antallet af trækkende fugle tit koncentreres over steder, der i landskabet danner flaskehalse mod syd. De fleste fugle foretrækker at blive over land så længe som muligt under trækket, fordi vand er den sikre død for de mange, der ikke kan svømme. Derved dannes der om efteråret korridorer på sydvendte landtanger, hvor mennesker historisk set altid har undret sig over pludselige store mængder af fugleforekomster. Af de mere spektakulære steder er Gibraltar, Bosporusstrædet, Falsterbo og mange andre ikoniske steder. I foråret koncentreres fugletrækket på nordvendte landtanger som Skagen Odde, Gilleleje og Rügen.
I Vadehavet udgør Hønen – den sydvendte spids – sådan en korridor, hvor fuglene på vej sydpå pludselig koncentreres. Det følger vi på Fanø Fuglestation. Vi har nu siden 2018 standardiseret optalt og monitoreret efterårstrækket over Fanø, og det har bekræftet vores antagelser om, at her har vi et af de største efterårstræk over Danmark.

200.000 på en dag
Fugletrækket runder hvert år næsten én million fugle, hvor især arter som sang- og vindrossel, skov- og engpiber samt bog- og kvækerfinke udgør langt over halvdelen. På særligt store dage når trækket op over 200.000 individer, og det er typisk i oktober disse dage forekommer gerne i forbindelse med østenvind, der ’skubber’ fuglene i hele Danmark mod vest.
Der træktælles systematisk hver dag fra 11/8 til 11/11 – eller så længe trækket pågår. Trækobservationsposten Høneklitten er det højst beliggende punkt på sydspidsen af Fanø, hvorfra efterårstrækket bedst overskues. Der træktælles fra Høneklitten fra solopgang og fem timer frem, og du er velkommen til at lægge vejen forbi og opleve det fantastiske syn, når himmelrummet er sort af fugle, der konstant giver lyd fra sig med deres trækkald – det burde alle opleve. Én ting er spurvefuglenes træk, der giver store oplevelser, men også rovfugle som musvåger, hvepsevåger, havørne, spurvehøge og rørhøge optræder talrigt. Tilsvarende gæs, ænder og vadefugle kan på de gode dage komme op over 10.000. En anden spektakulær trækgæst er ringduen, der på de store dage runder 12.000 individer, der højt på himlen tager tilløb og til sidst tager turen over vandet med landkending på Rømø eller Sild, som de fleste trækkende fugle navigerer efter.
På vores åbne facebookside Fanø Fuglestation følger du Danmarks nyeste fuglestations arbejde med at tælle og registrere fugletrækket: facebook.com/groups/224889424358221

Tekst og foto: Søren Brinch
Redigering: Finn Arne Hansen

Søren Olsen fra Hjerting har besøgt gamle venner i Bosnien og oplevet smuk natur i Montenegro og Albanien

Naturen i Montenegro er storslået. Det ser og nyder man bedst til fods eller på en cykel.

Hent artiklen som PDF her

CYKELTUR – Da jeg i efteråret 2019 cyklede på hovedvejen mod Sarajevo, fik jeg øjenkontakt med en mand som slog græs i haven foran sit hus. Det var nødvendigt at få fyldt mine vandflasker, før jeg slog mit telt op, så jeg standsede.

Søren Olsen mødte igen Jozo og Bozana udenfor Sarajevo.

Manden hed Jozo og inviterede mig straks til at overnatte. Indenfor satte Bozana, hans kone, kaffe over og trakterede med fremragende mad og søde sager. På denne rejse kontaktede jeg dem igen og var mere end velkommen til at kigge forbi på vej til Sarajevo. Det var et fantastisk gensyn og jeg nød endnu en gang godt af den bosniske gæstfrihed.

Søren Olsen gengældte gæstfriheden ved at lave stegt flæsk og persillesovs. Det var populært. Kvinden er Robbys mor.

Jeg gengældte venligheden ved at lave stegt flæsk med persillesovs til dem dagen efter. Jozo brugte et stykke brød til at skrabe det sidste sovs op fra hans tallerken.

Krigens ofre
Kommunikationen mellem os var sparsom. Bozana kunne lidt engelsk og jeg kunne lidt bosnisk. Med lidt hjælp fra google oversæt gik det dog fint.
Jozo og Bozana introducerede mig senere til Robby.
Bozana forklarede, at han talte flydende engelsk. Han var kun en dreng, dengang krigen rasede i Bosnien. Efter krigen samlede han en bombe op fra jorden og det kostede ham synet samt den ene hånd. Alligevel har han formået at leve livet fuldt ud. Han har rejst vidt og bredt, studeret i USA og bor nu i Beograd. Han var hjemme for at besøge hans mor og møde hans søster, som var kommet på sommerbesøg fra Østrig.

Robby og hans kæreste ved det veldækkede sofabord.

Efter Bosnien cyklede jeg ind i Montenegro. Der var lang kø på begge sider af grænsen, men jeg bliver altid opfordret til at snyde foran. Det er nogle gange problematisk på grund af mine brede tasker, men det gik.
Landskabet var præget af smukke bjerge, klipper, dybe kløfter og smuk cykling langs først Piva-floden og senere Piva-søen. Efter en lang dag i sadlen slog jeg teltet op ved søen og tog en velfortjent svømmetur. Klokken fire om natten blev jeg vækket af voldsom torden, klokken seks blev jeg vækket af voldsom regn, og klokken otte blev jeg vækket af at to gadehunde, der forsøgte at komme ind i mit telt.

Lejren ved Piva-søen. Søren Olsen foretrækker at campere i fri natur, når det ikke lykkes ham at låne en seng hos private.

Selv om man er en gadehund, vil man gerne være i et telt under en tordenskylle.

Jeg rejser på budget og betaler næsten aldrig for overnatning. Hvis ikke jeg har mulighed for at sove hos gæstfrie folk, er telt derfor løsningen. I dét tilfælde cykler jeg indtil en times tid før solnedgang, hvorefter jeg slår mit telt op et passende sted. Etablerede campingpladser koster penge, så den løsning har jeg endnu ikke benyttet mig af. Den følgende dag nåede jeg Podgorica og cyklede derefter videre mod Albanien.
Efter Shkodër, den største by i det nordlige Albanien, cyklede jeg videre over bjergene mod Kosovo.
Maven i oprør
Jeg havde desværre været så uheldig at spise noget dårlig mad, så maven var i oprør. Min appetit var væk, og det var ikke muligt at spise mere end få bidder ad gangen. Det er ikke ligefrem en fordel, når kroppen er motoren. Det skulle dog ikke afholde mig fra at nyde de smukke bjerge på min vej mod Prizren i Kosovo.
Jeg passerede blandt andet byen Puke. I min situation var det et passende bynavn.
Jeg nærmede mig Kosovo, da mit bagdæk punkterede. De dæk har i alt rejst 16.000 kilometer uden at punktere. Jeg er ikke sponsoreret på nogen måde, men jeg skylder Schwalbe en stor tak for at producere så holdbare dæk. Heldigvis havde jeg ikke glemt, hvordan man ordner en punktering. I Nord Makedonien var gummiet slidt i bund og den blå punkteringsbeskyttelse begyndte at komme til syne. Jeg tog derfor kontakt til en cykelbutik i Thessaloniki i Grækenland og de bestilte straks et nyt sæt dæk hjem, som jeg kunne hente, når jeg nåede frem.

Tekst og foto: Søren Olsen