Visit i Bosnien og smuk natur i Montenegro og Albanien

Søren Olsen fra Hjerting har besøgt gamle venner i Bosnien og oplevet smuk natur i Montenegro og Albanien

Naturen i Montenegro er storslået. Det ser og nyder man bedst til fods eller på en cykel.

Naturen i Montenegro er storslået. Det ser og nyder man bedst til fods eller på en cykel.

Hent artiklen som PDF her

CYKELTUR – Da jeg i efteråret 2019 cyklede på hovedvejen mod Sarajevo, fik jeg øjenkontakt med en mand som slog græs i haven foran sit hus. Det var nødvendigt at få fyldt mine vandflasker, før jeg slog mit telt op, så jeg standsede.

 Søren Olsen mødte igen Jozo og Bozana udenfor Sarajevo.

Søren Olsen mødte igen Jozo og Bozana udenfor Sarajevo.

Manden hed Jozo og inviterede mig straks til at overnatte. Indenfor satte Bozana, hans kone, kaffe over og trakterede med fremragende mad og søde sager. På denne rejse kontaktede jeg dem igen og var mere end velkommen til at kigge forbi på vej til Sarajevo. Det var et fantastisk gensyn og jeg nød endnu en gang godt af den bosniske gæstfrihed.

Søren Olsen gengældte gæstfriheden ved at lave stegt flæsk og persillesovs. Det var populært. Kvinden er Robbys mor.

Søren Olsen gengældte gæstfriheden ved at lave stegt flæsk og persillesovs. Det var populært. Kvinden er Robbys mor.

Jeg gengældte venligheden ved at lave stegt flæsk med persillesovs til dem dagen efter. Jozo brugte et stykke brød til at skrabe det sidste sovs op fra hans tallerken.

Krigens ofre
Kommunikationen mellem os var sparsom. Bozana kunne lidt engelsk og jeg kunne lidt bosnisk. Med lidt hjælp fra google oversæt gik det dog fint.
Jozo og Bozana introducerede mig senere til Robby.
Bozana forklarede, at han talte flydende engelsk. Han var kun en dreng, dengang krigen rasede i Bosnien. Efter krigen samlede han en bombe op fra jorden og det kostede ham synet samt den ene hånd. Alligevel har han formået at leve livet fuldt ud. Han har rejst vidt og bredt, studeret i USA og bor nu i Beograd. Han var hjemme for at besøge hans mor og møde hans søster, som var kommet på sommerbesøg fra Østrig.

Robby og hans kæreste ved det veldækkede sofabord.

Robby og hans kæreste ved det veldækkede sofabord.

Efter Bosnien cyklede jeg ind i Montenegro. Der var lang kø på begge sider af grænsen, men jeg bliver altid opfordret til at snyde foran. Det er nogle gange problematisk på grund af mine brede tasker, men det gik.
Landskabet var præget af smukke bjerge, klipper, dybe kløfter og smuk cykling langs først Piva-floden og senere Piva-søen. Efter en lang dag i sadlen slog jeg teltet op ved søen og tog en velfortjent svømmetur. Klokken fire om natten blev jeg vækket af voldsom torden, klokken seks blev jeg vækket af voldsom regn, og klokken otte blev jeg vækket af at to gadehunde, der forsøgte at komme ind i mit telt.

 Lejren ved Piva-søen. Søren Olsen foretrækker at campere i fri natur, når det ikke lykkes ham at låne en seng hos private.


Lejren ved Piva-søen. Søren Olsen foretrækker at campere i fri natur, når det ikke lykkes ham at låne en seng hos private.

Gadehund

Selv om man er en gadehund, vil man gerne være i et telt under en tordenskylle.

Jeg rejser på budget og betaler næsten aldrig for overnatning. Hvis ikke jeg har mulighed for at sove hos gæstfrie folk, er telt derfor løsningen. I dét tilfælde cykler jeg indtil en times tid før solnedgang, hvorefter jeg slår mit telt op et passende sted. Etablerede campingpladser koster penge, så den løsning har jeg endnu ikke benyttet mig af. Den følgende dag nåede jeg Podgorica og cyklede derefter videre mod Albanien.
Efter Shkodër, den største by i det nordlige Albanien, cyklede jeg videre over bjergene mod Kosovo.
Maven i oprør
Jeg havde desværre været så uheldig at spise noget dårlig mad, så maven var i oprør. Min appetit var væk, og det var ikke muligt at spise mere end få bidder ad gangen. Det er ikke ligefrem en fordel, når kroppen er motoren. Det skulle dog ikke afholde mig fra at nyde de smukke bjerge på min vej mod Prizren i Kosovo.
Jeg passerede blandt andet byen Puke. I min situation var det et passende bynavn.
Jeg nærmede mig Kosovo, da mit bagdæk punkterede. De dæk har i alt rejst 16.000 kilometer uden at punktere. Jeg er ikke sponsoreret på nogen måde, men jeg skylder Schwalbe en stor tak for at producere så holdbare dæk. Heldigvis havde jeg ikke glemt, hvordan man ordner en punktering. I Nord Makedonien var gummiet slidt i bund og den blå punkteringsbeskyttelse begyndte at komme til syne. Jeg tog derfor kontakt til en cykelbutik i Thessaloniki i Grækenland og de bestilte straks et nyt sæt dæk hjem, som jeg kunne hente, når jeg nåede frem.

Tekst og foto: Søren Olsen

Tekst:
Top