Den sidste bolig skal også rumme rekreative værdier i Fourfeld Gravlund

Illustration: Moos+Looft Landskabsarkitekter MD

PARKOMRÅDE – Begravelsesskikke ændrer sig, flere ender livet i en urne, og det frigør stadig mere plads på kirkegårdene.

Sådan er det også i Esbjerg Kommune, hvor efterhånden 80 pct. af de afdøde bliver kremeret. Det åbner bogstaveligt talt for nye muligheder – ikke mindst i Fourfeld Gravlund.

I forvejen er det en kæmpestor og attraktiv ‘grøn lunge’ med en rigtig god beliggenhed tæt ved Fiskeri- og Søfartsmuseet, hyggelige boligområder, den grønne kile i Fourfeld Ådal og det kommende Esbjerg Strand-område.

Og fremover skal det blive endnu bedre, hvis man følger en ny udviklingsplan, som er udarbejdet af Moos+Looft Landskabsarkitekter. De har fået til opgave at nytænke kirkegårdens anvendelse og indretning, så den både kan opfylde behovet for begravelsesaktiviter og ønsket om endnu bedre rekreative områder.

Respekt for kirkegård

Efter et grundigt forarbejde og workshops med bl.a. kirkegårdens ansatte er målene i planen bl.a. at ‘opfylde rekreative behov og oplevelser af forskellig art – med respekt for funktionen som kirkegård’. Kirkegården skal fremstå ‘frodig og attraktiv som rekreativt område og samtidig være rum for refleksion og sorgbearbejdelse’, som det hedder i udviklingsplanen.

“Det er ikke så stort et problem at få de to behov til at mødes – det handler mere om at få aftalt med de forskellige interessenter, at det sagtens kan lade sig gøre. Andre kirkegårdsforvaltere har aldrig haft problemer med besøgende udefra på kirkegårdens område,” forklarer landskabsarkitekt MDL og partner Henning Looft fra Moos+Looft Landskabsarkitekter.

Han understreger også, at man ikke behøver frygte ‘københavnske tilstande’ som på Assistens Kirkegård på Nørrebro i København.

Her kan man ind i mellem opleve både bundløse fester og topløs solbadning mellem gravstederne.

“Nej, det kommer ikke til at ske. Assistens har sin helt egen historie med et meget mindre areal midt i en storby. Esbjerg-borgerne vil bruge området på en helt anden måde. Og f.eks. Fiskeri- og Søfartsmuseet kan også få stor glæde af området som et ekstra element i besøget,” påpeger Henning Looft.

Af samme grund arbejder udviklingsplanen med nye indgangspartier – også mod Tarphagevej. Her er det tanken at lave en stor, halvcirkelformet åbning i skovbrynet. Det nye indgangsparti kan ses fra Fiskerimuseets trappe for at give gæsterne her appetit på at besøge gravlunden.

Et andet element i den rekreative udnyttelse er et forslag om trædæk og gangbroer langs vandløbet og de to søer i området, kaldet Brillesøerne.

“Det er primært for at kunne gå rundt i området hele året. Det er jo ret vådt i perioder, så på den måde bliver man lige hævet 20-30 cm over jorden og kan gå tørskoet rundt,” forklarer Henning Looft, der henter inspiration til arbejdet fra mange forskellige kilder.

“Det handler jo om at have øjnene med sig – vi arbejder en del med kirkegårde, men det er lige så meget et spørgsmål om at komme ud i parker og naturen og kigge. Også i udlandet, hvor især Tyskland og Sverige har været gode til at trække naturen ind på kirkegårdene.”

I Fourfeld Gravlund har man desuden den fordel, at der i forvejen er rigtig god plads til at få de forskellige hensyn og behov til at gå op i en højere enhed.

”Det ved man jo også i forvejen hos de lokale beboere, der allerede bruger naturdelen af området. Det eneste, man selvfølgelig skal, er at holde passende afstand, hvis der er en begravelse. Og ellers skal man være opmærksom på, at det sagtens kan lade sig gøre at få en flersidig brug af kirkegårdene,” siger Henning Looft.

Top