Hannen er trefarvet med sorte vingespidser, lysere dækfjer på arm og hånd og mørkebrun på ryg og nakke.
Hent den originale artikel fra avisen som PDF her
VADEHAVETS FUGLE – Fanø Fuglestation har gennem maj måned foretaget nogle af de rigtige dybe knæbøjninger – vi har med videnskabelige metoder foretaget bestandstællinger af rørhøg, hvidbrystet præstekrave og dværgterne og samtidig foretaget adfærdsstudier for at verificere eller falsificere vore teser om markante adfærdsændringer, der følger med forandrede rammevilkår og bestandsudviklinger.
Denne artikel vil fokusere på rørhøgen, der er blevet en karakterfugl på Fanø.
Rørhøghunnen er brun over det hele, undtagen hovedet,
Rørhøgen tilhører rovfuglegruppen og er den største i kærhøgefamilien, der også tæller hedehøg, blå kærhøg og steppehøg. Med sit vingefang på mellem 1,2 og 1,4 meter. Hunnen er brun over det hele undtaget på hoved og hals, der er flødefarvet. Den mindre han er trefarvet med sorte vingespidser, lysere dækfjer på arm og hånd og mørkebrun på ryg og nakke. Undersiden hos hannen er lys med sort vingespidser. Du kan simpelthen ikke have undgået at have set rørhøgen svæve over rørskoven mod øst og vest eller når de tager fourageringstogter ind på de nærliggende heder og strandenge. Deres fødes består af gnavere og fugleunger, som de i yngletiden udveksler i det såkaldte bytteskift, hvor hannen kommer til reden med bytte, som hunnen, der ruger eller passer unger, flyver op og med ryggen mod jorden modtager, når han kaster det ned til hende – en meget flot oplevelse i rørskoven, hvor den yngler.
Overvintrer i Afrika
Rørhøgen er en trækfugl, der overvintrer i middelhavslandene og syd for Sahara. Enkelte – og faktisk flere og flere overvintrer i Danmark, og typisk i Nationalpark Vadehavet, og det giver anledning til mere ændret adfærd. Det er en af vore teser, at når rammevilkårene ændrer sig giver dette på nogle få områder anledning til ændret adfærd. Denne ændrede adfærd vil på længere sigt give anledning til endnu flere adfærdsændringer, og det indskriver sig hermed i Darwins evolutionslære om tilpasningsevne som primær udviklingsskaber– noget der på den meget lange bane skaber nye arter
Hvis vi skal opsummere de væsentligste iagttagelser
1. Bestanden af rørhøge estimeres til 22 par med flest på vestkysten. Bestanden er støt stigende og bunder i forklaringsmodeller, der går på at rørhøgen til forskel fra hedehøgen kan håndtere ræven og skræmme den væk. Hedehøgen, der tidligere var en karakterart på Fanø, Rømø, Ho bugt og udløbet af Varde Å, yngler i dag primært i Ballum-området med enkelte par spredt længere mod øst. Rørhøgen spreder sig fortsat i Danmark, og den totale population estimeres i dag til over 1000 par.
2. Inden for de fleste fuglearter er der tale om monogami – modsat polygami som det ses hos gråsæl, løve og andre dyr, hvor en han har flere hunner. Kan det modsatte iagttages – at en hun har flere hanner. Vi har observeret både polygami og feminint polygami i vore observationer, hvilket ifølge vores research ikke tidligere er beskrevet. Uden at skulle motivfortolke, må det være en konsekvens af en øget bestand, og måske også ændrede ydre påvirkninger – habitatsforandringer eller andet
3. Bytteskiftet mellem parret er iagttaget med hidtil ikke beskrevne metoder, hvilket vi vil undersøge dybere.
4. Der er observeret flere reder meget tæt på hinanden, hvilket kan have mange årsager, og det graves der dybere ned i hen over sommeren.
Hvis du gerne vil opleve rørhøgen, så står vi altid til rådighed på Fanø Fuglestation, men du kan også selv fra stranden iagttage dem, når de med hævede vinger glider elegant hen over rørskoven, for pludselig med tyngdekraftens hjælp lader sig falde lodret ned mod en formodet vandrotte eller andet. Følg os på facebook.com/groups/224889424358221.
Tekst og foto: Søren Brinch
