Havneøen ved Esbjerg Strand tager hastigt form, og det er et kæmpemæssig og fascinerende arbejde at bygge en ny ø
– med nogle helt særlige udfordringer
LANDVINDING – ”Kan du dufte havbunden,” lyder det, da vi i en lille fiks firehjulstrukket sag fræser henover dét, der indtil for få uger siden var Ho Bugt. Og ja – vandet er væk, men duften af søen vil være her lidt endnu.
Men nu er det kæmpestore dumpere, der åler sig rundt med solide læs af sand og sten til Esbjergs nye landvinding, Havneøen ved Esbjerg Strand.
Entreprenøren Aarsleffs projektleder Benjamin Bjerg Pedersen (t.v) inspicerer arbejdet sammen med Esbjerg Kommunes projektleder Torben Hartung
”Vi udvider jo kommunen med 300.000 kvm. Og når vi nu ikke må lave fjendtlig overtagelse af nabokommuner, må vi gøre det på den her måde,” lyder det med et glimt i øjet fra projektleder Torben Hartung, Esbjerg Kommune.
Han er i parentes bemærket født og bosat i Varde, men har tidligere sat solide aftryk her i kommunen, bl.a. som ansvarlig for Strandpromenaden i Hjerting, Domkirkepladsen i Ribe og det nye trafikknudepunkt i centrum, ligesom han har været inde over projektet med Landgangen.
Den 53-årige ingeniør står nu i spidsen for projektet, hvor man kort efter tågehornets officielle startskud i sommer fik tørlagt den første del.
Man havde materiale fra Bryggen-projektet og sand fra den inderste del at arbejde med på diget ud i bugten nedenfor De Hvide Mænd. Da man var nået ud for vestsiden af havneøen, skar man ind mod Esbjerg Brygge med en midlertidig dæmning for at få lukket af til selve det nye grundareal på øen.
12 timer om dagen
”I starten byggede vi op, når der var lavvande, men til sidst bliver man jo nødt til at lave noget af det under vand. Det gælder om at få indvundet så meget terræn som muligt under gode vejrforhold, og her har vi været heldige indtil videre,” forklarer Torben Hartung.
Efter mange års tilløb skulle det også pludselig gå stærkt for at være klar inden stormsæsonen, så der arbejdes syv dage om ugen, fra kl. seks morgen til seks aften. Entreprenøren Aarsleffs folk bor i campingvogne ved materielpladsen, hvor de arbejder syv dage ’offshore’, fulgt af syv fridage hjemme.
Gravetilladelsen fra Kystdirektoratet skulle på plads inden starten, som gik fem uger senere end planlagt, så nu skal det gå rigtig stærkt.
”Alternativet havde været, at vi først kunne starte næste år. Vi turde ikke have ’en halv’ ø stående vinteren over,” siger Torben Hartung med tanke på risikoen for storme, der kunne æde hele arbejdet.
Skatteyderne kan dog trøste sig med, at entreprenøren Aarsleff har indvilget i at stramme processen uden ekstraregning. De lange arbejdsdage har selvfølgelig også sine fordele med bedre udnyttelse af mandskab og materiel.
Unge kræfter
På kontoret i skurbyen ved Esbjerg Brygge er det et meget ungt hold, der styrer projektet – ældste ingeniør er bare 35 år. Projektlederen er såmænd den yngste af dem alle, og han nyder den faglige udfordring i at være med til at bygge en helt ny ø.
”Det er unikt, at man både får lov at lave en mole, en ø og en lystbådehavn. Det er virkelig sjovt at arbejde med, for vi kan løfte hele paletten selv hos Aarsleff,” siger projeklederen, anlægsingeniør Benjamin Bjerg Pedersen på 31 år.
Hvad er det allerfedeste ved det her projekt?
”Der er mange ting. Men f.eks. højvandsslusen herude – den er rigtigt spændende at være med til, for der er nogle store udfordringer med at støbe under vand og holde vandet ude. Samtidig er det også at sætte spunsen så hurtigt, som det skal gøres – der er mange spændende facetter i det.”
Rent praktisk laves digerne med sand, der beklædes med en fiberdug, så sandet ikke skylles væk. Dugen dækkes af to lag sten i forskellig størrelse, og indvendigt mod lagunen laves en cykel- og gangsti, hvor man kan gå i læ af diget.
Hele Havneøen på 60.000 kvm bliver projekteret færdigt med veje og byggefelter, men i første omgang byggemodnes kun den vestlige del fra ’hovedgaden’ og ud mod bugten.
”Når den vestlige del er solgt, begynder vi på resten. Men øen bliver fintænkt på forhånd, og når vi så skal i gang med anden del, hiver vi bare tegningerne op af skuffen,” fortæller Torben Hartung.
Bliver I klar, inden efterårsstormene kommer?
”Ja da! Vi var optimister, da vi startede, og det er vi stadigvæk. Foreløbig har vejrguderne jo hjulpet os godt, men der kan selvfølgelig altid komme en brandstorm om 14 dage.”
Kæmpe stormport lukker af mod vest
Når vandet er steget to meter over den normale vandstand – og står en halv meter fra kajerne på Havneøen – lukker den store stormport ud mod Ho Bugt.
Dermed er der også en halv meter ekstra ’buffer’ til vand fra oven. Højvande i bugten vil nogle gange falde sammen med skybrud, og det ekstra vand skal der også være plads til i lagunen. Endnu et eksempel på, at der skal være styr på mange forskellige faktorer og forhold.
”Vi håber selvfølgelig ikke på, at vandet ryger over kote 2,5 – så skal det i hvert fald være meget specielt. Men skulle det vise sig at være et problem, kan det jo pumpes ud i bugten igen,” siger projektleder Torben Hartung, Esbjerg Kommune.
Når stormporten er lukket, er det tanken, at man skal kunne gå henover den 11,25 meter høje port. I de fire ’slidser’ indvendigt og udvendigt, der ses på tegningen, kan der løftes tværbjælker ned, som lukker af for vandet.
Ved service på svingdørene kan bjælkerne fordeles ind- og udvendigt, så stormporten får sin egen lille ’tørdok’. Og hvis der for alvor sættes vand over til storm, kan alle bjælker monteres udvendigt som et solidt ekstra bolværk.
Langt fra kajkant til vandspejl
Det har sin pris at bygge på en kunstig ø i Vadehavet, hvor vanddybden kan variere flere meter. Både med tidevand, bølger og stærk vestenvind, der presser ekstra vand ind i Ho Bugt. Hvis det hele kulminerer samtidig, har man bogstaveligt talt den perfekte storm.
Det skal Havneøen være forberedt på, og derfor skal alle stueplansbebyggelser lige i kote 5 – dvs. fem meter over havet.
”Men det er kun af hensyn til worst case – hvis f.eks. diget bryder helt sammen eller lignende,” forklarer projekt-
leder Torben Hartung fra Esbjerg Kommune.
Pladser og torve ned til kajer og promenader anlægges i kote 2,5, altså 2,5 meter over havet. Så hvis man drømmer om at køle eller en pilsner i snor fra kajkanten, skal man have lange ben eller lang snor.
”Jo, det er meget, og det er vi nødt til af hensyn til forholdene,” uddyber Torben Hartung.
”Når vi så har østenvind, kan vandet måske i ekstreme tilfælde ryge ned i minus 2 – så svarer højden fra kajkant til vandet til at stå på tagryggen af sit parcelhus og kigge ned. Så store forskelle har man jo slet ikke østpå, og det skal man være klar over ved det her projekt.”
Der arbejdes dog på ’tidevandstrapper’, så man kan komme tættere på vandet – uanset højde.
