Redaktør arkiv: Kurt Henriksen

Sædding og Hjerting i kapløb om nye supermarkeder

Hele artiklen i PDF-format

BYCENTRE – To skrantende butikcentre. Masser af ledige lokaler. Og et område med købestærke forbrugere, der sukker efter andet og mere end discount-butikker.

Det er nogle af brikkerne i puslespillet for den lokale detailhandel, hvor to stærke aktører lige nu arbejder på at trække et nyt supermarked til området.

I den nye Esbjerg Byplan, som forleden fik den endelige behandling i kommunens Plan & Miljø-udvalg, blev der indført en ændring, der bevarer Sædding Centrets status som bydelscenter.

 

Nyt liv kræver plads

Det skete efter ønske fra både centrets ledelse og Ejendomsaktieselskabet Bangs Gård, der ejer store dele af centret, og begge parter henviser til muligheden for at etablere større butikker i fremtiden.

Hvis centret som foreslået skulle omdannes til lokalcenter, kunne de enkelte butikker maksimalt være på 1.000 kvm.

Det ville være ’en definitiv hindring for etablering af full-service supermarked, der rummer et areal på 2.500-3.500 kvm,’ og ændringen kræves for ’at sikre en re-vitalisering af Sædding Centret,’ som Ejendomsselskabet Bangs Gård skriver i sit høringssvar til kommunen.

”Første skridt er jo at finde dem, der skal drive et full-service supermarked i centret. Uanset hvad, vil det kræve en større eller mindre ombygning – centret er jo lavet i en tid, hvor supermarkeder var mindre,” uddyber Mads Dam Jensen fra Bangs Gård.

”Vi er i konkrete forhandlinger med nogen, men beslutningsprocesserne er væsentligt længere, end de har været. Jeg føler jo selv, at der mangler en indkøbsmulighed her i området, og alle de eksterne analyser viser det samme.”

Burde det ikke ligge på den flade hånd at have andet end discountbutikker i et velhaverområde?
”Alt siger, at det skal være der. Men der er stadig så voldsomme investeringer, at man ikke bare gør det fra dag til dag,” siger Mads Dam Jensen.

”Trenden er, at det fungerer dér, hvor der er en kombination af supermarked og discount. Her supplerer de hinanden godt – uanset, om det er indenfor samme kæde eller en konkurrent.”

For Sædding Centret er situationen nu også, at Faktakæden har meldt sig klar til at få andre dagligvarebutikker ind i centret. Det har tidligere været en hæmsko for udviklingen, men den hindring er væk nu.

 

Ny stærk konkurrent

Til gengæld har de nye stærke ejere af Hjerting Bycenter, Villemoes Holding, nu også meldt sig med samme planer om at trække et nyt supermarked til 6710.

Hvad betyder ambitionerne i Hjerting for jeres planer og timing i Sædding Centret?
”Ikke noget af betydning. Jeg tror, der er plads til begge to,” siger Mads Dam.

Men det er vel de samme detailaktører, I bejler til?
”Jo, det er det. Men det er alle sammen meget professionelle aktører, så jeg tror såmænd ikke, at vi kan fortælle dem ret meget, de ikke ved i forvejen.”

Hos Villemoes Holding er status, at man fokuserer på en ny ankerlejer i form af en stor dagligvarebutik til Hjerting Bycenter.

”Vi dyrker markedet og mulighederne, så det er bestemt ikke gået i stå. Vi tager det i den rækkefølge og arbejder med mulighederne for at ombygge og udvide centret. Det har vist sig, at vi har mulighed for næsten en fordobling af de nuværende ca. 2.100 kvm,” oplyser direktør Christian Villemoes fra Villemoes Holding.

 

Større bane i Hjerting

Det er væsentligt mere end de omkring 40 pct. ekstra kvadratmetre, der i første omgang blev anslået. Men de nærmere tekniske beregninger har dermed åbnet en langt større spillebane for Hjerting Bycenter

”Vi arbejder med forskellige muligheder. Nogle borgere i området har også henvendt sig med forslag, og det er vi glade for.”

Er der konkrete forhandlinger med detailkæder?
”Vi har følere ude, men det er i et tidligt stadie.”

Hvordan påvirker planerne i Sædding Centret jer?
”De to centre har jo tidligere levet side om side, også da Sædding Centret var mere aktivt. Og der er så købestærkt et publikum i både Sædding og Hjerting, at de ikke vil spænde ben for hinanden.”

 

Is i maven

Men det er vel nogle af de samme supermarkedsaktører, I bejler til?
”Det kan jeg jo ikke afvise. I nogle tilfælde vil det være de samme. Men vi har en god ejendom med en rigtig god placering i Hjerting, så jeg har en rigtig god mavefornemmelse,” siger Christian Villemoes.
”Vi vil gerne lave noget, vi kan stå inde for og med nogle ejendomme, der signalerer kvalitet.”

Ville det ikke være en fordel at komme først?
”Jeg synes, det er to forskellige ting, så jeg synes ikke, at det er et kapløb i den forstand. Og vi har is i maven til at gøre tingene ordentligt.”

Læs også artiklen: Super-forbrugere er ikke garanti for supermarked

Illustration: Tina Foldager

Super-forbrugere er ikke garanti for supermarked

Læs også hovedartiklen
Sædding og Hjerting i kapløb om nye supermarkeder


SUPERMARKED
– Det kan undre, at et højindkomst-område som 6710 ikke har et højkvalitets-supermarked. Men i disse tider ligger det ikke på den flade hånd, siger en detailhandelsekspert.

”Supermarkederne har det ikke supergodt. De bliver presset af discountbutikkerne, som løber med al væksten via mange nyåbninger,” påpeger chefredaktør og adm. direktør for Dansk Handelsblad, Niels H. Carstensen.

Ikke længere loyale

Han har fulgt detailhandelen gennem mange år, og peger også på, at en symbiose mellem supermarked og discountbutik tæt påhinanden er vejen frem.

”I gamle dage var man loyal overfor sit indkøbssted. Men nu krydshandler vi, så vi f.eks. køber det grundlæggende i en discountbutik, men finder f.eks. den der helt specielle ost, vi ikke kan undvære, i et supermarked.”

Men burde der ikke være basis for et godt supermarked i et velhaverområde som 6710?
”Det kommer ikke af sig selv. Men hvis jeg sad og arbejdede for et nyt supermarked i området, ville jeg da vise den indkomstanalyse til kæderne. Det er jo netop den slags data, de sidder og kigger på i deres vurdering af mulighederne,” siger Niels H. Carstensen.

6710 ind på Top 10 over Danmarks rigeste områder

”Men der ligger også en opdragelse af kunderne i det. Generelt bruger danskerne nu under ti pct. af den disponible indkomst på fødevarer, og det er historisk lavt. Så selvom man har mange penge, er det jo ikke sikkert, man bruger dem på god mad.”

 

Tømrermester knokler med ny privat daginstitution på Sønderrisgård

Michael Bjerring Madsen fra MM Multibyg i Bryndum og hans medarbejder. tømrer Kasper Jespersen (t.h.) arbejder med at bygge den gamle hovedbygning på Sønderrisgård om til en ny, privat daginstitution.

 

Hele artiklen i PDF-format

PRIVATPASNING – Til sommer skulle den historiske hovedbygning for Sønderrisgård i udkanten af Sønderris gerne runge af liv og leg i en helt ny, privat daginstitution.

Det er i hvert fald tidsplanen for tømrermester Michael Bjerring Madsen fra MM Multibyg i Bryndum, der overtog ejendommen tilbage i 2013. Siden har han bøvlet noget med projektet og ifølge eget udsagn også med Esbjerg Kommune. Men nu er en ny lokalplan for området sendt i høring frem til 26. november.

Print

Den åbner for at drive daginstitution i den bevaringsværdige hovedbygning og desuden at opføre nye bygninger, herunder en sportshal, hvor byggefelterne er udlagt efter samme princip som en firelænget gård. Daginstitutionen skal kunne rumme op til 140 børn, der får god plads at tumle på udvendigt.

”Tanken var fra start at lave børnehave, og siden prøvede vi at udstykke til boliger, men det ville kommunen ikke være med til. Vi har mødt meget modspil undervejs, men det er blevet vendt til noget positivt nu,” fortæller Michael Bjerring Madsen.

 

Strid om tegltaget

Han viser rundt i den statelige hovedbygning, der emmer af fortidens storhed, men også af ekstra forfald gennem halvandet år, hvor projektet stod stille.

Sønderris daginstitution 02

Sønderrisgård daterer sig helt tilbage til 1500-tallet, og den nuværende hovedbygning blev opført i 1890. De højloftede stuer og flere elegante detaljer viser lidt af fordums storhed, men halvandet års ufrivilligt stop for renoveringen – uden tag på bygningen – har sat sine spor på det bevaringsværdige stykke Sønderris-historie.

”Vi havde lagt undertag og lægter på og ville have lagt sort matglaseret tegl, men kommunens arkitekter forlangte rød. Derfor stod renoveringen stille i halvandet år, inden vi blev enige om det røde. Og nu har vi så måttet pille alle lægter og isolering af og starte forfra igen,” sukker håndværksmesteren.

Hvorfor vil en tømrer lave en børneinstitution?

”Jeg har selv børn, og det har min medarbejder Kasper også. Da vi så det her, kunne vi se, at det var Esbjergs bedste udenomsarealer. Vi har nogle tanker om bedre udeliv, og der er ikke mange steder med gode udenomsarealer for børneinstitutioner,” forklarer Michael Bjerring Madsen.

”Men ellers skal vi jo ikke have noget med selve dagsinstitutionen at gøre – det har vi ikke kvalifikationerne til. Vi skal drive den for egen regning og risiko, men den skal selvfølgelig opfylde alle kommunens krav. Der skal være en pædagogisk leder, som tager sig af driften og ansætter fagligt personale,” understreger han.

”Men ellers er det jo i princippet bare en forretning. Planen er, at vi selv skal holde huset inde og ude med reparationer og vedligeholdelse – det er dét, vi er gode til.”

 

Nye bygninger senere

Første fase i projektet er den gamle hovedbygning, som er på over 900 kvm, så den skulle i sig selv kunne rumme de 140 børn. Dertil kommer så senere de nye bygninger og en eventuel sportshal.

”Det kun hovedhuset, der skal være klar fra start – de øvrige bygninger er fremtidige projekter. Men hele baghaven bliver lavet om til legeplads fra start, og den nye vej til Sønderrisvej kommer også på plads fra start.”

Hvad siger tidsplanen?

”Vi regner med at kunne åbne til sommer næste år,” forklarer Michael Bjerring Madsen og skæver over til sin højrehånd Kasper Jespersen, som ser lidt skeptisk ud.

”Det er, hvis det hele klapper, og der ikke kommer mere uforudset fra kommunen. Der er også mange regler om ruminddeling, akustik osv., når det er en daginstitution, men vi har en arkitekt inde over den del. Og ellers bliver åbningen ultimo næste år.”

Hvor regner I med, at børnene vil komme fra?

”Nær og fjern. De kan komme fra hele området her, fra Hjerting og fra midtbyen.

Vi får døgnåbent herude – det vil sige, at vi får et antal timer til rådighed, så vi næsten kan holde åbent døgnet rundt. F.eks. kan man bestille pasning en lørdag. Eller hvis man f.eks. skal til Sjælland to dage, så bliver der ordning, hvor man kan booke pasning med overnatning.”

 

Spiller på to heste

Udover daginstitution giver den nye lokalplan også mulighed for at bruge hovedbygningen til boliger, så der er mulighed for at spille på to heste.

”Jeg går all in på dagsinstitution, men nu er muligheden åben for at sælge det som boliger, hvis det ikke går,” forklarer Michael Bjerring Madsen.

Hvor lang tid vil du give daginstitutionen, hvis det bliver en langsom start?

”Fem år. Folk må vente og se, men der kommer nogle spændende ting, som folk ikke har set før. Noget børnene får glæde af. Vi skal jo prøve at se, om vi ikke kan gøre noget ekstra og gøre det attraktivt den vej.”

 

 

Historisk hovedgård

Sønderrisgård på adressen Merkurvænget 57 i Sønderris kan føre sin historie tilbage til 1500-tallet, og den har lagt både navn og jord til det meste af det store boligområde.

Oprindelig var det en firelænget gård, hvor den nuværende hovedbygning blev opført i 1890 og nu er klassificeret med ’høj bevaringsværdi.’

I 1958 blev gården overtaget af Nis Bruhn, som i 70-erne solgte jorden til Esbjerg Kommune, der udstykkede de mange boliger.

Den store storm i 1999 var hård ved de gamle avlsbygninger, som derefter blev revet ned, og enken Grethe Bruhn solgte i 2013 Sønderrisgård til Michael Bjerring Madsen.

 

Købmand runder 50 med fuld tro på fremtiden

FØDSELSDAG – Han har været købmand på samme adresse i snart 30 år, først som elev, så som udlært og siden som ejer. Og 2. november runder Klaus Moltesen Kristensen fra Rema 1000 i Hjerting de 50 år i fuld fart og med masser af tro på fremtiden.

”Det bedste ved at være købmand er den daglige kontakt med kunderne. Og jeg er rigtig glad for mit skifte til Rema 1000 for to et halvt år siden,” siger købmand Kristensen.

Faktisk har han også uofficielt jubilæum som ejer af butikken, for i disse dage er det 20 år siden, at overtagelsen faldt på plads, selvom det først skete formelt den 1. februar 1996.

Klaus Moltesen Kristensen elsker at være købmand, selvom han blev det ved lidt af en tilfældighed.

”Jeg var faktisk gået i lære som speditør, men det var ikke noget for mig. Mine forældre sagde, at jeg i hvert fald ikke skulle gå arbejdsløs, og så spurgte jeg efter en læreplads her,” fortæller han.

Og købmanden på Sdr. Tobølvej ser lyst på fremtiden. Selvom hele to butikscentre i området nu satser på at tiltrække et nyt supermarked, er han klar til at byde dem velkommen.

” Det er vi. Det er en rigtig hård branche vi er i, og det er svært at starte helt fra scratch i dag. Jeg føler mig rigtigt godt klædt på ved at være købmand i Rema,” siger Klaus Moltesen Kristensen.

Inden han kom i lære rejste han rundt et års tid i bl.a. USA, Canada og Kina med synge- og dansetruppen Up With People, og i mange år har han spillet harmonika. Privat bor han i Sædding med sin ven Ole Høyer Sørensen, som han har kendt i snart ti år.

Læs også artiklen
Sædding og Hjerting i Hjerting i kapløb om nye supermarkeder

 

Ny stor skaterbane i Sædding

Hele artiklen i PDF-format

SKATERBOWL – Esbjerg Rollerskate Club kan snart fyre den af på en af Danmarks største indendørs skaterbaner i Sædding. Nogle af klubbens ’gamle drenge’ er lige nu i fuld gang med den nye bane, der bygges på en solid platform af stærkt engagement, frivilligt arbejde og klubbens egne penge.

”Da jeg var dreng måtte vi bygge det hele selv af gamle paller og plader. Det var dét, vi havde at køre på,” husker Barry Lee fra Esbjerg Rollerskate Club.

Hjerting Posten møder ham en fredag eftermiddag, hvor de for længst tænker mere på fyraften end frivilligt arbejde. Men den 40-årige tømrer fra Sønderris fortsætter efter dagens arbejde hos LM Huse med at svinge værktøjet i klubbens lokaler på Murervej i Sædding.

Esbjerg Skater Club 02

Den 40-årige tømrer Barry Lee er selv en ivrig skater og lige nu bygger han løs på den nye bane.

”I dag er det nemmere at være ung skater, og dengang var det jo også mere underground. I dag er det jo en sport, der banker på til OL, men jeg foretrækker nu, at vi holder det lidt mere nede på jorden.”

Hvorfor skater du selv?

”Vi var en flok kammerater, der begyndte i skoletiden, og så blev det skating i stedet for fodbold. Og nu har jeg skatet i over 25 år, så hele min vennekreds og alt, hvad jeg kender, er bygget op om det miljø. Vi er en flok gamle drenge, der kører endnu, og den ældste er 42,” siger Barry Lee.

Da han voksede op i Sønderris mødtes skaterfolket ved beboerhuset, og så tog de rundt forskellige steder for at køre. Og ikke mindst sammenligne sig med de andre grupperinger af skatere i f.eks. Hjerting, inde i Esbjerg og på Fanø.

”Dem på Fanø var af en eller anden grund lige en tak bedre, end alle vi andre, så dem så vi op til,” fortæller tømreren, som nu bygger den nye bane sammen med andre frivillige i klubben.

”De andre medlemmer vil gerne have den, men det er selvfølgelig også for min egen skyld og for de andre gamle drenge. Når vinteren er ovre skal jeg jo starte forfra ellers, for jeg gider ikke køre rundt i frostvejr – det er jeg blevet for gammel til. Så skal jeg bruge en måned eller to på at komme i form igen, og så er sommeren jo næsten ved at være slut igen,” griner Barry Lee.

 

Jyllands fedeste

Esbjerg Rollerskate Club har omkring 250 medlemmer, hvoraf knap 200 er aktive. Og næste ambition er at få renoveret klubbens eksisterende baner.

”Hvis vi kan gøre det til rimeligt fornuftige penge med Barry som byggemand, så vil gerne ombygge dem – måske i lidt mere street stil,” fortæller klubbens formand, Martin Lund.

”Vi vil gerne gøre det endnu bedre og være Jyllands fedeste klub!”

 

 

Kravnsø-ruiner fik nådestødet

NEDRIVNINGSPULJE – Det dejlige Kravnsø-område ned til Varde Ådal lige nord for Vestkystvejen er nu sluppet af med to grimme torne i øjet.

Nedrivningspuljer er normalt noget, man forbinder med fjerne udkantsområder uden tegn på liv, men her er de offentlige penge sat i spil kun ti minutters kørsel fra pragtvillaerne på Strandpromenaden.

Esbjerg Kommune traf 21. september den endelige beslutning om at yde støtte til nedrivningen af i alt seks ’faldefærdige og skæmmende’ ejendomme i kommunen, bl.a. de to huse i Kravnsø.

I læsende stund skulle de være jævnet med jorden, og det bedste man kan sige om dem er, at de ikke kunne ses fra Vestkystvejen. Nu slipper naboer og andre forbikørende også for at se på dem.

Specielt den ene ejendom på Vestre Kravnsøvej 3 var meget træt med store huller og sammensunket tag, men var dog nogenlunde dækket af et par store containere langs vejen.

 

Naturen var i gang

Naturen var selv så småt gået i gang med nedbrydningen ved hjælp af planter og små træer, der voksede frem på murværket.

Nedrivningen sker efter aftale med ejerne, der har givet fuldmagt til at lade kommunen stå for alt papirarbejdet og det praktiske, f.eks. miljøscreening af eventuelt forurenet byggeaffald.

Støtten til nedrivning ydes formelt som et kontant tilskud til ejerne, men kommunen afregner direkte med rådgivere og entreprenører.

For de to ejendomme ved Kravnsø anslår kommunen en udgift på ca. 250.000 kr. til hver, hvoraf staten i de konkrete tilfælde refunderer 60 pct.

 

Kravnsø nedrivning 02

Kravnsøvej 4 var i lidt bedre stand end Vestre Kravnsøvej 3 (øverste billede), hvor naturen så småt var gået i gang med at nedbryde det gamle trætte hus ved hjælp af træer og buske, der voksede på murene…

Nedrivningspuljen

Med baggrund i byfornyelsesloven kan byrådet beslutte at yde til støtte til nedrivning af bl.a. ejerboliger og private udlejningsboliger, når det er begrundet i bygningernes dårlige fysiske tilstand.

Henvendelser om forfaldne bygninger kan f.eks. komme fra naboer, lokalråd eller ejeren selv, hvorefter kommunens folk besigtiger ejendomme for at vurdere, om de kan indstilles til nedrivning med tilskud.

Esbjerg Kommune vil efter de første seks nedrivninger nu bruge de praktiske erfaringer til at sætte gang i yderligere 25 sager, der har fået høj prioritet til nedrivning med tilskud fra Landsbyfornyelsespuljen.

 

Skolestien 1 i Hjerting reddet fra nedrivning

BYMILJØ – Efter en masse palaver for og imod bevaring – fulgt af en tilladelse til nedrivning – reddes livet nu alligevel for et af Hjertings helt gamle huse på Skolestien 1.

Mie Hyttel og hendes mand Kristian Mønsted har overtaget huset og sat gang i en meget omfattende renovering af den gamle bygning, som er fra en tid, hvor der f.eks. ikke var sokkel. Den nemme løsning havde da også været at rive det ned og starte forfra.

”Men vi vil gerne være med til at bevare det gamle Hjerting, og vi ønsker os ikke en kæmpe strandvejsvilla,” fortæller Mie Hyttel, der er datter af Karen Margrethe og Peter Petersen fra Hjerting Badehotel, hvor hun også arbejder.

”Jeg er jo nok lidt miljøskadet fra min far og vil gerne have et gammelt hus med sjæl. Og så har vi forkærlighed for det hyggelige miljø på Skolestien.»

Lige nu står kun de rå mure tilbage af huset, men det kommer til at genopstå i samme stil.

”Der en masse spændende gamle ting i huset, som er fjernet lige nu, men kan bruges igen,” fortæller Mie Hyttel, der regner med at flytte ind i det nye, gamle hus senest 1. marts.

 

Leder: Følg dine drømme

LEDER

”Er alt nu, som det skal være?”

Det er det svære spørgsmål, man en gang i mellem her i livet bør stille sig selv.

Det mener vores Profilen-gæst i denne avis, og han har prøvet det selv. Derfor advarer han også om, at det kan gøre ondt.

Man risikerer jo et ærligt svar, som René Lennart Madsen påpeger. Derfor er han nu eks-bankdirektør.

Det skal man ikke have ondt af, tværtimod. I stedet skulle man nok nærmere være lidt misundelig, for det kræver mod. Både at stille spørgsmålet, at svare ærligt og at tage konsekvensen.

For hvad nu, hvis livet og arbejdslivet ikke er helt så rosenrødt, som det ser ud til, og som omverdenen tror? Eller man går og bilder sig selv ind? Det er en svær øvelse, der kan føre til nogle endnu sværere beslutninger.

For hvad nu, hvis det fede job med den gode løn og høje prestige, man har knoklet for at opnå, nu ikke længere føles som det rigtige? At der mangler noget? Lidt livskvalitet for eksempel.

Hvis dét er det ærlige svar på det svære spørgsmål, så gælder det gælder om at holde fast – i sig selv. Mange mennesker bruger for al megen energi på at tænke over, hvordan omverdenen mon tænker.

Og derfor strander nogle i et arbejdsliv, hvor flotte visitkort og andres forventninger overskygger den der lille væsentlige detalje med bare at være glad i låget, når man vågner, og når man tager på arbejde.

Med alderen bliver det jo lidt lettere at hvile i sig selv, men helt ærligt: Det er svært at vokse fra glæden ved go’ gammeldaws prestige.

Personligt har undertegnede efterhånden nogle gange i livet prøvet at tage de spring, der umiddelbart virkede mildt sagt besynderlige. Både for omverdenen og såmænd også for min egen fornuft. Men maven og stemmerne sagde, at sådan måtte det være.

Og jeg sværger, at det hver gang har ført til nogle af de lykkeligste perioder i mit liv.

Spørg ikke hvorfor eller hvordan. Eneste røde tråd har været, at hjernen og fornuften af fuld kraft forsøgte at overdøve mavefornemmelsen, heldigvis forgæves.

Alle har en drøm, mener bankmanden i interviewet. Og flere burde gøre noget ved den. Man kunne jo også spørge sig selv: Hvad er det værste, der kan ske, hvis jeg prøver?

Hvis man kan noget og kommer ordentligt afsted fra sit faste arbejdsliv uden at brænde nogen broer, så er der jo altid en vej tilbage. Worst case er, at man vender tilbage lidt fattigere økonomisk, men meget rigere på erfaring og viden om sig selv.

Men den første og sværeste øvelse er at ruske op i sig selv. Måske også prøve at se sit liv i et lidt andet perspektiv, enten i bogstavelig eller overført forstand.

Du behøver ikke suse afsted på en motorcykel og ride skydende ud i horisonten. Men mindre kan også gøre det. Måske bare med lidt inspiration fra et godt gammelt Harley Davidson-slogan:

’Stop dreaming – start riding!’

Læs også artiklen: Bankmanden tog en timeout

Hvad synes du? Giv os din mening på Facebook !

Børn hører med til barnedåben – også de livlige af slagsen

KIRKEPLI – ”Lad de små børn komme til mig – det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres,” står der i Markusevangeliet.

Men det er skrevet længe før børn fik gudestatus, som nogle nok vil hævde, at de har i dag.
Og der er delte meninger om, hvorvidt – og hvor meget – små børn skal ses og høres i kirken. Specielt til barnedåb, hvor der ofte er mange mindre børn, kan der være gang i synagogen.

Den problemstilling har man nu også drøftet i Hjerting Kirke.
”Vi har fået en henvendelse fra en kirkegænger, som mener, at der er for meget uro. Det har vi derfor diskuteret i menighedsrådet,” siger Tove Porsholdt Andersen, medlem af menighedsrådet ved Hjerting Kirke.

”Men nu har vi talt om det, og fået det indtryk, at det ikke er noget, der generelt generer. Så vi fortsætter med at have barnedåb til højmesserne om søndagen. Overordnet er vi jo glade for, at så mange kommer i kirken og vil have deres børn døbt.”

 

Ikke et stort problem

Har I nogen ide om omfanget af dem, der føler sig generet af for megen uro?
”Det er ikke vores indtryk, at problemet er så stort. Og vi prøver fra kirkens side at afhjælpe problemet ved at uddele nogle små rygsække med legetøj, billedbøger m.m., som børnene kan låne under gudstjenesten.”

Er der en anden holdning i dag, så børn får lov at fylde mere?
”Joe – det følger nok den generelle udvikling i samfundet. Børn er mere i centrum i dag, mere livlige og nysgerrige,” lyder det diplomatisk fra Tove Porsholdt Andersen.

Hvad kan vi forældre gøre for at hjælpe?
”Jeg synes jo først og fremmest, det er vigtigt, at børn får en fornemmelse af, at de meget velkomne i kirken. De skal føle sig godt tilpas, men det skal folk i alle aldre også kunne.”

Nogle taler også for, at man kunne lave legerum i våbenhuset, men det er vel vigtigt, at børnene får oplevelsen af kirken?
”Ja, men præsterne siger altid til barnedåb, at det er OK, hvis forældrene hellere vil være i våbenhuset med børnene. Der kan jo være forældre, der synes, det er for anstrengende ellers.”

 

 

Jul i Hjerting kører alligevel i år

JULEARRANGEMENT – Det ligner et rigtigt juleeventyr: Først skal man så grueligt meget igennem, og så bliver det jul alligevel.

Sådan er status i hvert fald i skrivende stund for arrangementet Jul i Hjerting, der nu gennemføres som oprindelig planlagt søndag den 15. november kl. 12-16.

Som omtalt i sidste nummer af Hjerting Posten, var dagen ellers blevet aflyst af arrangørerne på grund af manglende opbakning fra de butikkerne, virksomheder og foreninger, der ellers plejer at deltage.

Alt tydede på, at julemanden på loftet over Jon & Dittes Hus skulle have en ekstra lang lur i år, mens arrangørerne forhåbentlig samlede kræfter til et comeback i 2016.

Men måske var det alvoren i de triste budskab, der gjorde udslaget. I hvert fald er mange gode kræfter vågnet op rundt omkring, så arrangørerne i arbejdsgruppen har genstartet processen og gennemfører arrangementet alligevel.
Dermed kan julefreden – og forhåbentlig en masse hurlumhej – sænke sig over Jul i Hjerting igen.

 

Top