Læs som e-paper her
Læs bl.a. om:
og meget, meget mere!
BOSÆTNING – Krage søger mage, og det gælder også velhaverne i 6710-området. De matcher en landsdækkende trend, som betyder, at de rigeste danskere i stigende grad samler sig i de samme områder.
Det har i dén grad givet udslag for 6710-området, viser en særkørsel af data, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har udført for Hjerting Posten.Resultatet er meget markant: Hvis Esbjerg V var en selvstændig kommune, ville den ryge lige ind på Top 10 over de rigeste områder i Danmark. 6710 kan mønstre hele 2,0 pct. af de allerrigeste mennesker i Danmark, også kaldes kaldet ’Den gyldne procent’.
6710-området ville sågar skubbe Frederiksberg en tak ned, for den traditionelle velhaverenklave i Hovedstadsområdet huser ’kun’ 1,9 pct. af de rigeste.
Medlemmerne af den ’Den gyldne procent’ fylder således endnu mere her i området, og andelen af velhavere overgås kun af de rigeste kommuner i Nordsjælland samt andre velhaverområder ved de store byer, hvis man også her plukkede data ud separat.
”Den stigende koncentration af rige i bestemte områder ser vi nu også i provinsen, som f.eks. i Risskov ved Århus, og det ser også ud til at gælde for 6710 Esbjerg V. Mange steder er der jo helt bestemte områder ned på sogneniveau, der trækker udviklingen,” forklarer analysechef Jonas Schytz Juul fra AE.
Trenden bekræftes i en tidligere analyse fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Her konkluderes, at der sker en stigende ’segrerering’ – opdeling i høj- og lavindkomstgrupper – og tallene viser, at udviklingen accelererer.
Udover ændringen i de hårde økonomiske facts medfører det også andre og mere vidtrækkende konsekvenser for samfundet.
Mindre sammenhæng
”Generelt betyder den øgede polarisering jo, at sammenhængskraften bliver udfordret. Forståelsen for folk i den anden ende af skalaen bliver mindre,” påpeger Jonas Schytz Juul.
”Når der f.eks. bliver flere velhavere i Hjerting-området, bliver der samtidig færre med lave indkomster, og det påvirker hele lokalsamfundet. Det har jo f.eks. også betydning for skolerne. I Århus og København har man områder, hvor der næsten kun går elitebørn – og det gælder både privat- og folkeskoler – mens der omvendt er andre skoler, der næsten kun har børn med problemer.”
Udviklingen kan også ses med det blotte øje på udvalget af flotte villaer og store biler – omend den parameter nok underdriver billedet lidt på grund af den vestjyske mentalitet med at holde lav profil.
Men et område som boligmarkedet viser tydeligt, hvad vej vinden blæser.
”Bosætningen af flere velhavere får boligpriserne til at stige, og det er særligt markant at se på grundpriserne. Her er der meget stor forskel på priserne, og det gælder sikkert også i Hjerting og lignende områder,” påpeger Jonas Schytz Juul.
Så det er ikke længere kun et storbyfænomen fra København og Århus med mere polarisering?
”Esbjerg er selvfølgelig ikke så stor som København, men nu er det noget, man oplever i alle større byer.”
Selvforstærkende
Vil udviklingen fortsætte eller måske ligefrem accelerere?
”Der er i hvert fald ikke noget, der tyder på en opbremsning. Og hvis man ser på de aktuelle boligpriser, så peger de også den samme vej. Der er en selvforstærkende effekt i det her,” påpeger analysechefen fra AE.
Efter jeres mening er der en risiko for – og ved – ’rigmandsghettoer’, men hvad er så kuren?
”I mange af vores analyser advokerer vi for flere blandede boligområder. Der findes jo områder på Sjælland med næsten ingen almennyttige boliger. Men man skal huske blandede boligbyggerier, og det gælder også for Esbjerg og områder som Hjerting. Det er vigtigt at have som sigtepunkter for den langsigtede udvikling.”
6710-området har dog allerede en hel del af de almennyttige boliger, som ifølge AE er kuren mod ‘rigmandsghettoer.’
Ifølge den offentlige webportal DanmarkBolig findes der p.t. 2.286 almennyttige boliger i 6710 Esbjerg V. Priserne for at leje sig ind spænder fra 1.185 kr. til 8.020 kr. om måneden – ifølge siden er ingen af dem dog ledige i skrivende stund.
’Den gyldne procent’ af danskerne er defineret som den ene pct. af de 18-64 årige danskere, der har den højeste personlige disponible indkomst, dvs. efter skatter og overførselsindkomster, men før f.eks. boligudgifter.
De næstrigeste er den rigeste tiendedel minus ‘Den gyldne procent’, mens gruppen ’Alle andre’ er resten af danskerne fra 18 og 64 år.
Indkomstgrafen viser, at ’Den gyldne procent’ havde nogle fede år op til finanskrisen, som til gengæld slog hårdere i denne gruppe, bl.a. som følge af store aktieposter.
Fra 2009 og frem er de rigeste kommet stærkt igen, og i dette årtusinde har de løftet deres indkomst med 37 pct., mens gruppen ’Alle andre’ må nøjes med en fremgang på 15 pct.
OVERLØB – For lidt, for sent og for uambitiøst. Sådan kan man sammenfatte Sædding-Fovrfeld Lokalråds holdning til kommunens planer for at begrænse overløbene fra Fourfeld Bæk ved kraftig regn.
Kapaciteten i kloakker og renseanlæg kan ikke følge med, og det betyder oversvømmelser i Fourfeld Ådal og udledning af urenset spildevand direkte til Ho Bugt.
Esbjerg Kommunes forslag til Spildevandsplan 2016-2021 har været ude i høring henover sommeren, men lokalrådet er ikke imponeret over tempoet.
”Kommunen vil gerne have flere indbyggere og flere turister, derfor må det være i Esbjerg Kommunes interesse straks at iværksætte foranstaltninger, der gør, at spildevandet ikke forurener ved ’Mennesket ved Havet’ og ved Esbjerg Strand,” skriver formand Holger Schrøder således på vegne af lokalrådet.
Lav bufferbassiner
Kommunen opfordres til hurtigst muligt at lave foranstaltninger, så de tre overløbsbygværker ved Fourfeld Bæk kan fjernes og erstattes af bufferbassiner ved Renseanlæg Vest.
Overløbene er en slags ’sikkerhedsventil’, der tager tryk af systemet og delvist kan styre, hvor det overskydende vand ledes hen.
Ulempen er, at det samtidig ledes udenom renseanlægget, og her er store bufferbassiner en oplagt, men dyr løsning.
Og den helt rigtige løsning – kloakseparering af hele Fourfeld-området, så regnvand ledes udenom renseanlægget – kan som tidligere omtalt i Hjerting Posten løbe op i en halv milliard kroner. Desuden kan det af praktiske grunde tage op i mod 30-40 år at gennemføre.
Spildevandsplanen foreslår foreløbig et afklarende forprojekt, der skal belyse de forskellige løsninger indenfor den femårs periode, planen dækker. Men det er alt for langsomt, mener lokalrådet.
”Det er tid til handling, og spildevandsudledningen bør derfor stoppes nu,” hedder det således i høringssvaret.
”Lokalrådet er klar over, at løsningen er økonomisk krævende, men med de foreliggende udviklingsplaner for hele Esbjerg Strand-området, kan kommunen som helhed ikke sidde forureningen og bevidstheden om den øgede sundhedsrisiko overhørig længere!”
Forkert indtryk af byen
Sædding-Fovrfeld Lokalråd peger på, at gæsterne ved ’De Hvide Mænd’ kan få et helt forkert indtryk med hjem af Esbjerg som en by ved havet med forurening. Det samme gælder tiltrækningen af nye indbyggere.
”Tilflyttere kan ej heller formodes at ønske bopæl i et nærområde med åbenlys forurening. Med Esbjergs placering op til Danmarks største nationalpark, Vadehavet, er en tidshorisont på yderligere fem år derfor helt uacceptabel,” skriver Holger Schrøder og lokalrådet i sit svar.
Problemerne med overløb kunne man opleve i ekstra svær grad efter det voldsomme regnskyl fredag den 4. september, hvor der faldt over 70 mm regn – svarende til en måneds normal nedbør – på under to timer.
Det var naturligvis en meget usædvanlig hændelse, men problemet er, at vi får mere af samme skuffe i fremtiden.
Det usædvanlige bliver knapt så usædvanligt, og eksperterne venter flere og kraftigere hændelser med såkaldt ’monsterregn’.
Badesæsonen sluttede officielt 15. september, og i år kan vandhundene glæde sig over færre røde flag med badeforbud end sidste år. Det gælder især i Hjerting, hvor de røde flag slet ikke har været luftet i denne sæson, så antallet af flagdage er et rundt nul.
I Sædding – dvs. Sædding Strand og ved ’De Hvide Mænd’ – har der været 36 dage med rødt flag mod 47 sidste år og 48 tilbage i 2012.
Antallet af flagdage afhænger af nedbørsmængder og timingen af den, så der vil naturligt være udsving. Tallene er opgjort lige før avisens deadline, så kommunens folk er ikke færdige med at analysere data.
For Hjerting peger man på, at det tilsyneladende er optimeringer, der slår igennem. Det hører dog også med til historien, at fejl i varslingssystemet sidste år gav flere flagdage end strengt nødvendigt i Hjerting.
JUBILÆUM – I 1943 kørte en lille svagelig dreng fra Tønder op ad grusvejen til Kystsanatoriet i Hjerting.
Han hostede tappert farvel til sin far – uvidende om, at familien frygtede
aldrig at se ham igen.
”Vil I ikke nok sende mig et foto af jer alle sammen. Jeg kan ikke længere huske, hvordan I ser ud,” lød det hjerteskærende i et brev hjem til mor og far og de otte søskende nogle måneder senere.
Otto Bredahl led af tuberkulose. Og dét i en grad, så han kun blev omtalt som ’Bette Skidt’, når naboer og andre nysgerrige hjemme i Tønder bekymret spurgte til hans helbred.
En mirakuløs virkning
Men han kom til det helt rigtige sted. Og i dag er han et lyslevende bevis for betydningen af Kystsanatoriet i Hjerting, som netop har fejret sit 100 års jubilæum.
”Jeg var så mager, at jeg blev vist frem på sygeplejeskolen. Og da jeg trak maven ind, faldt bukserne ned foran alle sygeplejerskerne”,
fortæller ’Bette Skidt’ alias Otto Bredahl, hvis humor ikke fejler noget.
”Men opholdet havde en mirakuløs virkning på mig – både for mine lunger og min personlighed.”
Efter ni måneders ophold på Kystsanatoriet var han kommet sig så meget, at han siden var i stand til gå i tømrerlære og derefter læse til ingeniør.
Han voksede op til en høj, flot og sund mand på nu 83 somre og kunne fortælle sin rørende historie ved jubilæumsreceptionen på Kystsanatoriet, der blev indviet 15. juli 1915.
Otto Bredahl ærede sin kære plejemor (navnet er desværre gået tabt) med et billede under receptionen.
”Vi havde en meget, meget tryg hverdag her, og vi elskede plejemor (navnet er desværre gået tabt, red.). Vi legede, men aldrig noget voldsomt, for vi var jo syge alle sammen. Jeg tror f.eks. ikke, at vi nogensinde havde en fodbold. Og undervisning var der så godt som ingenting af. Vi var så syge, at vi jo nok var afskrevet,” erindrer Otto Bredahl.
Tuberkulose blev herhjemme stort set udryddet i 70’erne, og de 23 sanatorier rundt om i landet blev solgt. Kystsanatoriet i Hjerting er det eneste, der stadig tilhører Lungeforeningen.
”Det er vi rigtigt glade for, dels fordi det ligger utroligt smukt, og dels fordi vi har noget fornuftigt at bruge det til i dag,” fortalte formand for Lungeforeningen, Johannes Flensted-Jensen.
Noget af indretningen står nøjagtigt som ved åbningen i 1915.
I dag har sanatoriet plads til 18 børn ad gangen, som primært kommer via Dansk Sundhedstjeneste i Sydslesvig. Det er børn i alderen 3-15 år, som enten er lungesyge, overvægtige eller af andre grunde har brug for et ophold som ferie eller rekreation.
Sognerådet på pletten
Borgmester Johnny Søtrup var også med til at markere dagen, og han havde læst grundigt op på den historiske lektie bag sanatoriet.
”Esbjergs første læge skrev en del om det sunde i at bade ved Hjerting og på Fanø, og både Fanø og Holmsland Klit var i spil til det nye sanatorium på vestkysten. Men Hjerting løb med det, fordi Guldager Sogneråd forærede grunden til sanatoriet,” fortalte Johnny Søtrup i sin tale.
Værelse med udsigt – både til Ho Bugt og et sundere liv.
Forstander Dorte Lismoes pegede på, at sanatoriet har forstået at følge med tiden gennem alle årene.
”100 år er jo vildt mange for en børneinstitution, men jeg har jo selv været her i 28 af dem. De børn, der kommer her i dag har hver især deres at slås med, men vi kan give dem en god hverdag med sund rytme og daglig bevægelse. I 2013 blev vil også godkendt til at modtage aflastningsbørn fra danske kommuner, så der skal nok være brug for os mange år endnu,” sagde Dorte Lismoes.
Det sidste betyder, at sanatoriet p.t. huser fire danske børn, heraf også nogle fra Esbjerg Kommune.
Kystsanatoriet i Hjerting blev indviet 15. juli 1915 og er i dag det sidste i Lungeforeningens eje.
Lungeforeningen blev stiftet i 1901 med navnet Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse.
Dengang blev der konstateret ca. 7.000 nye tuberkulosetilfælde om året, og dødeligheden var høj – mellem en tredjedel og halvdelen af patienterne bukkede under.
Foreningen opførte de kommende år 23 sanatorier over hele landet, og var dengang Danmarks største sygehusejer!
Kystsanatoriet i Hjerting er i dag det eneste i foreningens eje, og der er nu om dage plads til 18 børn med særlige behov, enten fysisk eller socialt.
LOKALPLAN – Plan & Miljøudvalget godkendte 22. september, at der arbejdes videre med en ny lokalplan for boliger på et område ved Havborgvej, hvor KJ Industries tidligere lå.
Ejeren af området, direktør Ulrik Gammelgaard, er allerede i fuld gang med at udvikle Langlihuset i den sydlige ende af det store bygningskompleks. Her er planen at skabe et samlet sundhedshus med forskellige tilbud, og Fit & Sund åbner 20. november et helt nyindrettet fitnesscenter.
Farvel til industritiden
Det sker i KJ Industries tidligere administrationsbygninger samt en del af lagerhallen. Resten af bygningerne overvejer ejeren nu at rive ned for at gøre plads til boliger i det attraktive område midt i Hjerting.
”Jeg har ikke lagt mig fast på typen af boliger. Nu skal vi jo først have lokalplanen på plads, og så finder vi den bedste løsning sammen med kommunen,” siger Ulrik Gammelgaard.
Han har heller ikke besluttet, hvordan boligprojektet rent praktisk og økonomisk skal skrues sammen, herunder om han selv vil stå for det eller overlade det til en developer.
”Det må vi se, men kommer der en med et godt bud, så er jeg da åben overfor det,” oplyser han.
Alene nedrivningen af ca. 5.500 kvm solide bygninger er en stor mundfuld, og i så fald må naboerne indstille sig på en del lastbiltrafik, inden den sidste rest af industritiden er flyttet endeligt ud af kvarteret.
Ejeren fastslår, at tiden er løbet fra industriproduktion i området, men de kæmpe haller midt i Hjerting kunne godt give en fantasifuld sjæl store drømme, når man spadserer igennem dem. I forbindelse med fitnesscenter og sundhedshus er det oplagt at tænke på f.eks. squashbaner, klatrevægge, skaterramper og lignende fysiske eller kreative aktiviteter, der kræver god plads.
Store muligheder
Der har da også været overvejelser om alternativ anvendelse, men det er i sidste ende et spørgsmål om strategi og økonomi for udviklingen af området.
”Jeg tror, man skal prøve at holde konceptet skarpt. Hvis det bliver for meget en blandet landhandel, er der måske nogle, der vil finde det knapt så attraktivt at være her,” funderer Ulrik Gammelgaard.
”Jeg har overvejet flere ting, men er kommet til den konklusion, at vi har udfyldt de rammer, vi kan.”
JULEARRANGEMENT – Julemanden i Hjerting får en ekstra lang lur i år.
Arrangørerne bag det traditionsrige ’Jul i Hjerting’ har nemlig været nødt til at aflyse årets arrangement, der var planlagt til 15. november.
Der har ganske enkelt ikke været opbakning nok fra de butikker, restauranter, virksomheder og organisationer, der ellers plejer at være med til at få arrangementet op at stå.
Kun to kom til møde
Den 31. august havde styregruppen bag ’Jul i Hjerting’ kaldt til fællesmøde på Hjerting Badehotel med evaluering, input og planlægning af årets arrangement på dagsordenen. Men kun to deltagere mødte op udover styregruppen, der består af Mette La Fontaine fra Rigtig Hundemad, Arne Jørgensen fra Sydbank og Peter Petersen fra Hjerting Badehotel.
Efterfølgende bad styregruppen om en bindende tilmelding fra interesserede aktører senest 10. september for at måle, om interessen var stor nok. Det gav positiv feedback fra ti deltagere, men det vurderes at være for lille opbakning til at gennemføre.
”Vi havde jo håbet, at dem der har været med i mange år, stadig ville være med. Vi mener selv, at Jul i Hjerting har været en succes, som har kørt i mindst 15 år nu,” siger Peter Petersen fra styregruppen.
”Vi er ikke tudefjæs, og vi klarer os selv fint uden arrangementet. Men det er rigtig ærgerligt for både byen og de mange mennesker, der har en god tradition med at komme og hygge sig til Jul i Hjerting.”
Og det skinner tydeligt igennem, at arrangørerne er skuffet over, at der ikke er mere opbakning til det store arbejde, der er lagt.
”Vi bruger meget tid på både planlægning og afvikling. For min part bruger jeg f.eks. det meste af både fredag, lørdag, søndag og mandag på det, fortæller Peter Petersen.”
Håber på comeback
Fællesmødet blev indkaldt med kun en uges varsel – kan det have betydet noget for fremmødet?
”Det ved jeg ikke, men jeg tvivler. Vi må bare konstatere, at det ikke kan blive til noget i år.”
Har I mod på at prøve igen næste år?
”Det har vi slet ikke fået snakket om endnu. Men personligt håber jeg da, at vi kan vende tilbage med Jul i Hjerting i 2016 med fornyede kræfter, også gerne på arrangørsiden, hvis nogen har lyst. Så alle er meget velkomne til at melde ind med forslag og gode idéer, hvis man er interesseret i at være med,” understreger Peter Petersen.
GO’ ENERGI – ”I en havkajak kommer man helt tæt på naturen og sine egne tanker,” lyder et meget rammende citat.
Følelsen i det lange slanke fartøj er helt speciel, og en kajaktur giver for mange mennesker den perfekte kombination af både motion og meditation, udfordring og afslapning, action og stilhed.
Alt afhængig af vind, vejr, temperament og kondition kan turen være en sveddryppende stroppetur, en stille naturoplevelse eller alle kombinationer midt i mellem. Uanset hvad, så sker der noget med både krop og hovede, når man padler ud.
BILLEDGALLERI:
Alle kan sejle kajak
Kajakken kan det hele, og alle kan lære at sejle havkajak. Derfor er det også blevet mere populært de senere år, og her i området har vi rigtigt gode forhold på Ho Bugt.
”Det er altid godt at komme herned, for vandet og forholdene skifter hele tiden. Strømmen skifter, vinden skifter, lyset skifter – det er aldrig det samme! Så jeg savner ikke forholdene ovre østpå,” fortæller Hans Christian Christensen fra Janderup, som er medlem af Havkajakforeningen Ho Bugt og roser bugten for sin evige foranderlighed.
”Man sejler det samme sted, og så er det alligevel altid noget andet end sidste gang. Der er altid noget, der har ændret sig – strøm, lys og bølger for eksempel.”
Havkajakforeningen Ho Bugt mødes hver tirsdag aften ved Sjelborg Strand og padler ud sammen.
”Vi har p.t. 56 medlemmer, og den hårde kerne på otte-ti mennesker dukker op til de fleste arrangementer,” fortæller foreningens formand, Torben Toldevar Jørgensen fra Oksbøl.
Udover den ugentlige fællestur på Ho Bugt arrangerer foreningen også ture til andre farvande. For nylig stod den f.eks. på en weekendtur til Silkeborg med masser af indlagt hygge undervejs.
”Det allerbedste er, når vi er mange afsted som nu. Det er rigtig hyggeligt,” siger Torben.
Hjerting Posten møder foreningen ved Sjelborg Strand på en aften, hvor vejret er noget nær perfekt. Svag vind og stille vand i den lune sensommer.
Medlemmerne triller ind med kajakkerne på taget og hjælper hinanden med at bære dem ned til vandet, mens der hygges, drilles og snakkes om vind, vejr og selvfølgelig udstyr.
Her er et bredt udvalg af kajakker, men alle ser ud til at være i den lidt mere seriøse ende. Deres udsendte – som først steg ombord i kajaklivet for halvandet år siden – er tilsyneladende den eneste, der møder op med en plastikmodel.
Resten er glasfibermodeller, som måske nok er en smule mere sårbare, men bare mere lækre, lettere og med et bedre glid i vandet.
Ikke for mange planer
Vi padler først langs kysten forbi Hjerting og stævner efter lidt rådslagning mod øen Langli ude i bugten.
Ruten planlægges på dagen, og det hele meget afslappende – uden for mange planer. Højvandet ligger nogle timer forude, så vi stiger ud og strækker ben et par hundrede meter inden stranden på Langli.
Termokander hives frem, og en venlig sjæl tryller en håndfuld kølige Newcastle Brown Ale frem fra lastlugen. En herlig aften på kontoret. Det er svært at rive sig løs, men formanden Torben får det sidste ord, inden vi skilles og padler hver til sit.
Hvorfor er det så fedt at sejle kajak?
”Det er fedt at være fri og se noget andet. Man kan jo se alt ude på vandet. F.eks. sæler og marsvin, hvis man er de rigtige steder, og så er det bare dejligt at se kysterne fra vandsiden.”
Kontingent:
75 kr. om året inklusive vintertræning i svømmehal
Det praktiske:
Der sejles ud fra Sjelborg Strand tirsdage kl. 18.00, når vejret tillader det – øvrige ture lægges på Facebook
Fra 2. oktober kan man hver fredag kl. 19.30 træne sikkerhed og generel kajak håndtering samt få gode råd om f.eks. køb af kajak i svømmehallen ved Vitaskolen, Vester Gjesingvej 28, 6715 Esbjerg N
Pris for udstyr:
Fra ca. 8.000 kr. for en god begynderkajak, der typisk sælges inklusive flydevest og pagaj
Mere information:
www.havkajakforeningenhobugt.blogspot.dk
+ lukket Facebook-gruppe – søg på navnet og ‘bank på’
Formand Torben T. Jørgensen, mobil 24 23 40 56
Det er i princippet nemt at sejle havkajak, men man skal selvfølgelig altid have en sund respekt for havet – især i de smalle og ret levende havkajakker, som er nemme at kæntre.
Man kommer langt med sund fornuft og almindelig fortrolighed med vand – især hvis man holder sig langs kysten i relativt rolige og lavvandede områder som Ho Bugt. Med en ordentlig redningsvest kan man sådan set bare gå i gang.
Men det er en god idé at tage på sikkerhedskursus først, hvor man lærer nogle af de basale redningsteknikker, så man f. eks. er i stand til at tømme kajakken for vand og redde sig ombord igen efter kæntring.
Flere kajakforhandlere tilbyder gratis begynderkursus i forbindelse med køb, og Havkajakforeningen Ho Bugt starter her i oktober træning i en svømmehal.
Her kan man snuse til kajakroning og prøve redningsøvelser under helt trygge forhold.
Samtidig kan man få råd og vejledning til køb af kajak og udstyr, så man er klar til at padle ud i foråret.
Per Kjeldsen og Mette Ljungqvist, Hjerting
Hvorfor sejler I kajak?
”Det er fordi, vi godt kan lide vand. Jeg er vokset op ved Mariager Fjord, og Mette har sejlet sejlbåd i sit tidligere liv. Og så er det jo sjovt at gøre noget sammen,” siger Per.
Hvor længe har I sejlet?
”Det er femte sæson. Vi var på kursus først og blev bidt af det, så vi købte vores egne kajakker.”
Hvad er det gode liv for jer?
”I kajaksammenhæng er det jo at kunne tage ud, når vejret er til det. Og helt generelt, så er det at have et godt helbred til at gøre det, man har lyst til.”
H.C. Christensen, Janderup
Hvorfor er du med her?
Det er det sociale og det, at vi kan lære hinanden noget. Der er jo også en vis sikkerhed i, at vi er flere afsted sammen, hvis vi skal ud på lidt mere vildt vand.
Hvor længe har du sejlet?
I godt ti år.
Hvad er det gode liv for dig?
Det gode liv er vel, at man har det godt sammen med andre, er rask og kommer ud at røre sig.
Torben Jørgensen, Oksbøl
Hvorfor sejler du kajak?
Jeg synes altid, at jeg er blevet draget af vand på en eller anden måde.
Hvor længe har du sejlet?
Siden jeg var 12-13 år, men så blev det for dyrt, da jeg blev 18. Det blev lagt lidt på hylden, men jeg tog det op igen under en ferie på Bornholm, og så købte vi sgu to kajakker derovre. Jeg tror, det var i 2008.
Hvad er det gode liv for dig?
Det er at være tilfreds. At have et godt arbejde og et godt kærlighedsliv – og så at komme ud og sejle kajak!
LEDER
”Årh, de fattige er sgu så kedelige, søde Fritz. Hvorfor drikker de ikke bare lidt champagne og tager sig en au pair pige?”
De fleste elsker komikerne fra ’Rytteriet’, når de skærer en knivskarp karrikatur af to charmerende, men virkelighedsfjerne rigmænd. De ser verden gennem et champagneboblende og pastelfarvet filter, der gør almindelige menneskers trivielle hverdag til en eksotisk myretue, de aldrig helt forstår.
Det er hulkende morsomt. Men løjerne rummer som al intelligent komik også en stærk flig af virkelighed.For de findes jo – Fritz og Poul – eller i hvert fald nogen, der minder om dem. Hvis man har boet i hovedstadsområdet, kender man typen, og de fleste findes i reservater nord for København. Her lever mange i en boble, hvor de sjældent støder på mennesker, der ikke lever, bor, tjener og tænker nogenlunde som dem selv.
Og hvis det sker, kan de berolige sig med, at de eksotiske fremmede tager hjem til fyraften. De har stensikkert ikke råd til at købe en bolig i området, og hvis der findes almennyttige boliger i reservatet, er det ofte i meget beskedne mængder.
Men skal det nu være et problem? Og hvad rager det os herude vestpå?
Tjae, for det første er det ikke sundt for hverken høj eller lav, hvis man ikke omgås hinanden. Og for det andet breder tendensen sig med, at velhavere i stigende grad finder sammen i de samme områder. Som vi omtaler i denne avis, har 6710-området nu flere af de allerrigeste danskere end en traditionel velhaver-enklave som Frederiksberg.
Og hurra for det på mange måder. Penge sætter gang i investeringer, vækst og arbejdspladser. De fleste velhavere har tjent deres penge selv ved ærligt, hårdt arbejde. Og for os, der kommer fra små kår, er det nemt at huske, hvordan det føles at være fattig.
Men flere velhavere i et område betyder også færrelavindkomster og en ringere sammenhængskraft. Eksperterne taler bl.a. om ’social blindhed’ og lavere social mobilitet, når f.eks. ’klassekammerat-effekten’ forsvinder. Hvis rengøringskonens datter ikke møder kammeratens lægemor, bliver hun måske aldrig selv inspireret til at søge den vej. Og den anden vej ryger forståelsen for folk med andre vilkår i livet.
Men nu er vi jo djærve, jordbundne vestjyder og har en del almennyttige boliger i området, så det går nok ikke så galt. Alligevel ser vi nu f.eks. skoler i Esbjerg, der fravælges, fordi de ressourcestærke flytter væk – måske til vores område. Vi hører folk i Østerbyen, som bander de nye kæmpevindmøller ad Hjerting til, ’for dér får de jo det hele, og vi får bare al lortet.’
Set fra en villa på Strandvejen er det nok behageligt at slippe for den slags trivialiteter og have sit på det tørre. Men i et større og længere perspektiv er det et problem for alle, hvis det hele ender i ’dem og os’ og ikke ‘vi og vores.’ Det hedder trods alt samfund, fordi vi lever sammen – hvis vi ellers husker at gøre det.
Det giver altid noget at møde andre vinkler på livet. Ellers bliver vi åndeligt fattige, midt i vores rigdom.
Hvad synes du? Giv os din mening på Facebook !
BILLEDGALLERI:
80-90 kajakroere satte hinanden stævne ved Marbæk i weekenden 11-13. september, hvor de camperede, hyggede og sejlede ture på Ho Bugt.
Foreningen Havkajakroerne holdt sit Efterårstræf ved vestkysten, og de aktive mennesker til træffet var kajakentusiaster fra hele landet.
Programmet bød på bl.a. orienteringsløb i kajak, morgenyoga, udflugt til Langli, fællesspisning i et stort telt og festmiddag lørdag aften.
Spørgsmål:
Flere vil gerne vide lidt om virksomhedsstruktur, hæftelse, og hvad der skaber en succesfuld iværksætter?
Svar:
Grundlæggende skal en succesfuld iværksætter have styr på tre ting: Forretningsplanen, likviditeten og formalia, herunder juraen, virksomhedsstrukturen, bogholderiet og aftalerne. I dette indlæg vil jeg komme ind på virksomhedsstrukturen og aftalerne.
Overordnet skelnes der mellem selskaber med begrænset hæftelse (kaldet kapitalselskaber), dvs.aktieselskaber (A/S), anpartsselskaber (ApS) og iværksætterselskaber (IVS), og mellem virksomheder med personlig hæftelse, dvs. enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber (I/S) (kaldet personlig drevne virksomheder).
Den begrænsede hæftelse betyder, at en ejer alene hæfter med det beløb, han har indskudt i selskabet. Går selskabet konkurs, kan selskabets kreditorer ikke få del i ejerens private aktiver.
Den personlige hæftelse medfører, at en ejer over for kreditorerne hæfter med alt, hvad han ejer.
Stiftelse af et A/S kræver et indskud på kr. 500.000, mens indskudskravet for et ApS og et IVS er henholdsvis kr. 50.000 og kr. 1. Der er intet indskudskrav ved personlig drevne virksomheder. En ejer af en personlig drevet virksomhed kan også fradrage underskud i virksomheden i den personlige indkomst, hvilket ikke er muligt ved kapitalselskaber.
Aftal internt
Når man driver virksomhed, skal der være styr på aftalerne udadtil – dvs. aftaler med leverandører, kunder, bank mv. Lige så vigtigt er det dog, at der også er styr på aftalerne indadtil – dvs. aftalerne indbyrdes, hvis der er flere ejere og hvis der er ansatte i virksomheden.
Indholdet af en ansættelseskontrakt er lovbestemt og skal følge disse regler.
Ejerne kan udfærdige en ejeraftale. I en ejeraftale kan det bestemmes, hvad der skal ske, hvis den ene ejer f.eks. dør, skal skilles eller ikke længere ønsker at være medejer – eller (det utænkelige):
Hvad skal der ske, hvis ejerne bliver uvenner og ikke længere kan drive virksomhed sammen? En ejeraftale er således ejernes forsikring, hvis tingene ikke går som forventet. Man siger ofte, at en god ejeraftale aldrig kommer op af skuffen, da ejerne allerede kender spillereglerne, hvis den uventede situation skulle opstå.
Der er således flere overvejelser, en iværksætter skal gøre sig – og valg af virksomhedsform er bestemt én af dem.
Med venlig hilsen
Advokat Stefan Nielsen
Advokatfirmaet
Thuesen, Bødker & Jæger
brevkasse@tblaw.dk
