6710 ind på Top 10 over Danmarks rigeste områder

Hele artiklen som PDF-fil

BOSÆTNING – Krage søger mage, og det gælder også velhaverne i 6710-området. De matcher en landsdækkende trend, som betyder, at de rigeste danskere i stigende grad samler sig i de samme områder.
Det har i dén grad givet udslag for 6710-området, viser en særkørsel af data, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har udført for Hjerting Posten.Resultatet er meget markant: Hvis Esbjerg V var en selvstændig kommune, ville den ryge lige ind på Top 10 over de rigeste områder i Danmark. 6710 kan mønstre hele 2,0 pct. af de allerrigeste mennesker i Danmark, også kaldes kaldet ’Den gyldne procent’.

201509 Her bor de rigeste graf

 

6710-området ville sågar skubbe Frederiksberg en tak ned, for den traditionelle velhaverenklave i Hovedstadsområdet huser ’kun’ 1,9 pct. af de rigeste.
Medlemmerne af den ’Den gyldne procent’ fylder således endnu mere her i området, og andelen af velhavere overgås kun af de rigeste kommuner i Nordsjælland samt andre velhaverområder ved de store byer, hvis man også her plukkede data ud separat.

”Den stigende koncentration af rige i bestemte områder ser vi nu også i provinsen, som f.eks. i Risskov ved Århus, og det ser også ud til at gælde for 6710 Esbjerg V. Mange steder er der jo helt bestemte områder ned på sogneniveau, der trækker udviklingen,” forklarer analysechef Jonas Schytz Juul fra AE.

Trenden bekræftes i en tidligere analyse fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Her konkluderes, at der sker en stigende ’segrerering’ – opdeling i høj- og lavindkomstgrupper – og tallene viser, at udviklingen accelererer.
Udover ændringen i de hårde økonomiske facts medfører det også andre og mere vidtrækkende konsekvenser for samfundet.

 

Mindre sammenhæng

”Generelt betyder den øgede polarisering jo, at sammenhængskraften bliver udfordret. Forståelsen for folk i den anden ende af skalaen bliver mindre,” påpeger Jonas Schytz Juul.
”Når der f.eks. bliver flere velhavere i Hjerting-området, bliver der samtidig færre med lave indkomster, og det påvirker hele lokalsamfundet. Det har jo f.eks. også betydning for skolerne. I Århus og København har man områder, hvor der næsten kun går elitebørn – og det gælder både privat- og folkeskoler – mens der omvendt er andre skoler, der næsten kun har børn med problemer.”

Udviklingen kan også ses med det blotte øje på udvalget af flotte villaer og store biler – omend den parameter nok underdriver billedet lidt på grund af den vestjyske mentalitet med at holde lav profil.
Men et område som boligmarkedet viser tydeligt, hvad vej vinden blæser.

”Bosætningen af flere velhavere får boligpriserne til at stige, og det er særligt markant at se på grundpriserne. Her er der meget stor forskel på priserne, og det gælder sikkert også i Hjerting og lignende områder,” påpeger Jonas Schytz Juul.

Så det er ikke længere kun et storbyfænomen fra København og Århus med mere polarisering?
”Esbjerg er selvfølgelig ikke så stor som København, men nu er det noget, man oplever i alle større byer.”

 

Selvforstærkende

Vil udviklingen fortsætte eller måske ligefrem accelerere?
”Der er i hvert fald ikke noget, der tyder på en opbremsning. Og hvis man ser på de aktuelle boligpriser, så peger de også den samme vej. Der er en selvforstærkende effekt i det her,” påpeger analysechefen fra AE.

Efter jeres mening er der en risiko for – og ved – ’rigmandsghettoer’, men hvad er så kuren?
”I mange af vores analyser advokerer vi for flere blandede boligområder. Der findes jo områder på Sjælland med næsten ingen almennyttige boliger. Men man skal huske blandede boligbyggerier, og det gælder også for Esbjerg og områder som Hjerting. Det er vigtigt at have som sigtepunkter for den langsigtede udvikling.”

6710-området har dog allerede en hel del af de almennyttige boliger, som ifølge AE er kuren mod ‘rigmandsghettoer.’

Ifølge den offentlige webportal DanmarkBolig findes der p.t. 2.286 almennyttige boliger i 6710 Esbjerg V. Priserne for at leje sig ind spænder fra 1.185 kr. til 8.020 kr. om måneden – ifølge siden er ingen af dem dog ledige i skrivende stund.

Læs også leder om emnet

 

 

Print

De rige bliver bliver rigere

’Den gyldne procent’ af danskerne er defineret som den ene pct. af de 18-64 årige danskere, der har den højeste personlige disponible indkomst, dvs. efter skatter og overførselsindkomster, men før f.eks. boligudgifter.

De næstrigeste er den rigeste tiendedel minus ‘Den gyldne procent’, mens gruppen ’Alle andre’ er resten af danskerne fra 18 og 64 år.

Indkomstgrafen viser, at ’Den gyldne procent’ havde nogle fede år op til finanskrisen, som til gengæld slog hårdere i denne gruppe, bl.a. som følge af store aktieposter.

Fra 2009 og frem er de rigeste kommet stærkt igen, og i dette årtusinde har de løftet deres indkomst med 37 pct., mens gruppen ’Alle andre’ må nøjes med en fremgang på 15 pct.

 

Tekst:

Relaterede artikler

Top