LEDER

”Er alt nu, som det skal være?”

Det er det svære spørgsmål, man en gang i mellem her i livet bør stille sig selv.

Det mener vores Profilen-gæst i denne avis, og han har prøvet det selv. Derfor advarer han også om, at det kan gøre ondt.

Man risikerer jo et ærligt svar, som René Lennart Madsen påpeger. Derfor er han nu eks-bankdirektør.

Det skal man ikke have ondt af, tværtimod. I stedet skulle man nok nærmere være lidt misundelig, for det kræver mod. Både at stille spørgsmålet, at svare ærligt og at tage konsekvensen.

For hvad nu, hvis livet og arbejdslivet ikke er helt så rosenrødt, som det ser ud til, og som omverdenen tror? Eller man går og bilder sig selv ind? Det er en svær øvelse, der kan føre til nogle endnu sværere beslutninger.

For hvad nu, hvis det fede job med den gode løn og høje prestige, man har knoklet for at opnå, nu ikke længere føles som det rigtige? At der mangler noget? Lidt livskvalitet for eksempel.

Hvis dét er det ærlige svar på det svære spørgsmål, så gælder det gælder om at holde fast – i sig selv. Mange mennesker bruger for al megen energi på at tænke over, hvordan omverdenen mon tænker.

Og derfor strander nogle i et arbejdsliv, hvor flotte visitkort og andres forventninger overskygger den der lille væsentlige detalje med bare at være glad i låget, når man vågner, og når man tager på arbejde.

Med alderen bliver det jo lidt lettere at hvile i sig selv, men helt ærligt: Det er svært at vokse fra glæden ved go’ gammeldaws prestige.

Personligt har undertegnede efterhånden nogle gange i livet prøvet at tage de spring, der umiddelbart virkede mildt sagt besynderlige. Både for omverdenen og såmænd også for min egen fornuft. Men maven og stemmerne sagde, at sådan måtte det være.

Og jeg sværger, at det hver gang har ført til nogle af de lykkeligste perioder i mit liv.

Spørg ikke hvorfor eller hvordan. Eneste røde tråd har været, at hjernen og fornuften af fuld kraft forsøgte at overdøve mavefornemmelsen, heldigvis forgæves.

Alle har en drøm, mener bankmanden i interviewet. Og flere burde gøre noget ved den. Man kunne jo også spørge sig selv: Hvad er det værste, der kan ske, hvis jeg prøver?

Hvis man kan noget og kommer ordentligt afsted fra sit faste arbejdsliv uden at brænde nogen broer, så er der jo altid en vej tilbage. Worst case er, at man vender tilbage lidt fattigere økonomisk, men meget rigere på erfaring og viden om sig selv.

Men den første og sværeste øvelse er at ruske op i sig selv. Måske også prøve at se sit liv i et lidt andet perspektiv, enten i bogstavelig eller overført forstand.

Du behøver ikke suse afsted på en motorcykel og ride skydende ud i horisonten. Men mindre kan også gøre det. Måske bare med lidt inspiration fra et godt gammelt Harley Davidson-slogan:

’Stop dreaming – start riding!’

Læs også artiklen: Bankmanden tog en timeout

Hvad synes du? Giv os din mening på Facebook !