Redaktør arkiv: Kurt Henriksen

David har afløst Goliath

DIREKTØRSKIFTE – Han skal udfylde et par meget store sko efter sin forgænger, der var en institution – både i huset og i hele byen samt i museums- og forskerverdenen.

Og 40-årige David Dupont-Mouritzens arbejde skal nu finde sin egen vej som ny direktør for Fiskeri- og Søfartsmuseet efter Morten Hahn-Pedersen.

På den personlige front har det været fuld fart frem de sidste par måneder, hvor job- og familielivet er rykket fra et lille norsk samfund nord for Trondhjem og til vestkysten. Flyttelæsset landede 27. februar, familien mellemlandede hos Davids svigermor i Vrøgum, huset på Vestervænget i Hjerting blev overtaget 13. marts, og det udlejede hus i Farum blev solgt i sidste uge.

 

Et friluftsmenneske

”Det er fantastisk at komme hertil, for Esbjerg har jo mange af de ting, man kan drømme om som børnefamilie,” siger David Dupont-Mouritzen, som glæder sig til at dyrke naturen og sin interesse for løb og cykling og måske genoptage surfing. Jagt og fluefiskeri dyrker han også, og han har nydt de to års ophold i Norge sammen med hustruen Majken Dupont-Mouritzen og børnene Bjørn på 7 år og Nanna på 9 år.

”Det gør rigtig meget at bo to år i et andet land i forhold til, hvad man kan her i livet. Når først man opdager, at verden er større end Storkøbenhavn, har man gjort sig selv en kæmpe tjeneste her i livet.”

Den nye Fimus-direktør stammer fra København, er opvokset i parcelhuskvarter i Ishøj og uddannet geograf fra Københavns Universitet. Geografer er traditionelt blevet uddannet primært til undervisning, men arbejdsløsheden var stor, da eksamen var i hus. Så efter et job med at servicere redningsflåder (vistnok også en Viking-båd ind i mellem), fik han job i et konsulentfirma.

En af kunderne var Danmarks Fiskehandlere, hvor han blev tilbudt arbejde med at varetage foreningens interesser. Senere søsatte han virksomheden Konvers Kommunikation, som han drev i syv år sammen med en kompagnon, hvor opgaverne fokuserede på events med fødevarer.

DSC_3547

David Dupont-Mouritzen arbejder på en ny køreplan og relancering for Fiskeri- og Søfartsmuseet, hvor han som ny direktør skal træde i de store fodspor fra forgængeren Morten Hahn-Pedersen.

Norge kaldte

”Efter et stykke tid, havde jeg talt med min hustru om at prøve noget nyt og tage en periode i udlandet. Og så ville skæbnen, at jeg har en gammel kammerat, der er norsk gift og bor nord for Trondhjem. Vi havde talt om, at det kunne være fedt at bo der, så han sendte mig et stillingsopslag,” fortæller David Dupont-Mouritzen.

Jobbet som sekretariatschef for Åfjord Utvikling A/S kom i hus, og så stod den på udviklingsopgaver langt ude i den store norske provins.

”Det var hårdt arbejde, men på en god måde,” siger han om jobbet, der også blev en god timeout for den lille familie.

 

Farvel til storbyflimmer

”Ferieaspektet i det var at sige farvel til rigtig meget flimmer og hektisk københavnerliv. At hive stikket og få lov at nyde naturen og familien.”

Nu gælder det så Esbjerg, hvor fruen stammer fra og egentlig aldrig havde forestillet sig at vende tilbage til. De mødtes på studiet, for hun er også uddannet geograf og har nu fået job som uddannelsesleder på Rybners.

I Norge har David arbejdet meget med begrebet ’attraktivitet’, og det får han brug for, hvis besøgstallet skal hæves på Fimus.

”I første omgang skal vi optimere oplevelsen for de gæster, vi allerede har. Hvis vi kan lave et kvantespring her, kan vi få en viral effekt, som kan kompensere for rigtigt mange annoncekroner,” lyder hans første tanker.

 

David Dupont-Mouritzen, Fimus 03Vil gå sine egne veje

”Jeg vil rigtigt gerne lave en ny køreplan og relanceringsstrategi, som skal ligge klar før sommerferien. Til den tid håber jeg også at have et stærkt ejerskab og forankring til den proces, så der kan komme nye vinkler på tingene.”

Hvordan har du det med at være David, der efterfølger ’Goliath’ med de meget store fodspor?

”Jeg tænker faktisk ikke over det overhovedet. Jeg har stor respekt for Mortens kæmpe arbejde gennem årene, men jeg skal ikke gå i hans sko. Jeg kan og skal noget andet, og jeg har nogle andre ting at byde på.”

 

 

 

 

Flyvende start for nyt lægetilbud i Langlihuset

Bioanalytiker Elsa Justinussen (t.v.) og sygeplejerske Kristina Søndergaard har haft en ekstra travl start hos Lægerne i Langlihuset.

LÆGEHUS – Hvis fordommene om et tungt, offentligt sundhedssystem trænger til et eftersyn, burde man nok bestille en konsultation hos Lægerne i Langlihuset.

Starten gik 4. april med kort aftræk i midlertidige lokaler, hvor både omgivelser og vækstkurve ligner noget fra en dotcom-start­up i 90-erne. Region Syddanmark satser dog på en længere levetid, men foreløbig har det været fuld fart fremad på et skud væksthormon af stort behov og akutte tilfældigheder.

 

Ikke nogen blød start

”Der har været travlt og rigeligt at se til. Vi har pludselig måttet vikariere for et lægehus, der havde vandskade og for en læge, der har været langtidssygemeldt. Og det var ikke lige med i planerne om en blød opstart,” griner sygeplejerske Kristina Søndergaard.

Avisen møder hende i en kort pause mellem patienterne sammen med bioanalytiker Elsa Justinussen.

De udgør det faste personale i Hjertings nye lægehus i Langlihuset på Havborgvej sammen med sygeplejerske Gitte Kalstrup.

Lægekræfterne udgøres af skiftende læger, som udsendes af regionen, så der foreløbig er en læge på vagt ad gangen.

Planen er dog at få tilknyttet én eller flere faste læger.

”Det håber vi meget på, og det er også dét, regionen stiler efter. Men her i opstarten har det simpelthen bare skulle op at køre for at kunne aflaste andre steder. Esbjerg er jo rigtig hårdt ramt af lægemangel,” siger Elsa Justinussen.

Lægerne Langlihuset 02

Det begynder at ligne noget i Langlihuset med tankerne om et sundhedshus med en række forskellige tilbud indenfor sundhed og behandling.

Faste læger søges

Derfor er tanken, at regionen nu løber et forhåbentligt velfungerende lægehus i gang, så man kan tiltrække en eller flere læger, der har lyst til at overtage en etableret praksis, komplet med lokaler og patienter. Og skulle man være interesseret i at skifte til et lokalt lægehus, kan det ordnes mod et mindre gebyr på borger.dk eller Borgerservice på Rådhuset.

Foreløbig er konsultationen placeret på 1. sal i Langlihuset, mens de rigtige lokaler med mere plads og flere separate rum indrettes i stueplan.

 

 

Kr. Flyvedage i Guldager

DRONERÆS – I Kr. Himmelfartsdagene 6.-8. maj vil luften over Guldager Idrætscenter summe af liv og små hidsige motorer til DM i Dronerace.

Løjerne starter allerede på Kr. Himmelfartsdag torsdag den 5. med træning for piloterne, om fredagen er der freestyle konkurrence med tricks, mens lørdag og søndag byder på henholdsvis kvalifikationsrunder og finalerunder.

DSC_3388

Stævnet arrangeres af 21-årige Martin Bjørnskov fra Sønderris, som også har været primus motor for den nystartede Guldager Modelflyveklub, der blev stiftet sidste år.

Klubben flyver på vinterbanerne lige nord for Guldager Idrætscenter, hvor de foreløbig ca. 15 medlemmer sender både droner og små fjernstyrede modeller af flyvere, svæveflyvere og helikoptere i luften.

 

Adrenalinkick i luften

Men til Kr. Himmelfart er det dronerne, der giver den gas, og det er en sportsgren i kraftig vækst over hele verden.

”Det er hammersjovt, og man får et adrenalinkick. Det er lidt ligesom dem, der elsker at køre motorcykel, for der er masser af fart og spænding,” fortæller Martin Bjørnskov.

Han har selv fløjet drone i et par år og startede med modelflyvning for omkring otte år siden med helikopter. Men droner er både nemmere at flyve og endnu mere involverede, hvis man flyver FPV – Fikst Person Vie – hvor man kigger via videobriller gennem et kamera i fronten af dronen.

DSC_3394

Piloterne flyver ‘med ombord’ gennem banen via ‘First Person View’ – videobriller og et kamera på dronen

”Så kigger man ud gennem ’forruden’, så man altid ser fremad og ved, hvad vej man flyver. Man ser lige nøjagtigt det syn, som dronen ser. Så når man kommer rundt på banen med 50-60 eller måske 80 km/t, så får man samme følelse, som hvis man selv sad ombord,” forklarer Martin.

 

Styrt med konsekvens

”Man kan sammenligne det med racerspil på en computer, men her kan man høre den rigtige motorlyd, og man mærker konsekvensen, hvis man styrter ned – så skal man ud at hente og reparere dronen. Det er altså bare lidt sjovere i virkeligheden.”

Til DM i Dronerace er der opstillet skærme, så publikum kan se, hvad piloten ser, og man kan komme helt tæt på banen, hvor dronerne af sikkerhedsgrunde flyver bag et net.

Mere info hos Guldager Modelflyveklub på gmfk.dk.

DSC_3396

Man kan selv komme i gang med begynderudstyr for omkring 4.000 kr.

 

 

 

 

Skitsen klar til nyt kæmpe ældrecenter

Ill.: Esbjerg Kommune

PLEJECENTER – Krebsestien Ældrecenter i Gjesing skal være et helt nyt bydelsområde, der skræddersys til et helt nyt, stort plejecenter til især ældre med demens, men også skal være attraktivt for privat bosætning.

Kort plejecenter

Sådan lyder det i et visionsoplæg for kommunens nye plejecenter, der placeres lige ved Fourfeld Ådal. Med op til omkring 100 demensplejeboliger skal det være et fagligt kraftcenter, hvor kommunen også har et godt øje til de økonomiske stordriftsfordele.

Det private boligområde er tænkt som et varieret udbud af boligtyper i blandede områder med f.eks. tæt-lav og etagebyggeri – med og uden private haver. Tanken er, at de private boliger kan anvendes af hjemmeboende med lettere demens eller af pårørende til beboere på plejecentret.

 

 

Plejecenter Bytoften udvides først senere

Den planlagte udvidelse af Plejecenter Bytoften i Hjerting udskydes nu til 2019. Der skulle oprindeligt bygges 12 nye plejeboliger ovenpå de eksisterende i 2017, så Plejecenter Strandgården kan nedlægges. Men det ville give problemer med genhusning af beboerne, mens der bygges, som man venter til 2019, hvor Ældrecenter Krebsestien skal stå færdig.

 

Hjerting Posten 27. april 2016

Læs som e-paper

Læs bl.a. om:

  • Fourfeld Ådal får et kæmpe løft i ny helhedsplan
  • Indkøbsræset mellem butikscentre spidser til
  • Et år efter – hvad er der sket løsning for overløb i Fourfeld Bæk?
  • Flyvende start for nyt lægetilbud i Langlihuset
  • David har afløst ‘Goliath’ på Fiskeri- og Søfartsmuseet
  • Drone-DM i luften over Guldager

og meget, meget mere !

Leder: Fri handel går sine egne veje

LEDER – To skrantende butikcentre, en masse kunder som tabere og – måske – kun én vinder.

Det er ingredienserne i den cocktail, vores lokale planpolitikere snart skal servere med en beslutning om ja eller nej til et supermarked i fuld størrelse i Hjerting Bycenter.

’Alle har ret til et fedt center,’ kunne nogen måske indvende, men så let går det ikke. Ifølge lokalplan og kommuneplan hører store butikker nemlig hjemme i Sædding Centret, som er såkaldt områdecenter her i 6710, og det prædikat giver mere plads til udfoldelse.

I Sædding arbejder man nemlig også på at tiltrække et nyt stort supermarked. Så dér står den nu – med de lokale politikere som overdommer i en svær rolle, man ikke skal misunde dem.

I princippet – og måske også i praksis – kan deres beslutning komme til at afgøre liv eller død for de to centre. Politikernes forsøg på at kigge ind i fremtiden kan blive en selvopfyldende profeti.

Hjerting Bycenter vurderes af forvaltningen at være for lille til at overleve uden et nyt, stort trækplaster. Og Sædding Centret har brug for en genfødsel, der kan fylde de mange tomme butikker.

Det kan skurre i ørerne på en liberal sjæl, at politikere skal kloge i den slags frem for at lade de frie markedskræfter afgøre sagen. Og hvis man gerne vil se, hvad for megen beskyttelse og for lidt konkurrence kan udrette, kan man bare gå en tur i Sædding Centret. Her holdt man i alt for mange år fast i, at skiftende udgaver af Coop’s dagligvarebutik ikke måtte få konkurrence. Nu har man besindet sig, men måske for sent.

Omvendt er der også brug for en overordnet plan for handelslivet. Den politiske øvelse er bare blevet endnu vanskeligere, fordi indkøbsmønstre skifter hurtigere end kollektionerne i en dametøjsbutik. Megatrends som øget urbanisering, større butikscentre og mere nethandel er jo grundfjeld i bevægelse. Den slags lader sig ikke bremse af politiske stopfinter, hvor velmente de end måtte være.

På det lokale plan understreger formanden for Plan og Miljøudvalget, at der skal tages særligt hensyn til Sædding Centret. Det er i det mindste en ren melding.

Hvis han så også lige kan pålægge ejerfraktionerne i Sædding at investere bare en smule i udvikling af det forsømte – gerne med 10-15 års tilbagevirkende kraft – så skulle det center være sikret…

Politikerne kunne jo også gøre det mere enkelt for sig selv i denne konkrete situation. ’Follow the money’ – og lad første investor komme først til mølle…

Den bedste lakmusprøve er jo altid at se, hvem der reelt tør lægge hånden – og deres egne penge – på kogepladen i troen på det ene eller andet sted.

Deres analyse ville vel også være den skarpeste, for den bygger i sidste ende på kundernes valg.

Må den bedste købmand vinde.

Læs også artiklen: Indkøbsræs mellem Sædding og Hjerting spidser til

Svømning fra 2. klasse som forsøg på Hjerting Skole

SVØMNING – Skoleleverne skal have bedre svømmeundervisning, og derfor foreslår Esbjerg Kommunes Børn & Familieudvalg nu, at der indledes samarbejde med Svømmeklubben Esbjerg.

Svømmeklubben anbefaler samtidig, at børnene starter tidligere på deres svømmeundervisning, så der er større sandsynlighed for at blive en sikker svømning. Derfor skal eleverne allerede i 2. klasse på Auraskolens afdeling Hjerting efter sommer have svømmeundervisning som en forsøgsordning, foreløbig i skoleåret 2016/17.

Eleverne i 2. klasse på Hjerting Skole får 20 lektioner på årsbasis ligesom i den nuværende svømmeundervisning for 3. og 4. klasserne. Overordnet afprøves samarbejdet med Svømmeklubben Esbjerg også som en forsøgsordning i skoleåret 2016/17.

Skolerne stiller med sit eget personale som hidtil, så der er ikke tale om en spareøvelse for kommunen, og Svømmeklubben Esbjerg stiller så op med ekstra ressourcer for at opgradere undervisningen.

Omkostninger ved de ekstra svømmelærere finansieres af ‘centrale midler’, som ifølge forslaget stammer fra besparelserne ved ændring fra ni til syv skoledistrikter i forbindelse med den nye skolestruktur.

Læs mere om den nye ordning i dagsorden for Børn & Familieudvalget den 7. april

 

“Man er jo ikke en dårlig mor fordi man løber langt”

Hele artiklen i PDF-format

PROFILEN – Hun kan det hele og kan åbenbart også nå det hele.

Tilsyneladende med masser af overskud og go’ energi.

En uddannelse i statskundskab. Politisk karriere i Folketinget og Borgerrepræsentationen i København. Forfatter og foredragsholder. Tre små børn. En mand, der har travlt med lægekarriere og ironman.

Danmarksrekorden i 24 timers løb med vanvittige 219 km på et døgn! Træner nu til EM i efteråret.

Ser oven i købet godt ud. Træls type.

Sådan kan det virke ved første øjekast, når man selv løber rundt og prøver at nå det hele i en ganske almindelig hverdag.

Da Hjerting Posten møder hende i den hyggelige familiehybel på Jagtvænget i Hjerting har hun selvfølgelig også været ude at løbe en lille tur om formiddagen sammen med sin mand.

Bare en halvmaraton. Hun skal jo lige i gang igen, lyder det henkastet – som om hun løb efter bussen –mens hun kører et par makrelmadder i motoren.

DSC_2373Men bare rolig, Jantelov. Selv Superwoman har sine svage sider. Og under kappen er hun et almindeligt, skrøbeligt menneske, der har mødt sin del af modgang og grøn kryptonit.

34-årige Anne Marie Geisler Andersen flyttede sidste sommer til Hjerting og landede i en noget anden verden.

Fra en travl hverdag som Folketingskandidat og medlem af Københavns Borgerrepræsentation til et andet liv som anonym tilflytter og hjemmegående barselsmor med sit tredje barn indenfor få år.

Hendes mand, Morten Føhrby Overgaard på 35, er i gang med sidste del af uddannelsen til narkoselæge, og det blev som 1. reservelæge i Esbjerg.

Bare en barselsvisit

”Vi har jo været lidt frem og tilbage før og hører lidt til begge steder, for Morten er jo herovrefra,” fortæller Anne Marie om overvejelserne.

Valget stod mellem Esbjerg og Odense, og det var vestkysten, der vandt på både tilhørsforhold og bedsteforældre.

”Men det var jo faktisk ikke tanken, vi skulle flytte herover fast. Jeg skulle egentlig bare holde barsel herovre, og så kunne vi komme igennem den lidt hårde tid med tre små børn på den måde.”

Vigga på 4, Milla på 2 og Magna på 10 måneder er trods alt en håndfuld, hvis man er ’enlig mor’ i København med en far, der arbejder i Esbjerg.Den travle kvinde og ambitiøse politiker sad nemlig i Borgerrepræsentationen – Københavns version af et byråd – og det kræver bopæl i kommunen.

”De kunne ikke rigtigt sige, hvordan reglerne er – de kunne først sige bagefter, om jeg havde overholdt dem eller ej. Og det ville blive noget rod at ligge og rykke frem og tilbage med tre små børn.”

Der skulle træffes et valg, og det blev et farvel til politik for denne gang.

Hun er stadig de radikales 1. suppleant til Folketinget, hvor hun sad i perioden 2009-2011. Indtil videre er hun også folketingskandidat i Nordsjælland, hvor hun er vokset op i Gilleleje.

Lige nu ser det ud til, at hun fortsætter som folketingskandidat på Sjælland trods det praktiske bøvl.

DSC_2406

Milla på 2 og Vigga på 4 har arvet det aktive gen fra moren og far Morten.

”Jeg kan jo godt lide at lave politik, så jeg var nødt til at opgive noget, jeg var glad for. Men jeg skal også føle, at jeg gør en forskel, hvis jeg skal prioritere det over familien.

Og min oplevelse i Borgerrepræsentationen var, at København er så stor en kommune, og der kommer så meget information, at man nogle gange nærmest føler, man bare rykker lidt rundt på nogle kommaer,” lyder erkendelsen fra Anne Marie.

De mørke sider ramte

”I Folketinget var det noget andet, og jeg synes faktisk, at jeg fik psykiatri og psykisk sundhed mere på dagsordenen. Det var jo også dét, der drev mig ind i politik.”

DSC_2408Baggrunden er alvorlig og meget personlig, men det rører hende ikke at tale om. Tværtimod har hun arbejdet for mere åbenhed på området.

Hendes far har været – og er – psykisk syg med depressioner gennem mange år, og hun har arvet en rem af huden.

I 2003 og 2008 var hun selv ramt af depression, og det har bl.a. givet stof til bogen ”Frem i Lyset” om et liv med psykisk sygdom, som den blev oplevet hos faderen og på egen krop.

”Min far har haft depressioner, siden jeg var 14, og har prøvet at tage sit eget liv. Han har været rigtig, rigtig syg, jeg har været med til at få ham tvangsindlagt, og han kommer aldrig af med medicinen.

På det tidspunkt vidste man ikke så meget om det, og der har været meget fokus på det med medicin. Det har jeg også prøvet at arbejde imod. Jeg er ikke imod medicin, men det står tit alene – uden f.eks. samtaler, terapi eller motion,” siger Anne Marie, som udover sine depressioner også fik en ADHD-diagnose.

Noget rod med OCD

”Men jeg tager ikke medicin, og jeg er kommet af med min diagnose. Jeg løber rigtig meget, prøver at få sovet, det jeg skal, spiser varieret, sørger for at have et socialt netværk omkring mig, jeg kan trække på og så videre. Der er rigtigt mange andre ting, man kan gøre,” siger hun og fortæller, at hun i øvrigt også roder med noget OCD.

Det er i hendes tilfælde tvangshandlinger, som handler om, at alt skal være pinligt ryddet og rent.

”I børnehaven ryddede jeg op efter de andre børn, og brugte to timer på at gøre mit 9 kvm værelse rent. Men det rodede jo aldrig – jeg gik ind til min søster og legede for ikke at rode på mit eget værelse.”

DSC_2420Hvordan håndterer du det med tre små børn nu?

”Det handler om at arbejde med sine forestillinger om pinlig orden. Den der følelse af kontrol, hvor man altid kunne gøre rent, hvis alt andet sejler.”

Du virker ellers stærk – er det bare facade?

”Næh, jeg har ingen facade. Du får, hvad du ser. Jeg føler tit, at jeg kan læses som en åben bog. Jeg kan ikke skjule, hvis jeg er ked af det eller ikke hygger mig i folks selskab, men jeg har efterhånden lært at acceptere mig selv. Så jeg er sammen med folk, der godt kan lide mig som mig selv i stedet for at bruge en masse krudt på folk, der ikke kan.”

Hun er løbet fra sine dårligdomme, og sådan har det været, siden hun for alvor snørede løbeskoene efter sin anden depression i 2008. Mens hun sad i Folketinget og var psykiatriordfører, spurgte foreningen Sind, om hun ville være med i et 24 timers løb på Bornholm.

”Jeg skulle løbe maraton til foråret alligevel, så det kunne vi da godt gøre. Jeg tog afsted sammen med min mand og to andre, og Morten troede, at vi skulle skiftes til at løbe gennem de 24 timer. Det kom lidt bag på ham,” griner Anne Marie.

Viljestyrken vandt

”Jeg havde leget med tanken om, at jeg måske kunne løbe 150 km, men da jeg først kom i gang, så… Jeg skulle jo ikke noget andet, og hvis jeg først stoppede, så kom jeg ikke i gang igen. Når jeg først er i gang med noget, så bliver jeg sgu ved, til det er færdigt!”

På det tidspunkt havde hun ikke løbet mere end 40-50 km om ugen, men hun mener faktisk, at det var en fordel.

”Det er jo ikke kun det fysiske – rigtigt meget sidder oppe i hovedet. Hvis man vil noget og hvis man virkelig vil det – så kan man nå langt.”

Er det ikke for ekstremt?

DSC_2510”Der er jo altid nogle, der tager den til ekstremer og smadrer familielivet eller løber rundt med store skader uden at stoppe. Men der er mange måder at gøre tingene på, og ofte savner jeg nuancerne. Det giver mig så meget mere overskud at løbe, også til mine børn. Og så vil jeg ikke have skudt i skoene, at det går ud over min familie. Man behøver ikke være en dårlig mor, bare fordi man godt kan lide at løbe langt.”

En form for ligestilling

Man mærker, at hun brænder for dén pointe. Og hun har da også været på barrikaderne i offentlige debatter om netop det emne, hvor ’Politiken-segmentet’ virkelig river hår i infighten om kvinder, familie og personlige ambitioner.

Er kvinder bare ekstra gode til at give hinanden dårlig samvittighed?

”Nej, det synes jeg egentlig ikke. Jeg går sgu ikke selv så meget op i det med køn. Jeg hader generelt, når det bliver et spørgsmål om køn, for vi er forskellige som mennesker. Dengang jeg stoppede i Folketinget sagde nogle f.eks. også, at det er nok, fordi jeg er kvinde. Men jeg skal ikke drive karriere udover det rimelige, bare fordi jeg er kvinde og skal vise, at det kan man i dag. Hvis jeg har brug for at trække mig lidt og være sammen med min familie, så gør jeg det. Så er jeg fuldstændig ligeglad med, om jeg er mand eller kvinde. Det er da også ligestilling.”

Måske politik igen

Fremtiden bringer måske politiske ambitioner igen. Måske på regionalt eller lokalt plan. Måske. Tanken er ikke fjern, men der skal være nogle sager at brænde for.

Og så har hun lige meldt sig til et kursus i Århus som sundheds- og livsstils­coach.

Hvordan overkommer du alt det, du har gang i?

”Jeg kan ikke overkomme at lade være. Jeg trives bedst, når jeg har en masse ting at se til. Jeg har jo meget energi, jeg skal have afløb for – jeg har altid haft krudt i røven. Og jeg synes jo ikke, jeg har gang i meget nu. Jeg synes jo, jeg er faldet til ro…”

DSC_2452

Er du en Superwoman?

”Naarj. Jeg har hørt det udtryk før, men jeg har jo også været nede og vende. Men jeg har en vilje, der kan rigtigt meget, vil jeg sige. Når det gælder løb vil jeg mene, at 70 pct. af det er viljestyrke. Jeg vil! Jeg tror, jeg er sådan en af de der dukker, der rejser sig selv op igen. Jeg kan godt vælte ligesom andre mennesker, men jeg rejser mig igen. Jeg vil ikke ligge ned. Så må man komme videre og komme over det.”

Til efteråret går det løs igen til EM med et nyt 24 timers løb. Vel at mærke ikke i en racerbil, men med egen vilje som motor, når kroppens reservetank er suget tom.

På jagt efter grænsen

Men ambitionerne stopper ikke ved de 219 km, hun satte rekorden med i 2014.

”Hvorfor skulle jeg løbe 24 timer igen uden at rykke mig? Det kan jo være, at jeg har en grænse et eller andet sted, og det kunne være sjovt at se, hvor langt jeg kan komme.”

DSC_2417

Huspriser i 6710 stikker af fra naboerne

Hele artiklen i PDF-format

BOLIGMARKED – 2015 blev året, hvor 6710-området også prismæssigt satte trumf på som Esbjergs mest attraktive boligområde.

Baseret på de faktiske handelspriser sidste år steg gennemsnitshuset med to pct. sidste år i 6710 Esbjerg til en kvadratmeterpris på 13.466 kr.

Samtidig måtte villaer og rækkehuse i 6700 Esbjerg, det vil sige centrum og midtbyen, notere end mindre tilbagegang på knap en halv procent og sende førertrøjen mod nordvest. Her har 6710 nu gjort et markant comeback ovenpå et ordentligt prisdyk efter finanskrisen.

Reelle handelspriser

Tallene er baseret på de gennemsnitlige salgskvadratmeterpriser – det vil sige de priser, der stod på slutsedlerne og ikke i annoncerne – og stammer fra en særkørsel af data, som boligsiden Boliga.dk har lavet for Hjerting Posten.

Boligmarked 6710 og omegnDet er desuden værd at notere sig, at huspriserne i 6715 Esbjerg N, som bl.a. rummer Bryndum og Tarp, efter to års mindre fald nu har skubbet gashåndtaget helt frem med en stigning på lige knap otte pct. sidste år ifølge Boliga.dk.

Gang i de dyre huse

Som altid skal man huske, at statistik som denne dækker over mange faktorer. Herunder også strukturel udvikling med f.eks. salg af nye boligområder til højere priser.

Men den underliggende udvikling viser især fremgang for de lidt dyrere huse i 6710, vurderer lokale ejendomsmæglere.

Hurtigere salg

”For et års tid siden var der rigtigt mange af de dyre
boliger udbudt, som ikke blev solgt. Nu er markedet kommet i gang, så nogle af de dyrere huse er blevet solgt. Det er selvfølgelig også sket i indre by, men det er lykkedes mere herude i 6710,” vurderer ejendomsmægler og souschef Claus Boge Nielsen fra EDC Poul Erik Bech, som har afdelinger i både Esbjerg og Hjerting.

”Det vi kan se er, at omsætningshastigheden stiger. Det er hurtigere at sælge de dyre huse end tidligere, og boligmarkedet er generelt i bedring med kortere salgstider, også på de dyrere ejendomme.”

Funkis nybyggeri

En anden faktor er for alvor begyndt at gøre sig gældende, og den har kunnet ses tydeligt med det blotte øje – ikke mindst i Hjerting – den seneste tid: Nedrivning af huse, som ellers for få år siden ikke ville være i farezonen for en bulldozer. Nu væltes de og erstattes typisk af nye kubistiske huse, hvis de ellers ligger bare nogenlunde det rigtige sted.

”Man får en god pris for et beskedent hus, hvis beliggenheden er OK. Et faldefærdigt hus kunne man måske tidligere sælge til en førstegangskøber for 1,5 mio. kr. – nu kan det måske sælges som byggegrund for to mio. Aktuelt har jeg netop sådan en sag, hvor det stort set kun er projektkøbere, der kigger,” påpeger Claus Boge Nielsen.

Projekter op af skuffen

Han peger også på, at der i det hele taget er kommet mere gang i de større projektbyggerier, som er med til at trække statistikken op på priserne.

”Der er kommet en del projekter op af skuffen, som ikke kunne lykkes for to-tre år siden. Generelt er der jo bedring i det ganske land, men det kommer jo altid herover til os til sidst.”

Kollegerne hos Home Esbjerg, som sælger rigtigt mange boliger i 6710-området, oplever også, at der er kommet mere skub i boligerne i den lidt dyrere ende.

”I Sønderris har vi f.eks. solgt et par huse til omkring tre mio. på ni time,” fortæller ejendomsmægler og indehaver Marianne Christensen fra Home Esbjerg, som især fremhæver Hjerting-området som en sællert.

Drømmer om Hjerting

”Mange af de akademikere, der bliver tiltrukket af Hjerting, har ikke rigtigt haft nogle jobmuligheder tidligere, men det er blevet bedre nu.

Og folk ude i den store verden, der drømmer om Esbjerg, de drømmer om Hjerting. Strand og natur vil altid være attraktivt,” siger Home-mægleren.
Hun roser også Esbjerg Kommune for sine charmeoffensiver overfor tilflyttere, og det er endnu en faktor, der kan stimulere det lokale boligmarked.

”Forleden var der jo f.eks. besøg af ansatte fra Energistyrelsen, som kommunen forsøger at få til at flytte med arbejdspladsen. Og jeg har netop solgt til en læge, der sagde, at hvis det ikke var for kommunens charmeoffensiv, så havde de aldrig købt hus i Esbjerg.

Oliekrisen er joker

Lave oliepriser har banket den lokale offshorebranche i knæ, og selvom der p.t. er en lille bedring i priskurverne, så er der tabt mange arbejdspladser og megen indtjening.

Spørgsmålet er så, hvordan krisen vil påvirke det lokale boligmarked i fremtiden?

”Der er selvfølgelig nogle, der vil udbyde. Men omvendt vil nogle af de udstationerede komme hjem, og de er potentielle købere til husene mellem tre og fire mio. kroner – og det er endda ret forsigtigt sagt. Det er de købere, vi har manglet i markedet indtil nu,” påpeger ejendomsmægler og souschef Claus Boge Nielsen fra EDC Poul Erik Bech i Hjerting.

Hans kollega hos Home er ikke i tvivl om, at krisen vil have effekt.

”Jeg tror, olieprisen kommer til at fylde rigtig meget. Krisen vil betyde, at der ikke er så mange købere med den høje indtægt. Og udover højtlønnede job, vil det selvfølgelig også have en påvirkning på ejerne af de havnerelaterede virksomheder,” vurderer ejendomsmægler og indehaver Marianne Christensen, Home Esbjerg.

”Selvom de måske ikke er direkte berørt af oliepriserne, vil de måske lige klappe hesten lidt.”

Top