Redaktør arkiv: Kurt Henriksen

Huset der ikke kunne lade sig gøre

Bare glem det! Sådan lød svaret på de første mange ansøgninger om at bygge det ’hemmelige hus’ i Marbæk på en helt speciel placering

Hele artiklen i PDF-format

NATURGRUND – Lidt ude i skoven lå et lille bjerg. Aldrig så jeg så dejligt et bjerg.

Sådan har det måske lydt i tankerne hos den mand, som i 1964 sendte første ansøgning til Fredningsnævnet om tilladelse til at bygge et hus på en bakke ved Myrthuevej, lidt udenfor Hjerting.

Lige her, ved indgangen til Marbæk-området, havde han udset sig en dejlig plet til et nyt hus. Men både udgangspunktet og svaret på ansøgningen var helt umuligt:

”Det kan slet ikke lade sig gøre at bygge her – bare glem alt om det!”

Sådan lød essensen af både det første og siden mange følgende svar fra forskellige myndigheder.

Og det er en tankevækkende historie i dagens lys, hvor man ivrigt debatterer f.eks. de nye, kystnære udstykninger i udkanten af Hjerting.

Huset i Marbæk er simpelthen huset, der ikke kunne lade sig gøre.

”Men myndighederne havde ikke vidst, hvem de var oppe imod, for han blev ved og ved og ved,” fortæller husets nuværende ejer Hans Tobiesen, som fik et tykt ringbind om den gamle sag med i købet, da han overtog ejendommen.

Overassistent Ejvind Nielsen, der arbejdede hos Esbjerg Kommune og havde ansøgt om byggeriet, var nemlig ikke en mand, der bare lige gav op.

”Han ville slet ikke acceptere et afslag og fremførte hele tiden, at der ikke var hjemmel i loven til at give et afslag. Fredningsloven var nemlig ikke på plads dengang,” forklarer Tobiesen, mens han bladrer i de mange sirligt formulerede og maskinskrevne breve i mappen.

De følgende år røg de frem og tilbage mellem ansøger og bl.a. Fredningsnævnet, Boligministeriet, folketingsmedlemmer og hvem overassistenten ellers fik involveret i sin stædige kamp for at få ret. Den daværende Alslev-Hostrup Kommune, som området hørte ind under, var indforstået med byggeriet – det gjaldt dog ikke Boligministeriet.

Men ret skal være ret, og ret fik overassistent Nielsen endelig efter tre års kamp. Til sidst var det myndighederne, der gav op – bl.a. med hjælp fra folketingsmedlemmet Kresten Østergaard – og byggetilladelsen blev givet for 50 år siden i 1967.

”Det er jo en meget sjov historie, der knytter sig til huset her. Og det er også derfor, jeg kan sige med sikkerhed, at der ikke er flere, der får lov at udstykke herude,” siger Hans Tobiesen, som nu har sat huset til salg.

Han er for flere år siden gået på pension efter en lang karriere i reklamebranchen, bl.a. som partner i det lokale reklamebureau Kruc & Tobiesen.

”Jeg vil ikke sige, at alderen tynger, men det kommer den jo til på et tidspunkt. Og min kone Sonja ville være meget ked af, hvis det var hende der skulle stå for alt det praktiske med salget på et tidspunkt,” siger han om den svære beslutning.

Parret var selv hurtige ved havelågen i sin tid, da de hørte, huset i Marbæk var til salg.

”Da vi kom herop, kom manden frem og spurgte, om vi ikke ville ind og se huset? Nej, jeg vil hellere hen til kanten og kigge, svarede jeg. Og så var jeg solgt lige med det samme til den udsigt her,” fortæller Hans Tobiesen, mens vi står og kigger ud over Marbæk-området, Ho Bugt, henover Skallingen og helt ud til Vesterhavet.

I klart vejr kan man også se vindmøllerne ved Horns Rev og skibe langt ude på havet. Selvom det ikke virker sådan, når man kører hertil, er man faktisk så højt oppe, at man kigger ned på den store bakke ved Bulbjerg syd for Restaurant Sjelborg Strand.

Og det 150 kvm hus i ét plan med fladt tag ligger og putter sig bag skrænten, så det slet ikke kan ses fra Myrthuevej. Der er folk – også undertegnede – som har kørt forbi i årevis uden overhovedet at bemærke, at der ligger et hus ovenfor bakken.

Skrænten betyder i øvrigt også, at vinden bliver sendt op over grunden. Så trods den gode udsigt til den barske vindside er der som regel læ på den 5.300 kvm store naturgrund.

”Der er ikke plantet noget på grunden udover lidt græs rundt om huset. Resten har naturen ordnet, og vi har en rådyrfamilie, som har boet i kanten af grunden i adskillige år, så vi har kid løbende rundt,” fortæller Hans Tobiesen.

Han og fruen er nu ved at forberede sig på at sige farvel til parrets private paradis gennem 17 år.

Og det er først og fremmest udsigten, de vil savne.

”Lige efter vi overtog huset, kom den store orkan i 1999. Og den gav os endnu mere udsigt, for der røg jo nogle træer.”

Bred opbakning til plan for genfødsel af Sædding Centret

Planerne om nye boliger til delvis finansiering af fremtidsplanen får en foreløbig positiv modtagelse hos kommunen og både lejere og ejere er optimister

DETAILHANDEL –Der er lang vej endnu, men også opbakning hele vejen rundt til de centrale elementer. Sådan er status for den store fremtidsplan for Sædding Centret, der arbejdes intenst på som omtalt i sidste udgave af Hjerting Posten.

Et led i planen er byggeri af boliger i den vestlige ende af området, hvor der kan etableres lejligheder med flot udsigt over Ho Bugt.

”Det indgår i hvert fald i overvejelserne,” siger direktør Mads Dam Jensen fra ejendomsselskabet Bangs Gård A/S, der ejer Sædding Centret sammen med Coop, og nu for første gang bekræfter arbejdet med fremtidsplanen.

”Uanset hvordan man vender og drejer projektet, så er det jo et attraktivt område og en højt beliggende grund,” siger han med henvisning til mulighederne.

Forvaltningen hos Esbjerg Kommune har fået en foreløbig orientering om planerne og har tilsvarende foreløbigt og uformelt nikket ja til, at projektet med boliger ikke er skudt helt ved siden af.

Der er dog endnu ikke tale om en egentlig sagsbehandling, og sagen er derfor heller ikke drøftet politisk.

”Men selvfølgelig har vi en vision om, at der skal være et handelssliv i så stort et byområde som Sædding. Det er jo på størrelse med mange danske provinsbyer, så her bør også være basis for udvalgsvarehandel og ikke kun dagligvarer,” siger formanden for Plan & Miljøudvalget, John Snedker (S).

”Jeg er som udvalgsformand blevet orienteret om de visioner og planer, de har, men det er ikke noget, der på nuværende tidspunkt er blevet formelt forelagt det politiske niveau. Jeg vil tro, at der er den dialog, som der formentlig altid er mellem investorer og forvaltning om, hvorvidt det her er noget, der kunne tænkes fremmet i forhold til de overordnede visioner for området, som kommunen har. Det er for tidligt, at jeg udtaler mig som politiker om det endnu. Men dét, jeg har læst mig til i Hjerting Posten, synes jeg er nogle spændende ting, som godt kunne tænkes ind i planstrategien for området – sagt helt overordnet,” understreger John Snedker.

Hos Coop-koncernen er man som tidligere omtalt ’aktiv medspiller’ i en løsning for fremtiden sammen med Bangs Gård, og meldingen er, at samtlige lejere ser positivt afventende på planerne.

Det samme gælder formanden for centerforeningen, urmager Michael Ørfjell fra Ørfjell Ure, Guld & Sølv, som ikke er lejer, men selv ejer sin butik på 120 kvm.

Spørgsmålet er så, hvornår der sker noget konkret med et udspil.

”Vi har besluttet, at vi ikke offentliggør noget, før vi har noget håndfast – vi roder lidt rundt med nogle tegninger lige nu,” oplyser Mads Dam Jensen, som også holder de foreløbige skitser tæt til kroppen.

”Ellers får vi først en debat ud fra noget, hvor det ikke nødvendigvis er dér, vi ender. Men selvfølgelig har vi dialog med alle dem, der er involveret i det her projekt.”

Hvad er jeres tidshorisont?

”Dér vil jeg heller ikke gå ud og love noget, før det er sikkert.”

Kommer der eksterne investorer ind?

”Det ved vi ikke for nuværende,” siger Mads Dam Jensen.

Indgår der andre dagligvareoperatører i planerne – udover eller i stedet for Coop?

”Det kan jeg ikke udtale mig om – her har jeg et hensyn at tage til min samarbejdspartner. Men vi vil gerne melde ud, når vi har noget troværdigt.”

Fremtidsvision for området åbner for højt boligbyggeri

”Byfortætning og højt byggeri”. Sådan lyder den overordnede vision for det centrale Sædding i oplægget til Esbjerg Byplan, der blev offentliggjort i oktober 2015.

”Det handler simpelthen om, hvad man kunne gøre, hvis man skulle udvikle området,” forklarede arkitekt Jan Ove Petersen fra Esbjerg Kommune dengang til Hjerting Posten.

”Det er jo også et signal til developere og andre, som måtte ønske at investere i området, at vi ikke er naive i forhold til udviklingen. Overskriften er at gentænke,” uddybede han om fremtidsplanen.

Og de nye planer for genfødsel af Sædding Centret flugter fint med den overordnede vision for området.

”Det kan jeg bestemt bekræfte. Meget af det her ligger i tråd med det, vi gerne vil, og derfor synes jeg, det er spændende,” siger udvalgsformand John Snedker, Plan & Miljøudvalget.

”Sædding er jo i sig selv et attraktivt område og f.eks. noget beboelse på det her sted vil også være attraktivt. Man skal jo ikke ret langt op, før man har en fantastisk udsigt. Hvis det kan kombineres med både dagligvarer og udvalgsvarehandel for et større område, så vil det være fint.”

 

Kanelaug må opgive værksted i Maritimt center

Havneøens husleje bliver for høj til at huse den lokale historiske arv
fra Ho Bugt

BÅDVÆRFT – De ambitiøse planer for et Maritimt Center på den kommende Havneøen ved Esbjerg Strand ser ud til at måtte undvære en central del af den lokale, maritime kulturarv.

Efter at have deltaget i hele processen med arbejdsgrupper må Hjerting Kanelaug nemlig erkende, at man ikke som planlagt kan flytte sit bådværft fra Myrthuegaard til nye og bedre forhold på Havneøen.

”Vi har sagt nej tak til at få egne faciliteter derinde,” bekræfter formanden for Hjerting Kanelaug, Kim Madsen.

”Vi må bare sande, at den økonomi, der bliver lagt frem, kan vi ikke mønstre med hensyn til husleje.”

Ifølge formanden ville det betyde for stor stigning i kontingentet for medlemmerne, hvor mange er efterlønnere og folkepensionister.

”Så er man jo påpasselig med pengene, og det må være et prioriteringsspørgsmål. Det er jo for risikabelt, hvor vi står nu med ca. 60-70 medlemmer.”

Kanelaugets formand holder dog en dør på klem for at bruge området under en eller anden form.

”Jeg tror, at når man kommer i gang med detailprojekteringen, vil arkitekterne spørge, om der ikke er nogen kulturarv her på egnen? Men hvis vi skal flytte derind, skal det være på mere lempelige vilkår i et eller andet samarbejde,” fastslår Kim Madsen.

”Som det er nu, kan det ikke lade sig gøre, og det er ikke højeste prioritet for os at rejse så mange penge til det. Men jeg håber, at der vil komme nogen og sige: Det der kan vi selvfølgelig ikke undvære – det er jo byens vugge og byens historie.”

Kanelauget vil stadig deltage i arbejdsgruppen, ligesom det fortsat er planen, at det store projekt med rekonstruktion af det gode skib ’Laksen’ skal have hjemme på Havneøen.

 

Marbækgaard i spil til ny rolle efter konkurs

Fremtiden skal afklares for kommunal ejendom i unikke omgivelser

MARBÆKGAARD – Haves: Skøn landejendom i idylliske og landlige omgivelser ved skov, sø og strand, men indenfor cykelafstand af større boligområder og midt i et kæmpe fritidsområde med spændende udviklingsplaner for fremtiden.

Ønskes: Restauratør, der er i stand til at få en sund forretning ud af stedet og sikre liv og forplejning til områdets gæster. Og hvis det er urealistisk: Gode ideer til fremtidig udnyttelse af den unikke ejendom, der ejes af Esbjerg Kommune.

Sådan kunne det lyde, hvis kommunen skulle indrykke en annonce for at søge input til fremtiden for Marbækgård. Måske.

Spørgsmålet har nemlig været behandlet som en lukket sag på Teknik & Byggeudvalgets møde 18. august og igen som lukket sag på Økonomiudvalgets møde 28. august. Så måske er der allerede fundet en løsning.

Det tyder Hjerting Postens oplysninger dog ikke på i skrivende stund.

Ejendommen kom i spil, efter at der 19. juli blev afsagt konkursdekret over den hidtidige lejer, virksomheden Marbækgaard Catering ApS.

Restauratør René Dyrehauge måtte dermed opgive den drøm, han havde knoklet med i årevis, bl.a. med indretning og istandsættelse af større selskabslokaler på Marbækgaard.

I sommer udtalte konkursboets kurator til Jydske Vestkysten, at en mulig udgang kunne være, at René Dyrhauge overtog aktiverne for at føre forretningen videre. I så fald skulle der dog falde et hurtigt bud.

Men status er nu, at stedet stadig er lukket, og et skilt på døren henviser til Esbjerg Kommune. Politikerne må ikke udtale sig om en sag fra den lukkede dagsorden, og derfor er der lige nu frit slag for spekulationer om fremtiden for Marbækgaard, hvor der også er indrettet naturrum for offentligheden.

Det positive er, at hele ejendommen nu har mulighed for at indgå i de ambitiøse planer for området, der blev skitseret i Vision Marbæk 2017, hvor Marbækgaard skal udvikles til det centrale velkomstcenter for området.

Ejendommen kan måske også komme i spil for Hjerting Kanelaug, der foreløbig har opgivet at flytte sit bådværft til det nye Maritimt Center på Havneøen ved Esbjerg Strand – se artikel på side 19.

Leder: Et rum for ro og fordybelse

LEDER – For 25 år siden blev Hjertings bedste byggegrund spildt på en underlig, stor bygning, som det meste af tiden står tom. Når der endelig sker lidt om søndagen, er der noget med mærkelig musik, slæbende sange og årtusinder gamle røverhistorier, som der sikkert er pyntet på gennem årene. Resten af grunden blev oven i købet udstykket i bittesmå lodder, fyldt med dødbidere.

Her kunne have ligget en stribe blærede kubismepaladser, et større indkøbscenter eller flere P-pladser. Hvad i himlens navn skulle det byggeri dog til for?

Hvis du er i tvivl, og hvis du tror noget i retning af ovenstående, så kig ind i Hjerting Kirke – eller hvilken kirke, du nu hører til. Det behøver ikke være søndag formiddag, og det behøver absolut ikke være kedeligt. Her sker noget spændende hele tiden. Det gælder for langt de fleste kirker, og især i de meget aktive sogne, vi er velsignet med her på egnen.

Det kan også anbefales at kigge ind om søndagen. Her er fri entré, en lille én til halsen og mange gode bud på livets store spørgsmål. I en hektisk tid er her noget så eksotisk som ro og fordybelse. Fred til at filosofere, tid til at tænke og tilladelse til at tro.

Her kan man komme, som man er – uanset, om man læser biblen som bare fanden, er tolder og farisær eller synger som en ravn. Selv dét får man tilgivelse for.

Der er mere brug for kirken end nogensinde før. Måske især i vores område, hvor de fleste har en hektisk hverdag og rigelig med mammon at bruge kræfter på. Og måske især i en tid, hvor tro er blevet et større tabu end sex, som den farverige provst Krogh udtrykker det i DRs nye dramaserie.

Det handler ikke om at være hellig, at blive hellig eller spille hellig. Hør det fra en gammel og grundig synder – her er plads til alle.

Det handler om at løfte blikket bare lidt en gang i mellem – fra mobilen, fra skærmen, fra hverdagen – og tune ørerne ind på nogle fortællinger så fantastiske, at de har overlevet flere tusinde år.

Her er noget at hente og her er noget, som alle kan bruge. For der må da selvfølgelig – og forhåbentlig – være nogen deroppe, der har styr på al vores rod her i jordelivet. Man kan jo ikke vide det.

Men det vil jeg tro.

Halløj på Badehotellet da hele regeringen gik til bords

Magtens centrum var for to dage rykket til Hjerting, da samtlige regeringens 22 ministre var budt til regeringsseminar på Hjerting Badehotel

REGERINGSSEMINAR – En frisk vestenvind sørgede for frisk ilt til de kloge hoveder, da samtlige af kongerigets 22 ministre på den dystre dato 11. september checkede ind til to dages regeringsseminar på Hjerting Badehotel.

Sikkerheden var nu ellers ikke særligt påtrængende, men det var også dejligt dansk og livsbekræftende at se tilfældige mennesker, der nærmest bogstaveligt stødte ind i en sværm af ministre.

Hele den lokale og danske verdenspresse var selvfølgelig med, og statsministeren havde personligt udvalgt stedet.

I foråret var han nemlig forbi på et kort og mere diskret besøg, hvor han fik en overnatning, inden et besøg hos soldaterne i Oksbøllejren næste dag.

Dejlig badedag for de seje til Langli Open Water

HAVSVØMNING – Forholdene var perfekte og i skarp kontrast til sidste års strabadser, da havsvømningen Langli-Hjerting Open Water blev afviklet her i eftermiddag.

BILLEDGALLERI:

Hele 30 deltagere havde meldt sig til den 2,5 km lange svømmetur, og traditionen tro – det er jo trods alt tredje gang – var der feltet domineret af habile svømmere, triatleter, elitesoldater og andet godtfolk.

Det praktiske klappede perfekt med hele fem følgebåde, og de deltagere, der havde ofret lidt forberedelse på sagen nød turen i fulde drag.

Publikum var også mødt talstærkt op på stranden nedenfor Ho Bugt Sejlklub og samtlige af de seje deltagere blev klappet i land.

Første mand på stranden var Janus Kempel, skarpt forfulgt af Thomas Krüger og med Henry Stokholm på tredjepladsen. Det hører med til historien, at Thomas Krüger sammen med Henry Stokholm og en tredje deltager åmænd havde valgt også at svømme TIL Langli i stedet for at tage følgebåden, og alligevel var supermanden Krüger – sidste års vinder – tæt på at hente Kempel!

Hurtigste kvinde i land var seje Tina Terp, som også kom først i land sidste år!

Deres udsendte deltog også som observatør på første etape, men forberedelserne daterer sig tilbage til skoletiden. Så fra en ellers gunstig position med mange overhalingsmuligheder og overblik over hele feltet, måtte han gå tidligt i bådene på grund af sælbid og søgræs…

 

Hjerting Posten 30. august 2017

Læs som e-paper

Læs bl.a. om:

  • Ny plan skal genføde Sædding Centret
  • Busskur eller kommune på afveje?
  • Dametøjsbutik flytter fra storcenter til Hjerting
  • Foreninger i kritik: SEPE svigter os og breder sig for meget
  • Hjerting Byfest nåede nye højder i anlægget
  • Medvind for Langli Open Water
  • Mobilfri skole for de ældste i Sønderris
  • Kunsten at bygge en ø

Nu får det lokale boligstof et kærligt hjem – velkommen til Bolig Posten!

Hjerting Posten lancerer ny boligsektion med lokalt boligstof til vores krævende læsere

Hele artiklen i PDF-format

HJEMMEBANE – Vi elsker boligstof på Hjerting Posten, og efter flere års sværmeri fuldbyrder vi nu kærligheden med den nye Bolig Posten.

Læs Bolig Posten

Boligen er centrum for vores liv – også bogstavelig talt – og den har stor betydning for vores livskvalitet. For de fleste af os er det også den største investering, vi nogensinde foretager, hvis vi vælger at eje vores bolig. Det gør langt de fleste i vores område, der har flere villaer end alle de andre postnumre i Esbjerg tilsammen, men vi vil dække alle relevante muligheder og overvejelser for vores læsere – både ejermæssigt og geografisk.

Det lokale boligstof fortjener en ordentlig dækning med lokalt produceret og redaktionelt prioriterede artikler af høj kvalitet. Her føler vi os i al ubeskedenhed på hjemmebane, og derfor sidder du nu med Bolig Posten i hånden.

Det har også stimuleret vores overvejelser, at der mærkeligt nok ikke findes sådan et medie på det lokale marked, udover rene annoncetillæg.

Det kommer nu nok, og de kan bare komme an. Vi har før inspireret vores kære kolleger på andre områder, og det glæder os oprigtigt på læsernes vegne – men vogt Dem for
efterligninger…

Og så er noget af det sjoveste – og sundeste for alle – her i verden jo at udfordre et monopol, som det nu tegner sig på det lokale mediemarked. Det vinder ingen på – og slet ikke læserne.

Vi laver boligstoffet på vores måde, med kant og kvalitet. Vi kan ikke andet, og vi orker ikke andet. Foreløbig har vi fået bekræftet, at der efterspørges et stærkt, redaktionelt produkt i nogle rammer, hvor det bliver set og læst uden at drukne i mængden. Mange af de mere eksklusive boliger i vores område fortjener også bedre.

Værdi for pengene

Vi har også fået bekræftet, at der en vilje og evne hos annoncørerne til at regne æbler og pærer hver for sig og kigge nærmere på, hvad man reelt får for pengene. En læser er ikke bare en læser, og det er vigtigere at ramme de rigtige end at ramme de fleste.

Her i vores lille kompagni har vi også en tyrkertro på, at medier bør have fantasi til andre og bedre veje end discount og pris som den eneste parameter. Kald det bare naivt. Eller kald det kærlighed, for det er håbløs forelskelse i ordentlig journalistik, der driver os ud af sengen hver morgen – og nu ind på boligmarkedet.

Bolig Posten er ny, men boligstof er jo en gammel nyhed i Hjerting Posten. Faktisk var den allerførste forsidehistorie under det nuværende ejerskab en bolighistorie om de mange nye boliger på vej i vores område. Siden er det blevet til rigtig mange boligartikler – ofte markante historier, som vi har givet den prioritering, stoffet fortjener.

Dengang i starten skrev vi også om et kommende projekt med en ny ’landsby’ i Sjelborg. Sjovt nok kan vi nu i første udgave af Bolig Posten slutte cirklen med mere nyt om projektet, der har fået navnet
Sjelborg Bakke og tegner rigtig spændende.

Vi kommer til at dække boligstoffet bredt indenfor mange områder med relation til boligen, og vi vil dække hele spektret, grundigt og usnobbet. I er som altid meget velkomne til at byde ind med ideer, ris og ros, kære læsere.

Vi håber også, at annoncørerne vil tage godt imod Bolig Posten, og vi har plads til flere endnu, når I nu har ’set giraffen’. Priserne er konkurrencedygtige, selvom – og netop fordi – kvalitet koster lidt mere. Husk på, at en vare kun er billig, hvis prisen er lavere end dens værdi. Og omvendt.

Vi glæder os meget og ønsker go’ læselyst med Bolig Posten. Og til både boligstoffet og alle med interesse i en kærlig dækning af det, vil vi ønske jer:
Velkommen hjem!

 

Ny fremtidsplan skal genføde Sædding Centret

Flytning af Fakta, et nyt, tilpasset center og måske boliger i planen – men et svært puslespil skal gå op

Hele artiklen i PDF-format

DETAILHANDEL – Det er svært, kompliceret og en langvarig proces, for mange forskellige interesser skal gå op i en højere enhed og ind i en samlet løsning.

Men der er både liv og håb i en ny fremtidsplan for Sædding Centret, som der lige nu arbejdes intenst på. De to hovedejere af det skrantende center, Coop og ejendomsselskabet Bangs Gård, er drivkræfterne i planen, der arbejder med en genfødsel af centret.

For nylig blev der afholdt et møde for lejerne, som har fået mundkurv på, men efter sammenstykning af input fra flere forskellige kilder, tegner der sig dette billede af planen:

Dels en intern rokade, hvor Coop flytter sin dagligvarebutik til den anden ende af centret, tættest på Tarphagevej med den store trafik og synlighed her.

Dels en ombygning eller nybygning af det resterende center, hvor de mange tomme kvadratmeter erstattes af mere tidssvarende omgivelser, der passer til behovet hos de resterende lejere.

Sidste led i planen kan blive byggeri af boliger i den vestlige ende af området ved den nuværende Fakta butik og de omliggende P-pladser. Her kan der der – med det rette plangrundlag – etableres en attraktiv beliggenhed tæt på kysten.

”Der er jo mange ting, som ikke er afklaret endnu, men Coop vil godt have en butik i et eventuelt nyt center, hvis og når det bliver bygget,” bekræfter Henry Mikkelsen fra Coop, som forhandler lejemål for koncernen og har arbejdet med Sædding Centret gennem flere år.

”Så meget er rigtigt, men derudover ved jeg snart ikke, hvad jeg skal sige.”


Og I foretrækker at flytte jeres butik til den anden ende af området?

”Ja, det vil vi gerne, så den kommer til at ligge mere centralt i forhold til trafikken på Tarphagevej, men hvordan det kommer til at se ud – det ved jeg simpelthen ikke”.

Coop koncernen ejer ejendommen, hvor Fakta ligger samt den del, hvor den tidligere Fakta lå. Gennem mange år var det en stopklods for udviklingen, at det daværende FDB ikke tillod andre dagligvarebutikker i centret.

Men det er ikke afklaret, om andre af de vækstsultne dagligvareaktører eventuelt inviteres ind i en fremtidsløsning  i denne omgang.

”Det har vi ikke diskuteret i ejerkredsen i lang tid –  hvad der sker i fremtiden. Lige i øjeblikket vurderer vi, at vi godt kan have en dagligvarebutik i Sædding Centret, hvis der bliver bygget nyt. Men hvornår det sker, og hvornår det bliver udført, er svært at spå om. Det går jo stærkt i dansk dagligvarehandel for tiden,” konstaterer Henry Mikkelsen.

Finansiering uafklaret

I har vel også brug for hurtig afklaring?

”Mange ting skal falde på plads – vi skal have kommunen med, og det nye byggeri skal vi finde finansiering på. Men vi arbejder med det, så godt vi kan – også med Bangs Gård.”

Hos den anden store ejer er direktør Mads Dam Jensen fra Bangs Gård ikke vendt tilbage inden avisens deadline trods flere henvendelser. Der har tidligere ikke været den store lyst til at tale om fremtiden for centret, og det lokale ejendomsselskab har da også sit at slås med.

 

Bangs Gård A/S – der bl.a. også ejer Hotel Britannia – rapporterer i seneste 2016-regnskab et driftsresultat på minus 19,4 mio. kr. og negativ egenkapital, der bogføres til 154,4 mio. kr., som primært tilskrives renteswaps med en negativ værdi på 136 mio. kr.

Er Coop indstillet på at investere i andet og mere end til eget brug i et nyt center?

”Det ved jeg ikke, om vi vil,” lyder det fra Henry Mikkelsen efter et meget langt og højlydt suk.

”Det kommer an på så meget. Ejerforholdene fremadrettet er ikke afklaret, og vi ved ikke, om vi finder en ny investor eller den bestående ejerkreds skal løfte det.”

Trænger til en løsning

Bangs Gård har jo sit at se til, så de kan måske ikke løfte deres del af finansieringen?

”Det ved jeg ikke, men det er Bangs Gård og Coop, der driver arbejdet med at finde en løsning. Coop er helt sikkert aktiv medspiller, og det er naturligvis de to store ejere, der er i fællesskab driver det her, ellers har det ingen gang på jorden. Og vi håber da at kunne finde en løsning – både for lejerne og de kunder, som faktisk er trofaste derude, selvom der ikke er mange butikker tilbage,”
siger Henry Mikkelsen.

Hvad er jeres deadline for en afklaring?

”Vi har ikke rigtigt nogen, for dét, det handler om, er at finde en løsning. Vi har jo en Fakta der ligger der og er i drift i øjeblikket.
Men de andre lokaler er ikke i drift, så jo før, jo bedre,” lyder svaret fra
Coop-manden.

”Hvis ikke det lykkes, så er vi jo, hvor vi er nu. Og alle kan se, at det center trænger til en løsning. Verden står jo ikke stille i mellemtiden.”

 

Top