Redaktør arkiv: Kurt Henriksen

Foreninger i kritik: SEPE svigter os og breder sig for meget

Sport & Event Park Esbjerg beskyldes for at ’stjæle aktiviteter’ og svigte kerneopgaven – gode rammer for foreningerne

IDRÆTSAKTIVITETER
 Serviceorgan eller gøgeunge? Det er kernespørgsmålet i en kritik af den kommunalt etablerede, selvejende institution Sport & Event Park Esbjerg (SEPE), som nu rejses af SGI Fodbold og SGI Fitness.

SEPE’s kerneopgave er at drive de kommunalt ejede idrætsfaciliteter som svømme- og sportshaller, boldbaner, skøjtehal m.m. og dermed sikre foreningerne de bedste rammer.

Eller sådan var det i hvert fald. De senere år har SEPE bredt sig mere og mere, så man nu også selv udbyder aktiviteter.

Hvad er SEPEs rolle?

For nogle uger siden åbnede man f.eks. fitnesscenter i Guldager Idrætscenter, og 9. september går starten igen til store mudderræs, SEPE Extreme Challenge. Og ifølge foreningerne er SEPE begyndt at brede sig for meget.

”Jeg sætter spørgsmålstegn ved, hvad SEPEs formål egentlig er. Er det at tilbyde kommunens borgere og foreningsliv gode rammer? Eller er det at lave arrangementer og sportsaktiviteter, som i en eller anden udstrækning konkurrerer med private virksomheder og foreninger,” spørger Klaus Rejnhold Sørensen, næstformand i SGI Fodbold.
Han er én af de ildsjæle, der lægger rigtigt mange timer i frivilligt arbejde.

”Vi oplever, at man med den ene hånd skærer i servicen overfor foreninger samtidig med, at SEPE f.eks. laver fitnesscentre og sportsarrangementer som Challenge og bike party, og hvad ved jeg.”

Som eksempel på nedskæringer nævner han dårligere service med at opkridte baner, opstille affaldsstativer og gøre rent ved stævner som SGI’s store VesterhavsCup.

”Konsekvensen er, at der bliver suget ressourcer og energi ud af foreningerne. Samtidig  bruger SEPE mange kræfter på at lave arrangementer, hvor der sidder kommunalt ansatte og f.eks. arrangerer fitness,” påpeger Klaus Rejnhold Sørensen, som ser bekymret på udviklingen.

Unfair konkurrence

”Begynder de også lige om lidt at lave stævner med svømning, håndbold og fodbold? Hvis jeg var politiker ville jeg være meget bevidst om de ting, der sker nu”.

Hos SGI Fitness i Guldager har man nu fået en ny kommunal konkurrent få hundrede meter væk.

”De laver pludselig konkurrenceforvridning, fordi de kan tilbyde noget i deres koncept, som vi ikke kan. Bl.a., at man en gang om ugen kan gå ind og svømme i Svømmestadion Danmark – det kan vi jo ikke tilbyde,” siger Lars Sørensen, formand for SGI Fitness

Udover gratis svømmehal inkluderer SEPEs nye fitnesstilbud i Guldager bl.a. også Esbjerg Spa & Wellness en gang månedligt, gratis adgang til skøjtehal og gratis skøjteleje på skøjtebanen ved Torvet. Alt sammen i kommunale faciliteter.

Politikerne presser

”Hvis ikke vi havde gjort noget, havde de måske også startet holdtræning op i Guldager. Men det har vi fortalt dem, at vi ikke er interesserede i. Vi har også i mange år kørt en 24 timers spinningevent – den laver SEPE så pludselig som et stort 12 timers event inde i Dokken. Så kan vi godt droppe det, for vi kan ikke få det til at løbe rundt. Men vi føler jo lidt, at det var vores event,” siger Lars Sørensen.

Ligesom hos SGI Fodbold peger han på, at SEPEs ledelse nok bare driver sin ’butik’ ud fra det økonomiske pres, der kommer fra politikerne.

”Der er mange ting i det her, men det er lige så meget politikerne, vi skal have fat i. Nu har vi skrabt lidt i gruset, og så må vi se, hvad der sker.”

SEPE og udvalgsformand afviser

SAMARBEJDE – ”Jeg synes jo ikke, der er grund til bekymring. Vi er ikke til for at genere foreningerne. Men omvendt har vi en opgave i at skabe aktivitet og en sund økonomi til gavn for de klubber, der bruger os,” siger SEPEs direktør Niels Bækgård.

”For os er det ret magtpåliggende at gøre kagen større og så bruge et eventuelt overskud på bedre faciliteter til lige nøjagtigt dem, der føler, vi tager noget fra dem.”

Er det konkurrenceforvridning at fitness rummer tilbud, foreningerne ikke kan give?

”Det er nok et stort ord at tage ind der. Vi har f.eks. ingen holdtræning i Guld­ager, så det er et andet produkt. Men jeg kan godt forstå, at man som foreningsfitness ser på, om der er noget, man mangler.”

Kunne I forestille jer at lave håndbold- og fodboldstævner?

”Nej – joe, det kunne man faktisk godt. Men så ville det være i partnerskab. Vi har også sagt til VesterhavsCup, at hvis de en dag ikke kan magte det, så ville vi være meget kede af, at de nedlagde det. Det har vi sagt til flere. Dem der kan selv, blander vi os ikke i, men vi er klar til at hjælpe,” siger Niels Bækgård.

Går I ud over formålet i vedtægterne for SEPE?

”Hvis man spørger om, hvad der ligger i at drive faciliteter i dag, så handler det jo også om aktiviteter. Men i virkeligheden er det jo en politisk diskussion om, hvor vores grænser skal gå.”

Formand for Kultur og Fritidsudvalget, Jakob Lose (V), der også sidder i SEPEs bestyrelse, mener at de nye tilbud laves med respekt for foreningerne og kommer dem til gavn.

”Derfor har jeg ikke nogen problemer med, at SEPE går ud og laver forskellige aktiviteter. Alternativet er jo, at vi enten må lukke nogle aktiviteter, eller at faciliteterne forfaldt.”
Hvor går grænsen for SEPEs virke?

”Det er jo noget, som vi af og til tager gode drøftelser om i bestyrelsen. Noget vi ofte vender er, om det her eksempelvis kan laves sammen med en forening,” påpeger Jakob Lose.

Presser I SEPE til at lave flere indtægter?

”Sådan er det ikke, men når vi reducerer deres driftstilskud, som vi f.eks. gjorde i 2015, så presser det jo økonomien. Derfor synes jeg faktisk, det er rettidig omhu, at man går ud og laver egne indtægter på den ene eller anden måde.”  

 

Kunsten at bygge en ø

Havneøen ved Esbjerg Strand tager hastigt form, og det er et kæmpemæssig og fascinerende arbejde at bygge en ny ø
– med nogle helt særlige udfordringer

Hele artiklen i PDF-format

LANDVINDING – ”Kan du dufte havbunden,” lyder det, da vi i en lille fiks  firehjulstrukket sag fræser henover dét, der indtil for få uger siden var Ho Bugt. Og ja – vandet er væk, men  duften af søen vil være her lidt endnu.

Men nu er det kæmpestore dumpere, der åler sig rundt med solide læs af sand og sten til Esbjergs nye landvinding, Havneøen ved Esbjerg Strand.

Entreprenøren Aarsleffs projektleder Benjamin Bjerg Pedersen (t.v) inspicerer arbejdet sammen med Esbjerg Kommunes projektleder Torben Hartung

”Vi udvider jo kommunen med 300.000 kvm. Og når vi nu ikke må lave fjendtlig overtagelse af nabokommuner, må vi gøre det på den her måde,” lyder det med et glimt i øjet fra projektleder Torben Hartung, Esbjerg Kommune.

Han er i parentes bemærket født og bosat i Varde, men har tidligere sat solide aftryk her i kommunen, bl.a. som ansvarlig for Strandpromenaden i Hjerting, Domkirkepladsen i Ribe og det nye trafikknudepunkt i centrum, ligesom han har været inde over projektet med Landgangen.

Den 53-årige ingeniør står nu i spidsen for projektet, hvor man kort efter tågehornets officielle startskud i sommer fik tørlagt den første del.

Man havde materiale fra Bryggen-projektet og sand fra den inderste del at arbejde med på diget ud i bugten nedenfor De Hvide Mænd. Da man var nået ud for vestsiden af havneøen, skar man ind mod Esbjerg Brygge med en midlertidig dæmning for at få lukket af til selve det nye grundareal på øen.

12 timer om dagen

”I starten byggede vi op, når der var lavvande, men til sidst bliver man jo nødt til at lave noget af det under vand. Det gælder om at få indvundet så meget terræn som muligt under gode vejrforhold, og her har vi været heldige indtil videre,” forklarer Torben Hartung.

Efter mange års tilløb skulle det også pludselig gå stærkt for at være klar inden stormsæsonen, så der arbejdes syv dage om ugen, fra kl. seks morgen til seks aften. Entreprenøren Aarsleffs folk bor i campingvogne ved materielpladsen, hvor de arbejder syv dage ’offshore’, fulgt af syv fridage hjemme.

Gravetilladelsen fra Kystdirektoratet skulle på plads inden starten, som gik fem uger senere end planlagt, så nu skal det gå rigtig stærkt.

”Alternativet havde været, at vi først kunne starte næste år. Vi turde ikke have ’en halv’ ø stående vinteren over,” siger Torben Hartung med tanke på risikoen for storme, der kunne æde hele arbejdet.

Skatteyderne kan dog trøste sig med, at entreprenøren Aarsleff har indvilget i at stramme processen uden ekstraregning. De lange arbejdsdage har selvfølgelig også sine fordele med bedre udnyttelse af mandskab og materiel.

Unge kræfter

På kontoret i skurbyen ved Esbjerg Brygge er det et meget ungt hold, der styrer projektet – ældste ingeniør er bare 35 år. Projektlederen er såmænd den yngste af dem alle, og han nyder den faglige udfordring i at være med til at bygge en helt ny ø.

”Det er unikt, at man både får lov at lave en mole, en ø og en lystbådehavn. Det er virkelig sjovt at arbejde med, for vi kan løfte hele paletten selv hos Aarsleff,” siger projeklederen, anlægsingeniør Benjamin Bjerg Pedersen på 31 år.

Hvad er det allerfedeste ved det her projekt?

”Der er mange ting. Men f.eks. højvandsslusen herude – den er rigtigt spændende at være med til, for der er nogle store udfordringer med at støbe under vand og holde vandet ude. Samtidig er det også at sætte spunsen så hurtigt, som det skal gøres – der er mange spændende facetter i det.”

Rent praktisk laves digerne med sand, der beklædes med en fiberdug, så sandet ikke skylles væk. Dugen dækkes af to lag sten i forskellig størrelse, og indvendigt mod lagunen laves en cykel- og gangsti, hvor man kan gå i læ af diget.

Hele Havneøen på 60.000 kvm bliver projekteret færdigt med veje og byggefelter, men i første omgang byggemodnes kun den vestlige del fra ’hovedgaden’ og ud mod bugten.

”Når den vestlige del er solgt, begynder vi på resten. Men øen bliver fintænkt på forhånd, og når vi så skal i gang med anden del, hiver vi bare tegningerne op af skuffen,” fortæller Torben Hartung.

Bliver I klar, inden efterårsstormene kommer?

”Ja da! Vi var optimister, da vi startede, og det er vi stadigvæk. Foreløbig har vejrguderne jo hjulpet os godt, men der kan selvfølgelig altid komme en brandstorm om 14 dage.”

Kæmpe stormport lukker af mod vest

Når vandet er steget to meter over den normale vandstand – og står en halv meter fra kajerne på Havneøen – lukker den store stormport ud mod Ho Bugt.

Dermed er der også en halv meter ekstra ’buffer’ til vand fra oven. Højvande i bugten vil nogle gange falde sammen med skybrud, og det ekstra vand skal der også være plads til i lagunen. Endnu et eksempel på, at der skal være styr på mange forskellige faktorer og forhold.

”Vi håber selvfølgelig ikke på, at vandet ryger over kote 2,5 – så skal det i hvert fald være meget specielt. Men skulle det vise sig at være et problem, kan det jo pumpes ud i bugten igen,” siger projektleder Torben Hartung, Esbjerg Kommune.

Når stormporten er lukket, er det tanken, at man skal kunne gå henover den 11,25 meter høje port. I de fire ’slidser’ indvendigt og udvendigt, der ses på tegningen, kan der løftes tværbjælker ned, som lukker af for vandet.

Ved service på svingdørene kan bjælkerne fordeles ind- og udvendigt, så stormporten får sin egen lille ’tørdok’. Og hvis der for alvor sættes vand over til storm, kan alle bjælker monteres udvendigt som et solidt ekstra bolværk.

Langt fra kajkant til vandspejl

Det har sin pris at bygge på en kunstig ø i Vadehavet, hvor vanddybden kan variere flere meter. Både med tidevand, bølger og stærk vestenvind, der presser ekstra vand ind i Ho Bugt. Hvis det hele kulminerer samtidig, har man bogstaveligt talt den perfekte storm.

Det skal Havneøen være forberedt på, og derfor skal alle stueplansbebyggelser lige i kote 5 – dvs. fem meter over havet.

”Men det er kun af hensyn til worst case – hvis f.eks. diget bryder helt sammen eller lignende,” forklarer projekt-
leder Torben Hartung fra Esbjerg Kommune.

Pladser og torve ned til kajer og promenader anlægges i kote 2,5, altså 2,5 meter over havet. Så hvis man drømmer om at køle eller en pilsner i snor fra kajkanten, skal man have lange ben eller lang snor.

”Jo, det er meget, og det er vi nødt til af hensyn til forholdene,” uddyber Torben Hartung.

”Når vi så har østenvind, kan vandet måske i ekstreme tilfælde ryge ned i minus 2 – så svarer højden fra kajkant til vandet til at stå på tagryggen af sit parcelhus og kigge ned. Så store forskelle har man jo slet ikke østpå, og det skal man være klar over ved det her projekt.”

Der arbejdes dog på ’tidevandstrapper’, så man kan komme tættere på vandet – uanset højde.

Busskur eller kommune på afveje?

Kunne det famøse busskur i Sjelborg placeres bedre – eller er det mon i virkeligheden overflødigt?

BUSTRAFIK – Er et nyt busskur i Sjelborg helt overflødigt og i bedste fald fejlplaceret?

Forhistorien er nedlæggelse af busruten, der bl.a. går forbi Sjelborg Camping, så tilbage er kun Rute 14 mellem Varde og Esbjerg, der kører otte gange dagligt, men ikke i weekenden.

Alligevel blev der opstillet et nyt busskur, men ikke ude på Sjelborg Kirkevej, hvor bussen kører. Forklaringen fra kommunen er, at skuret ville ødelægge oversigtsforholdene for trafikanter fra sidevejene.

Hjerting Posten har lavet sin egen ’husmandsvisualisering’ så præcist som muligt, og den indikerer, at skuret måske alligevel kunne placeres rigtigt (se nedenfor).

Her ser man oversigtsforholdene ved udkørsel fra Sjelborg Strandvej til Sjelborg Kirkevej…

…og her er Hjerting Postens uvidenskabelige ‘husmandsvisualisering’ med busskuret indsat

I den anledning har vi spurgt den ansvarlige hos kommunen, om man selv har lavet en visualisering.

”Det ved jeg faktisk ikke, men det forventer jeg da. Der er i hvert fald taget fotos, der viser, at vejen buer, så oversigtsforholdene er lidt vanskelige,” siger Morten Andersson, drift og anlægschef i Vej & Park.

Har I overvejet et halvtag eller gennemsigtigt skur?

”Njarh – det har vi ikke. Det her er en lidt pudsig sag, for typisk sætter vi ikke læskærme og den slags op, når vi er væk fra bymæssig bebyggelse.”

Hvorfor så her?

”Det kan jeg altså ikke svare dig på. Om det har i et eller andet omfang været for at tilgodese campingpladsens gæster ved jeg ikke,” siger Morten Andersson

Hvorfor i det hele taget et nyt skur lige nu – ruten og trafikken er jo kraftigt beskåret?

”Jamenøeh – det er da et godt spørgsmål.”

 

Men hvis man sidder i skuret – med ryggen til bussen mod Esbjerg – kan man på grund af oversigten jo ikke se bussen og nå at stoppe den?

”Igen må jeg være dig svar skyldig.”

Morten – er det her ikke bare en smutter?

”Det ved jeg ikke, om det er. Vi synes faktisk, vi har gjort noget for at tilgodese passager ude fra campingpladsen, og vi kunne ikke få ruten helt ud forbi pladsen. Nu vil jeg ikke sige mere, men kan du ikke skrive en mail til mig,” slutter Morten Andersson, der tidligere har udtalt sig detaljeret om sagen til Jydske Vestkysten – dog uden opfølgende spørgsmål.

Vej & Park oplyser, at et helt nyt standardskur koster 35.000 kr., men inden deadline kunne det ikke bekræftes, om skuret i Sjelborg er en renoveret udgave.

Dametøjsbutik flytter fra storcenter til Hjerting

Eva Kirk fra Hjerting lukker sin butik ’VIPiger’ i Esbjerg Storcenter og åbner ’Le Kirk’ i Støckels tidligere lokaler

DETAILHANDEL – Eva Kirk fra Hjerting flytter i løbet af efteråret sin dametøjsbutik fra Esbjerg Storcenter til Hjerting.

Omkring 1. november åbner hun en ny butik under navnet ’Le Kirk’ på hjørnet overfor Hjerting Badehotel, hvor Anne Mette Støckler tidligere har drevet en tilsvarende forretning.

”Jeg glæder mig meget til at overtage Anne Mettes dejlige lokaler, som har en rigtig skøn beliggenhed,” fortæller Eva Kirk.

Hun ser hun frem til at ’flytte hjem’ til Hjerting, og lige nu gælder det ophørsudsalg i hendes nuværende butik ’VIPiger’ i storcentret.

”Det bliver jeg og min datter Lena, der vil være at finde i den nye butik Le Kirk, og vi vil lave et
begyndende generationsskifte de kommende år,” siger Eva Kirk.

”Konceptet i Le Kirk vil være tøj, sko og støvler og accessories samt gaveartikler i form af brugskunst. Det skal være sådan en lille hyggelig butik. Vi vil holde åbent, når kunderne er der, og nu må vi jo lige mærke efter. Vi vil holde åbent fra mandag til lørdag – jeg kunne forestille mig fra kl. 11 til 17.30 i hverdage i starten samt ved specielle lejligheder. Derudover vil vi gerne lave nogle aften-
arrangementer, hvor vi inviterer kunderne og kræser for dem”.

Samtidig arbejder Eva Kirk også på at få en web-
shop op at køre igen, som hun tidligere har drevet.

I løbet af efteråret vil Anne Mette Støckler holde nogle udsalg af sit resterende lager i den nuværende butik.

Leder: 12 skarpe skud

LEDER – Hjerting Postens kamera var øjenvidne på allernærmeste hold, da faldskærmsulykken skete ved Hjerting Kanelaug i lørdags. Undertegnede
stod meget tæt på nedslagsstedet i strandkanten  – selvfølgelig udenfor sikkerhedsafspærringen.

Da ulykken udviklede sig, var der kun én professionel ting at bidrage med: At holde fingeren på udløseren.

Derfor har vi 12 knivskarpe fotos, der dokumenterer hele den uhyggelige landing, men vi har valgt ikke at bringe dem i denne omgang.

Primært af hensyn til den tilskadekomne. Det er barske, men ikke ubærlige billeder. De viser, hvordan udspringeren rammer vandet, ryger forover, vikles ind i linerne, kastes rundt på stranden i flere omgange og ender sammensnøret i skærmen.

Heldigvis endte det efter omstændighederne godt.
Men hvis betonmolen bare et par meter væk eller andre personer var blevet ramt, var det en helt anden sag. Måske også for vores vurdering.

Vi har ikke forstand på faldskærmsspring og skal ikke kloge i, hvad der skete. Vi kan jo bare konstatere, at et eller andet gik galt, trods den erfarne udspringers tårnhøje rutine.

Nogle på stranden spurgte kritisk ind til, hvorfor jeg fotograferede, og svaret er enkelt: Det var mit arbejde den dag.
Også at dokumentere, da en hyggelig event pludselig ændrede sig. Det gælder også efter ulykken.

Derefter kan man så stille og roligt vurdere, hvad der skal ske. Af respekt for den tilskadekomne og redningsarbejdet nærmede jeg mig heller ikke stedet. Man kan dog se i andre medier, at ikke alle havde fine fornemmelser for den tilgang – bogstaveligt talt.

Vi kunne også have valgt at sælge billederne til et fotobureau, som kunne have sendt dem verden rundt. Jeg er selv blevet kontaktet med henblik på salg, og jeg kender personligt mediefolk, der har tjent små formuer på mindre dramatik.

I stedet har vi tilbudt udspringeren og klubben, at de må få billederne til internt brug, hvis de eventuelt kan bruge dem til evaluering eller undervisning i, hvordan man helst ikke skal lande. Hvis den uheldige udspringer vel at mærke selv giver klubben lov.

Vi er ikke specielt hellige her på avisen – det er bare ganske almindelig presseetik.
Som desværre er i frit fald – på digitalt sprog rimer etik ikke længere på klik.

Kurt Henriksen, redaktør

 

Hjerting Byfest nåede nye højder i anlægget – roerne svedte til Classic Race

Festen ’vendte hjem’ igen til Lystanlægget, der byder på lidt mere hyggelige og intime rammer for løjerne

 

BYFEST – Flytningen af Hjerting Byfest tilbage til Lystanlægget – som før i tiden – blev en succes.

BILLEDGALLERI:

De fleste roste den nye placering for at byde på mere hygge og intime rammer, og der blev heldigvis ikke meget brug for, at der også er mere læ mellem de store træer.
Vejret var fremragende, og det grå guld lagde et højt niveau fra start, da de gik fuld boogie-woogie til seniorfrokosten fredag.

Den nye skybar var godt besøgt, og de forskellige børneaktiviteter var som sædvanligt populære.  Frisk luft, fadøl og hoppeborge er jo alle dage været et sikkert hit for familiehyggen.

Hjerting Kanelaug spædede til med Maritim Byfest og sit nye Classic Race på rå muskelkraft – og en anelse teknik. Kanelauget forventer endnu flere til start næste år, og alle årets deltagere i de klassiske joller har meldt sig klar til næste år.

 

Faldskærmsshow endte i grim ulykke

ULYKKE – Hygge under høj himmel blev på et splitsekund forvandlet til dramatik og en trykket stemning, da det gik helt galt for en faldskærmsudspringer ved Hjerting Kanelaug.

Fire springere fra Varde Faldskærmsklub skulle give en opvisning ved Maritim Byfest med deres hurtige High Performance skærme, som kun er for de virkeligt erfarne. Der landes nærmest vandret med op imod 100 km/t, og for springer nummer tre gik det helt galt, selvom han var den allermest rutinerede med omkring 5.500 spring.

Det sidste drej før landingen blev ifølge klubben foretaget for sent, så han ramte vandet inden stranden og blev kastet rundt på stranden i flere hårde omgange, inden han lå helt stille, viklet ind i skærmen.

Meldingen mandag var, at den 41-årige mand efter omstændighederne slap billigt med et lårbensbrud. Faldskærmsklubbens folk tog også hurtigt hånd om publikum og sørgede for løbende information om den tilskadekomne – heldigvis med beroligende meldinger.

 

Derfor viser vi ikke billederne

Vi har 12 fotos af hele det uhyggelige styrt, men af hensyn til udspringeren bringer vi dem ikke her.

Læs mere i vores leder: 12 skarpe skud

Mobilfri skole for de ældste elever i Sønderris

Eleverne i overbygningen på Sønderrisskolen afleverer deres mobil om morgenen og får den først, når klokken ringer ud sidst på dagen

Hele artiklen i PDF-format

SAMVÆR – Flere har svært ved at finde en grimasse, der kan passe. Der tænkes tydeligvis, så det knager. What!? Hvad har de tænkt sig? Hvordan overlever jeg syv stive timer uden min mobil?

Men der er ikke så meget at tænke over denne mandag morgen på Sønderrisskolen. Sådan er det bare. Og det er ens for alle.

Hjerting Posten er taget med til skolestart efter ferien. Og eleverne har lige modtaget det glade budskab, at mobilerne fra nu af skal lægges i et skab i klassen, som først bliver låst op, når de får fri klokken 15.

Men selvom flere elever ser lidt betænkelige ud, kommer det hverken til mytteri eller skoleskyderier på morgenmødet.

De har trods alt prøvet det før. I sidste skoleår blev der gennemført et forsøg over tre uger, og nu er ordningen så gjort permanent for alle i 7. til 9. klasse.

”Det var personalegruppen, der tog initiativet sidste år. Vi kunne jo se, hvordan fokus blev fjernet for hver eneste forstyrrelse fra telefonen,” fortæller Anders Mischorr-Boch, der er lærer på Sønderrisskolen.

Stadig tablet og PC

”I pauserne sidder man jo også og skriver og checker sin profil. Det kan man stadigvæk, men vejen er bare blevet lidt længere, for man kan stadig bruge sin tablet eller bærbare i pauserne. Og hvis det er relevant som redskab i undervisningen, kommer mobilerne jo også frem.”

Skoleleder Torben Mørup (t.v.) og Anders Mischorr-Boch, der er lærer på Sønderrisskolen, checker deres mobiler i skoletiden. Ulovligt – men dog på fotografens foranledning…

Hvad svarer du, hvis f.eks. en mor siger, hun skal have livstegn fra barnet flere gange dagligt?

”Så er der flere muligheder. Hvis det er et must, så må man ringe til læreren via skolen. Og ellers må man jo lære sit barn, at nogle ting godt kan vente. Hvis der er noget, der er
relevant information, skal de nok få det at høre. Det er et spørgsmål om tillid – både til ens eget barn og til personalet.”

Er det også noget, forældrene skal lære?

”Det er det helt sikkert.”

Skoleleder Torben Mørup, der har ansvaret for alle Aura-skolerne – eller hvad de nu hedder denne uge – ser gerne, at ordningen breder sig til de andre afdelinger.

”Jeg synes, det grundlæggende er en god ide. Frikvarterer handler jo om at have fri – ikke at være på hele tiden, hverken i undervisningen eller på sociale medier,” påpeger Torben Mørup.

Han peger også på, at mobiler får børnene til at kommunikere med forældre i stedet for lærerne, hvis der f.eks. er konflikt. Mørup vil dog ikke indføre ordningen fra centralt hold, men det er drøftet med elevrådet, om det kunne være en opgave for dem.

Ingen protester – måske

Denne morgen har der foreløbig ikke været nogen negative reaktioner fra forældrene.

”Jeg har ikke fået nogen, og det kunne jeg ikke forestille mig,” siger Anders Mischorr-Boch.

”Men jeg har også først skrevet det ud i går aftes, og jeg må jo ikke checke min telefon, såe…”

Jasmin Brauckhoff Bønnelykke, 7A, 13 år

Hvad siger du til mobilfri zone?

”Jeg synes faktisk, det er en fin ide.”

Har du selv brugt mobilen meget i skolen?

”Nogle gange, men vi piger spiller for det meste kort.”

Simon Juel Nielsen,
7A, 13 år

Hvad siger du til mobilfri zone?

”Det er lidt nederen, men på en måde også fint.”

Har du selv brugt mobilen meget i skolen?

”Ja, jeg bruger den meget. Og ellers spiller vi fodbold udenfor.”

Arbejdet med Havneøen ved Esbjerg Strand skydes i gang

Projektet har været mange år undervejs, men nu skal det pludselig gå rigtig stærkt med arbejde 12 timer hver dag i alle ugens dage, inden stormflodssæsonen starter.

Etape 1 af det ambitiøse Esbjerg Strand-projekt skydes officielt i gang onsdag den 12. juli kl. 14.30, hvor alle er velkomne til at overvære de starten på arbejdet

Esbjerg Strand projektet involverer en havnelagune, en havneø og en lystbådehavn, som kan danne ramme om maritime aktiviteter. Første opgave bliver at etablere en dæmning rundt om hele det kommende anlæg.

“Det bliver enormt spændende at følge projektet, når det vokser frem af havbunden. Alle interesserede vil hurtigt kunne se fremskridt, for vores entreprenør Aarsleff A/S har travlt. Dæmningen skal stå færdig inden stormflodssæsonen kan begynde at drille projektet. Derfor må der arbejdes fra syv morgen til syv aften alle ugens dage i den kommende periode”, forklarer borgmester Johnny Søtrup i en pressemeddelelse.

 

Etableringen af dæmningen og den 60.000 m2 store havneøen vil ske med det eksisterende materiale fra havbunden. Når dæmningen er etableret, vil der i vinterperioden kunne arbejdes i lagunen, uden at havets rasen påvirker arbejdet.

Inde i lagunen graves der sejlrender op til 4,5 meter dybe, så den planlagte lystbådehavn på havneøen kan anløbes. Op til 300 lystbåde vil kunne bruge havnen. Havneøen får to forbindelser til land, en mindre bro til dæmningen og en reel broforbindelse fra Esbjerg Brygge til tungere trafik. Der vil være promenader og torvepladser med cafeliv på øen, og 26.000 m2 erhvervsjord skal gøres salgsklart. De højeste bygninger på øen kan blive op til 11 etager.

Området skal stå færdigt med udgangen af 2019.

 

HIF Fodbold og Tarp Boldklub laver holdsamarbejde

Fra venstre ses cheftræner, Troels Olesen, to medlemmer af seniorudvalget, Thomas Øbo Sørensen og Arvid Mouridsen og formand i Tarp Boldklub Michael Karstensen.

Hjerting IF og Tarp Boldklub har netop annonceret et samarbejde – læs deres fælles pressemeddelelse her:

PRESSEMEDDELELSE

FODBOLD: FS Esbjerg er navnet på et nyt holdsamarbejde i seniorrækkerne mellem fodboldklubberne Tarp Boldklub og Hjerting IF.

Samarbejdet er kun for seniorspillere og betyder, at spillere fra de to klubber skal træne sammen og spille på samme hold i den nye fodboldsæson, som begynder i august. Holdsamarbejdet starter op med hold i serie 2 og serie 5, men målsætningen er at komme op på fire hold i løbet af et par år, og ambitionerne er ligeledes at avancere i rækkerne. Aftalen om holdsamarbejde indgås med henblik på et længerevarende samarbejde.

 

FS Esbjerg vil blive ledet af demokratisk ledet samarbejdsudvalg med repræsentanter fra begge moderklubber og repræsentanter fra spillertruppen. Fra Tarp deltager bl.a. formand Michael Karstensen og seniorformand Nicklas Nielsen, og fra Hjerting bliver det bl.a. to nye frivillige udvalgsmedlemmer, Thomas Øbo Sørensen og Arvid Mouridsen.

Spillere og erhvervslivet bakker op

– Planerne om samarbejdet er blevet modtaget meget positivt i spillertruppen, udtaler Nicklas Nielsen, seniorformand i Tarp Boldklub. Cheftræner, Troels Olesen, kan samtidig glæde sig over, at nye spillere allerede har meldt sig klar til at stille op for FS Esbjerg.

FS Esbjerg har netop indgået et stort sponsorat med Carton Byg. Aftalen er begge parter særdeles godt tilfredse med, og den er et stort skulderklap til det frivillige arbejde, som nu skal sikre udvikling i FS Esbjerg.

650 ungdomsspillere bliver fødekæde

– Vi ønsker med dette samarbejde at sikre et tilbud om seniorfodbold ved at lade vores to ungdomsafdelinger, med tilsammen godt 650 medlemmer, være fødekæde til FS Esbjerg, så vores ungdomsspillere kan fortsætte som seniorspillere i lokalområdet, udtaler Nicklas Nielsen, seniorformand Tarp Boldklub.

– Tarp Boldklub og Hjerting Idrætsforening er ledet af en masse dygtige og engagerede frivillige, så efter flere gode snakke føler vi os overbevist om, at vi med vores samarbejde i FS Esbjerg kan og vil sikre medlemstilgang, plads til alle uanset lyst og ambition, og ambitionerne er store, orden i økonomien ved fælles indtægtsgivende aktiviteter, samtidig med at det hele kittes godt sammen af et stærkt fællesskab, udtaler Torben Hansen, formand i Hjerting IF.

FS Esbjerg har planer om, at holdene skal på træningslejr hvert år, have besøg af prominente gæstetrænere og have flere tilbud om sociale sammenkomster som fællespisning og fodboldture.

Træningen, op til 3 gange om ugen, samt kampene, kommer til at foregå på banerne i Tarp og Hjerting. Interesserede spillere er velkomne til gratis og uforpligtende at komme og deltage i sommertræningen. Der trænes fortsat tirsdage og torsdage kl. 18.30-20.00 i Tarp. Fra august trænes skiftevis i Tarp og Hjerting.

Kontaktperson for interesserede spillere er cheftræner Troels Olesen, som træffes på mobil 40 96 29 59.

 

 

Små slag med stor succes hos Breinholtgård Golfklub

GO’ ENERGI – Fokus, fordybelse og koncentration er måske ikke just kernekompetencer hos den digitale generation.Men med de rette omgivelser og den rigtige motivation kan børn og unge sagtens begå sig i en klassisk ’voksendisciplin’ som golf.

Det ser man tydeligt i juniorafdelingen hos Breinholtgård Golfklub.

Her har de modne forretningsfolk og sølvræve med god tid selskab af cirka 70 børn og unge. Golfsporten er ellers generelt gået tilbage de senere år, men hos Breinholtgård er det lykkedes at fastholde taget i de unge.

Godt tag i juniorerne

”Juniorafdelingerne har også set et generelt dyk landet over, men vi har kunnet holde det samme niveau. Så vi skiller os faktisk en lille smule ud, for der er nogle klubber, der virkelig har problemer,” fortæller Pernille Porsholdt Dam.

Hun er medlem af bestyrelsen og formand for juniorudvalget hos Breinholtgård Golfklub.

Generationerne mødes i klubben og hygger sig sammen.

Klubben kan til august fejre 25 års jubilæum, og den 1.-2. juli er klubben vært for Danmarks største juniorturnering, hvor fremtidens talenter konkurrerer under forhold som de professionelle spillere.

Og det gode indspil fra juniorafdelingen forventes også at være en god base for klubbens fremtid de næste 25 år på det hyggelige anlæg.

”Det skulle det jo gerne være – det trækker jo nogle gange også forældrene til. Ofte er det forældrene eller bedsteforældrene, der tager deres børn med, men det går også lidt den anden vej, når f.eks. skolekammerater kommer med. Og så har vi lige afholdt en bedsteforældrematch, hvor omkring 50 bedsteforældre mødte op og spillede mod børnebørnene,” fortæller Pernille Porsholdt Dam.

Pernille Porsholdt Dam, Jesper Pedersen og hans datter Sara på 6 år, der selvfølgelig også spiller golf.

Hvad er det, I gør specielt?

”Vi gør rigtig meget for vores juniorer med f.eks. weekendture, sommecamp og off-golf aktiviteter om vinteren. Her holder vi dem kørende med forskellige aktiviteter f.eks. bueskydning og skøjteløb for at sammenholdet skal holde vinteren over, og så går der ikke går for mange måneder, uden vi ser dem. Sammenholdet er jo helt vildt på kryds og tværs,” siger Jesper Pedersen, der er medlem af juniorudvalget og en af ildsjælene bag juniorafdelingen.

 

For de tre fuldtidsansatte trænere – der tager sig af alle klubbens medlemmer – er nøgleordet tålmodighed. Både hos trænere og børn.

”De har ikke tålmodigheden, men det er noget, der kommer. De finder jo ud af, at golf ikke bare er noget, man lærer med det samme, men tager tid. Det er jo en ’uddannelse’, der tager mange år,” understreger træner Klaus Aagesen.

Hvad gør I anderledes, når I træner børn?

”Tålmodighed. Og så noget mere sjov ind i træningen – lidt mere leg. Med børnene skal der være mere leg og konkurrencer – ellers misser vi dem. Det er jo ikke alle sammen, der ønsker at blive Europa Tour-spillere, og dem skal vi også have plads til.”

I klubhuset fremhæver begge ledere fra juniorafdelingen hele tiden sammenhold som en stor del af succesen. Men hvordan balancerer man egentlig det sociale i en sport, som i sin natur er meget individuel?

”De skal jo have alle muligheder for at udvikle sig golfmæssigt. Men vi sætter nok barren højt for det sociale, og stiller også krav om, at man skal deltage sammen med de yngre spillere, når man selv bliver ældre og hjælpe med at træne de små og nye,” forklarer Pernille Porsholdt Dam.

”Vi stiller også nogle krav til, at man ikke bare kan få og få. Man skal ikke kun nyde, man skal også yde.”

Men lederne glemmer dog heller ikke, at det er børn, det handler om.

”Der er blevet mere plads til leg – det var der jo ikke rigtigt før i tiden i golfklubberne. Aldersgrænsen har også rykket sig. Da jeg startede, var aldersgrænsen 11 år for fem-seks år siden, og nu er den nede på seks-syv år. Så derfor skal der også være plads til lidt leg, og trænerne er gode til også at lave nogle sjove øvelser, så det ikke bliver for langtrukkent,” forklarer Jesper Pedersen.

Selvom der er løsnet lidt op på formerne, så er en vigtig del af juniorernes træning dog stadig, at man lærer, hvordan man begår sig i golfmiljøet.

”Der er en masse ’gamle’ regler og etik i golf, men det tager man jo ikke skade af at lære fra starten. Det er f.eks. at hilse på folk, når man møder dem på stierne, at tage kasketten af i klubhuset og at tale ordentligt til hinanden,” understreger Pernille Porsholdt Dam.

”Og så er der jo en dejlig ting ved, at man tager kasketten af, giver hånd og siger tak for spillet, når man er færdig med at spille. Det er jo sødt, når seks-årige spillere gør det.”

 

Juniorgolf Breinholtgård Golfklub

Kontingent:
495 kr. pr. sæson på Par 3-bane 1.550 for juniorer på stor bane

Priser for udstyr:
Fra ca. 1.000 kr. for juniorsæt eller gratis udlån til træning

DGU’s junioruge i uge 31:
Prøv gratis træning hele ugen fra kl. 10-11 for alle fra 8 til 21 år.

Mere information
www.bggc.dk/junior

 

Christian Frimodt
Joensen, 8 år, Hjerting

Hvor længe har du spillet?

Siden jeg var fire år, men sidste år spillede jeg ikke.

 

Hvad er det sjoveste ved at spille golf?

Det er, når vi putter.

 

Hvad er det gode liv for dig?

At lave noget sjovt!

 

 

 

 

Eline Graarup, 9 år, Hjerting

Hvor længe har du spillet?

Snart et år.

 

Hvad er det sjoveste ved at spille golf?

Det er sjovt, at man nogle gange bliver lidt irriteret – jeg kan godt blive lidt hidsig nogle gange, når jeg spiller golf.

 

Hvad er det gode liv for dig?

Engelsk! Og så kommer golf på andenpladsen.

 

 

 

Perle Thrane 14 år, Hjerting

Hvor længe har du spillet?

Syv år

 

Hvorfor spiller du golf?

Fordi det er sjovt og hyggeligt, og der er et godt fællesskab herude som en stor familie.

 

Hvad er det gode liv for dig?

Bare at kunne spille golf! Og måske blive professionel om nogle år?

 

 

 

Nicolaj Dahl, 16 år, Hjerting

Hvor længe har du spillet?

Siden jeg var syv år gammel, så det må være ni år indtil videre.

 

Hvorfor spiller du golf?

I starten fik min far mig ind i spillet, og så blev jeg bare bidt af det. Og nu er min helt store drøm at blive professionel. Mit handicap lige nu er 4,1.

 

Hvad er det gode liv for dig?

Det ville være at se mig selv som professionel, hvor jeg kunne leve af at spille golf og bare nyde at spille – også når jeg er 50 år.

 

Top