Vorterod breder sig nemt og trives med god muldjord. Foto: Wikipedia Commons.
Download den originale artikel fra avisen her
FLORA OG FAUNA – Vorterod alias Ranunculus ficaria ynder fugtig, næringsrig jordbund. Smuk er den med sine blanke blade samt skinnende, gule blomster, og heldigvis er den næsten ikke til at undgå at støde på her i april.
Vorterod har foruden sine almindelige tynde rødder ofte opsvulmede, kølleformede ammerødder med oplagsnæring til næste forår, så planten til den tid hurtigt kan skaffe sig energi til at sætte nye skud, så den kan nå at blomstre, før træerne springer ud og overskygger den. Når ammerødderne er tømt for deres oplagsnæring og bliver mørke, indskrumpede og dør, dannes nye, lyse og faste ammerødder, som er tanket op med stivelse. Prøv at grave en vorterod op, så kan du med lidt held se mange af disse næringsrige ammerødder.
Spreder sig let
I bladhjørnerne dannes efter afblomstring talrige hvidlige ynglelegemer, som ligner små hvedekorn. Vorterod breder sig effektivt ved at ammerødderne let brækker af og kan danne nye skud, samt ved at de talrige ynglelegemer falder til jorden og ofte spirer på stedet. Derfor er vorterod ofte bestandsdannende, og det i en grad, så den kan tæppedække flere hundrede kvadratmeter. Ynglelegemerne spredes med dyr, fugle og mennesker, samt når jorden rodes op og kan spire allerede i efteråret. Lyser det gult oppe i et træ, kan det såmænd være vorterod, der hygger sig heroppe i en grenkløft, sandsynligvis bragt herop ved fugles mellemkomst.
Indeholder gift
I mange haver vokser vorterod, den er kommet gratis med fugle eller dyr og er et glimrende bunddække. Trods sit smukke ydre er vorterod ikke til at spøge med, den indeholder nemlig en skarp saft (typisk for ranunkelfamilien) samt et arsenal af giftstoffet anemonol som forsvar mod skadelige organismer, heriblandt husdyr, som klogeligt undgår den.
Vender sig mod solen
Blomsterne hos vorterod har den specialitet, at de orienterer sig mod solen for optimalt solindfald, ved at bladstilkene bøjer sig, derfor kan man se en masse vorterod, der alle vender blomsten den samme vej, nemlig mod solen, det ser ret pudsigt ud. Desuden har de gule blomster hos vorterod et indbygget spejl, så de virker endnu mere tiltrækkende på de bestøvende insekter.
Er en biplante
Planten er en såkaldt biplante, men blomsten besøges også af mange andre insekter, som tilbydes pollen og nektar. Hver enkelt blomst blomstrer kun kortvarigt, desuden er blomsterne kun åbne i solskin, hvor de fleste bestøvende insekter jo er aktive og på vingerne. Om aftenen, natten og i regnvejr er blomsterne lukkede.
Dårlig frøsætning
Vorterod har dårlig frøsætning og bruger mest sine kræfter på vegetativ formering, via sine ammerødder og ynglelegemer, som så til gengæld kan være uhyre effektiv. Myrerne kan såmænd finde på at slæbe afsted med frøene og derved sprede dem omkring.
Her ses plantens vorterødder. Foto: Biopix
Vorterod hentyder til de opsvulmede ammerødder. Vorterod er indført til Danmark i middelalderen og har fundet anvendelse som middel mod hæmorider, skørbug (planten er c-vitaminrig og blev kaldt skørbugskål) og fnat. På grund af de underjordiske, knoldagtige ammerødder og yngleknopperne, tillagde man også planten kræfter over for bylder og bygkorn, for datidens signaturlære tilsagde, at den almægtige lod planter fremvise, hvad de var virksomme mod.
Kan give eksem
I køkkenet kan man angiveligt anvende bladene i salater eller tilberede dem som spinat, planten har dog en skarp smag, og ammerødderne kan spises friske, og blomsterknopper kan syltes. Men vorterod, ligesom anemone, indeholder jo giftstoffet anemonol. Det anbefales derfor at indtage planten med omtanke og i beherskede mængder, desuden kan nærkontakt med planten medføre eksem.
Så mon ikke det er bedst bare at holde fingrene væk, der er nok andre planter, der er uskadelige og velsmagende!
Tekst: Carsten Mathiesen
