Redaktør arkiv: Kurt Henriksen

Lad bare teknikken klare det kedelige robotarbejde

ROBOTPLÆNEKLIPPER – I en verden hvor både biler, støvsugere og metrotog med lidt held efterhånden kan køre automatisk, hvor selv mindre maskinfabrikker er invaderet af robotter og sågar kirurger bruger dem til operationer – i den verden skubber de fleste haveejere stadig rundt med en go’ gammeldaws benzindrevet plæneklipper.

Det må skyldes en kombination af vanens magt og den afstressende værdi i at hygge sig med enkelt, manuelt arbejde, for der er efterhånden en hel hær af selvkørende alternativer.

Robotplæneklippere har gennemgået en rivende udvikling, så ulemperne er skrumpet i takt med prisen.

Det er stadig en lidt dyr luksusløsning, hvis man måler det op mod en traditionel plæneklipper i den billige ende. Men hvis man har en stor græsplæne – som typisk er hovedårsagen til at investere i en robot – og alternativet er en havetraktor af god kvalitet, så står sagerne straks mere lige. Især hvis man regner tidsbesparelsen ind, for man skal jo stadig selv styre sin lille traktor rundt på matriklen.

Den rigtige størrelse

Priserne starter helt nede ved omkring 5.000 kr. for de billigste robotplæneklippere, men som altid kan det være dyrt at købe alt for billigt. Også her hænger pris og kvalitet selvfølgelig sammen, men i den seneste test fra Forbrugerrådet Tænk kom en af de billige f.eks. ind på en tredjeplads.

De fleste producenter angiver kapaciteten i kvm græsplæne, som robotten anbefales til. Kapaciteten er en kombination af klippebredde, hastighed og batteritid på en ladning, og ligesom ved bilkøb kan man hurtigt fortryde, hvis man køber en lidt for lille model. Generelt bør man tage producenternes angivelser med et gran salt og hellere købe en lidt større model, hvis man er i tvivl.

Valget afhænger selvfølgelig også af, hvor meget man vil se på robotten. Jo mindre kapacitet, desto oftere skal den køre. Omvendt har man også en tendens til at slå plænen meget oftere, fordi det er så nemt, og man bliver ekstra glad for en toptrimmet plæne hele tiden.

Eftersom robotterne er eldrevne via batteriet ombord, siger de ikke meget. Men ligesom med elbiler er de ikke lydløse – det er bare andre lyde man hører, f.eks. transmissionen eller selve klipningen, især hvis knivene er blevet lidt sløve.

De nyeste og bedste modeller er dog så lydsvage, at man stort set ikke hører dem – slet ikke hos naboen.

 

Passer haven og behovet  til en robotplæneklipper?

TEKNOLOGI – Jo – robotplæneklippere kan køre helt automatisk, i hvert fald under de fleste forhold.

Og nej – det er ikke alle haver og omgivelser, der er lige velegnede til en robot, der trods udviklingen bedst kan beskrives som snotdum. Selv husets ladeste teenager vil i de fleste tilfælde være kvikkere.

Robotter giver selvfølgelig den største lettelse på store plæner med masser af arbejde, men det kan også give mening på små plæner, hvis de er nogenlunde regulære i formen.

Hvis der er mange smalle passager, irregulære former og et mylder af f.eks. bede, gynger, legehuse, trampoliner, hængekøjestativer, soppebassiner og andet godt, hvor robotten risikerer at køre fast, så kan det være nemmere at slå græsset selv end at rydde op til robotten.

Ingen sikkerhedsproblemer

Sikkerhedsmæssigt er der ikke noget at frygte andet end for helt små, pilfingrede børn, man alligevel skal holde øje med.

Katte og hunde skal nok holde poterne på afstand, mens nogle er skeptiske overfor f.eks. pindsvin. Det er dog heller ikke noget problem, medmindre man er en havevampyr, der ynder at slå græs om natten. I så fald vil et sammenrullet pindsvin på de fleste modeller bare få et skub.

’Indhegningen’ af en robotplæneklipper sker som regel via en kanttråd, som nemt lægges ud langs plænen, og der er sensorer og/eller stødfangere, som styrer robotten væk fra forhindringer.

 

Coop lader partnerne udvikle fremtidsplan for Sædding Centret

DETAILHANDEL – Coop-koncernen, der ejer en stor del af Sædding Centret, har nu ændret signaler i en retning, der kan tolkes som godt eller dårligt nyt.

Hjerting Posten kunne sidste år i august fortælle om hovedtrækkene i en ny, ambitiøs fremtidsplan for det skrantende center, hvor bl.a. en intern rokade og opførelse af lejligheder indgår i tankerne. Planerne blev ved den lejlighed bekræftet og bakket op af Coop, der kaldte sig en ’helt sikkert aktiv medspiller’, som det lød dengang.

”Det er naturligvis de to store ejere, der er i fællesskab driver det her, ellers har det ingen gang på jord,” sagde Henry Mikkelsen fra Coop således i august.

Han er nu gået på pension, og der lyder lidt andre toner fra hans efterfølger.

”Vi har udliciteret den sag til firmaet 2S Consult, som varetager vores interesser. Vores ønskescenarie vil være et salg af hele centret til en ny investor under de rette betingelser,” siger projektchef Brian Nielsen fra Coop.

”Vi har bare ikke fundet den investor endnu, så foreløbig er der kun tale om gode intentioner.”

Vil I fortsat arbejde med udviklingen af centret?

”Nu siger du center – jeg ved da ikke, om Esbjerg har brug for flere centre. Coops
interesse er, at vi har en udmærket butik. Det er selvfølgelig også i vores interesse at have andre lejere, men det er bare ikke noget, vi hos Coop lægger kræfter i nu. Vi ønsker at sælge det, men vil aldrig sælge uden at være en del af det med en butik. Vi vil gerne lave et betinget salg, men vi vil nok også betinge os, at der ikke kommer en konkurrent,” siger Brian Nielsen.

Han oplyser, at Coop nu fokuserer på driften og kun deltager i møder som medlem af centerforeningen og ejerforeningen, mens alt vedrørende udvikling og salg er lagt hos 2S Consult.

Her oplyser man, at der fortsat arbejdes med at finde nye investorer.

”Det er jo en udviklingssag, så det er ikke noget, der sker over natten. Det er nøjagtigt samme plan, hvor vi arbejder med forskellige modeller for at komme videre,” siger direktør Sven Blokager, 2S Consult.

”Vi vil gerne have det løst, men vil også gerne finde nogle, der kan bære det skridtet videre. Nu er der lavet nogle ideer og nogle tanker, og så kommer der måske nogen, der vil arbejde videre med det.”

Mads Dam Jensen fra Ejendomsselskabet Bangs Gård A/S, som er den anden hovedejer af Sædding Centret, har ikke været at træffe for uddybende spørgsmål.

”Vi er i positiv proces, men tingene tager blot lidt længere tid, end vi havde håbet på,” skriver han i en kort mail til avisen.

 

Flytning af Fakta og nye lejligheder

Som beskrevet i august sidste år her i avisen arbejder ejerne med en fremtidsplan for Sædding Centret.

Bl.a. med en intern rokade, hvor Fakta-butikken rykker ud mod Tarphagevej og giver plads til opførelse af kystnære lejligheder, som skal være med til at finansiere en ombygning af centret til de eksisterende lejere.

 

Marbækgaard kan blive til ’trailcenter’ for motionister

Forpagteren af restauranten på Marbækgaard gik konkurs forrige sommer, men nu kommer der måske igen liv i et nyt ’trailcenter’ på stedet.

 

OUTDOOR – Den kommunale ejendom Marbækgaard, der ligger naturskønt ved søerne midt i Marbæk Plantage, kan fremover blive et kraftcenter for alle former for udendørs motion.

Det foreslår kommunens forvaltning i en indstilling til økonomiudvalget, der sidste i sensommeren bad om nye ideer til anvendelse, efter forpagteren af en restaurant på stedet var gået konkurs.

Nyt koncept fra DIF

Siden har bygningerne stået tomme, men placeringen vil være oplagt til et såkaldt ’trailcenter’, foreslår forvaltningen. Trailcenter et koncept, som Danmarks Idrætsforbund er i gang med at udvikle som en kombination af klubhus, depot og mødested i naturen. Her kan motionister mødes og bruge trailcenteret som praktisk base for aktiviteterne med f.eks. opbevaring og rengøring af grej, mødelokaler samt spise- og toiletfaciliteter.

Gode fysiske rammer

”Da benyttelsen af Marbæk Plantage er stigende, og alle former for motion og oplevelser i naturen er på flere måder attraktive, er det oplagt, at kommunen tilbyder nye, gode, fysiske rammer på Marbækgaard, der understøtter denne idrætsform, både for klubber og det store antal uorganiserede udøvere,” skriver forvaltningen i sin indstilling.

”Marbækgaard kan rumme fællesrum, information om ruter og andre idrætsmuligheder, grejbaser, og et overdækket aktivitets- og mødested. Samtidig er det også en mulighed for at møde andre motionister, få nye relationer, og blive inspireret til at prøve nye aktiviteter.”

Forvaltningen peger også på, at Marbækgaard er godt placeret som knudepunkt for stier og motionsruter ud i terrænnet, ligesom der er både omklædnings- og parkeringsfaciliteter.

Måske ’forest food’

Der luftes også tanker om enten at låne eller leje køkkenfaciliteterne ud, så brugerne f.eks. kan købe en forfriskning.

Alternativt kan man undersøge, om nogen er interesserede i at lave ’pop-up’ cafe eller måske tilpasse konceptet med streetfood til en slags ’forest food’, som det så kreativt kaldes.

Der er endnu ingen overblik over økonomien i at etablere og drive det nye trailcenter. Det afhænger selvfølgelig af den endelige model, men der skal ske en vis ombygning til formålet.

Trailcenter

Blanding af klubhus, depot og mødested – placeret ude i naturen tæt på de områder, der benyttes af f.eks:

• Orienteringsløbere

• Mountainbikekørere

• Vandrefolk

• Ryttere

• Kajakroere m.fl.

Danmarks Idrætsforbund er i gang med fem trailcentre i Kolding, Silkeborg, Skanderborg og Svendborg samt på Bornholm

Staten siger igen nej til nye kystnære udstykninger

I Område 1 mellem Sanatorievej og Sjelborgvejvil kommunen gerne have lov at udstykke byggegrunde som led i de nye muligheder med udviklingsområder tæt på kysten –men staten har igen givet afslag på det gamle ønske.

 

UDSTYKNING – Kampen har stået på gennem mange år, og nu har Esbjerg Kommune tabt endnu en runde.

I efteråret ansøgte kommunen om tilladelse til
to nye udviklingsområder – en ekstraordinær mulighed, der er opstået efter en opblødning af planloven. Dermed kan der i visse tilfælde gives tilladelse til nyt byggeri indenfor kystnærhedszonen, hvor det ellers som udgangspunkt er forbudt at oprette nye boliger.

Tanken bag opblødningen er at give kommunerne bedre muligheder for at udvikle i områder, der ligger tæt på kysten, men udenfor særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser. Det ligger også i kortene, at kommunerne dermed ikke skulle stramme buen for hårdt i sine ønsker om
nye udviklingsområder, som ikke skal placeres helt ude ved kysten.

Stadig optimisme

Esbjerg Kommune ansøgte i oktober sidste år om at få Område 1 og 2 (se oversigtskort) godkendt som udviklingsområder, så der kan udstykkes, men Erhvervsstyrelsen har nu givet afslag på det ønske.

På sit seneste møde kunne Plan & Miljøudvalget derfor ikke gøre andet end at få en orientering om sagen, men alligevel ser man optimistisk på mulighederne senere.

Skal med i planstrategi

”Man skal jo som udgangspunkt udvikle bag kystzonerne. Men det her falder på, at de ønskede områder ikke har været med i kommunens planstrategi,”
siger formand for Plan & Miljøudvalget, Karen Sandrini (S).

Ifølge hendes udlægning er det primært teknikaliteter og formalia, der står i vejen for en godkendelse.

”Vi har ikke fået nej på grund af områderne i sig selv, men fordi de ikke ligger i et område med en planstrategi. Man har selvfølgelig prøvet at gøre ansøgningen så attraktiv som muligt, men næste skridt er så at lave den planstrategi. Vi har jo fået afslag og kan ikke gøre andet nu.”

Ingen alternativer

Er der nogle alternativer – f.eks. helt nye områder eller en anden rækkefølge?

”Nej, det er der ikke. Men det er jo nogle meget attraktive områder, så vi forventer da, at udstykningerne vil sælge som varmt brød, når vi får tilladelsen. I lige præcis de områder her er vi nødt til at følge processen – og vi kan ikke bytte om på rækkefølgen. Det er en planstrategi, de beder om, så det er dét, de får,” siger Karen Sandrini.

Naturlig afrunding

Hendes forgænger på formandsposten, John Snedker (S) har gennem flere år talt varmt for, at Område 1 i hjørnet mellem Sanatorievej og Sjelborgvej vil indgå som en naturlig afrunding af Hjerting, mens Socialdemokraterne i sin tid stemte imod at ansøge om Område 2 ved Ådalen mellem Sædding og Hjerting.

I område 2 ligger der nogle mindre fritidshuse, og kommunen har ansøgt om at udlægge de eksisterende grunde til byzone.

Område 3 på oversigtskortet vil indgå i en senere ansøgningsrunde, mens Område 4 er båndlagt af landbrugsinteresser frem til 2019.

 

Her er de tre bedste robotplæneklipper ifølge Tænk-test

FORBRUGERTEST – Forbrugerrådet Tænk har kigget nærmere på hele 17 forskellige robotplæneklippere for at finde de bedste.

Det kræver et stort og grundigt arbejde, som ikke just er gratis at udføre, så vi har ikke tilladelse til at bringe hele resultatlisten.

Men testen og alle de gode råd kan læses ved at melde sig ind via hjemmesiden Tænk.dk for yderst rimelige penge før den store investering.

Tænk har testet de 17 modeller på parametrene plæneklipning, brugervenlighed, batteri, energiforbrug og støj under forskellige forhold og bl.a. med assistance fra gartnere til at bedømme klipningen.

Bemærk dog, at den seneste test fra Tænk er offentliggjort i marts 2017 og udført på basis af 2016-modeller. Der kan derfor være kommet nye modeller og varianter, som ikke er med i testen.

Ifølge Tænk skulle der være en ny test lige på trapperne, men i skrivende stund er den endnu ikke offentliggjort.

Testen kan dog også bruges som generel inspiration og rettesnor for overvejelserne. Det er desuden værd at bemærke, at Tænk ikke fandt problemer med sikkerheden i nogle af de
17 testede modeller.

Resultat af Tænk-test:

(fra marts 2017)

1) Robomow RS6

Samlet bedømmelse: 78 pct. (god)

Pris inkl. fragt fundet på Pricerunner 27. juni 2017:
11.804 kr.


2) John Deere Tango E5-serie II

Samlet bedømmelse: 75 pct. (god)

Pris inkl. fragt fundet på Pricerunner 27. juni 2017:
18.700 kr

3) Worx WG791E.1

Samlet bedømmelse: 71 pct. (god)

Pris inkl. fragt fundet på Pricerunner 27. juni 2017:
5.172 kr.

’Hjørdis’ holder den store plæne

Michael Braa Nielsen, datteren Marie, fru Jane og hunden Herbert med familiens nyeste medlem, robotten ’Hjørdis’.

 

LIVSKVALITET – Baghaven ligner noget fra et haveblad, men parret Jane og Michael Braa Nielsen i Sjelborg har rigelig andet at lave end havearbejde. Derfor købte de en stor robotplæneklipper til de kæmpestore græsplæner ved den nybyggede villa på en 3.600 kvm stor grund.

Så nu er ’Hjørdis’ – opkaldt efter det store H på Husqvarna-robotten – blevet et højt elsket medlem af familien.

”Vi købte den for at lette hverdagen, for det tager jo et par timer hver gang at sidde på havetraktoren. Det giver os bare en frihed – f.eks. at komme hjem fra ferie til en trimmet og flot plæne,” fortæller Jane Braa Nielsen.

’Hjørdis’ kører selv hjem til dokken, når hun trænger til en tår strøm.

Mere livskvalitet

”Vi vil gerne bruge tiden på noget andet, så det er et uundværligt stykke værktøj, vi har fået – det er simpelthen livskvalitet. Og ydermere så har vi jo Tonny fra Esbjerg Park- & Havemaskiner, som giver os god service, hvis der bare er det mindste med den.”

Lever Hjørdis op til jeres forventninger?

”Absolut. Vi vil simpelthen ikke undvære hende nu. Det er da en forholdsvis stor investering på godt 30.000 kr. inklusive installation. Men så er det også den største model, som vi fik anbefalet til haven her, og vi har heller ikke rørt en finger selv med installationen,” siger Michael Braa Nielsen.

Eftersom huset er nybygget, kunne der tages højde for en robotplæneklipper fra første skitser for haven. Den er delt op i flere store sektioner med græsplæne, men de er allesammen forbundne, så Hjørdis kan køre mellem de enkelte afdelinger. Havearkitekten blev simpelthen bedt om at lave det sammenhængende, så Hjørdis kan klare arbejdet helt selv – også når hun er alene hjemme.

Indbygget alarm

Maskinen har i øvrigt indbygget alarm, og hyler op med en kraftig tone, hvis nogen prøver at løfte den værk.

”Vi styrer den med en app på mobilen, og har sat arbejdsintervallet fra kl. 8 til 22 hver dag. Så kører Hjørdis selv ud og hjem igen, når hun trænger til en opladning. App’en fungerer fra hele verden, hvor der er netforbindelse og giver også en alarm, hvis robotten sidder fast et sted,” forklarer Jane.

Hun kan kun komme i tanke om én ulempe.

”Hunden var ikke bange, men det tog tre dage for hestene, inden de turde komme op til leddet igen – de troede, det var et rovdyr, der kom. De var skrækslagne, og Hjørdis kom frem igen her i foråret, skulle de lige vænne sig til hende igen. Men ellers er der kun fordele. Vi kommer aldrig til at slå græs igen, og jeg vil klart anbefale en robot til andre.”

Naboen fik også smag for at få en robotplæneklipper, da han så den i aktion.

’Naboeffekten’ viste sig hurtigt i Sjelborg

NABOHJÆLP – Naboen blev hurtigt interesseret, da en robot begyndte at tygge sig gennem græsset hos Jane og Michael Braa Nielsen i Sjelborg (se artikel overfor). På nabomatriklen er der også et kæmpe græs-
areal, som er endnu mere regulært i formen og velegnet til en robot.

Så naboerne bad leverandøren om at kigge over på den anden side af hækken og sælge endnu en robot.

Forhandlere fortæller, at de ofte oplever denne ’naboeffekt’, hvor robotplæneklippere breder sig som ringe i vandet i kvarteret, når først naboerne får syn for sagen.

Haverobotter er endnu ikke så udbredt her på egnen som f.eks. i Nordsjælland, men hvis naboen er glad for sin, kan interessen hurtigt sprede sig.

I princippet kan man også dele en robotplæneklipper med sin nabo, hvis ellers den tyverisikring, der er indbygget i de fleste modeller, tillader flere basestationer. Dermed kan man også lave en ekstra base og en ekstra installation i f.eks. sommerhuset, hvis robotten skal med på ’ferie’.

Naboen i Sjelborg ønskede ikke at optræde i artiklen her, men ville gerne vise sin robot frem og fortælle om erfaringerne. Også på denne side af hækken er der stor tilfredshed med maskinen – og hunden er tydeligvis meget interesseret, når robotten ruller ud.

Menneskehedens største og bedste fremskridt siden hjulet!

KOMMENTAR – Dem der siger, man ikke kan købe sig til lykke, har aldrig ejet en robotplæneklipper.

Personligt er det en af de bedste investeringer i livskvalitet, jeg nogensinde har foretaget, for man undgår den normale fælde ved nyt ’legetøj’: At glemme, der ikke følger tid mere tid med i købet…

Det gør der lige netop med en robotplæneklipper, for den frigør tid til noget sjovere. Hvad enten det så er rosenbed, hængekøje, kajak, gamle motorcykler
eller hvad der nu er lykken for dig.

For mig var valget en ’no brainer’ i et ret sjældent anfald af realisme, da jeg stod midt på min ’nye’ græsplæne for ti år siden: Det overkommer jeg aldrig i en travl hverdag! Alternativet var en havetraktor – en drøm for en dreng fra landet – men den koster jo også tid.

Løsningen blev familiens bedste ven ’Robert’, en Robomow RL 1000 til omkring 14.000 kr. med det hele. Siden er der kommet meget smartere modeller med wifi-styring og anden stads, men Robert tygger uforstyrret videre.

Det er ikke hans skyld, at plænen ikke er for køn, og han har kun kostet nye knive i ny og næ samt et nyt batteri efter imponerende otte år.

Slet ingen ulemper? Tjoe – ingen
i familien har nogensinde sådan rigtig prøvet at slå græs her på matriklen, så man må lære sine børn om arbejdets glæder på anden vis…

 

Leder: Børn og business

LEDER – Skal virksomheder til at passe vores børn? Skal private entreprenører tjene penge på de kære poder? Skal den slags være baseret på business?

Sådan spørger mange sig selv – og nogle med en vis skepsis, ikke mindst på den røde farveskala af den politiske palette. Her er man som udgangspunkt imod, at andre end offentlige systemer skal tage sig af den slags velfærdsydelser.

Men i virkeligheden burde spørgsmålet måske være lige omvendt: Skal kommunerne passe vores børn? Skal offentlige systemer holde sig beskæftiget med de kære poder? Skal den slags være afhængigt af et ofte stort og tungt bureaukrati?

Hvis man er skeptisk overfor privat børnepasning, kan det anbefales at aflægge besøg hos Troldehulen.
Eller rettere Troldehulen ApS, for det er en privat ejet og helt kommercielt drevet virksomhed. Selvfølgelig indenfor de rammer og regler, der nu engang gælder på området – for alle institutioner.

Troldehulen har nu fået sin første satellitafdeling, men ønsker sig en hel række i hvert skoledistrikt som beskrevet inde i avisen. De bekymrede kunne jo så bestille tykke konsulent- og kontrolrapporter over, om de nu gør det ordentligt eller kun tænker på profit.

Men det nemmeste er jo bare at se på den ultimative, uvildige dommer på ethvert marked – kunderne. 

De er glade, og børnene står i kø for at komme ind – bl.a. på grund af de fleksible åbningstider. Men det gør det jo ikke alene, hvis der er dårlige varer på hylderne.

Mange af de personlige og politiske holdninger til privat foretagsomhed er baseret på tradition og i nogle tilfælde historiske tilfældigheder. Tænk, hvis en global, børsnoteret koncern kom ind fra højre og ville tjene penge på at feje folk op efter f.eks. trafikulykker?
Den idé ville have en tung gang som ny opfindelse i dagens Velfærdsdanmark. Men fordi Sophus Falck for over 100 år siden så Christiansborg i flammer og gik i gang, har vi nu en privat koncern til den slags.

Selvfølgelig kan private virksomheder også passe børn under passende opsyn af en voksen kommune. Heldigvis er der politisk en pragmatisk holdning – også hos udvalgsformanden med en rød partibog fra SF.
Det ville da også være tåbeligt at sætte politisk børnesikring op for nye aktører, vi måske kunne lære lidt af.

Og hvis ikke de gør det godt nok, skal kunderne nok stemme med deres små fødder.
Det er jo fra børn og fulde daginstitutioner, man skal høre sandheden.

Læs også artiklen: ‘Troldehulen vil lave kæde af private daginstitutioner’

Det kribler og krabler med sjov læring på Midtgård

NATURLÆRING – Esbjerg Kommune blev sidste efterår udvalgt som ’Krible Krable’ kommune til et nyt pilotprojekt, som Nordeafonden støtter med 50.000 kr. til et nyt pilotprojekt, hvor Esbjergs er det første.

Formålet er at nytænke og eksperimentere med oplevelser og læring i naturen.

Grejkasser for alle

På Midtgård kan institutioner, familier og alle andre interesserede nu benytte nogle nye grejkasser ved Stjernesøen med f.eks. lupper, net og ’insektsugere’ til at tage et nærmere kig på naturen.

Det nye tilbud blev indviet 16. maj i strålende solskin med besøg fra Guldager Børnehave og Sønderrisskolen, der nød de gode vejr og tålmodigt stod igennem de mange taler.

”Vi skal give både børn og voksne lyst til at komme ud og opleve naturen – og vi skal gøre det muligt at mærke naturen, selvom man bor i byen,” sagde formand for Kultur & Fritidsudvalget, May-Britt Andrea Andersen (K).

”Vores børn kan nu gå på opdagelse med spande, ketcher og lup, og naturvejlederne kan hjælpe dem med at artsbestemme. Vi skal ud og mærke naturen for at lære af den – og om den.”

Der blev også tid til en sang mellem talerne, og åbningen blev fejret med lækre kager og saftevand, inden børnene blev sluppet løs igen i det dejlige naturområde.

Alle er velkomne i området tæt ved Midtgård, hvor man kan parkere ved adressen Ravnsbjergvej 6, 6710 Esbjerg V.

Mentor IT Bikepark klar til startskud 9. juni

MOUNTAINBIKE – Det har kostet blod, sved og måske også et par salte tårer undervejs, men nu er projektet endelig i mål.

Lørdag den 9. juni kl. 11.00 lyder startskud til den store officielle indvielse af Mentor IT Bike Park – det nye ambitiøse mountainbike anlæg ved – og på – den store kælkebakke i Sædding Ådal.

Som beskrevet flere gange her i avisen har en gruppe frivillige med Jan Slot som utrættelig primus motor knoklet på siden april sidste år med at rydde og bygge spor til de to ambitiøse baner, en blå til begyndere og et sort spor til de mere erfarne.

I det kuperede terræn ved nogle af sporene på den sorte ’pist’ er der bygget
træramper.

Sej sort ’piste’

Især den ’sorte piste’ ser frygtindgydende med sine stejle nedkørsler gennem skoven på siden af kælkebakken. Her er terrænet så kuperet, at der er anlagt træramper nogle steder for at holde cyklerne på sporet, og det ser både fristende og skræmmende ud.

Anlægget åbnes officielt af borgmester Jesper Frost Rasmussen, og derefter bliver der mulighed for guidede cykelture med rutinerede ryttere, gratis lån af cykler til testkørsel samt gratis pølser, brød, popcorn og drikkedunke til de første 100 gæster.

Hovedsponsoren Mentor IT har gjort anlægget muligt, og første løb på anlægget afholdes til september.

”Det har været en interessant rejse det sidste års tid, siden første spadestik blev taget,” siger formanden for MTB Esbjerg, Thomas Just.

”Parken har udviklet sig til en spændende både sportslig og naturrig attraktion, som vi glæder os til at dele med et bredt publikum. Samtidigt har vi en masse frivillige, sponsorer og fonde, som vi ser frem til at hylde.”’

Der er lagt et kæmpe arbejde i bl.a. hævede sving – hvis Richard her kører mod ensretningen,
er det fotografens skyld.

 

Robotterne i Bolig Posten siger: ‘I’ll be back’

Vore kærlige hjem for boligstof er tilbage med alt om plæneklipperrobotter – så du selv kan slappe af med læsningen!

Læs bl.a. om:

  • Staten siger igen nej til kystnære udstykninger ved Hjerting
  • Lad teknikken klare robotarbejdet i haven
  • De tre bedste robotplæneklippere ifølge Tænk-test
  • ‘Hjørdis’ holder den store plæne i Sjelborg – også hos naboen…

Læs Bolig Posten

Top