Læs bl.a. om:
Hent helhedsplanen for Fourfeld Ådal
VANDGANG – Det bliver flot, rekreativt og et skridt i den rigtige retning. Men den nye, ambitiøse helhedsplan for Fourfeld Ådal vil ikke i sig selv løse de problemer med vand i Fourfeld Ådal, som ellers er den vigtigste bevæggrund for arbejdet.
Hvis der endegyldigt skal findes en løsning for problemerne med overløb af urenset spildevand, oversvømmelser og vand i kældre – bl.a. på grund af forhøjet grundvand – er det andre og noget dyrere knapper, der skal drejes på, fortæller eksperterne bag planen.
Helhedsplanen foreslår kort fortalt, at vandforholdene forbedres og okkerindhold reduceres med bl.a. flere slyngninger af Fourfeld Bæk og etablering af regnvandsbassiner, der kan nedbringe overløb ved store regnskyl.
”Det har jo været en lang proces, og de konkrete tiltag er regulering af vandløb og anlæggelsen af regnvandsbassiner,” forklarer chefkonsulent Mette Lise Ginnerup fra rådgivningskoncernen Niras, der har lavet den nye helhedsplan.
”Hele udfordringen ligger på vandforhold og de naturmæssige forhold, og der er ønske om at gøre noget ved begge dele. Det har været rammesættende for, hvad man går ind og gør. Vi kan forbedre naturforholdene og samtidig få det til at gå op i en højere enhed med det rekreative.”
Det sidste sigter til, at planen også indeholder forbedring og anlæggelse af flere stier i området samt nye aktivitetsområder foruden en generel åbning området, så man også visuelt oplever ådalen bedre.
Men vandproblemerne – kan de løses med den her plan?
”Det kommer an på, hvordan man afgrænser problematikken. Nogle boligområder har jo vand i kælderen, og det vil den her plan ikke afhjælpe direkte. Men den vil forbedre vandtilstanden, og det er det muliges kunst. Vi lægger jo ikke regnvandsbassiner ud over det hele, for der er jo grænser for, hvad man kan i forhold til naturen,” siger Mette Lise Ginnerup.
”Så det løser ikke den store, overordnede problematik – der skal nogle helt andre løsninger til, som har meget længere perspektiv. Så i forhold til forventninger om, at nu er det hele løst, må vi bare sige, at der skal gøres noget ting nogle andre steder. Der er nogle andre knapper, der skal skrues på, som ikke kan gøres her. Det er jo et meget komplekst regnestykke, og nogle af tingene omfatter større arealer udenfor ådalen.”
Niras har lavet nogle overordnede beregninger og overslag for budgettet for den store plan, men har ikke fået mandat til at offentliggøre dem endnu.
Jarl Thiesen, der er næstformand i Andelsboligforeningen Buntmagertoften og nyvalgt medlem af bestyrelsen for Sædding-Fovrfeldt Lokalråd, er umiddelbart ikke imponeret efter det første kig på vanddelen af den nye plan.
”Det med stierne er fint, men vandløbsdelen er jeg ikke tilfreds med. De forskønnner jo bare området, men gør ikke noget ved hovedproblemet,” mener Jarl Thiesen.
”I stedet for at bruge alle de penge på det her, skulle man tage fat på vanddelen fra Parkvej og ud til udløbet og få al vandet indover rensningsanlægget i nogle bassiner, hvor tingene kunne skilles ad. Så havde vi en chance for et ordentligt åforløb uden colibakterier.”
Sædding-Fovrfeldt Lokalråd besluttede på sin generalforsamling forleden, at netop colibakterier er en af de faktorer i problemet, man vil have fokus på.
”Vi vil presse på med colibakterierne overfor kommunen. Borgmester Jesper Frost Rasmussen slår jo på, at der i 2019 vil være blå flag ved stranden. Men hvordan kan det lade sig gøre, når vandet ikke er renset,” spørger Jarl Thiesen.
25.000 borgere tæt på
Formand for Plan & Miljøudvalget, Karen Sandrini (S) peger på, at der nu bliver adgang til at melde ind med den offentlige høring.
”Processen er, at vi inddrager borgerne, hvor alle er velkomne med input. Der bor jo 25.000 mennesker indenfor en kilometer fra ådalen, så planen vedkommer rigtigt mange”.
Løser den vandproblemerne?
”Ja, det er jo meningen, at det skal ordnes herude. Både udledning af urenset regnvand, spildevand og forhøjet grundvand. Det skriger jo til himlen, at der skal kigges på det her,” siger Karen Sandrini.
Planen bliver kaldt ’kosmetik’ i stedet for en grundlæggende løsning?
”Det er hårde ord. Den udarbejdelse er jo tænkt rigtig, rigtig positivt og med rigtigt gode begrundelser for, at Fourfeld Ådal skal have nogle forbedringer – også rekreativt. Jeg ser det ikke som kosmetik – især ikke, når vi kigger på udledning af både regnvand og spildevand.”
Ifølge Karen Sandrini kan planen rent praktik ikke nå at komme med i forhandlingerne om næste års budget, og derfor er tanken, at den først skal med for perioden 2020-2023. Vedrørende økonomien oplyser hun – efter at have forhørt sig i forvaltningen – at der ikke findes nogen tal trods Niras oplysninger om, at der er lavet overslag og budgetter for forskellige elementer i planen.
Læs også Bolig Posten: Fourfeld Ådal får flere rekreative værdier
Hent helhedsplanen for Fourfeld Ådal
HELHEDSPLAN – Hvad er det, der er fem kilometer langt, 450 hektar stort, fyldt med naturoplevelser og dyreliv, lige om hjørnet?
Hvis du ikke kender svaret, er du ikke den eneste. Fourfeld Ådal er for mange en lidt gemt og glemt perle, tæt på centrum af Danmarks femtestørste by.
Området blev formet ved slutningen af næstsidste istid, hvor smeltevand skar sig ned gennem Esbjerg Bakkeø og skabte den variation af stejle skrænter, kløfter og bred dalbund, vi nu kalder Fourfeld Ådal. Det højeste punkt er 20 meter, og landskabet falder 14 meter fra nord til mødet med Ho Bugt i syd.
Området har skabt en lang grøn kile mellem de senere boligområder, som selv den dygtigste byplanlægger ikke kunne have udtænkt bedre. Den langstrakte karakter af ådalen betyder, at 25.000 mennesker i området maksimalt skal bevæge sig én kilometer, når de har pumpet mountainbiken, bundet løbe- og vandresko eller pakket madkurven til en tur i det skønne område.
Langs ådalen finder vi også nogle af Esbjergs mest attraktive boligområder, hvor store villaer midt i storbyen har udsigt over noget, der ligner uberørt natur med masser af dyreliv og rådyr i baghaven.
Nu skal den store, ambitiøse helhedsplan gøre området endnu mere attraktivt – hvis enigheden og pengene kan findes – med bedre vandforhold og endnu flere og bedre faciliteter til naturoplevelser.
Hvis de ansvarlige for den slags kendte Esbjerg, ville de bruge området som et stærkt kort i arbejdet med bosætning. Fourfeld Ådal er nemlig en overset perle, mener en af forfatterne bag helhedsplanen.
”Det er jo ikke det, man kender Esbjerg for – at der er et så kæmpestort grønt område så tæt på byen og de mere ’hårde’ havnearealer, Man ser jo ikke ådalen, men der er et stort bosætningspotentiale, hvis sådan et område bliver mere kendt. Jeg er kommet en del i Esbjerg tidligere, men jeg vidste knap nok, at ådalen eksisterede,” siger chefkonsulent Mette Lise Ginnerup fra Niras, som har lavet helhedsplanen.
Hun løser opgaver over hele landet og peger på, at Esbjergs hengemt naturperle er noget helt særligt.
”Det er da helt unikt at have så stor en ådal så tæt på boliger og bymidte. Hvis Esbjerg er ude på at fortælle andre historier om sig selv, så er det da et oplagt emne,” siger Mette Lise Ginnerup.
”Her er så stort et naturelement, at der helt klart er baggrund for at tale om, at man kan bo naturnært. Det synes jeg, man skulle dyrke noget mere”.
Selv hvis de mange millioner kunne findes til rigeligt med regnvandsbassiner, der én gang for alle kunne løse problemerne med overløb af urenset spildevand til Ho Bugt, så ville man ramme en naturlig grænse.
De fleste af områderne i Fourfeld Ådal hører ind under Naturbeskyttelseslovens §3 om beskyttede naturtyper, og derudover er der en række områder med fredsskov.
Derfor vil en ændring af naturtilstanden – f.eks. rydning af pil og andre vedplanter for at åbne området – kræve dispensation fra loven, også selvom formålet faktisk er naturforbedring. Desuden kan visse anlæg – som f.eks. regnvandsbassiner – også kræve dispensation fra Naturbeskyttelsen eller Skovloven, anfører Niras i sin helhedsplan.
En af ambitionerne i den nye helhedsplan er bedre stisystemer. Man skal kunne komme ud til oplevelserne og kunne se og nyde landskabet fra stierne bedre end i dag.
Derfor skitserer planen et sammenhængende stistystem gennem hele ådalen, så de vigtigste knudepunkter er forbundet, og ’hovedvejene’ altid er farbare for både cyklister,gående, rollatorer og barnevogne.
Fra hovedstien Krebsestien løber nogle en række mindre oplevelsesstier, som kan være trægangbroer over fugtige områder eller trampestier som eventuelt er hævet lidt over terræn eller belagt med flis.
Vegetationen skal delvist ryddes nogle steder i området – bl.a. for at skabe mere udsyn i landskabet.
Men Fourfeld Ådal skal fortsat have karakter af et ’mosaiklandskab’ med øer af fugtige, tætte krat for at sikre skjul og levesteder for de dyr og planter, der foretrækker den slags omgivelser.
MIDTGAARD – Det nordlige område af Fourfeld Ådal ved kommunens formidlingscenter Midtgaard kaldes i den nye helhedsplan for Delområde A.
Her er den overordnede tanke at skabe bedre vandforhold samt bedre adgang og udsyn i området via bl.a. rydning og afgræsning.
Det skal understrege områdets karakteristiske landskabstræk og give en stærkere ’fortælling’ fra Krebsestien ved at rydde og åbne tæt bevoksning langs stien.
Alle forslagene til naturforbedring ligger ifølge planen i forlængelse af områdets kulturhistoriske træk, og de både kan og bør indgå i den samlede naturformidling af området, påpeger Niras.
Generelt foreslås mere slyngning af vandløbet samt bl.a. bedre tilgængelighed til udsigtspunkter og oplevelser i landskabet.
De konkrete forslag for området er bl.a:
• En oplevelsessti langs vandløbet i ellesumpen syd for Midtgaard i form af trampesti, som i perioder muligvis ikke vil være farbar, men kan bruge til formidling og oplevelser generelt eller i forbindelse med aktiviteter på Midtgaard
• En madpakkestation og bålplads ved Midtgaard, eventuelt med forbedring eller markering af udsigtspunkt
• Et regnvandsbassin der kan forsinke vandtilførlsen til Fourfeld Bæk ved kraftige regnskyl
• En forbedret sti på tværs af området der anlægges på kanten af det nye regnvandsbassin
• En trampesti henover et højt punkt, hvor man kan komme op og se ud over ådalen
• Delvise rydninger på strækninger langs stierne for at give udsigt til vandløbet og naturområderne
• Udvidelse af de eksisterende indhegninger, så de græssende dyr kan hjælpe med at styre vegetationen
ÆLDREPLEJE – Det midterste område i ådalen mellem Sønderris og Gjesing nord for Sædding Ringvej, benævnes i helhedsplanen Delområde B.
Her skal også ske forbedring af vandtilstanden og rent rekreativt skabes et mere synligt vandløb, og mange af de foreslåede aktiviteter i området sker med kraftig skelen til den kommende store ældreby i Gjesing, lige ud til ådalen.
Det beskriver projektmagerne fra Niras som ’active living’ for de ældre, hvor den naturnære placering giver nogle oplagte muligheder for de ældre – også i forhold til demente og deres pårørende. Her er der særligt fokus på at skabe bedre livskvalitet via f.eks. motion med ’friske ture i varierende terræn som ramme for både planlagte og spontane aktiviteter’, som det hedder i planen.
De konkrete forslag for området er bl.a:
• En ’oplevelsessti’ der udspringer fra hjertet af det nye ældrecenter og går ’direkte og uforstyrret’ ud til Krebsestien og videre ud i den mere utilgængelige natur. Oplevelsesstien er tænkt som en oplagt afstikker fra hovedstien kan f.eks. anlægges som en trægangbro over de våde moseområder, der samtidig skaber god tilgængelighed for gangbesværede og folk i kørestol
• En række aktiviteter tæt på ældrecenter, hvor både børn og ældre kan udfolde sig sammen. Disse aktiviteter skal indpasses i landskabet med en naturlig karakter af materialer og placering
• Mere ’dramatisk’ slyngning af vandløbet for at give en bedre visuel effekt og oplevelse
• Regnvandsbassiner med to mulige placeringer samt mindre diger som kant med bassinerne med hævede stier ovenpå
• ’Stillezoner’ i skoven ud for Stjerneparken i Sønderris, hvor man kan trække sig tilbage fra stiernes trafik og finde sig et roligt og uforstyrret opholdssted – f.eks. i form af små ’hemmelige’ lysninger
NATURLÆRING – I den sydlige del af Fourfeld Ådal mellem Fourfeld og Dyrehaven – Delområde C i helhedsplanen – foreslås det at skrue op for naturformidling, leg og læring.
Når det gælder vandforholdene, skal der overordnet ikke blive mere vådt, så evnen til vandføring og afvandning skal bevares. Men på udvalgte steder skal vandløbet ’genslynges dramatisk’ – primært af visuelle grunde, så vandet kan opleves fra stierne.
I forhold til naturformidling foreslår Niras, at der oprettes en ’science station’ i den nuværende materiel, der kan blive centrum for ’active living’, hvor børn og unge kan udforske skov og natur.
Fra laboratoriet er der gode muligheder for at komme ud i ådalen for at betragte naturen og siden komme tilbage for at bearbejde og forstå indtryk og oplevelser ’under lup’, som det hedder i planen.
Placeringen på materielgården giver også let adgang fra områdets skoler og institutioner.
De konkrete forslag for området er bl.a:
• ’Science station’ i den nuværende materielgård i den sydlige del af Dyrehaven
• En ’oplevelsessti’ herfra, f.eks. som en kombination af trampesti og trægangbro, der hæver sig over de våde moseområder og holder den beskyttede natur intakt. Stien udformet som et loop, der ender i laboratoriet igen
• En indhegnet hundeskov i den nordvestlige del af området
• En ny indgang fra krydset mellem Gl. Vardevej og Parkvej mod Skovpavillonen
• Renovering af den eksisterende 100 meter lange træbro i Sanatoriemosen, der forbinder ådalen med universitetsomrdået
• Forbedring af stien i den vestlige del af området, så passsagen i selve ådalen bliver mulig for alle – uden man behøver gå ind i villakvarteret
LEDER – Hvis noget lyder for godt til at være sandt, er det som regel, fordi det ikke er sandt. Og der findes jo ikke nogen ’gratis frokost’.
De gamle sandheder er værd at erindre for alle dem, der for tiden føler trang til at gøre deres holdning op til Facebook og andre techkometer, der ligger på lur efter vores data. Den globale gigant kom, så og sejrede, fordi tjenesten har så meget godt at byde på. Den bringer gamle venner sammen, gør det nemmere for ildsjæle, foreninger og andre engagerede folk at arrangere, koordinere og debattere – eller bare flashe et perfekt liv og svine hinanden til. Ganske gratis.
’What’s not to like,’ kunne man spørge, og svaret må være et nyt spørgsmål: Hvor lang tid har du?
Hvor megen dokumentation, hvor mange helt horrible sager og hvor mange eksempler på dårlig – eller rettere ingen – forretningsetik, vil du have? Alt fra datahæleri, skatteshopping og aflytning til påvirkning af valg og et skuldertræk for fake news, trods en hyklerisk censur.
Forleden kunne Jyllands-Posten så lige afsløre, at store institutioner som f.eks. Folketinget, DR og DSB har videregivet data til Google – f.eks. om folks søgninger på politik. Angiveligt uforvarende, for alt sejler rundt. Vi har kun set toppen af de konsekvenser, som hverken brugere eller lovgivere kan gennemskue.
Facebook er langt om længe kommet ud af busken med undskyldning og fromme løfter om bod og bedring. Pardon my french, men de er jo pisseligeglade. Uanset hvor våde hundeøjne, der programmeres ind i den unge robot af en stifter, sker det kun af én eneste grund:
Kritikken er bad business.
Reelt er de bedøvende ligeglade med alt andet end de knap 100 mia. kroner, de tjente sidste år. De er bl.a. suget ud af mediekoncerner som Jysk Fynske Medier, der ejer det regionale mediehus Jydske Vestkysten.
Her overlever man ikke i længden ved at skære ned på udvikling og spare sig til et overskud på mindre end én procent af en dalende omsætning – vel at mærke efter éngangsindtægter og 71,4 mio. kr. i mediestøtte.
Men vil vi den vej? Til forskel fra JV ejer Facebook hverken publicistisk sjæl eller demokratiske værdier, som gennemsyrer de fleste mediehuse i den frie del af verden. Og hvad rager det så os? Ikke en skid, synes mange, og det er en del af problemet. Ligegyldighed og/eller uvidenhed – mens private data flyder frit.
Indrømmet, vi er lidt misundelige. Tænk at opfinde et medie, hvor brugerne gør arbejdet og betaler med deres privatliv. Men den idé er jo taget, og vi klarer os fint uden, tak. Bedre end nogensinde faktisk, men vi knokler også for læserne. Så det er ikke for vores skyld, at politikere og myndigheder snart må vågne op.
Start med dig selv. Drop dovenskab og ligegyldighed, hvis du kan regne ud, hvorfor det er vigtigt. Ellers skal algoritmerne nok gøre det for dig og give dig noget mere underholdende – som du sjovt nok er helt enig i.
Vores kærlige hjem for boligstof er tilbage igen med masser af læsning til din allerbedste hyggekrog!
Læs bl.a. om:
JUBILÆUM – Den 24. april er den officielle 50 års dag for Fiskeri- og Søfartsmuseet efter indvielsen i 1968 i forbindelse med 100-året for Esbjergs fødsel.
Det markeres bl.a. med bogen ’Havneliv’ og den nye udstilling ’Danmarks vildeste fiskerieventyr’.
Udstillingen er tænkt som en gave til byen og et værdigt farvel til Esbjergs epoke som fiskerby. Tanken er at give nogle af fiskernes vilde eventyr tilbage til byen med en blanding af dokumentarisk materiale og en lang række store portrætter af tidligere fiskere.
”Det er en meget personlig udstilling og både portrætkunsten og selve historierne går dokumentarisk tæt på. Den tager os med ud på selve livets rejse, og det var et vildt liv, fiskerne levede. Det vildeste er vel nok, at de ikke selv synes, at det var noget særligt,” siger museumsdirektør
David Dupont-Mouritzen.
Havnens folk i fokus
Bogen ’Havneliv’ er skrevet og redigeret af museets egen Richard Bøllund og er netop udgivet.
”Jeg har pløjet museets arkiver igennem og været virkelig dybt nede i billedarkivet for at finde de aller-, allerfedeste fotos fra Esbjerg Havn. Udstillingen handler jo om de vilde historier, og i bogen er det billederne, der er vilde og taler sit eget sprog,” siger Richard Bøllund.
”I udvælgelsen af billeder har jeg lagt vægt på det personlige – liv og mennesker. Det er noget af det, folk kan identificere sig med, når de ser havnearbejdere, filétpiger, lastoptagere og andre folk, der arbejdede på havnen. Det er jo simpelthen Esbjergs historie i hovedtræk – fortalt i billederne – helt tilbage fra havnens anlæggelse og frem til i dag. Det hele er med, og den favner 150 år.”
Richard Bøllund fra Fiskeri- og Søfartsmuseet har skrevet og redigeret bogen ’Havneliv’
Som søn af tidligere Blue Water-direktør Jørn Bøllund er Richard selv vokset op med et meget personligt forhold til havnen.
”Jeg elskede at komme med min far ned på havnen og måske være så heldig at komme med ombord på et skib – eller bare cykle derned og sidde med en fiskestang. Alle der er opvokset i Esbjerg har jo en tilknytning til havnen og nogle gode minder – det var jo også der, man tog hen på søndagstur,” fortæller
Richard Bøllund.
”Derfor skulle bogen også være fyldt med mennesker og liv – alle kan genkende noget i den.”
FOREDRAG – Fhv. direktør for Fiskeri- og Søfartsmuseet, Morten Hahn-Pedersen, har været historisk konsulent på en ny DR dokumentarserie om Vitus Bering, som man kan høre mere om på museet mandag den 30. april kl. 17.
Her vil folkene bag serien fortælle mere om de to opdagelsesrejsende, Bering og hans tro væbner Martin Spangsberg, der ikke fik samme opmærksomhed
Der bliver også lejlighed til at se et afsnit af serien,
inden den får TV-premiere.
Der er fri entré til arrangementet, men et begrænset antal pladser – tilmelding til Rune Rasmussen på mail rr@fimus.dk eller telefon 76 12 20 00.
NATURPLEJE – Forår betyder forårsrengøring, og det gælder også på hederne. De har det med at forsvinde i nåletræer og andre uønskede vækster, hvis de ikke får en hjælpende hånd, og den kan man give søndag den 6. maj kl. 13-16.
Her byder Esbjerg Natur-
plejeforening og Esbjerg Kommune til hedeplejedag i Marbæk, hvor alle er velkomne og alle kan gøre gavn – uanset hvor mange eller få kræfter, man har.
”Man giver en hånd så længe og så meget, man har lyst og kræfter til. Det foregår altid i en hyggelig og afslappet atmosfære, hvor man kan nyde naturen og den høje himmel, mens man gør stor gavn for hedens plante- og dyreliv,” fortæller formand Carsten Mathiesen, Esbjerg Naturplejeforening.
Man kan låne ørnenæb og andet værktøj, hvis man ikke har sit eget med, og der er gratis kaffe, kage og en lille én til ganen undervejs i arbejdet.
Mødestedet findes ved at køre ud af Myrthuevej og dreje til højre ved skiltet ’Øen spejderhytter’ lige syd for Marbæksøerne.
BILLEDGALLERI:
AFFALDSINDSAMLING – Den landsdækkende affaldsdag 22. april fik i år selskab af anden udgave af ’Hold Hjerting Ren’.
Flere steder her i området var der lokale indsamlinger af affald, bl.a. i Guldager, men fotografen havde travlt med traileropsamling, så
I må nøjes med fotos fra indsamlingen i Hjerting.
Her blev det igen en stor succes, hvor både deltagerantal og volumen på affaldet overgik sidste år, hvor der blev samlet 800 kg ind.
I skrivende stund er containeren ikke vejet, men der blev gættet lystigt på omkring et ton affald, herunder mange store og uhåndterlige ting, der blev slæbt og aset væk fra stranden.
Affaldsselskabet Lotra sponserede igen den store container, mens Meny, Spar Nord og Hjerting Badehotel var blandt de store sponsorer af forplejning og præmier sammen med en række andre lokale sponsorer, bl.a. nærværende avis.
RACERTALENT – 18-årige Nicolai med det forpligtende efternavn K – K for Kjærgaard – har nu lagt sig i spidsen for den engelske Formel 3-serie.
Dermed kører han hårdt på i sin anden sæson i klassen, der tidligere har huset Formel 1 verdensmestre som Nice Rosberg og Sebastian Vettel samt en vis Kevin Magnussen.
Når Nicolai Kjærgaard ikke giver den gas i England, er han HHX-elev på Rybners, men der må selvfølgelig investeres både skoletid og penge i satsningen på en racerkarriere.
I skrivende stund er han med 88 point solidt i spidsen for F3 – hele 18 og 20 point foran nummer to og tre.
Nicolai Kjaergaard (DEN) Carlin BRDC British F3
”Vores rolle er som ejere – vi har et fint samarbejde, og det fungerer godt,” siger brødrene MacArtney, Glenn (t.v.) og Marco.
FAMILIEEJE – De ejer det hele i fællesskab, men står begge på sidelinjen – den ene så langt væk som på Elfenbenskysten i Vestafrika. Men MacArtney-brødrene forsikrer i deres første fælles interview, at koncernen bliver på familiehænder og fortsat vil være solidt forankret i Hjerting.
En global, højteknologisk virksomhed som MacArtney vil altid være en godbid for både brancheaktører og kapitalfonde, men svaret forbliver det samme.
”Det er 7-9-13 ikke en ny ting, vi skal forholde os til. Og der er heller ikke noget nyt i det svar, de får: Thanks, but no thanks,” fastslår Glenn MacArtney sammen med broderen Marco MacArtney.
”Der har aldrig været noget pres for at beholde virksomheden indtil vi dør – det var aldrig nogensinde på tale. Det ville måske være fristende for nogen mennesker, men det har aldrig været på tale tidligere, og er det heller ikke p.t.”
Hjerting Posten fanger de to brødre i starten af marts under et af Glenns korte besøg i Danmark i forbindelse med et bestyrelsesmøde. Marco bor i Hjerting, men har også travlt med mange andre ting end MacArtney, og Glenn tager dagen efter tilbage til Elfenbenskysten og Maersk, som han har arbejdet for i 27 år.
”Jeg besluttede ikke at være en del af den daglige drift i virksomheden og har arbejdet udenfor Danmark siden 1996. Det er måske noget af min fars DNA, at jeg altid godt har kunnet lide at rejse og arbejde i udlandet,” funderer den 46-årige Glenn MacArtney.
40 års jubilæum til maj
Marco er 41, og de to brødre er bogstaveligt talt vokset op med virksomheden, som 1. maj kan fejre 40 års jubilæum.
Det markeres bl.a. med et jubilæumsskrift, som journalist Frede Madsen er i gang med, og det fortæller historien om den globale koncern, som afdøde Winnie og Martin ’Mac’ MacArtney startede, mens drengene var små.
”Den kultur og ånd, som de grundlagde var åbenbart så stærk, at den stadig bæres videre i dag. Det er noget, folk er glade og stolte over – og vi er stolte over at se, det er resultatet af det, de har skabt,” siger Marco MacArtney.
”Det har da bestemt været en bærende del, men også kombinationen af en visionær, international profil som vores far og en lokal, empatisk tilstedeværelse, som vores mor havde. Niels Erik Hedeager har så været det økonomisk-strategiske tredje ben i den konstruktion,” forklarer han med henvisning til koncernens adm. direktør gennem
28 år, som sidste forår blev afløst af Claus Omann for selv at blive arbejdende bestyrelsesformand.
Hvordan håndterer I to ejerskabet og det interne arbejde?
”Vi har ikke nogen formel arbejdsdeling, men et ugentligt Skype call, hvor vi både bliver opdateret på familien og får det dækket det virksomhedsmæssige. Det er 7-9-13 meget sjældent, vi har de store uenigheder om tingene. Det er jo også nemmere, når vi kun er to ejere i stedet for syv-otte brødre og søstre,” siger Glenn.
”Vi deler de grundlæggende værdier for virksomheden, og de småuenigheder om strategi og retning, der måtte være, finder vi altid en løsning på,” siger storebror.
”Jeg er meget enig,” supplerer Marco.
”Selvom folk, der kender os vil sige, at vi er ret forskellige og har forskelige erfaringer, så har vi et fælles værdisæt om virksomheden.”
Hvordan ser I fremtiden for MacArtney?
”Vi har en transitionsperiode, hvor vi de første 30-35 år var meget fokuseret på olie/gas, men olieprisen tvang os på en god måde til ekspansion ind i andre forretningsområder. Vi vil stadig være meget involveret i olie/gas, men der vil være andre områder, hvor vores teknologi kan bruges. Efter nogle svære år ser vi helt klart mere positivt på fremtiden,” fastslår Glenn.
”Og så har vi jo skiftet direktør i en glidende overgang, hvor en ny epoke er startet,” siger Marco.
Bliver på sidelinjen
”Claus har en anden baggrund og bringer noget nyt til virksomheden på f.eks. optimering af de leverancer, vi laver. Vi har jo nået en størrelse, hvor vi leverer flere og flere projekter. Vi har været meget glade for Niels Erik og skiftet har været planen i mange år. Men vi er også meget glade for den nye approach, Claus har bragt til virksomheden.”
Vil I selv fortsætte med at stå på sidelinjen?
”Vi har ingen planer om formandsposten. Vores rolle er som ejere – vi har et fint samarbejde, og det fungerer godt,” fastslår Marco.
Hjerting vil også fortsat være basen, forsikrer de to brødre. Købet af Hjerting Laks’ tidligere bygninger gav en fordobling af pladsen og plads til mange års vækst ud i fremtiden.
(Fra venstre:) Trods røde tal ser bestyrelsesformand Niels Erik Hedeager, adm. direktør Claus Omann og de to ejere lyst på fremtiden for MacArtney.
REGNSKAB – MacArtney-koncernen må for andet år i træk rapportere røde tal for regnskabsåret 2016/17, der blev afsluttet 30. september sidste år.
Forrige års drop i oliepris gav et stort fald i omsætningen på 38 pct., men den er nu svagt stigende og landede på 452,7 mio. kr. i 2016/17. Resultatet falder dog til 17,6 mio. kr. efter skat, og det er ikke tilfredsstillende.
”Vi har fortsat været ramt af nedgangen i olie/gas, men der er arbejdet meget på at omstille situationen, og MacArtney er nu klar til ny vækst. Vi forventer en vækst i omsætningen på ca. 100 mio. kr. i indeværende år og et positivt resultat,” siger adm. direktør Claus Omann.
Direktøren er ny, men formanden er ’gammel’ kunne mindre velopdragne folk fristes til at sige, og den kombination skulle gerne give en solid basis for ny fremgang.
Plads til væksten
”100 mio. mere i omsætning er en temmelig stor vækst, og vi kigger da ind i et tocifret mio-beløb i indtjening. Vi har nu fået ejerskabet af manufacturing på plads (med overtagelsen af ASME A/S ved Holstebro, red.), og det kommer jo også ind med fuld effekt nu,” påpeger bestyrelsesformand og tidligere adm. direktør Niels Erik Hedeager.
”De to år, hvor olie/gas gik ad H til, har vi brugt til opkøb af to virksomheder plus naboejendommene fra Hjerting Laks, så vi er klar til ny vækst.”
Olie/gas er en smule i bedring, men til gengæld vil MacArtney vokse geografisk, hvor der skal erobres nyt land.
”Vi kan godt mærke fremgang i olie/gas – ikke stort, men stille og roligt. Vi ser god vækst i Asia Pacific og har netop oprettet datterselskab i Kina,” siger Claus Omann.
”Desuden er vi startet op i Chile med en sales manager, der skal udvikle det sydamerikanske marked som forløber for en egentlig etablering. Det samme i Sverige, der skal udvikles som marked. Når man kigger på vores salg ind i Sverige i forhold til deres kystlinje, står det slet ikke mål.”
Internt er der også sket en opgradering på nogle lederposter, bl.a. med en ny finansdirektør.
”Vi har hentet en del nye ledere udefra, og så har vi generelt optimeret indenfor drift, indkøb, logistik, service, produktion og projektledelse,” fortæller Claus Omann.
”Desuden investerer vi også i nye produkter i år – bl.a. et undervandsspil og flere andre ting, som vi holder tæt til kroppen indtil videre.”
Så optimismen blomstrer på Gl. Guldagervej i Hjerting trods de røde tal i regnskabet.
”Et område som Ocean Science viser også god vækst, og det er da en god historie, at vi f.eks. sælger det ind i Kina i stedet for at købe ud. Og så arbejder vi på at udvikle et segment, der hedder offshore renewable. Her ser vi et potentiale og har også ordrer herfra. Det skal nok blive til mere,” siger Niels Erik Hedeager.
Koncernens 40 års jubilæum fejres lokalt rundt omkring i verden, men der arbejdes med planer om Åbent Hus til Jul i Hjerting, hvor de nye lokaliteter hos ’Laksen’ kan vises frem.
