ROBOTPLÆNEKLIPPER – I en verden hvor både biler, støvsugere og metrotog med lidt held efterhånden kan køre automatisk, hvor selv mindre maskinfabrikker er invaderet af robotter og sågar kirurger bruger dem til operationer – i den verden skubber de fleste haveejere stadig rundt med en go’ gammeldaws benzindrevet plæneklipper.

Det må skyldes en kombination af vanens magt og den afstressende værdi i at hygge sig med enkelt, manuelt arbejde, for der er efterhånden en hel hær af selvkørende alternativer.

Robotplæneklippere har gennemgået en rivende udvikling, så ulemperne er skrumpet i takt med prisen.

Det er stadig en lidt dyr luksusløsning, hvis man måler det op mod en traditionel plæneklipper i den billige ende. Men hvis man har en stor græsplæne – som typisk er hovedårsagen til at investere i en robot – og alternativet er en havetraktor af god kvalitet, så står sagerne straks mere lige. Især hvis man regner tidsbesparelsen ind, for man skal jo stadig selv styre sin lille traktor rundt på matriklen.

Den rigtige størrelse

Priserne starter helt nede ved omkring 5.000 kr. for de billigste robotplæneklippere, men som altid kan det være dyrt at købe alt for billigt. Også her hænger pris og kvalitet selvfølgelig sammen, men i den seneste test fra Forbrugerrådet Tænk kom en af de billige f.eks. ind på en tredjeplads.

De fleste producenter angiver kapaciteten i kvm græsplæne, som robotten anbefales til. Kapaciteten er en kombination af klippebredde, hastighed og batteritid på en ladning, og ligesom ved bilkøb kan man hurtigt fortryde, hvis man køber en lidt for lille model. Generelt bør man tage producenternes angivelser med et gran salt og hellere købe en lidt større model, hvis man er i tvivl.

Valget afhænger selvfølgelig også af, hvor meget man vil se på robotten. Jo mindre kapacitet, desto oftere skal den køre. Omvendt har man også en tendens til at slå plænen meget oftere, fordi det er så nemt, og man bliver ekstra glad for en toptrimmet plæne hele tiden.

Eftersom robotterne er eldrevne via batteriet ombord, siger de ikke meget. Men ligesom med elbiler er de ikke lydløse – det er bare andre lyde man hører, f.eks. transmissionen eller selve klipningen, især hvis knivene er blevet lidt sløve.

De nyeste og bedste modeller er dog så lydsvage, at man stort set ikke hører dem – slet ikke hos naboen.

Passer haven og behovet  til en robotplæneklipper?

TEKNOLOGI – Jo – robotplæneklippere kan køre helt automatisk, i hvert fald under de fleste forhold.

Og nej – det er ikke alle haver og omgivelser, der er lige velegnede til en robot, der trods udviklingen bedst kan beskrives som snotdum. Selv husets ladeste teenager vil i de fleste tilfælde være kvikkere.

Robotter giver selvfølgelig den største lettelse på store plæner med masser af arbejde, men det kan også give mening på små plæner, hvis de er nogenlunde regulære i formen.

Hvis der er mange smalle passager, irregulære former og et mylder af f.eks. bede, gynger, legehuse, trampoliner, hængekøjestativer, soppebassiner og andet godt, hvor robotten risikerer at køre fast, så kan det være nemmere at slå græsset selv end at rydde op til robotten.

Ingen sikkerhedsproblemer

Sikkerhedsmæssigt er der ikke noget at frygte andet end for helt små, pilfingrede børn, man alligevel skal holde øje med.

Katte og hunde skal nok holde poterne på afstand, mens nogle er skeptiske overfor f.eks. pindsvin. Det er dog heller ikke noget problem, medmindre man er en havevampyr, der ynder at slå græs om natten. I så fald vil et sammenrullet pindsvin på de fleste modeller bare få et skub.

’Indhegningen’ af en robotplæneklipper sker som regel via en kanttråd, som nemt lægges ud langs plænen, og der er sensorer og/eller stødfangere, som styrer robotten væk fra forhindringer.