Kurt Henriksen

Redaktør arkiv: Kurt Henriksen

Ikke flere butikker på Havborgvej – og sidste farvel til industri

28. marts 2015by Kurt Henriksen with comment off

SUNDHEDSHUS – Det endelige forslag til ændring af lokalplanen for centerområdet ved Havborgvej i Hjerting er nu i høring.

Som tidligere beskrevet i Hjerting Posten åbner den nye plan bl.a. for at etablere et sundhedshus i administrationsbygningerne til det tidligere KJ Industries. Den store ejendom ejes stadig af erhvervsmanden Ulrik Gammelgaard, der er tidligere adm. direktør og ejer af KJ, og nu arbejder med planerne om et sundhedshus. Tanken er, at Hjerting endelig skal få sin egen lægepraksis med tilknyttede ydelser som apotek, speciallæge, fysioterapeut m.m. i ‘Langlihuset’.

Kun apotek i fokus

Området ved Havborgvej er i forvejen et centerområde med den eksisterende Fakta butik, og det udvides nu til også at omfatte hele KJ-grunden på den anden side af Østervænget. Den ændrede lokalplan åbner samtidig mulighed for etablere ’en mindre dagligvarebutik’ på maks. 500 kvm., som det hedder.

Men det betyder ikke, at der er planer om en konkurrent til Fakta eller andre butikker.

”Det er et apotek i forbindelse med sundhedshuset, vi har fokus på. Nogle har fået den fejlagtige opfattelse, at vi også ville lave dagligvarebutik, men det har vi jo nok af lige overfor,” siger Ulrik Gammelgaard.

Den nye lokalplan er også et endegyldigt farvel til industri-epoken på Havborgvej, hvor der fremover ikke må være let industri.

”Tiderne skifter, og hvis man ikke er fleksibel, dør man jo selv. Og det er alligevel svært at forestille sig industriproduktion her igen med de lønomkostninger, vi har i Danmark,” siger Ulrik Gammelgaard.

Han har ikke så meget nyt at berette om status i forhold til de første meldinger om at have sundhedshuset klar til sommer.

”Klar er jo mange ting, og vi kan i princippet ikke gå i gang for alvor, før plangrundlaget er på plads. Men jeg er meget fortrøstningsfuld, for det er solide folk, vi er i dialog med.”

Første lejer på vej ud igen

Virksomheden Body-shape Esbjerg, der laver fedtfrysning af genstridige deller og er et godt match til andre ydelser i Langlihuset, flytter snart ud igen.

Det er ikke endeligt afklaret hvornår, men beslutningen er truffet. Så Bodyshape flytter inden længe til Strandbygade 29 i Esbjerg efter at have været lejer siden august sidste år.

”Det har jeg ingen kommentarer til, men de synes åbenbart, at de passer bedre ind i miljøet derinde,” siger Ulrik Gammelgaard.

Bodyshape understreger, at det hele foregår i god ro og orden i forhold til udlejeren.

”Jeg syntes bare, at det ikke gik hurtigt nok med at få tingene på plads. Vi havde nogle andre forventninger, og det er ikke gået så hurtigt, som vi blev stillet i udsigt. Men vi skilles stille og roligt,” siger Line Nissen fra Bodyshape.

Engageret debat på kubismemøde

28. marts 2015by Kurt Henriksen with comment off

Hele artiklen i PDF-format

ARKITEKTUR – Der er formentlig ikke ret mange, der har noget direkte imod opførelsen af store elegante kubistiske huse i Hjerting.

Men der er bestemt delte meninger om, hvor de skal ligge. Den konklusion vil der nok være nogenlunde enighed om efter Hjerting Postens informations- og debatmøde 18. marts på Hjerting Badehotel.

Og at dømme efter den store tilstrømning er kubistiske huse virkelig et emne, der optager folk her i området. Der måtte ekstra stole ind for at give siddeplads til over 70 tilhørere, som fik en god generel information om begrebet kubistisme.

I panelet sad arkitekt Peter Bolther, Esbjerg Kommunes planchef, Peter Bagge, samt formanden for kommunens Plan og Miljøudvalg, John Snedker (S), mens arkitekt Michael Krogh måtte melde forfald på grund af sygdom.

Peter Bolther gav en historisk redegørelse for de kubistiske huse, der dukkede op i 1920’erne i forbindelse med Bauhaus-arkitekturen, der opstod i Tyskland. Stilen bredte sig ud over Europa og kom også til Danmark, hvor Poul Henningsen var blandt de førende arkitekter herhjemme.

I Esbjergs gamle villakvarterer ligger der f. eks. kubistiske huse opført i 1920’erne.

De seneste ti år er der begyndt at komme rigtig mange, især i Hjerting-området.

”De nye generationer vil ganske enkelt bo og leve, så de kan se ud over vandet,” sagde Peter Bolther.

”Og jeg har intet imod, at der bygges kubistiske huse i eksisterende ældre kvarterer, hvor man river et hus fra 60’erne eller 70’erne ned for at gøre plads til en kube. Ofte er der tale om gamle huse, der er mindre værd end grunden, de ligger på.”

Planchef Peter Bagge og hans team hos kommunen er utvivlsomt i orkanens øje i mange byggesager.

Han fremhævede, at lokalplanerne er det element, hvor lokale beboere kan gøre indsigelse mod byggemuligheder i området.

Havudsigt i fokus

”Hvis man i sin tid havde vidst, hvor stor interesse der ville blive for grunde med havudsigt, så var kvarteret fra Strandpromenaden og indad formentlig blevet udformet anderledes. Man kunne have forskudt veje og grunde for hinanden, så flere kunne have fået havudsigt,” påpegede Peter Bagge.

Når der kommer indsigelser mod konkrete byggeplaner, bliver de omhyggeligt gennemgået og præsenteret i det politiske udvalg. John Snedker understregede, at hver eneste indsigelse bliver omhyggeligt læst af udvalgsmedlemmerne, der så træffer en beslutning om ja eller nej.

John Snedker lagde stor vægt på at fastholde, at han ikke er imod opførelse af kubistiske villaer.

Men han har stor veneration for den gamle bydel i Hjerting, og han finder det uhensigtsmæssigt med store høje huse på mindre grunde som f.eks. i kvarteret, der kaldes ‘grusvejene’ lige bag Strandvejen.

”Det er Esbjerg Kommunes opgave at have et godt udbud af byggegrunde, også i Hjerting. Og man kunne måske endda udforme nogle af udstykningerne, så de er specielt velegnede til kubistiske huse,” sagde udvalgsformanden.

”For der er jo eksempler på, at der er bygget kubistiske huse, hvor de ikke burde ligge. Men vi skal i udvalget ikke være smagsdommere, for hvad der er smukt eller det modsatte, afhænger af øjnene der ser.

Vi kigger på den arkitektoniske kvalitet. Og Esbjerg Kommune er faktisk nomineret som en af de fem bedste kommuner i Danmark med hensyn til boligpolitik,” fastslog John Snedker.

Tekst: Niels Hansen

Læs også vores leder om emnet

Hvor kan vi bygge?

”Vi er med til mødet for at finde ud af, hvem der ikke skal være vores kommende naboer,” sagde Rikke Kruse og Lars Madsen spøgende.

Forstået sådan, at de vil vælge en grund eller en grund med et nedrivningshus, hvor de vil føle sig velkomne. Lars Madsen er fra Kolding og vant til at bo ved vand, og parret er på jagt efter et hus, de kan modernisere og bygge om.

Eller et hus med den rigtige beliggenhed – altså vandudsigt – som kan rives ned og gøre plads for et kubistisk hus.

”Men vi synes, at der er lidt langt mellem mulighederne lige nu,” siger Rikke og Lars.

Nye tider og grønt tag

Peter Ager, der driver virksomheden CarTop i Gørding, var med, fordi han interesserer sig for byggeri og godt kan lide kubistiske huse.

”Vi kan lige så godt vænne os til dem, for der kommer mange flere. Det er dét, folk vil have,” siger Peter Ager.

Han savner også nytænkning hos arkitekterne med hensyn til tagbelægning.

Hans firma laver mange grønne tage, altså græstørvstage på både carporte og større bygninger, som kan absorbere og fordampe store mængder regnvand og dermed spare på udgifter til regnvandskloak.

I Tyskland, hvor han også er aktiv, er ”Gründach” ofte et krav ved byggerier.

Pluk fra debatten

Vedr. helhedsvurderingen af byggeri sagde Peter Bagge, at det ikke kun er høje eller kubistiske huse, der af og til siges nej til. F. eks. har man sagt nej til et palælignende hus i den nye udstykning nord for byen, fordi det ikke passer ind i helheden.

En mødedeltager skar radikalt igennem og fastslog, at folk simpelthen skal have lov til at bygge de huse, de vil have! Ingen ønsker at bygge gamle murermestervillaer i 30’er stil med små vinduer. Folk vil bygge højt og have udsigt fra køkken og alrum på første sal, hvor hverdagen leves. Trenden er moderne stil – vi kommer ikke tilbage til fortidens røde teglstenstag.
Peter Bolther tilføjede, at moderne mennesker ikke er interesserede i huse i 1700-tals look. Og han satte spørgsmålstegn ved, hvor mange bevaringsværdige huse, der egentligt er i Hjerting. Riv ned og byg for dem, der vil og har råd til at bo her!
John Snedker talte varmt for bevarelse af Hjertings gamle bykerne. Med henvisning til sagen om nedrivning af Skolestien 1, gjorde han sig til talsmand for, at Esbjerg Kommune søger om at gøre området til byfornyelsesområde, så der kan søges om statsstøtte til vedligeholdelse af de gamle huse.
Både Snedker og Peter Bagge anførte, at det kan betale sig at renovere gamle huse. En undersøgelse fra Real Dania viser, at hvis man renoverer et gammelt hus i et lignende kvarter, så stiger værdien også af de omkringliggende huse med op til 30 procent Det sker til gengæld ikke, hvis man river ned og genopfører i gammel stil. Det har slet ikke samme virkning.
De kubistiske huse er kommet for at blive, og der kommer flere. Men placering i eksisterende kvarterer vil også fremover være et diskussionstema.

Gode råd hvis du vil bygge kubistisk

Det er ikke altid konfliktfrit, hvis man drømmer om at bygge et kubistisk hus på en nedrivningsgrund i et udbygget kvarter. Planchef Peter Bagge fra Esbjerg Kommune blev bedt om at give nogle gode råd, der formentlig kan minimere naboklager.
Bagge opfodrede til, at bygherrer bl.a. bør:

Rette henvendelse til en af byens mange
udmærkede arkitekter
Få lavet en skitse over drømmehuset
Gå i dialog med kommende naboer og fortælle,
hvad man vil bygge
Gå i dialog med kommunen, som måske også
kan bidrage med ændringer til fremme af sagen
Være klar til at lave mindre ændringer

Planchefen fremhævede, at man kan bygge kubistiske huse op til 8,5 meter, men at man ikke har pligt til det! Og husk, at ingen har hævdvunden ret til udsigt. Der findes ikke en udsigtslov. Eneste sikring for at bevare havudsigt er at købe eller bygge i første række, understregede Peter Bagge.

Han oplyste, at der generelt er mange klager i forbindelse med byggesager, og at en del godt kan undgås, hvis bygherrerne er lidt mere forhandlingsvillige.

Sømanden fandt sin vestjyske havn

28. februar 2015by Kurt Henriksen with comment off

Hele artiklen i PDF-format

PROFILEN – Han er travl mand i en travl virksomhed, men nogle ting skal der bare være tid til. Det gælder turen på arbejde, ad den lange grusvej gennem skoven fra landstedet ved Marbæk Plantage i en lettere bedaget Land Rover. Og det gælder gåturen ud mellem træerne.

”Jeg går i skoven hver eneste dag. Det er en del af det mentale liv – jeg lader op, får lidt motion og frisk luft. Man tænker bedre og man sover også bedre,” fortæller havnedirektør Ole Ingrisch, der bruger turen til og fra arbejde på samme måde.

Ned i gear på grusvejen

”Jeg kører altid ind gennem plantagen, seks km både morgen og aften. Det er jo derfor, jeg har den bil – det kan jo rive enhver stress ud af kroppen! Land Roveren kan heller ikke køre hurtigt, og den larmer frygteligt. Så når jeg træder ind i den, så er det bare ned i gear på alle måder.”

Den ældre Land Rover er praktisk på den daglige tur til arbejdet – gennem plantagen hver dag.

Direktøren for den vel nok vigtigste virksomhed bag Esbjergs udvikling – både historisk og ikke mindst nutidigt – har netop rundet de 60 somre. Succeshistorien om Esbjerg Havn er velbeskrevet, så vi tog med på den daglige gåtur i skoven for at høre mere om mennesket, søulken og havnebissen Ole Ingrisch.

En mand på toppen af sin karriere. Hvidovre-knægten har gjort det godt, siden han stak til søs som 15-årig. Moderen var skolelærer og lever endnu, mens faderen var brandmand hos Københavns Brandvæsen.

Og der var ingen søfolk i familien, som inspirerede ham til at stævne ud.

”Det var vel noget med udlængsel og en lyst til at opleve noget. Jeg var ikke sådan en Fulton-dreng, der var helt umulig,” bedyrer Ole Ingrisch med et grin.

”Hvis man ville se verden dengang, kunne man ikke bare flyve rundt som i dag. En af mulighederne var at sejle rundt i verden, og det gjorde jeg så i mange år.”

Og jo – det var lige så eksotisk, som man kunne håbe.

”Dels lå vi lang tid i havn, dels var der rigtig mange ombord på skibene. Og det var dengang, der var danske søfolk i Danmark. Jeg var glad for det, og det var jo slet ikke det hårde liv, som mange troede,” husker han og fortæller om kokke og stewardesser ombord og rengøring på kamrene.

Gode år med gode oplevelser, der formede ham som en rigtig sømand.

Havnedirektør Ole Ingrisch går i skoven en time hver dag. “Det er en del af det mentale liv for mig – jeg lader op, får frisk luft og lidt motion.”

”Jeg har en identitet, som ligger i det blå Danmark. Jeg føler mig meget mere hjemme på havnekajen end på direktionskontoret. Og mine rødder i det maritime har gjort mange ting nemmere på jobbet.”

Hvordan har årene på søen præget dig?

”Jeg tror, man får helt basale værdier ud af det: Man lærer at stå op, at passe sine ting, at passe sin vagt. Man lærer en omhyggelighed, en præcision, og får et kammeratskab, hvor man lærer at arbejde sammen i teams. Det er noget, man kan slæbe med i livet, have det godt med og bruge i rigtig mange sammenhænge.”

Kan du anbefale det til unge i dag?

”Ja, for der er igen begyndt at komme mange i skibene, vi ser i dag – f. eks. på vindmøllefartøjerne. Der er også et meget højere vidensniveau end dengang med meget komplicerede operationer. Jeg vil altid anbefale unge mennesker at tage til søs!”

Seks år i Grønland

Årene på havet blev til en styrmands- og skibsførereksamen og arbejde som styrmand i ØK, hvor han i perioder var udlånt som styrmand til skoleskibene Danmark og Georg Stage. Efter 12 år gik han i land og læste videre til erhvervsøkonom, svarende til HA i dag. Siden blev det til 12 år hos Royal Greenland, først seks år i Grønland, hvor hans anden datter er født, og derefter fulgte seks år
i Aalborg. De næste år arbejdede han for Søfartsstyrelsen med at uddanne maskinmestre og andre søfolk i Frederikshavn.

I 2003 stævnede sømanden mod Esbjerg som ny havnedirektør.

Hvordan var det så at være en ‘Københavnersnude’ på Vestkysten?

“Altså – helt overordnet har det været et eventyr! En fantastisk oplevelse med fantastiske muligheder, jeg har været med til at arbejde på,” lyder det prompte, inden skråen vendes lidt eftertænksomt.

”På det menneskelige plan kan man sige, at jeg i starten rendte mig nogle staver i livet. Det er måske det, jeg har lært nu – altså jeg har jo aldrig været nogen god pædagog…”

Københavnersnude var én ting. Men den nye havnedirektør kom også på et tidspunkt, hvor han måtte være budbringer for en udvikling, der ikke bragte godt nyt alle steder. Fiskeriet og de traditionelle havneforretninger som f. eks. frysehuse, filetfabrikker og foderstoffer var klemte. På flere måder.

Ole Ingrisch kom med sin direkte facon også i klemme i flere situationer. Dog knapt så dramatisk som sit allerførste minde fra Esbjerg, hvor han som 15-årig var på den gamle søfartsskole på Gl. Vardevej. En øvelse, en meget tung redningsbåd og et uheld kostede et stykke af højre pegefinger.

Det var hans allerførste minde om Esbjerg, og han vendte ikke tilbage igen før i 2003.

Helligbrøde på havnen

I anden omgang kostede det skrammer og knubbede ord at komme i klemme mellem de forskellige hensyn på havnen. Tingene udviklede sig hurtigt, og ikke alle var enige i retningen – eller hastigheden. Det lignede f. eks. helligbrøde, da han annoncerede lukningen af havnens 2. bassin.

”Jeg har måske været lidt for frembusende og måske ikke lige set detaljerne og lyttet ordentligt i alle sammenhænge. Det er måske noget af det, jeg har lært herovre. På jysk ville man nok sige: Stik lige piben ind. Det tror jeg, jeg har lært.”

Nogle vil mene, at du er lidt af en havnebisse?

“Jae – jeg håber, at dem der har ment det, efterhånden har revideret deres opfattelse lidt. Men jeg kom jo på et tidspunkt, hvor udviklingen var nødvendig. Det var jo ikke noget valg, og det har en pris.”

Hvordan vil du beskrive dig selv som leder?

”Det jo altid bedre, at andre gør det. Men jeg tror, folk opfatter mig som ret direkte – uden at være grov. Jeg kalder en spade for en spade, men jeg er også altid på sagen og altid ambitiøs. Jeg kræver resultater i dagligdagen, men jeg synes også, jeg beskytter mine folk og går forrest, og hvis der er problemer, så skærmer jeg af.”

Hvor længe bliver du i jobbet ?

”Jeg bliver ved nogle år endnu. Men når man runder de 60, er det jo det sidste skarpe hjørne i karrieren. Og selvom jeg har en god udsigt fra mit hjørnekontor på havnen, så kan jeg også se vejen ned…”

I Marbæk bor han på en lille landejendom med udsigt over Ho Bugt og udløbet af Varde Å sammen med Tine, der er ergoterapeut. Døtrene Dagmar på 28 og Anna på 26 er henholdsvis civilingeniør og journalist i København.

Ny jagthund på vej

Ole Ingrisch elsker naturen og jagt, men hans hund gennem ni måtte aflives i vinter. Labradoren Zhukov – opkaldt efter den mar-shal, der førte an i russernes kamp mod Hitler – skal dog have en afløser til foråret, så skovmanden igen kan komme på jagt.

Når dagen kommer for din pensionering – er det så tanken at blive her i området?

”Ja, jeg har ikke nogen skøre planer og skal ikke bygge min egen båd og ud for at sejle jorden rundt.” Og jeg har tænkt mig at beholde det her dejlige sted i Marbæk.”

København stresser

”Det kan lyde lidt mærkeligt, men jeg har også lært at være her. Ikke fordi jeg er blevet vestjyde, men jeg har virkelig lært at holde af menneskene og naturen herovre,” filosoferer københavneren.

”Jeg kommer jo meget i København, hvor jeg har masser af familie og venner. Men jeg kan godt mærke efter to dage derovre, så bliver det altså stressende. Når man har drukket tre-fire kaffe latte og gået lidt op og ned ad Østerbrogade, så glæder jeg mig til at komme hjem igen!”

Så du er blevet lidt vestjyde?

”Ja det kan man godt sige – og uden at gøre krav på at være blevet det…”

Kolde dukkerter og varmt fællesskab

28. februar 2015by Kurt Henriksen with comment off

Hele artiklen i PDF-format

VINTERBADNING – Det skulle være så sundt, men lige nu gør det bare rigtig ondt. Jeg er sikker på, at mine ben falder af lige om lidt og sejler væk i det iskolde mørke over Ho Bugt sammen med min korte karriere som vinterbader.

Jeg prøvede, men det lykkedes ikke at lokke en freelancer til at tage opgaven.

Så nu rammer de kække ord redaktøren selv lige i nakken som en dybfrossen isklump: Selvfølgelig skal skribenten da mærke det på egen krop for at lave en ordentlig reportage. Hvad gør man ikke for læserne.

Vandet er 2-3 grader koldt, og blæsten er frisk, men lige i starten går det ellers meget godt. Jeg møder en flok morgenfriske vinterbadere i klubhuset ved Ho Bugt Sejlklub klokken 05.30. Slemt nok i sig selv. Og jeg kunne ikke finde mine badesko i aftes, så jeg møder op med et par åbne sandaler.

”Glem det – dine fødder falder af,” siger de erfarne folk og finder et par vådstøvler, jeg kan låne.

Starten går fint

Vi starter med 10-15 minutter i saunaen, mens jeg spekulerer på, om det ikke er taktisk dumt at forvarme kroppen, så det kolde gys bliver endnu værre.

Men de godt 100 meter fra klubhuset og ned til vandet er egentlig ikke så slemme trods den friske vind.

Det går sådan set også fint nok med at komme ud i det kolde vand. Jeg er ovenpå og kommer under med skuldrene uden at falde død om. Jeg holder hænderne i armhulen, som jeg er blevet rådet til – så de heller ikke falder af – og er cool nok til at blive under. For en del år siden har jeg da også ved et par lejligheder prøvet at hoppe gennem et hul i metertyk is nord for Polarcirklen. Hvor slemt kan det her så lige være?

Det lykkes at bevare værdigheden uden hyl og skrig. Mine fødder sender varme tanker ud i de lune badesko, og de første 20-30 sekunder går da meget godt.

Så rammer kulden

Men så kommer den snigende med uhyggelig fart – kulden. De tre kvindelige vikinger omkring mig hyggesnakker som snadrende ænder i et lunt gadekær.

Jeg tænker mest på, hvor kolde et par gennemsnitsben egentlig skal være, før de brækker?

Så jeg må overgive mig og stavrer i land på stive stænger, men uden varige mén. Velværet kommer bølgende allerede i strandkanten sammen med den følelse, jeg kan huske fra tidligere: Følelsen af at kunne hoppe rundt en halv time på stranden uden at fryse. Blodet ruller, men saunaen kalder også, så det bliver til en hurtig afskylning af sand og sko på den udendørs bruser ved klubhuset.

Tilbage i den varme sauna er det tid til at høre lidt mere om, hvorfor i alverden folk står op klokken kvart i kvalme for at kaste kroppen i iskoldt vand?

”Man er så dejlig frisk og vågen hele dagen. Jeg kan mærke, at det er en helt anden start på dagen – en kickstart simpelthen,” fortæller Tina Jensen.
”Og så er det sådan en blanding af spænding og frygt for, om man nu kan klare det. Det er lidt vildt, og jeg er helt gearet langt op af formiddagen,” griner Lene Leth Jensen.

I starten havde hun en ide om, at hun havde brug for at komme sig efter gyset.

”Jeg troede, at jeg skulle hjem og ligge i sengen og få varmen, men det kan jeg da slet ikke.”

Bedre helbred

Flere i saunaen nævner også, at de har mærket en positiv forskel på helbredet, siden de startede med vinterbadning.

”Jeg startede i januar 2014 og har faktisk ikke været forkølet siden,” nævner Birgith Andersen, og det er et udsagn, der går igen hos flere af vikingerne.

Denne morgen er der vel 10-12 stykker, der er nede og dyppe sig, mens Hjerting Posten er til stede, og stemningen er lige så hyggelig og varm, som vandet er koldt.

Fine faciliteter

”Tidligere har vi badet kl. 6, men nu er der mange, der bader kvart i eller halv seks for at nå, hvad de nu skal senere på dagen. Det aftaler man bare selv indbyrdes,” fortæller Lene Krogh.

Hun er en af kontaktpersonerne hos Morgenbaderne, der er en afdeling i Ho Bugt Sejlklub i Hjerting, stiftet på initiativ af Peder Jørgensen i 2010.

Bad aldrig alene

Morgenbaderne bruger sejlklubbens fine faciliteter med omklædning, bad og sauna samt klubhuset Messen, der bruges til f. eks. julehygge, sæsonafslutning og andre arrangementer.

Saunaen er tændt hver morgen fra 6 til 9, og konceptet er frit og fleksibelt. Af sikkerhedsgrunde anbefales det, at man ikke bader alene – især ikke, når temperaturen er lav som nu.

”Nogle enkelte bader alene, og jeg kan selv finde på at gøre det, når det er lyst, men ikke her om vinteren,” siger Lene Krogh.

Hvis man selv vil i gang, kan man finde kontaktpersoner på sejlklubbens hjemmeside, og alle er selvfølgelig meget velkomne.

Varmt vand uden kick

”Jeg kan også godt lide, at man møder nogle andre mennesker her, som man normalt ikke møder.
Ellers går man tit i de samme cirkler, men her er det alle aldersgrupper, unge og ældre, mænd og kvinder,” siger Lene Krogh.

Hun sætter pris på det sociale, der også tæller en afslutningsfest med påhæng, som afholdes hen på foråret.

Stopper I virkelig med at bade, når vandet bliver varmt!?

”Ja, så gider vi ikke mere,” griner hun.

”Der er nogle vinterbadere, der bader henover forår og sommer, men det er ikke ret mange.”

“Det giver ikke det der kick – det er simpelthen ikke koldt nok…”

Faktaboks: Morgenbaderne

Afdeling af Ho Bugt Sejlklub, der bruger klubhusets faciliteter

Kontingent: 600,- kr. om året + evt. depositum for nøglebrik

Det praktiske

Faciliteterne må anvendes kl. 5-9 hver morgen
Saunaen er varm kl. 6-9 hver morgen

Af sikkerhedshensyn henstilles til alle medlemmer, at man ikke bader alene – specielt når vandtemperaturen er lav

Omklædning, sauna og bad ved Ho Bugt Sejlklub, Sanatorievej 2 i Hjerting

Pris for udstyr

Almindeligt badetøj samt et par vådsko/vådstøvler – fås fra 2-300 kr.

Mere information

www.hbsejlklub – klik på ”Morgenbad”

Kroppens egen morfinkick

Der er bred enighed om en række positive effekter af det kolde gys. Og den klassiske vending om, at ”blodet ruller raskere” er ikke bare en talemåde, men et fysiologisk faktum:

Når huden kommer i kontakt med det kolde vand, trækker blodkarrene sig sammen for at holde på varmen, mens blodtrykket stiger for at undgå nedkøling, viser en undersøgelse – selvfølgelig udført af en finsk læge.

Når en vinterbader udsætter sin krop for det iskolde vand, frigøres et festfyrværkeri af de såkaldte endorfiner, der er kroppens egne morfinstoffer.

Endorfiner har en generelt smertestillende effekt, der typisk holder sig to til fire timer. Det betyder, at det kolde gys har en positiv effekt på mange lidelser, der involverer smerter.

Desuden virker endorfiner antidepressivt, hvilket gør, at vinterbadning simpelthen forbedrer humøret og kan virke dæmpende på lettere depressioner.

Endelig skulle vinterbadning ifølge nogle undersøgelser have en lindrende virkning på gigtlidelser, men det er dog stadig meget omdiskuteret blandt gigteksperter.

Kilde: Illustreret Videnskab

Se infografik om fordelene ved vinterbadning

Kilde: Katoni.dk/Rådet for Større Badesikkerhed m.fl.

Susanne Wadum Nielsen

Arbejder hos Ball Group i Billund

Hvorfor er du med her?

Min veninde Lene fik mig lokket med her. Vi startede egentlig med lidt løb om morgenen, og så blev det til badning bagefter.

Hvor længe har du været med?

I halvandet år.

Hvad er det gode liv for dig?

Det er at være sammen med familie og venner og have det godt. Og så elsker jeg de morgener, hvor jeg kommer godt i gang med en løbetur og en tur i havet.

Johan Thomsen

Tømrer hos Esbjerg Tømrerfirma

Hvorfor er du med her?

Jeg har altid elsket at bade, og så kommer jeg fra Færøerne, hvor vandet er dejligt rent – og rigtig koldt. Og så hørte jeg om, at der skulle starte en vinterbadeklub her i Hjerting.

Hvor længe har du været med?

Siden starten – det må være fem år.

Hvad er det gode liv for dig?

Det er at kunne stå op hver morgen og være glad og så komme herud !

Lene Krogh

Medindehaver af Krogh Arkitekter

Hvorfor er du med her?

Jeg har altid sagt, at vinterbadere er bindegale. Men for tre år siden fyldte en af mine veninder 40 år, og hun ønskede sig, at vi skulle gå med i vandet. Det var 4. marts – megakoldt, men fantastisk, og siden har jeg badet to-tre gange om ugen.

Hvad er det gode liv for dig?

At have god tid – det er også derfor, jeg kommer her. Det giver noget ro i hverdagen, og når man går ud i vandet er der bare – stille.

Arne Gram

Servicemedarbejder hos Willemoes Holding

Hvorfor er du med her?

Man skal prøve forskellige ting i sit liv, og det her er en af dem.

Hvor længe har du været med?

Siden 2010 da klubben startede, og nu bader jeg tre dage om ugen året rundt.

Hvad er det gode liv for dig?

Det er en god fritid, en god arbejdsplads og en god familie. At det hele kører som det skal – uden for mange terrorister, der kan ødelægge hverdagen!

Leder: To huse – én tanke?

28. februar 2015by Kurt Henriksen with comment off

Leder – Lige nu arbejder gode kræfter i Hjerting på to projekter, som er ret forskellige, men har mindst én ting til fælles: ”Kulturhus” indgår i begge arbejdstitler og beskrivelser af husenes virke.

Hjerting IF er nået rigtig langt med sit projekt ”HIF Sport og Kulturhus” med et samlet budget på over 23 mio. kr. Indsamlingen er gået imponerende godt den seneste tid – godt hjulpet på vej af et ambassadørkorps af lokale, ”tunge drenge” indenfor erhvervslivet.

Stiftelsen Jon & Ditte Hus arbejder samtidig med sit projekt ”Laden”, en tilbygning til Jon & Dittes Hus med et anlægsbudget på 10,5 mio. kr. Tanken er at skabe et mere tidssvarende og praktisk kulturhus, der kanfungere som ”Hjerting Forsamlingshus.”

Begge projekter er besjælet af aktive, engagerede mennesker, der arbejder ulønnet til fælles glæde for os alle sammen. Stor tak og dyb respekt for det.

Når det er sagt, er det også på sin plads at pege på den indbyggede risiko for overlap – både i tilbuddene og jagten på publikum og penge. Problemets kerne lige nu er nok uklarheden om konceptet for det nye Jon & Dittes Hus. De gode folk hos stiftelsen har dybest set ikke vidst, hvad de egentlig ville med det nye hus.

Derfor er der afholdt borgermøde med indbygget brainstorming, som du kan læse om her i avisen. Lidt sent, men bedre sent end aldrig. Der er tydeligvis brug for en ordentlig vinkling, som vi siger i journalistik. Der er stadig meget arbejde, men processen er i gang.

Det er heller ikke nok, at de to bestyrelser på et møde er blevet enige om, at projekterne ikke konkurrerer. Det skal de selvfølgelig mene – og i hvert fald sige, så længe de begge er ude med raslebøssen.

Men vi har ikke brug for to projekter, hvis det ender med – undskyld udtrykket – to halvfesne løsninger. Der er trods alt flere millioner af vores fælles kroner i spil fra både kommunekassen og Hjerting Grandelaug.

Arbejdsfordelingen ligger måske i generne for de to organisationer: HIF har i sagens natur udgangspunkt i sporten og de unge, Jon & Dittes Hus har rod i kulturen og de knapt så unge. Men strategien skal koordineres.

Ellers risikerer vi, at de gode tanker og kræfter ender i kulturkomplekser – i flertal og i den forkerte betydning.

Læs også artiklen: Gode idéer i kø til borgermøde

Hvad synes du? Giv os din mening på Facebook !

Hjerting Posten – 28. februar 2015

28. februar 2015by Kurt Henriksen with comment off

Læs bl.a. om:

Læs som e-paper her
Profilen – Havnedirektør Ole Ingrisch, Esbjerg Havn, slapper af på sin daglige skovtur Marbæk Plantage
Grandelaug skal fordele millioner mellem to konkurrerende kulturhusprojekter
Gode ideér stod i kø til borgermøde om Hjertings fremtid
Ny skolestruktur faldet på plads – igen…
Hjerting Posten indbyder til informations- og debatmøde om kubistiske huse
Go’ energi – Kolde dukkerter og varmt fællesskab blandt vinterbaderne

Læs avisen som e-paper her

Ny skolestruktur på plads – igen

28. februar 2015by Kurt Henriksen with comment off

Hele artiklen i PDF-format

SKOLEDISTRIKTER – Slutresultatet kan vi lære at leve med, men den politiske proces er til absolut dumpekarakter.

Sådan kan man sammenfatte holdningen hos de lokale skolebestyrelser efter endnu en ændring af Esbjerg Kommunes skoledistrikter ovenpå høringsfasen. Her blev der spurgt til ni distrikter, men nu ender det med syv uden en ny høring.

Det har udløst skarp kritik af processen. For enkelte er dumpekarakteren så lav, at man har svært ved at se sig selv i fremtidens samarbejde med politikerne.

Høring uden mening

”Det er rigtig ærgerligt, at der nu kommer endnu en ændring. Vi afgav vores høringssvar på nogle helt andre betingelser, så vores høringssvar giver ikke længere mening. På den måde er vi faktisk slet ikke blevet hørt,” siger Louise Andersen, formand for skolebestyrelsen på Ådalskolen.

”Politikerne driver gæk med lederne – det er mangel på respekt for dem og lærerne, og det vil gå ud over motivationen.”

Ådalskolens formand er så ked af processen, at hun nu drager sin egen personlige konsekvens.

”Jeg er meget mismodig og har ikke længere lyst til at være en del af det her, så jeg genopstiller ikke. Det er ikke folkets skole det her – det er politikernes skole,” lyder den hårde kritik fra Louise Andersen.

I det oprindelige forslag skulle Ådalskolen høre sammen med Fourfeldtskolen, og de får nu selskab af Vitaskolen i det nye Skoledistrikt 5 med Jan Lagoni Jacobsen som den overordnede leder.

Hjerting Skole gik oprindeligt fri af flere sammenlægninger efter fusionen med Nordvangskolen, men får nu selskab af Sønderrisskolen og Bryndum Skole i det nye Skoledistrikt 1, der får Torben Mørup som overordnet leder.

Holdt for nar

Fra Bryndum Skole lyder der heller ikke mange roser til politikerne.

”Vi føler os godt og grundigt holdt for nar på mange måder. Vi skulle selv snuse op i starten, at det her var på vej, og vi skulle selv snuse op, at det blev ændret igen,” siger Jesper Paarup Blicher, formand for skolebestyrelsen på Bryndum Skole.

”Alle kræfter er blevet brugt på politik i stedet for det interne arbejde. Der er gået mange mandetimer tabt, som kunne være brugt til at implementere skolereformen, der også rummer mange gode tiltag. Men nu er vi banket tilbage til stenalderen, og det her er jo en besparelse – uanset hvad man kalder det,” siger Jesper Paarup Blicher.

En ny sammenlægning

På Hjerting Skole er man skuffet men glæder sig til at kunne tænke på børnene og hverdagen igen.

”Det er rigtig ærgerligt, at vi ikke fik lov at stå selv. Vi har jo lige haft en sammenlægning, hvor vi var igennem det hele, og vi har netop fået en fabelagtig kvalitetsrapport fra kommunen,” siger skolebestyrelsesformand Mette
Lorenzen, Hjerting Skole.

Fokus på børnene

”Men nu ser vi fremad – vi kan lære af Bryndum og Sønderris og selv bidrage med noget den anden vej. Og så trænger der altså til at komme fokus på børnene nu. Der har været alt for mange politiske dagsordener.”

Ny privatskole på vej i Hjerting?

Den seneste tids ændringer på skoleområdet – og ikke mindst den politiske håndtering af dem – kan afføde planer om en ny privatskole i Hjerting-området.

Det mener i hvert fald en af de hårdeste kritikere af processen, formanden for skolebestyrelsen på Ådalskolen, Louise Andersen.

”Jeg forventer, at der indenfor kort tid starter en privatskole op i Hjerting – det kan kun være et spørgsmål om tid.”

Er du bekendt med konkrete planer?

”Det vil jeg helst ikke udtale mig om,” siger Louise Andersen.
”Men det skulle undre mig meget, hvis ikke nogen tager initiativ snart.”

De andre skolefolk, Hjerting Posten har talt med, deler harmen over den politiske proces, men ingen af dem har hørt om planer for en privatskole.

Ny privatskole på vej i Hjerting?

28. februar 2015by Kurt Henriksen with comment off

Hele artiklen i PDF-format

SKOLEDISTRIKTER – Den seneste tids ændringer på skoleområdet – og ikke mindst den politiske håndtering af dem – kan afføde planer om en ny privatskole i Hjerting-området.

Det mener i hvert fald en af de hårdeste kritikere af processen, formanden for skolebestyrelsen på Ådalskolen, Louise Andersen.

”Jeg forventer, at der indenfor kort tid starter en privatskole op i Hjerting – det kan kun være et spørgsmål om tid.”

Er du bekendt med konkrete planer?

”Det vil jeg helst ikke udtale mig om,” siger Louise Andersen.
”Men det skulle undre mig meget, hvis ikke nogen tager initiativ snart.”

De andre skolefolk, Hjerting Posten har talt med, deler harmen over den politiske proces, men ingen af dem har hørt om planer for en privatskole.

Gode idéer i kø til borgermøde

28. februar 2015by Kurt Henriksen with comment off

Hele artiklen i PDF-format

KULTURHUS – De gode idéer stod bogstaveligt talt i kø sammen med ris og ros, da Stiftelsen Jon & Dittes Hus 3. februar holdt borgermøde med emnet ”Hvad vil vi med Hjerting?”

De mange svar var lige så bredt formuleret som spørgsmålet. Oplægget fra arrangørerne var at få input til anvendelsen af det kulturhus, man arbejder på at lave som en tilbygning til Jon & Dittes Hus.

”En af de første ting, jeg var med til i begyndelsen af min tid i bestyrelsen her var at købe nabohuset med tanke på udvidelse. Senere drøftede vi bl.a. ideerne med provst Kræn Christensen, og han spurgte: Hvad vil I egentlig med det her hus? Det er jo et godt spørgsmål, og det er derfor, vi er her i aften,” lød det i velkomsten fra Carsten Thybo, kasserer i Stiftelsen Jon & Dittes Hus og formand for det udvalg, der skal rejse penge til projektet.

Formanden for Ældresagen i Esbjerg, Hanne Meyer, tog derefter hul på idéprocessen med et ’Fremtidsværksted’ i tre faser: Kritik, fantasi og virkeliggørelse.

Deltagerne blev sendt til de ophængte plancher for at skrive deres input.

Der tegnede sig hurtigt nogle generelle punkter i kritikfasen, hvor nogle bl.a. undrede sig over, at man først gik i gang med idéer og behovsanalyse efter udarbejdelse af de første tegninger til huset.

Et andet generelt punkt var bekymringen for konkurrence og overlap med HIF’s projekt, Hjerting Sport- og Kulturhus.

Samtidig efterlyste flere deltagere ’de unge’ på en aften, hvor de grå hår var i klart overtal.

Fra kritik til ideer

Det sidste betød også, at punktet ‘De unge’ faldt ud, da deltagerne skulle fordele hver fem point på ønskede emner til fantasifasen.

Her blev brugen af huset og det eventuelle sammenstød med HIF-projektet de emner, er høstede flest point på plancherne.

”Nu gælder det, at alle udsagn i kritikfasen kan vendes om og blive til idéer til at løse det,” påpegede Hanne Meyer, inden hun sendte folk til tavlen igen.

Den fremtidige brug af det nye hus og forholdet til HIF-huset blev af flere koblet sammen i en opfordring til at ’bygge bro’ mellem de to projekter for at undgå uheldig konkurrence.

Et tomt monument?

Der blev talt om Jon & Dittes Hus som et centrum for kultur og den mere modne målgruppe, mens HIF-huset kunne fokusere på sporten og de unge, lød det i opfordringen til at lave et samarbejde om mål og målgrupper.

Andre tilhørere var mere direkte i vurderingen af hele projektet:

”Er der overhovedet behov? Som jeg ser det nu, er det jo ikke andet end et monument over ingenting,” lød det fra Sven Toft Jensen.

Arrangørerne blev også spurgt til, hvordan de selv så på det mulige sammenstød mellem projekterne.

Plads til to kulturhuse

”Vi har haft kontakt til bestyrelsen for HIF, og begge bestyrelser er enige: Der er plads til begge projekter,” sagde Halfdan Andersen, formand for Stiftelsen Jon & Dittes Hus.

Mødet var generelt præget af en kreativ og konstruktiv atmosfære med mange bolde i luften, som aftenens ’værkfører’ i Fremtidsværkstedet opfordrede folk til at gribe og drible videre.

”Sikke en masse idéer – det er jo et kalejdoskop af muligheder, og det er så spændende,” sagde Hanne Meyer og opfordrede folk til at danne arbejdsgrupper for de enkelte aktiviteter.

Godt materiale

Efter at have fordøjet indtrykkene, er bestyrelsen bag Jon og Dittes Hus glade for de mange input, som de kalder ’et godt materiale’ til det videre arbejde.

Læs også vores leder om emnet: To huse, én tanke?

Sven Toft Jensen

Bor på Duevænget, har boet i Hjerting siden 1978

”Der er jo faktisk allerede mange lokaler i Hjerting – også ved kirken.”

Hvad savner du selv af aktiviteter her?
”Jeg ville gerne have, at der stort set var ’Åbent Hus’, hvor man f. eks. kunne komme og spille billard, lave læsegrupper m.m. – og måske spillested og øvelokaler for de unge? Men det er selvfølgelig en udfordring med rengøring og drift.”

Lone Bredgaard Thuesen

Bor på Lodsvænget, har boet i Hjerting siden 2001

”Det er dejligt, at der er nogle nye tanker for Hjerting, der er et aktivt sted, men det kan blive endnu bedre!”

Hvad savner du selv af aktiviteter her?
”Jeg synes, det ville være naturligt med kultur, musik og foredrag – nogle lidt mere ’stille’ arrangementer. Tankerne om et ’forsamlingshus’ og et mere moderne mødested kan måske realiseres.”

Martin Poulsen

Bor på Tjalken, har boet i Hjerting siden efteråret 2014

”Jeg tror, at mange ikke kender huset, og hvad det indeholder – f. eks. nye beboere i Hjerting som mig.”

Hvad savner du selv af aktiviteter her?
”Jeg kunne godt tænke mig nogle flere foredrag. Vi har så mange spændende mennesker i området herude, der kan fortælle, så det kan blive en interessant oplevelse ved et foredrag.”

Leder: Go’ energi smitter !

31. januar 2015by Kurt Henriksen with comment off

LEDER – Velkommen til et nyt nummer af Hjerting Posten, der stævner ind i sin 35. årgang med en ny ejer og redaktør ved roret. Det markeres med nyt logo og nogle mindre justeringer i avisen.

Der kommer mere hen ad vejen, men bare rolig – ingen større revolutioner.

Birthe Gaj Nielsen har overdraget en veldrevet og vellidt avis, og det gør det nemmere at gribe stafetten. Det er en stor fornøjelse at mærke den varme velkomst og store velvilje hos læsere, kilder og annoncører. Tusind tak for det!

Avisens nye motto er ”Go’ energi i 6710”. Vi vil lave en go’, glad og positiv avis med masser af energi – både i arbejdet og dækningen af aktiviteter og mennesker i vores dejlige område. Men bliver det nødvendigt i den journalistiske dækning, så bider vi, til det knaser.

Papirmediet er udfordret i disse digitale tider, og det presser i sagens natur især betalingsaviserne. I mange hjem er gratisaviserne det eneste papirmedie i stakken af reklamer. Det giver os en ekstra fordel – og en ekstra forpligtelse.

Hvis det var vores kerneydelse at fordele tryksværte på papirruller og fordele papiret rundt i postkasserne, så var det nok på tide at revidere strategien. Men journalistik handler jo om at finde, prioritere og formidle nyheder, uanset om det er på stentavler eller tablets.

Så hvis noget har en fremtid i en flimrende global verden, er det din gratis lokalavis med masser af nærvær og nærhed. Især hvis den har så interessant en læserprofil, som vi har på Hjerting Posten.

Vi er så heldige at have andre gratisaviser inde i Esbjerg, der ønsker sig journalistik frem for stordrift. Dygtige kolleger, men vi kan jo drille dem med, at vores ‘lokale’ konkurrenter er en kæmpe mediekoncern fra København og en stor mediekoncern fra Vejle, hvis fusionen bliver godkendt. Vi er kun tre, der har lavet denne udgave, men vi er fra Guldager, Sædding og Hjerting.

Og bare rolig: Trods det nye motto glemmer vi ikke Bryndum og Tarp – det er bare en anelse sværere at rime på ’15’. Hele vores område bobler af go’ energi, f.eks. hos en virksomhed i Tarp, der nu tager et kæmpe vækstspring. Selvom – eller måske snarere fordi – ejeren også prioriterer tid på sin mountainbike.

Det er go’ energi – og det smitter!