Kurt Henriksen

Redaktør arkiv: Kurt Henriksen

Nyt busnet giver direkte studie-ringlinje

22. juni 2016by Kurt Henriksen with comment off

Hele artiklen med oversigtskort i PDF-format

BUSBETJENING – Esbjerg Kommune ønsker en ’gentænkning’ af hele systemet for offentlig transport, og konsulenthuset Rambøll har nu leveret en rapport med forslag til et nyt bussystem.

Hent oplæg til ny busplan her

Hvis det gennemføres, kan bl.a. de studerende fra 6710 næste sommer se frem til en direkte forbindelse til de store campusområder, uden at skulle skifte bus i midtbyen.

Se oversigtskort i stor størrelse

Stambus-princip

Hovedfilosofien i Rambølls oplæg er det såkaldte stambusprincip, som de senere år er indført i bl.a. København, Aarhus, Aalborg og Kolding. Et stambusnet er baseret på forholdsvis få linjer, der til gengæld kører med høj frekvens, det vil sige mange afgange, så man får bedre service i de korridorer, der betjenes.

Til gengæld gøres op med parallel betjening, så man nogle steder kommer til at gå længere. Det gælder f.eks. for vejene Ådalsparken, Tarphagevej og Håndværkervej i Sædding, der alle betjenes af bybuslinjer, selvom der kun er få hundrede meter i luftlinje mellem dem, som Rambøll bemærker.

Op til fire i timen

På de centrale strækninger vil stambussystemet betyde op til fire busser i timen, og på yderstrækningerne kan linjerne så dele sig og betjene forskellige endestation med lavere frekvens.
Rambøll foreslår i alt tre stambuslinjer, som i hver sine ender betjener de seks såkaldte oplande: Hjerting, Guldager, Grønlandsparken, Gjesing/Tarp, Kvaglund og Østerbyen.

Tre stambuslinjer – her rød, gul og blå – skal suppleres af en studieringlinje (stiplet mørkblå) samt ekstra linjer i bl.a. Sædding.

Derudover suppleres med rute 11 og 12 i de områder, som stambusserne ikke betjener, bl.a. dele af Sædding samt Esbjerg Strand.

Ny direkte studie-bus

De studerende er en central kundegruppe for den kollektive trafik, konkluderer oplægget. Derfor har planen fokus på at sikre effektiv betjening af studiepladserne, ikke mindst til de to campusområder, Campus Jerne og Campus Esbjerg.

Derfor foreslås det, at den nuværende linje 240 Esbjerg-Alslev-Varde omlægges til en ’studieringlinje’, der kører Varde-Alslev-Hjerting-Sædding-Campus Esbjerg-Campus Jerne og derefter til den kommende Jerne Station og videre til midtbyen.

Det undersøges desuden, om studieringlinjen vil have kapacitet til at gennemføre lokale ture fra Jerne Station til Sædding og retur i myldretiderne.

Ingen bus til Sjelborg

Det nye system betyder dog også, at nogle områder i 6710 helt mister deres busbetjening i forhold til i dag. Det går bl.a. udover Gl. Guldagervej i Hjerting og Sjelborg.

De fleste steder vil der fortsat være et busstoppested indenfor 400 meters gangafstand, men det gælder dog ikke ’det yderste af Sjelborg-området’, skriver Rambøll.

Fra næste sommer

Der lægges op til at indføre det nye bussystem fra sommeren 2017, og byrådet godkendte 6. juni at sende planen i frivillig, offentlig høring.

Den ny Jerne station er en forudsætning for planen – den vil dog ikke stå klar ved overgangen, så det kræver midlertidige løsninger for studerende med toget fra Ribe og Bramming

Esbjerg Kommune havde sidste år en samlet udgift til busdrift på 103,5 mio. kr., hvoraf cirka en tredjedel blev dækket af billetindtægter.

Ny endestation for busser i Tarp

En helt ny busterminal i Tarp til en anslået pris på 1,5 mio. kr. er en af de højt prioriterede forudsætninger i den nye busplan.
Rambøll foreslår, at den anlægges på Bryndumvej overfor Landlystvej – på et kommunalt ejet areal – hvor busser i begge retninger kan vende eller køre igennem.

Køreskole ramt af fuldt stop i Sønderris Centret

22. juni 2016by Kurt Henriksen with comment off

Ulla og Thomas Jensen fra Thomas’ Køreskole i Sønderris blev bedt om at flytte med kort varsel.

CENTERLUKNING – Der er stadig ikke kommet en officiel opsigelse, men i starten af maj kom en ubehagelig opringning til Thomas’ Køreskole i Sønderris Centret:

”Vi opsiger jeres lejemål, og I skal være ude 1. august.”

Og det er vel at mærke ikke næste år, men lige efter sommerferien, lød meldingen fra centrets ejer, den erhvervsdrivende fond KFI med hovedsæde i København. Fonden ønsker at nedrive centret og bygge boliger i stedet, fordi det meste af centret står med tomme butikker og aldrig er kommet op at flyve med fuld udlejning.

”Vi havde et møde med KFI en uge efter, og her holdt de fast i, at det er 1. august,” fortæller Ulla Jensen, der driver køreskolen sammen med sin mand Thomas.”Det er en meget kort opsigelse, og vi har en uopsigelig kontrakt frem til 1. april 2018. Det ved de selvfølgelig også godt,” siger Ulla Jensen.

Hvad gør I så nu?

”Vi forhandler om den kompensation, man er berettiget til i sådan en situation. Men det er jo én ting. Noget andet er, at man rykker os fra et sted, hvor vi ikke bare lige kan flytte over ved siden af. Der er jo ikke så mange andre muligheder her. Og det er dét, der bekymrer os mest – at vi måske skal rykke et helt andet sted hen.”

Privat bor kørelærerparret i Guldager, og selvom kundekredsen dækker et stort område, er der en naturlig overvægt af elever fra Sønderris-området.

Parret overtog køreskolen fra den tidligere ejer i 2011, og den har ligget i Sønderris siden 2009.

Uden tag over hovedet

Nu ved de ikke, hvor de står – om de står uden tag over hovedet til køreskolen om en måneds tid, eller sagen ender i retten.

”Det ved vi ikke endnu, for vi er ikke enige. Vi er godt klar over, at vi skal ud, men vi er ikke enige om den kompensation, vi er blevet tilbudt,” siger Ulla Jensen.

”Vi har en virksomhed i vækst, og så skal vi have noget mere tid. Det er et meget kort varsel, og det er hele vores eksistensgrundlag i familien, de trækker væk under os.”

Hvis I ikke bliver enige, bliver det vel udsat – de kommer vel ikke kørende med en bulldozer 1. august?

”De har sagt, at vi skulle tænke over kompensationen. Og så fik vi sådan set at vide, at hvis vi ikke kunne blive enige, så ville de lade vores bygning stå og rive alt det andet ned rundt om os. Om det så var en trussel, skal jeg lade være usagt, men det var helt klart noget med, at så kunne vi få en lille grussti, indtil kontrakten udløb.”

Hvad mener du om sådan en måde at forhandle på?

”Arh, det styrker jo ikke ligefrem lysten til at gøre noget ved det. Vi er jo ikke uforstående overfor deres situation – det kan vi sagtens følge dem i – men jeg synes godt, det kunne være gjort på en anden måde.”

Inden deadline har det desværre ikke været muligt at få en kommentar fra udviklingschef Klaus Cardél fra KFI pga. kort tidsfrist.

De fleste butikker i Sønderris Centret er tomme, og nu vil ejeren rive centret ned og bygge boliger.

Leder: Baglæns købmandsregning

22. juni 2016by Kurt Henriksen with comment off

LEDER – Det er som regel nemmere at regne den ud, når resultatet er givet på forhånd. Men så kniber det ofte med mellemregningerne i forhold til virkeligheden.

Sådan er det også i den omgang baglæns købmands-regning, som nogen i Esbjerg Kommunes forvaltning – og måske også nogen blandt politikerne – roder med.

Sædding Centret eller Hjerting Bycenter – eller måske begge to – skal måske have et nyt stort supermarked, og den slags skal selvfølgelig gå ordentligt til.

Vi har jo en planlov her i landet, som på mange områder er bedre end sit rygte. Der skal altså være en overordnet struktur, så man bl.a. kan købe ind uden bil. Esbjergs centrum skal selvfølgelig også udvikles på passende måde for Danmarks femtestørste by, der gerne regner sig for en international og ’vibrant city’.

Man skal da heller ikke længere end til Kolding for at se, hvad et stort shoppingcenter i periferien kan gøre ved handelslivet i centrum.

Men det er altså ikke et 20.000 kvm stort Carrefour hypermarked ude ved Vestkystvejen, der er søgt om. Det er almindelige supermarkeder. Og ansøgerne vil etablere dem i to områder, hvor nye byggegrunde går som varmt brød en søndag formiddag.

’Vi behøver måske ikke være så forsigtige’, siger formanden for Plan & Miljø i et anfald af fornuft.

Ordentlighed og fornuft er dog ikke de første ord, der falder én ind, når man studerer den kommunale forvaltnings notat om sagen. Det skulle ellers hjælpe politikerne med at holde hovedet koldt, men i stedet løber det koldt ned af ryggen, når man læser det.

Notatet skulle loyalt uddrage tværsummen af de nye detailanalyser fra de to centre, men har fået en højst besynderlig slagside – politisk betinget eller ej.

Det lugter af et facit, der synes skrevet på forhånd: Hjerting skal ikke have tilladelse til et supermarked, for Sædding Centret skal beskyttes. Uanset hvad.

Og uanset holdning til dén sag, så er det ikke seriøst.

Nu er det jo ikke første gang i verdenshistorien, at politikere bestiller en analyse for derefter at hælde den ned af brættet, hvis resultatet er upassende.

Men ingen af parterne her sætter spørgsmålstegn ved analysehusets faglighed.

Der er da absolut heller ingen spørgsmålstegn bag eksperternes facit: Der ER plads til et nyt supermarked i både Hjerting og Sædding – punktum.

Læs også artiklen: Nye detailanalyser giver politisk hovedbrud

Ændret planlov kan åbne for helt nye udstykninger

22. juni 2016by Kurt Henriksen with comment off

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (t.v.) besigtigede i august sidste år området i det nordlige Hjerting i selskab med MF Carl Holst (i midten) og borgmester Johnny Søtrup sammen med kommunens topfolk.

UDSTYKNINGER – Den nye politiske aftale om modernisering af planloven kan både give gennembrud for et gammelt ønske og åbne for helt nye udstykninger i 6710.

Kystnærhedszonen, der pålægger særlige hensyn til naturen, når der bygges indenfor tre km fra kysterne, fastholdes i den nye aftale. Men der åbnes for nye udviklingsområder indenfor zonen, hvor de første af dem udpeges til næste år.

Den er hjemme

Esbjerg Kommune har gennem flere år forsøgt at få tilladelse til nye udstykninger i den nordlige ende af Hjerting, og det regnes nu for sikkert blandt de involverede politikere, at den tilladelse nu kommer i hus.

”Som jeg ser aftalen, så er der nu mulighed for at Esbjerg hurtigt kan komme videre,” siger medlem af Folketinget, Carl Holst (V),
der er valgt i Esbjerg.

Den forhenværende forsvarsminister har – blandt sine andre kampe – kæmpet for tilladelse til Hjerting-udstykningen, og i august sidste år var han således på besigtigelse sammen med erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen og borgmester Johnny Søtrup (V).

Hjerting som eksempel

”Der lægges op til i aftaleteksten, at man kan genfremsende sine ansøgninger, og så vil man være lydhør og lave planlovstillæg, hvor det er åbenbart, at det er fornuftigt i forhold til eksisterende byggeri. Det synes jeg roligt, man kan sige, at det er i det her tilfælde i Hjerting. Det er jo også derfor, det er blevet brugt som eksempel på, hvor rigid og væksthæmmende, det her været med den hidtidige administration af planloven,” påpeger Carl Holst.

På rådhuset ser man også lyst på mulighederne for at kunne udstykke flere attraktive grunde nu med basis i den nye aftale.

”Troels Lund Poulsen havde jo efterlyst eksempler på noget, vi havde bøvlet med. Og han mente jo ved den lejlighed, da vi beså området, at det var et oplagt eksempel på noget, der burde kunne lade sig gøre,” siger borgmester Johnny Søtrup (V).

Flere udstykninger?

”Nu genfremsender vi så, når den nye runde ansøgninger om nye udviklingsområder går i gang, og min forhåbning er jo så, at det kan lykkes nu. Vi synes jo, at den ønskede udstykning er en naturlig arrondering, som det hedder, af Hjerting og har haft svært ved at se argumenterne for, at vi ikke skulle have lov.

Har I andre udstykninger i kikkerten nu, hvor der åbnes for nye udviklingsområder?

”Det vil vi så lige kigge på, om der kunne være, og nu har vi lidt tid at arbejde på. Vi ved jo, at Hjerting er meget efterspurgt, så vi vil gerne have flere ’varer på hylderne’ i arbejdet med at tiltrække nye borgere,”lyder det fra borgmesteren.

En tilsvarende melding kommer fra den socialdemokratiske førstemand i byrådet, formand for Plan & Miljøudvalget John Snedker (S). Han støtter også den konkrete udstykning i Hjerting, og vil være åben for at undersøge eventuelle andre muligheder, hvor en udstykning kan ske i respekt for naturen.

Først efter valget

Den side af sagen kan dog trække ud, lyder det fra erhvervs- og vækstministeren.

”Realistisk set er det nok de nye kommunalbestyrelser (efter valget i november 2017, red.), der kommer til at ansøge om det,” siger Troels Lund Poulsen, da vi fanger ham til en kort snak i anden anledning i forbindelse med Folkemødet på Bornholm.

Han kan udmærket huske forholdene fra besøget i Hjerting, som har været direkte nævnt i materialet.

”I Hjerting er der jo tale om at ’opfylde et hul’ og ikke om helt nye områder, så det er også et godt eksempel på, hvad vi gerne vil med den nye planlov,”
siger ministeren.

Børnehaver i karnevalsoptog til ældrecenter

26. maj 2016by Kurt Henriksen with comment off

KARNEVALOPTOG – Børnehaverne i Hjerting drog i dag på det traditionelle karnevalsoptog med flot pyntede børn, pædagoger og køretøjer.

Turen gik fra Nordvangsskolen og tværs ind i gennem Områdecenter Bytoften, hvor de gamle ventede tålmodigt på optoget. Endelig kom børnene og der klappet og vinket til søde unger.

Se, om dit barn eller barnebarn er med i vores store billedgalleri:

Hjerting Posten 25. maj 2016

25. maj 2016by Kurt Henriksen with comment off

Klik for at læse som e-paper

Læs som e-paper

Læs bl.a. om:

Ny mountainbike park på vej ved Ådalen
Go’ energi i Hjerting Kanelaug
Ny helhedsplan for Marbæk-området
Mindeord om Tage Sørensen
Nye dufte i Hjerting Bageri
Den 25. udgave af VesterhavsCup fejret med manér

– og meget, meget mere !

Høje ambitioner for ny mountainbike park ved Ådalen

25. maj 2016by Kurt Henriksen with comment off

Hele artiklen i PDF-format

TERRÆNBANE – Bikepark Ådalen bliver navnet på en helt ny og meget ambitiøs mountainbike park, som efter planen skal indvies om et års tid.

I al stilhed har en gruppe frivillige fra foreningen MTB Esbjerg arbejdet med projektet i et par år, og der er lavet et meget seriøst forarbejde. Den nye bikepark får hjemme ved ’Alpe d’Ådalen’ ved den store kælkebakke, som projektmagerne i oplægget kalder ’Energimetropolens naturlige legeplads.’

Det sorte spor – her markeret med hvidt – bliver den største bane, og begge spor udnytter det kuperede terræn ved kælkebakken. (Illustration: Simon Dibbern)

Området byder på masser af højdemeter og terrænmæssige udfordringer, ligesom der skal anlægges række ekstra forhindringer og aktiviteter, der sætter køre- og balanceevner på prøve og får ekstra sved frem på panden.

Plads til alle

Ideen til anlægget kommer fra Jan Slot i Guldager, mens sporene er udviklet og tegnet op af Simon Dibbern og Jens Dyhl Johansen fra MTB Esbjerg, der nu kan mønstre over 100 medlemmer. Den startede som en Facebook-gruppe og blev til en rigtig forening for trekvart år siden, hvor Jan Slot indvilgede i at blive formand.

Flemming Mathiesen, SGI Fitness & Motion (t.v.), initativtager Jan Slot og Lars Hørlyck Sørensen (t.h), MTB Esbjerg og Multiatleterne glæder sig til Bikepark Ådalen næste år.

”Et par gutter spurgte, om vi ikke skulle lave gruppen til en rigtig forening. Men jeg var ikke så meget for det, for jeg vidste, hvad det indebar at starte en forening op,” fortæller Jan Slot, som i sin tid var initiativtager til SGI Fitness og Motion.

Fra foreningens side er der også lagt et stort arbejde i at lægge de to baner med størst muligt hensyn til naturen og de øvrige brugere af området.
”Nogen tror jo, at vi så skal fylde det hele, men MTB-sporene bliver fuldstændig adskilt fra de gående. Man behøver ikke være bange for at blive kørt ned, når man går herude,” understreger Jan Slot.

Det blå spor (Illustration: Simon Dibbern)

MTB Esbjerg har tegnet to spor, dels et blåt spor til træning og begyndere, dels et sort spor (se illustrationer herover og øverst), som er en slags ’sort piste’ til de mere øvede og til konkurrence. Rundt på sporet opbygges så f.eks. forhøjede sving (berms), høje kanter (drops), skarpe opadgående sving (switchback) og en slags pukkelpister (pump tracks).

Som navnene antyder, stammer mountainbike sporten fra USA, men Bikepark Ådalen får en meget dansk og social profil. Initiativtagerne lægger vægt på centret som et socialt samlingspunkt med plads til alle, og de nye stier og faciliteter som f.eks. bålhus bliver offentligt tilgængelige.

”Det kan jo være, at dem der f.eks. går med hunde i området har lyst til at komme og få en pølse med os og se, hvad vi laver. Vi ser jo gerne, at dem, der bruger anlægget, bliver medlem hos os. Det koster kun 200 kr. om året, og vores overskud går til sporarbejde. Men vi går ikke og kigger skævt til dem, der ikke er medlem,” fastslår Jan Slot.

Sædding Fovrfeld Lokalråd støtter ideen, og det samme gælder kommunen, som har deltaget i arbejdet.

”Som udgangspunkt er vi rigtig glade for projekter som det her. Når vi nu har skove og parker, er det jo for at komme ud at benytte dem og få rørt sig, så det ligger fint i tråd med ideen her,” siger Nicklas Ibsen, leder af skovafdelingen hos Esbjerg Kommune.

”Det ekstra interessante her er, at der kommer en forening, der gerne vil gøre et stykke arbejde, så vi får nogle tilbud, vi ellers ikke ville have fået. Og så er det vigtigt, at lokalrådet bakker op, så det ikke kun er et projekt for en snæver gruppe.”

Kælkebakken byder på mange højdemeter og en fantastisk udsigt.

MTB Esbjerg har også påtaget sig arbejdet med at vedligeholde sporene – sammen med de eksisterende i Mølleskoven ved Guldager – i foreningsgruppen Esbjerg Trail Builders.

Eftersom der heller ikke skal kommunale anlægspenge i projektet skal det ikke gennem politisk behandling, men kommunens fundraiser vil deltage i arbejdet med at skaffe finansiering. Det er det næste og eneste skridt, der mangler.

”Vi er sådan set enige om ruterne, og vi sørger for, at de falder godt ind i omgivelserne, holdes adskilt fra gangstierne og krydser så få stier som overhovedet muligt. Og vi er så langt, at der nu skal rejses penge til det. Men vi har en rigtig god fornemmelse af, at det nok skal lykkes,” oplyser Nicklas Ibsen, der får stor ros fra initiativtagerne for sit eget og forvaltningens engagement i projektet.

”Vi har haft et fantastisk godt samarbejde med Nicklas, men vi har også arbejdet længe på projektet. Og vi har slet ikke været ved politikerne endnu, men det kan da godt ske, at de synes, de vil være med til at finansiere det,” siger Jan Slot.

”De skal være meget velkomne, når de læser det her, for det bliver jo fuldstændig fantastisk for byen at få sådan et anlæg. Også i forhold til turisme, bosætning og f.eks. i forhold til skolerne. De kan jo bare tage fat i os og høre, om vi vil hjælpe, og selvfølgelig vil vi det.”

Store ambitioner

Den 53-årige formand har selv kun kørt mountainbike på hyggeplan i fem-seks år, men ambitionerne rækker også til at arrangere konkurrencer og events på det nye anlæg.

Mountain bike rytterne bliver adskilt fra de gående, så der bliver plads til alle.

”Vi skal da have vores eget løb herude, og vi håber, at med tiden at få en afdeling af en stor cupturnering, der kører,” lyder visionen fra Jan Slot, der som førtidspensionist med dårlig ryg selv kan lægge mange timer i arbejdet for den fælles sag.

Hele ideen bygger på frivilligt arbejde – ikke mindst, når sporene skal etableres på de stejle skråninger.

”Der er masser af håndarbejde i det, men også meget med gravemaskiner, dér hvor de kan køre. Vi elsker jo at rode med sådan noget, men jeg har det godt nok bedst med at sidde på en maskine på grund af ryggen. Men bare giv mig en gravemaskine, så skal jeg nok gå i gang,” griner Jan Slot.

Tidsplanen går på at være færdig med Bikepark Ådalen næste forår.

Arbejdsgruppen håber dog på at kunne komme i gang med nogle af de indledende arbejder i år – alt efter hvornår finansieringen er i hus.

Zen – og kunsten at bygge en kane

25. maj 2016by Kurt Henriksen with comment off

Hele artiklen i PDF-format

GO’ ENERGI – Der kommer et tidspunkt i enhver mands liv, hvor han går ud og bygger en båd.

Sådan er det i hvert fald for de 70 medlemmer af Hjerting Kanelaug, hvor de bliver flere og flere. Og nu er de første piger netop kommet med ombord efter Marbækdagen.

Lauget kunne ligne en sejlklub for gamle træskibe, men er vel nærmere en byggeklub. Eller hyggeklub, for det handler det også rigtig meget om.

Og så handler det om at slappe af ved at lave noget. For nogens vedkommende at lave noget helt andet end hverdagens dont og finde en zen-agtig ro ved at gå og pille i et stykke træ.

Onsdag aften bygges på ‘Værftet’ på Myrthuegaard med masser af hygge og god værkstedshumor.

Glæden ved at skabe

”Det primære er fornøjelsen ved at have været med til at skabe noget og så komme ud at sejle i båden bagefter. Det er skabelsen – at være med til at lave noget med sine hænder,” forklarer formand Kim Madsen om bevæggrundene for at være medlem af Hjerting Kanelaug.

”Vi oplever, at folk kommer og tror, de ikke kan noget med deres små hvide fingre. Men når først de kommer i gang, er de ikke til at hive væk igen. Den der med, at man ikke kan, den holder ikke – alle kan noget!”

Hvorfor er det så fedt at bygge et skib?

”Jeg tror, vi har det i os alle sammen. Vi vil gerne skabe et eller andet. At se de linjer, man får skabt – det er jo smukt som bare fanden. Så jeg tror, der er noget i det der med skabelsen – især når man ikke troede, man kunne…”

(Foto: Hjerting Kanelaug)

Handler det også om at holde fri, selvom man egentlig arbejder?

”Ja – for jeg plejer at sige, at man kan ikke gøre andet end at tænke på det, man har i hænderne. Det gælder også ude på bugten, hvor man lægger det hele i hænderne på Vorherre. Man kan ikke gøre en skid, men overlader det hele til elementerne. Dét, der trækker i folk, er oplevelserne undervejs – man finder nogle evner frem, man ikke vidste, at man havde,” siger Kim Madsen.

Han er selv uddannet tømrer og arbejder nu for Davidsens Tømmerhandel som projektkonsulent. Men der er absolut ikke nogen krav eller forventninger om, at man skal være handy man eller woman for at begå sig i kanelauget.

God skipper ved roret

”Udgangspunktet er, at man ikke kan gøre noget forkert. Og ellers retter man det bare, og finder en ny pind. Vi er så heldige, at Hjerting-kanen er en meget simpel bådtype, som er til at finde ud af og ikke koster alverden i materialer,” påpeger formanden.

Kim Madsen får stor ros for at være en ‘super formand’ for Hjerting Kanelaug.

Hjerting Kanelaug har fem års jubilæum til sommer, og klubben har været gennem en forrygende udvikling, som i høj grad er Kim Madsens fortjeneste.

”Han er en super formand. Han er rigtig god til at få folk med, han er dygtig til at sætte tingene i gang og kan rigtigt mange ting – også det administrative. Uden Kim havde der ikke været nogen klub,” lyder det rosende fra et af medlemmerne, folkepensionist Niels Jensen.

Et af de relativt nye medlemmer er IT-manden Torben Kjærbro fra Esbjerg, der arbejder med velfærdsteknologi i Vejen Kommune. Han er et typisk eksempel på en af dem, der glæder sig over at få fingre i andet end hverdagens taster og computermus.

Lave noget helt andet

”Jeg kan godt kende forskel på en skruetrækker og en hammer, men ellers er det ikke værktøj, jeg har brugt mest tid på. For mig er det meget afslappende at lave noget helt andet, end det jeg laver til daglig. Så jeg glæder mig altid til at komme ud og skrue og slå lidt med en hammer,” siger Torben Kjærbro.

En vild proces

”Det får mig til at koble helt af ved simpelthen at lære noget om håndværk og bruge hænderne. Jeg bruger jo hovedet mest til hverdag. Så jeg stresser af ved at lave noget andet, og så er det sjovt at se fra gang til gang, at vi når lidt længere, og værket tager form fra fire stykker træ til at ligne en båd. Det er bare fantastisk og en helt vild proces at være med i,” lyder det begejstret fra IT-manden.

Er det federe end at slappe af hjemme på sofaen?

”Ja for satan – det er det da helt sikkert!”

Så man kan godt vove sig ind i kanelauget uden at være den helt store snedker?

”Det er helt sikkert. Vi har jo folk, som har vidt forskellig baggrund, men hvor det fælles er, at man kan lide havet og sejlbåde. Alle kan være med, og der er ikke nogen, der griner, selvom man slår skævt på sømmet eller kommer til at ødelægge et stykke træ,” siger Torben Kjærbro.

”Og det sociale er jo også en meget vigtig del af klublivet. Det er fedt at stresse af med lidt god værkstedshumor.”

Klubbens kontingent dækker alle materialer til byggeriet, så der ingen ekstra omkostninger. Bådene bygges og vedligeholdes af små bådelaug, der oprettes til de enkelte projekter.

”Der er en masse gratis glæder ved at være medlem her,” slutter Kim Madsen.

”For 300 kr. om året kan man jo få en træbåd og indgå i et fantastisk socialt samvær. Samtidig oplever man Nationalpark Vade-
havet og ser tingene fra helt andre vinkler.”

Det hyggelige bådehus på Hjerting Strandvej er centrum for bl.a. kaffemøder hver søndag.

Nyt bådværft på vej – eller måske to

Hjerting Kanelaug bygger sine både på ’værftet’ på Myrthuegaard ved Marbæk Plantage, men drømmer om at indrette sit eget helt eget værft med mere plads og bedre isolering til at modstå de kolde vinteraftener.

”Drømmen er, at vi indenfor de næste fem år har et værft, der er vores helt eget,” siger Kim Madsen, som samtidig slår fast, at klubhuset fortsat vil være den hyggelige ’havn’ på Hjerting Strandvej.

Foreløbig er der blevet arbejdet med mulighederne i det nye maritime center, kommunen gerne vil etablere i den kommende marina ved Esbjerg Strand, men måske bliver de planer sejlet agterud af en endnu bedre mulighed.

Den nye plan for Marbæk-området og Marbækgård som nyt kraftcenter lufter nemlig muligheden for, at der kan etableres et værft her.

”Marbækgård har høj prioritet, for der står en bygning derude, som størrelsesmæssigt vil passe perfekt til os. For Esbjerg Strand-projektet er vores målsætning et eller andet antal bådpladser i vandet. Og så har vi jo også et stort projekt med en rekonstruktion af båden Laksen, som vi ikke kan få plads til at bygge på hverken Myrthuegaard eller Marbækgård,” siger formanden.

”Vi må se, hvad der sker med Esbjerg Strand-projektet, og så kan det være, det bliver dét, vi satser på. Men vi er en lille forening, så vi kan ikke betale en høj husleje på Esbjerg Strand. Her er chancerne for en rimelig husleje noget større på Marbækgård,” mener Kim Madsen, som understreger, at man i øvrigt er rigtigt glade for at være på det nuværende værft.

”Jeg lægger stor vægt på, at vi ikke er kede af at være på Myrthuegaard – det er en gave i sig selv at være sammen med de mennesker derude. Men de får jo også nye aktiviteter, som fylder mere og mere, og som aktivitetsniveauet er hos os nu, så har vi faktisk også brug for endnu mere plads.”

Kanelauget drømmer også om en dag at få plads til en ’reberbahn’, så man kan lave sit eget tovværk og måske få en pensioneret sejlmager til at lære medlemmerne at sy sejl. I forvejen kommer alle materialer til båden fra lokalområdet, så det er ikke bare en hyggelig, men også bæredygtig hobby.

Hjerting Kanelaug

Forening for bygning af og sejlads med de historiske Hjerting-kaner

Kontingent: 300,- kr. årligt

Det praktiske:
Klubhus på Hjerting Strandvej 23 og bådeværft på Myrthuegaard i Marbæk Plantage.
Der bygges onsdag aften fra kl. 18.30 og holdes kaffehygge i klubhuset søndag fra kl. 10.00

Pris for udstyr: Alle materialer til byggeriet af både er inkluderet i kontingentet
Redningsvest til sejlads kan lånes af foreningen i starten

Mere information: hjerting-kane.dk samt Facebook-side

Torben Kjærbro, Esbjerg
Teknikkoordinator, Vejen Kommune

Hvorfor er du med i kanelauget?
”Det er spændende at kunne se noget blive skabt, at bygge en båd f.eks. Og så glæder jeg mig til, at vi skal ud at sejle lidt senere på sommeren.”

Hvor længe har du været med?
”Det har jeg siden sensommeren sidste år.”

Hvad er det gode liv for dig?
”Det vil være en tur ud på bugten i solskin. Gerne med min lille søn siddende foran i båden – det bliver fedt!”

Niels Jensen, Esbjerg
Folkepensionist

Hvorfor er du med i kanelauget?
”Det er jo på grund af fællesskabet og kærlighed til gamle træskibe og havet.”

Hvor længe har du været med?
”Det er godt og vel to år.”

Hvad er det gode liv for dig?
”Det er jo at være sammen med gode venner og familie og dyrke noget sejlsport, og hvad der ellers er af den slags.”

Ny plan for rekreativ udvikling af Marbæk-området

25. maj 2016by Kurt Henriksen with comment off

Illustr.: Esbjerg Kommune/Tina Foldager

Hele artiklen i PDF-format

FRITIDSLIV – Marbæk-dagen er netop overstået, men fremover skal det være endnu mere attraktivt og nemmere at komme ud og nyde det dejlige naturområde.

En ny stor helhedsplan for Marbæk er derfor nu på vej i politisk behandling. Visionen er bl.a. nye faciliteter med bedre oplevelser og formidling af naturen samtidig med, at området beskyttes endnu bedre for fremtiden.

Se den nye plan for Marbæk-området

Veje lukkes for biler

Som et led i planen opdeles området også i definerede zoner til intensiv og ekstensiv benyttelse samt naturbeskyttelse, og trafikken adskilles med flere begrænsninger for motorkøretøjer i Marbæk.

”Planen bygger på den vision for Marbæk 2017, som vi vedtog for et par år siden.

Vi skal både benytte og beskytte naturen, så det er vigtigt at disponere, så vi også passer på den,” siger formand for Plan- og Miljøudvalget, John Snedker (S).

Han understreger, at det dels er en sag, som først lige nu er på vej i politisk behandling, og dels omfatter mange områder, så den også berører flere udvalg, bl.a. Teknik og Miljø samt Børn og Kultur.

”Fase 1 i visionen er udarbejdelse af den plan, som nu ligger for området, og nu skal der så arbejdes videre med en række temaer og nogle bestemte elementer. Vi laver f.eks. konkrete initiativer, så vi får plejet naturen. Det handler også om stisystemer, som er tilgængelige for alle, så vi virkelig kan nyde den her perle,” forklarer John Snedker.

Planen foreslår, at der oprettes/opgraderes tre knudepunkter for de besøgende: Marbækgård skal udvikles til det centrale velkomstcenter (se separat artikel nederst), Myrthuegaard udvikles til det nordlige formidlingscenter for Nationalpark Vadehavet på niveau med Fiskeri- og Søfartsmuseet, og der etableres et nyt knudepunkt ved Sønderhede med bl.a. stor P-plads, toilet og hestetrailerparkering.

Bedre stisystemer

Den nationale Cykelrute 1, Vestkystruten, som i dag går udenom området, føres igennem Marbæk ad Sjelborgvej til Myrthuegaard og videre til Vestkystvejen. Her kommer der engang i fremtiden en dobbeltrettet cykelsti på vestsiden af vejen, som fører videre til de rekreative områder og sommerlandet nord for Varde Å.

Fremover skal de interne stisystemer i Marbæk også hænge bedre sammen, og stierne bliver som udgangspunkt opdelt, så f.eks. fodgængere, ryttere og mountainbike-kørere adskilles.

Der bliver også etableret en ny sti tværs over området ved Esbjerg Golfbane. Den forbinder videre til en eksisterende tunnel under Vestkystvejen, så cyklister kan krydse den stærkt trafikerede vej mere sikkert.

Hvis man skulle undre sig over, at man aldrig har hørt om en tunnel under Vestkystvejen, er det nok fordi, den hidtil har været brugt til primært landbrugstrafik.

Fredeliggørelse for motortrafik er et af fokusområderne i den nye Marbæk-plan. Derfor foreslås det, at vejene yderst langs kysten lukkes for motortrafik, så der kun tillades ærindekørsel til sommerhusene på f.eks. Sjelborggårdsvej og Nordre Skelvej. Det medfører så, at de større stikveje, der går vinkelret mod kysten fremover bliver blinde veje.

Planen taler også om ’Tilgængelighed for alle’ – hvordan hænger det sammen med at lukke veje?

”Det har at gøre med den overordnede disponering. Man skal selvfølgelig nemt kunne komme til Marbæk, men der skal også være nogle områder, hvor der er stille, så man kan nyde naturen og dyrelivet,” forklarer John Snedker.

”Vi skal have noget autentisk natur, der kan nydes på naturens præmisser, og det handler om at skabe en overordnet plan for kørslen og adgangen. Målet er god tilgængelighed samtidig med, at store dele af Marbæk fredeliggøres for motortrafik.”

Tidshorisonten for projektet er nu at sætte gang i fase 2 hurtigst muligt, og den politiske ambition er at realisere hele eller dele af projektet indenfor ’de kommende år.’

Naturrum Marbækgård

Marbækgård opgraderes til det nye, centrale informations- og velkomstcenter ved navn Naturrum Marbækgård.

Det får bl.a. et nyt informationscenter med oplysninger om stier til vandring, ridning og mountainbike samt kajakruter.

Den gamle svinestald udbygges med ny indgang, spisepladser samt en ny udstilling, og der etableres omklædning- og baderum.

Udenfor etableres en naturlegeplads og flere steder på området opstilles kasser med grej og fritidsaktiviteter. De offentlige toiletter ved vandet nedenfor Marbækgård renoveres, der kommer nye bål- og grillpladser samt en overdækket plads til arrangementer med tilhørende bookingsystem. Desuden får området udendørs faciliteter til styrketræning og en base til cykler.

Leder: Naturen kalder

25. maj 2016by Kurt Henriksen with comment off

LEDER – Denne avis burde udgives på genbrugspapir med grønne blade, distribueres af kvidrende brevduer og læses med ryggen op ad et stort, smukt, skyggefuldt træ.

Naturen kalder i forvejen højt og tydeligt her i vores dejlige område. Og nu er der endnu flere fristelser på vej, som burde hive selv den blegeste sofakartoffel op af divanen. Væk fra skærmen og ud for at gå, løbe, cykle, ride, svømme, padle, surfe, sejle eller lave noget endnu sjovere i det grønne. Vi er nogen, der er ved at løbe tør for undskyldninger.

I sidste avis kunne vi fortælle alt om den nye, stort anlagte helhedsplan for Fourfeldt Ådal. Et rigtig skønt område og en lidt overset perle for mange, der ikke bor lige i nabolaget. Men nu skal kommunens største rekreative område løftes ud i lyset med bl.a. bedre stisystemer og nye faciliteter.

I denne avis kan vi så fortælle om to andre store projekter med aktiviteter i naturen. Den helt store nyhed er Bikepark Ådalen. En meget ambitiøs plan for en mountainbike park ved ’Alpe d’Ådalen’, som vi har tilladt os at døbe det kuperede område ved den store kælkebakke i Sædding.

Her kommer nogle spændende mountainbike spor, men halvdelen af budgettet bruges til nye faciliteter som f.eks. bålhuse, der kan bruges af alle, med eller uden knopdæk på cyklen.

Det mest vidunderlige er, at projektet er skabt af frivillige ildsjæle, som ikke har bedt om en eneste kommunal krone. De knokler bare løs med ideen, fordi de ikke kan lade være.

Den anden store naturhistorie er en spændende ny plan for Marbæk-området, der nu skal være endnu mere attraktivt.

Det er vigtigt med den slags fristende tilbud for en aktiv livsstil. En helt dugfrisk rapport fra Idrættens Analyseinstitut viser, at danskerne nu dyrker mindre motion end for fem år siden. Skal vi gætte på, at det hænger sammen med al den tid, vi bruger foran små og store skærme? Den slags kan – også helt bogstaveligt – være spild af liv (undtagen fodbold selvfølgelig).

Så sluk nu og kom afsted. Det kan jo også være for at bygge en smuk træbåd og sejle den ud på vores skønne bugt i godt selskab med hyggelige kammerater fra Hjerting Kanelaug.