Læs bl.a. om:
PROFILEN – Flaskerne blev hans skæbne. Men der er løbet meget andet gennem karrieren end Baldur og Cocio for forretningsmanden Erik Bank Lauridsen.
Han har grundlagt formuen på sodavand og cacaomælk. Siden investeret i en meget bred vifte af virksomheder. Og den nærmeste fremtid gør ham – måske – til ny hotelkonge i Esbjerg.
Han kunne også bare drive den af i sit hus ved Fuengirola og dase komfortabelt med en egenkapital på solsiden af en kvart milliard. Men det ville kede ham.
”Jeg vil gerne se tingene gro. Jeg synes jo også, jeg har en forpligtelse som erhvervsmand. Man skal ikke bare sidde på sin flade røv og nyde det, men fortsat præstere,” siger den 65-årige Erik Bank Lauridsen fra Hjerting.
Han er ellers lige kommet hjem fra 14 dage på Solkysten og har da også sans for at nyde livet og frugterne af mange års hårdt arbejde. Den sympatiske mand er uden tvivl godt selskab i det gode liv med gode venner, som han og hustruen Dorte sætter højt.
Men de er ikke kommet sovende til noget. Hårdt arbejde samt iværksættergenet og evnen til at se nye muligheder er han bogstaveligt talt flasket op med.
Under Besættelsen måtte hans far opgive at rejse kapital til et byggemarked og produktion af køkkenelementer. Så den entreprenante tømrer kastede sig i stedet over brygning af hvidtøl, der siden blev til sodavandsfabrikken Baldur i Esbjerg.
Opflasket med arbejde
”Han havde mange gode ideer. Han var en viljekraftig herre, som godt kunne være lidt hård ved sine omgivelser, men også på en god og humoristisk måde. Men han var også kærlig, og vi havde det godt, selvom vi ikke altid var enige om forretninger. Han vidste, hvad han ville,” lyder skudsmålet fra sønnen, som har arvet faderens sans for åbne øjne og nye muligheder.
Erik var midt i 20-erne, da han vendte tilbage til familievirksomheden efter uddannelse og seks års arbejde som revisor.
”Der var jo ikke råd til at have mig siddende på kontoret, så jeg startede som chauffør. Så det var ud med lastbilen kl. fem om morgenen med sodavand og nogen gange også hjem og hjælpe med produktionen om aftenen. Det var sgu hårdt arbejde,” fortæller Erik Bank Lauridsen.
Dengang foregik distributionen med salgsvogne, der kørte rundt – også til de helt små kunder og private hjem – og sønnen kom, så og spurgte til det hele med friske øjne. Strategien blev ændret fra salgsvogne til afsætning på kontrakt med store kæder som Fakta, Løvbjerg og Brugsen.
En hård skole
”Jeg var nok foregangsmand for det med distributionen, og her var min far og jeg ikke altid helt enige. Det var jo også store investeringer i bl.a. emballage der skulle til, og det var vældig dyrt dengang. Den gamle kunne godt være bange for, om bukserne kunne holde. Men det gik jo, for vi arbejdede hårdt.”
Markedet var også hårdt med bittesmå marginaler og slagtilbud med f.eks. en kasse sodavand til en ti’er.
”Men det er også noget, man lærer af – hele den i opvækst i en branche, hvor man får klø, hvis man ikke gør det ordenligt. Jeg fik et bredt kendskab til produktion og distribution af fast moving consumer goods. Det er noget, jeg sidenhen har haft glæde af.”
Det var en hård skole for den håbefulde søn, som mistede sin bror og kompagnon få år efter, de havde overtaget Baldur. Kurt Bank Lauridsen, der var teknisk uddannet og stod for produktionen, døde i 1980 – ’alt for tidligt’. Men Erik drev familievirksomheden videre til nye højder.
Da de overtog, blev der produceret omkring 5 mio. flasker om året, og da han i 1997 solgte den sidste andel til Albani, blev der tappet 100 mio. flasker sodavand og øl.
Erik Bank Lauridsen stiftede sit holdingselskab, da de første 2/3 af Baldur blev solgt i 1992.
Klik for at se koncernoversigt i stor størrelse (copyright Hjerting Posten).
”Tanken var at sprede aktiviteterne og se, om vi kunne opbygge tre forretningsben: Værdipapirer, ejendomme og aktive erhvervsinvesteringer. Det har hele tiden været min strategi, og den har vi faktisk fulgt lige siden.”
Og investeringerne blev spredt. Også i dén grad. Lige fra IT og ejendomme over produktion af aktuatorer, brillestel og light pommes frites til f.eks. vedvarende energi, eksklusive fødevarer og reparation af forsikringsskadede biler i Polen.
Set fra sidelinjen kan det være svært at se den røde tråd. Men der er i hvert fald én – den menneskelige dimension og relation.
”Det er lysten til at skabe noget sammen med andre,” forklarer Lauridsen selv.
”Jeg lægger stor vægt på, hvordan mennesker er. Jeg vil aldrig kunne drive forretning med nogen, jeg ikke kan lide. Jeg tror simpelthen, at hvis man har det godt sammen, så præsterer man bedre. Det er en af mine grundfilosofier.”
Sønnen Per Bank Lauridsen (t.h.) arbejder i familievirksomheden ligesom datteren Sara, mens Anne Julie læser i Århus.
Hvordan udvælger du investeringsemner?
”Jeg vil gerne have, at folk selv har hånden på kogepladen. Vi behøver ikke være majoritetsaktionærer – vi vil faktisk helst være minoritetsaktionærer. Og vi vil ikke efterlade et hul – der er ikke én eneste, der har tabt en krone på nogle af de investeringer, vi har foretaget.”
Hvad kigger du efter i et nyt projekt?
”Jeg kigger selvfølgelig på projektet, men også på manden. Og så bruger jeg meget mine omgivelser. Mange af de beslutninger, vi har taget gennem årene, er taget hjemme ved køkkenbordet med Dorte som sparringspartner.”
Hvad kigger du på hos manden med ideen?
”Jeg kigger på mandens natur. Det gælder jo for os allesammen i en eller anden udstrækning. At drive forretning er som et ægteskab – man indgår en aftale, og det skal helst kunne holde.”
Sådan var det også, da han i 1993 investerede i IT-virksomheden Systematic. Forløbet ligner både en forelskelse og et særdeles givtigt fornuftsægteskab.
De 25 pct. ejerskab har udviklet sig til koncernens helt store guldæg, siden den daværende direktør for afdøde Varde Bank inviterede Lauridsen med til Aarhus for at kigge på en virksomhed, der manglede kapital.
Guldæg med visioner
”Jeg har ikke en skid forstand på IT, men jeg kunne godt se noget i menneskene bag – specielt hovedaktionær Michael Holm. Hans visioner og tilgang til andre mennesker har jeg været begejstret for lige siden. De er grunden til, at han nu har en virksomhed med 1000 mand.”
Systematic er i dag det største privateejede IT-hus i Danmark og har i år annonceret flere store ordrer, bl.a. en aftale med USA’s militær til en værdi af 1,5 mia. kr.
Det er et ædrueligt gæt, at E. Bank Lauridsen Holding A/S skal sætte endnu flere penge i arbejde de kommende år – alene fra Systematic-indtægterne.
Det bliver dog næppe til en tredje tur med flaskerne. Lauridsen gjorde i 1999 comeback på området ved at købe 2/3 af Esbjerg-ikonet Cocio fra en amerikansk koncern med det lokale IAT Holdning som medejer af resten.
”Jeg savnede jo nok klirren af flasker, selvom det er gået ud under hørelsen undervejs – eller også var det rockmusikken i mine unge dage,” griner han. Forklaring følger.
Godt salg af Cocio
Cocio var nedslidt – både som brand og i produktionen – og fik den helt store tur. En helt ny, toptunet fabrik blev indviet i Kjersing i 2002, hvor Arla overtog halvdelen af ejerskabet.
”Det var ud fra en strategisk betragtning om, at hvis Cocio virkelig skulle udvikle sig, skulle vi have basalt styr på leverancen af mælk. Arla kunne se noget i vores produktionsanlæg og synes, det var en superfabrik. De ville gerne købe sig ind, og så kunne vi også producere Mathilde chokolademælk i flasker og på den måde eliminere en konkurrent,” lyder det pragmatisk om den hurtige exit, der blev fuldbyrdet i 2008, hvor Arla købte resten. På ti år var værdien tidoblet til knap 400 mio. kr.
Nu plejer han sin kærlighed til produktion ved daglige besøg hos datterselskabet Concens, der producerer aktuatorer (små elektro-fættere, der f.eks. driver hæve-sænke borde) og praktisk nok bor i samme bygning som kontoret på Øresundsvej.
Den allernærmeste fremtid skal bruges på en afklaring for projektet Hotel Esbjerg City, hvor bølgerne i den offentlige debat er gået næsten lige så højt som de planlagte 13 etager.
”Jeg kan ikke se, hvorfor Esbjerg ikke skulle være på lige fod med andre byer og være åben overfor udviklingen. Jeg er selvfølgelig ikke tilhænger af højhuse placeret uden logik, men jeg synes helt klart byen skal være visionær og have nogle pejlepunkter,” siger investoren.
Han har hidtil holdt lav profil i debatten, hvor partneren Peter Petersen fra Hjerting Badehotel har været idé- og talsmand.
Petersen er nu trådt ud som investor, men er fortsat rådgiver på projektet, som – måske – snart går i gang.
”Lige nu drejer det sig om at få alle ender bundet sammen, få den endelige byggetilladelse og finde en operatør til driften. Vi skal finde en hotelkæde, der kan tilføre Esbjerg noget nyt – det er visionen. Kan vi ikke finde en tilfredsstillende løsning, så må vi lægge det på hylden,” lyder det dog nøgternt nu – med en dør på klem for andre projekter på grunden.
”Det er ikke ensbetydende med, at vi løber fra nogle aftaler – heller ikke der. Vi har sagt, at vi vil investere i et parkeringshus sammen med kommunen – og vi løber ikke fra vores ord”.
”Men vi håber stadig på det hotel, for vi synes, det er et rigtig godt sted for Esbjerg at have et godt hotel med en fantastisk udsigt fra alle etager.”
Projektet har fyldt meget de sidste tre-fire år – ’alt for meget’. Og der skal ske en afklaring indenfor de næste tre måneder. I givet fald kan man gå i jorden, så snart vejret tillader det til foråret. Investeringsbudgettet på ca. 150 mio. kr. kan man sagtens løfte, men det hele bliver ikke ’smækket på rødt’.
Satser ikke for hårdt
”Vi har selvfølgelig en god egenkapital og en god indtjening, men der skal også mange penge til, hvis det går skævt. Det går godt i Esbjerg i øjeblikket, men det er jo ikke sikkert, at det gør det om et år eller to eller tre. Man er nødt til lave noget, der kan holde.”
Hans personlige fremtid skulle gerne byde på lidt mere fritid til bl.a. huset i Spanien, hvor han og Dorte nyder at lege håndværkere samt interessen for golfspil og gode biler.
”Jeg kan også godt lide god vin og gode venner. Det er fanme dejligt – det er dét, der gør livet værd at leve, og det har vi både herhjemme og i Spanien.”
Og så er der jo lige guitaren, hvor han også spiller med sønnen Per, der har lært det af den gamle. Han spiller helst klassikere fra bl.a. Procol Harum, Eagles og Beatles, men er egentlig for genert til at spille offentligt, påstår han.
Som ung revisorelev spillede Erik Bank Lauridsen bl.a. til halballer, og han spiller nu mest med sønnen Per – her hjemme i vinkælderen.
Som ung revisorelev havde han sjovt nok både Beatles-hår og bijobs ved halballer og anden kalas, hvor han på en aften tjente lige så meget som en uge på kontoret…
Ny generation i gang
Det familiære samspil fungerer også fint på kontoret, hvor generationsskiftet, så småt er i gang. Per og datteren Sara arbejder allerede i kompagniet, mens Anne Julie læser IT og kommunikation i Aarhus.
”Men jeg gør alt, hvad jeg kan, for at narre hende til Esbjerg,” griner faderen, som afslører en bagtanke med koncernens tre forretningsområder:
”Så kan der blive noget til hver, hvis de ikke kan blive enige.”
Hvad driver dig ud af sengen om morgenen – og hvor længe gider du blive ved?
”Det er sgu da Dorte, der skubber mig ud,” griner Erik Bank Lauridsen.
”Jeg havde engang en leverandør, der kaldte os Hr. og Fru Myre – nok fordi han mente, vi var myreflittige dengang. Men jeg gider blive ved, så længe det er sjovt. Den dag, hvor det ikke er det, skal man finde på noget andet.”
Hjerting Posten kunne første gang offentliggøre planerne for en ny vandskibane helt tilbage i august 2015.
VANDSPORT – Det ligner umiddelbart en dårlig nyhed, at Esbjerg Kommunes økonomiudvalg den 23. oktober sagde nej til at give puljestøtte til et nyt vandski-center ved Hostrup. Der er ’for mange ubekendte’ i projektet, som derfor skal afvente en masterplan for hele området, som udarbejdes sammen med regionen.
Men ifølge initiativtagerne er det kun en formalitet som led i processen.
”Det er mere en teknikalitet, for det handler om, at vi har ansøgt om midler til at få lavet en lokalplan for området. Masterplanen, der arbejdes på, har nogle større, overordnede perspektiver, også i forhold til råstofudvinding, og der er vores projekt bare en lillebitte brik,” forklarer Peter Meldgaard Jacobsen fra Hjerting.
Han er primus motor og underskriver af ansøgningen på vegne af Esbjerg Vandski Klub, som gerne vil oprettet et nyt vandskicenter i grusgraven lidt udenfor Hostrup mellem Hjerting og Alslev. Her er dannet en stor sø i grusgraven, hvor der tidligere har været vandskiaktiviteter fra 1996 og to år frem. Nu vil man gerne i gang, når graveaktiviteterne i den del af grusgraven flytter ultimo 2018, og det åbner for nye, ambitiøse planer.
Kabelbane med i plan
Udover vandskibane med diverse hop og hvad der ellers hører til, er der også planer om en kabelbane til bl.a. wakeboard (en slags snowboard på vand) og begyndertræning for vandskiløbere. Kabelbanen kan bedst beskrives som en slags skilift på vand, som den bl.a. kendes fra Hvide Sande og Amager Strandpark.
”Kabelbaner er egentlig ikke noget, vi bruger i de klassiske vandskidiscipliner, men det er rigtigt godt til nybegyndere. Så der er en god synergi – selvfølgelig også i forhold til de faciliteter som omklædning, våddragter m.m., man skal have,” siger Peter Meldgaard Jacobsen.
Synergi i faciliteterne
Kabelbanen kan dermed både bruges som en selvstændig aktivitet for wakeboardere, som fødekanal for nye medlemmer til vandskiklubben og som et generelt løft for centret. Tanken er at lave en såkaldt 2.0 bane, dvs. med to master, som man trækkes frem og tilbage imellem. Den er økonomisk langt mere tilgængelig end de større kabelparker som den i Hvide Sande.
”Den lille model bygger i bund og grund på mobilt udstyr med en mast i hver ende, og der er skudt en del af dem op af rundt omkring i landet. Det koster en investering på omkring 300.000 kr., så det er håndterbart i forhold til måske et par mio. kroner for et fuldt anlæg,” uddyber Peter Meldgaard Jacobsen.
Kan I løfte og drive det i klubregi?
”Ja, det kan vi. Der er jo andre kræfter i området, som gerne vil have sådan en kabelbane. De har bl.a. forsøgt sig i Nysø ved Varde, men løb ind i naturproblemer. Der vil være nogle kræfter, vi kan trække på her, og så bliver det også et bredere projekt at komme alle de steder, vi skal søge penge.”
Planerne rummer også vinterbadning, hvor søen kan byde på iskolde dukkerter – uden saltvand og uden langt tilløb ved lavvande. Ambitionen er at åbne det nye vandsportscenter til 2019-sæsonen.
VANDKAMP – Store problemer med både overfladevand og grundvand i Fourfeld Ådal sætter nu også våde mærker på den kommunale valgkamp.
Problemet med vand – som bogstaveligt talt er stigende – dominerede den første del af debatten på et stort vælgermøde i Sædding Centret 4. oktober med alle de større partiers spidskandidater.
Mødet var arrangeret af Sædding-Fovrfeldt Lokalråd, hvis formand Holger Schrøder bragte emnet op fra start. Med henvisning til en række artikler gennem de sidste par år i nærværende avis efterlyste han mere konkret handling og spurgte ind til, hvad der egentlig sker på området.
Hans indlæg blev fulgt op af Jarl Thiesen fra Fourfeld, som bl.a. påpegede, Fourfeld Bæk trænger alvorligt til oprensning.
”Har vi overhovedet en vedligeholdelsesplan for vores vandløb? Det var allerede et problem i mine drengeår – hvorfor har vi så stadig problemet her i 2017,” spurgte Jarl Thiesen.
Han bor på Buntmagertoften, ned til Fourfeld Ådal, hvor man ikke bare oplever problemer med oversvømmelser ved kraftige regnskyl. Problemet kommer nu også snigende nedefra, hvor man de seneste par år har oplevet stigende grundvand (se artikel i Bolig Posten).
Måske pumpes ud
Grundejerne i området har selv bekostet dræning, som loven foreskriver. Men problemet er, at der ikke er nogen steder at dræne vandet hen, når grundvandet står 30-40 cm under jordoverfladen. Derfor har man bl.a. forespurgt til en overordnet pumpeløsning for generelt at få fjernet noget vand fra området.
”Kommunen og Din Forsyning slås om ansvaret og regningen for eventuelt at pumpe vandet ud,” lød beskyldningen fra Jarl Thiesen, da Hjerting Posten besøgte ham senere hjemme på Buntmagertoften.
Beskyldningen afvises af formanden for Esbjerg Kommunes Plan & Miljø udvalg, John Snedker (S).
”Som myndighed skal vi stille krav til Din Forsyning, og det gør vi. Hvis der er evidens for, at en pumpeløsning vil have en effekt, skal man selvfølgelig arbejde videre med det. Men der er meget stor usikkerhed om, hvilken effekt en pumpeløsning vil have, ligesom der er usikkerhed om årsagen til det forhøjede grundvand,” siger udvalgsformanden.
Ingen interne bølger
Hos Din Forsyning afviser adm. direktør Jesper Frost Rasmussen – der som bekendt er Venstres viceborgmester – også, at forsyning og kommune slås om ansvaret.
”Det kan jeg blankt afvise. Der er ikke nogen krig mellem forsyningsselskab og kommune, men et frugtbart samarbejde om at finde løsninger.”
Er det en fordel eller ulempe, at du har to kasketter på?
”Jeg har to kasketter i mange sammenhænge, men skiller jo tingene ad, så godt jeg kan. Men sådan er det jo som politiker – på nogle områder har man en særlig viden, som ikke skal ligge til last, men selvfølgelig skal udnyttes,” påpeger Jesper Frost Rasmussen.
Ville man forholde sig mere håndfast til hinanden uden dobbeltrollen?
”Nej, det håber jeg absolut ikke. Man har jo også de kommunale tekniske ledere med inde over forsyningen – det har ikke noget at gøre med, om jeg sidder der eller ej. Og selvom vi er et driftsselskab, og kommunen er myndighed, så er vi også hinandens vigtigste samarbejdspartnere. Det gør vi rigtig fint – i modsætning til andre kommuner, hvor man har tendens til at bekrige hinanden lidt mere.”
Lokalrådsformand Holger Schrøder vil følge sagen til dørs.
Sædding-Fovrfeld Lokalråd har nu nedsat en følgegruppe for at ånde politikerne i nakken i håbet om en snarlig løsning for vandproblemerne i Fourfeld Ådal.
”Hensigten er at komme tættere på sagen, både for grundvandsproblemer, manglende oprensning af vandløb og forurening fra overløb,” siger formand for lokalrådet, Holger Schrøder.
”Vi vil helt klart følge sagen til dørs – også inden valget. Hvis vi får skyts nok, vil vi holde et møde med Frost, Snedker og beboerne på Buntmagertoften, inden vi skal i stemmeboksen.”
Læs også leder: ‘Vandgang, ventetid og masser af vilje’
LEDER – Løsningen er kompliceret, men problemet er irriterende enkelt for dem, der bøvler med det: Der er for meget vand i Fourfeld Ådal.
Det bliver ganske enkelt mere og mere påtrængende. Nu handler det ikke bare om vand fra oven, men også fra neden. Grundvandet har været stigende de senere år og uden at være ekspert i hverken hydroteknik eller klimaforandringer, tør man godt vædde en kop vand på, at det bliver værre og værre de kommende år.
I Andelsforeningen Buntmagertoften har man sendt et nødråb til Esbjerg Kommune, som man kan læse mere om her på siden og i Bolig Posten inde i avisen. Foreningen har investeret i dræning af området, men det hjælper ikke meget, når grundvandet står lige
under græsrødderne. Vand løber jo helst nedad.
Svaret fra kommunen handler mest om opremsning af gældende regler, og de er klare som vand: Man skal selv sørge for dræning og afvanding af egen grund.
Men hvorhen? Skal de bære vandet ud i spande? Skal det være alle mod alle – hver grundejer sin voldgrav, hvor problemet pumpes over hækken og ind til naboen?
Her i kommunen har vi den specielle situation, at
vores viceborgmester og kronprins også er direktør for Din Forsyning. Der er mange fordele i, at manden er belastet af teknisk viden, og forhåbentlig er der ingen ulemper. Forhåbentlig betyder det ikke, at ansvar og snitflader mudres til, så kommune og forsyning ikke presser hinanden professionelt – begge veje.
Men spørgsmålet rejses rundt omkring i krogene, og det bedste svar på den skepsis ville være nogle klare og konkrete meldinger: Her er årsagen til problemet og her er, hvad vi har tænkt os at gøre ved det. Og hvis vi ikke har råd, må politikerne mande sig op til at sige dét.
Vi skal nok vare os for at kloge i løsningen. Men det er på høje tid, at nogen begynder at gøre det.
Viljen er der jo – i hvert fald hver gang, vi spørger. Så næste spørgsmål er vel, om evnen nu også er der i forvaltning og forsyning? Eller er det mon det eneste område i den her sag, hvor man er løbet tør?
Læs også artiklen: ‘Vandpresset stiger hos både borgere og politikere’
Læs også artiklen: Beboere ved Fourfeld Ådal døjer nu også med forhøjet grundvand
Næstformand Jarl Thiesen fra Andelsforeningen Buntmagertoften har uden held bedt kommunen svare på, hvor man skal dræne vandet hen.
GRUNDVAND – Det tisregner, da Hjerting Posten besøger Buntmagertoften ved Fourfeld Ådal. Selvfølgelig – og meget symbolsk. Det har det gjort længe, men det er nu ikke kun efterårets regntid, der har skabt problemet med stigende grundvand.
”Det er blevet værre med årene. I går var jeg nede i en krybekælder, hvor der stod to cm vand – for et par år siden var de stort set tørre,” fortæller Jarl Thiesen, næstformand i Andelsboligforeningen Buntmagertoften.
Den består af 13 hyggelige rækkehuse, skønt beliggende lige ud til Fourfeld Ådal, hvor den dejlige natur ligger lige udenfor
havelågen, og råvildtet springer lystigt rundt.
Et stigende problem
Men idyllen har fået slagside. Det stigende grundvand ligger nu kun omkring 40 cm under jordoverfladen. Derfor er der ikke megen effekt af de drænledninger, andelsforeningen selv tidligere har anlagt rundt om husene.
Grundvandet ved Buntmagertoften står kun omkring 40 cm under jordoverfladen, og det gør det svært at dræne området.
”Grundvandet var ellers blevet sænket, da man var i gang med at bygge bassiner ved renseanlægget for omkring tre år siden, men siden er det hævet igen,” siger Jarl Thiesen.
Er grundvandsstanden så ikke bare vendt tilbage til det normale?
”Nej, for det har været helt tørt tidligere. Før i tiden kunne vi f.eks. have gulvtæpper i vores krybekældre, men det er slut nu.”
Rensning af vandløb
Hvad tror I selv, årsagen er til problemet?
”Der kommer mere vand fra yderområderne hertil gennem Fourfeld Bæk – fra både Guldager, Tarp og Hjerting via et sideløb på Guldager Møllebæk. Vandet skal jo ledes et sted hen. Men vi kan ikke rigtigt få nogle tal fra forvaltningen om, hvor meget vand, der kommer ind ude fra yderområderne. Og hvis der ikke bliver renset op, er den jo også gal. Det er en medvirkende faktor, så kloaksystemet skal trække endnu mere,” påpeger Jarl Thiesen.
I et svar fra Esbjerg Kommune skriver sagsbehandleren – bl.a. efter konsultation med Din Forsyning – at der ikke er ’umiddelbart belæg for, at udledning (af overfladevand, red.) til Fovrfeld Å er forøget væsentligt’ i den periode, hvor grundvandet er steget. Endvidere hedder det, at ’efter Esbjerg Kommunes oplysninger er Fourfeld Å vedligeholdt efter de gældende regulativer’. Med andre ord: Der er ikke kommet mere vand, og vandløbene bliver renset, som de skal.
Svuppende gang
Ude i virkeligheden kan man dog konstatere, at jorden svupper i hele området – også langs husene et stykke over og væk fra vandløbene.
Hvad synes I selv, man skal gøre ved det?
”Vi kan jo ikke foreslå andet end pumper. Vi har talt med Din Forsyning, som siger, at eneste metode er at pumpe vandet ud – det kan jo ikke selv løbe væk. Det koster jo, og den regning vil de slet ikke ind på,” lyder Jarl Thiesens
udlægning.
”Men hvor skal vi komme af med vandet? Skal vi selv til at lægge en ekstra ledning ud til bugten, fordi kommunen ikke vil gøre det?”
Beboerne i andelsforeningen forholder sig også skeptisk til, om oprensningen af vandløb i området er i orden – det er den ifølge kommunen.
Adm. direktør Jesper Frost Rasmussen fra Din Forsyning har stor forståelse for beboernes frustration, men er bundet af de stramme regler på området.
”Kommune og forsyning må ikke afhjælpe grundvandssænkning på privat grund – det må fællesskabet ikke betale for. Det bedste råd er, at de tager fat i en rådgivende ingeniør eller andre konsulenter med ekspertise på område. Det koster selvfølgelig lidt, men det er altså desværre ikke noget, som hverken kommune eller forsyning må gå ind og betale for,” fastslår Jesper Frost Rasmussen.
Kan man overhovedet pumpe vandet væk?
”Det er dét, en rådgiver skal afklare – det kan da være en udfordring, hvis det hele er meget vådt.”
Er oprensningen af vandløbene forsømt?
”Nu er jeg jo ikke fagmand på det felt, men jeg vil gerne udtale mig som politiker. Esbjerg Kommune vedligeholder jo ud fra gældende regulativer, men i forhold til f.eks. Kongeåen kan jeg se, at der er forskel på standarden til f.eks. Vejen Kommune. Det har godt nok været et meget vådt efterår, men når både landbrug og beboelser står under vand, bør vi måske give det en tur over knæet for at se, om vi skal håndtere det anderledes.”
Læs også artiklen: ‘Vandpresset stiger hos både borgere og politikere’
Læs også vores leder: ‘Vandgang, ventetid og masser af vilje’
KLIMASIKRING – Vandet kommer, og det kommer kraftigere og kraftigere. Det kan de fleste eksperter og regnmålere blive enige om, og derfor indgår klimasikring også som en naturlig del af nye udstykninger.
Det gælder f.eks. også i det nye kvarter, der i rask tempo skyder op langs Sjelborgvej i den nordlige ende af Hjerting. Her graves og bygges på livet løs – nu også med nogle store huller i jorden, som skal rumme store regnvandsbassiner.
”Der er jo en terrænforskel, hvor det så at sige ’vender bagud’ nogle steder, og der er jo ikke nogen recipient (vandløb, der modtager vandet, red.) derude. Derfor fik vi lavet en mere specifik analyse af jordbundsforholdene, hvor vi fandt noget sandbund med mulighed for nedsivning af vandet,” siger projektleder Kenneth Nybo Pedersen fra Din Forsyning.
Derfor er man nu i gang med at etablere to store bassiner – et forbassin og et nedsivningsområde.
I det yderste hjørne ud mod Hjerting Landevej placeres det store nedsivningsområde, der er gravet ud til her.
Forbassinet bliver tætnet med bentonit, og her vil stå vand permanent, så beboerne også kan glæde sig over de rekreative værdier af en lille sø.
I nye bebyggelser som her har man chancen for at tænke klimasikring ind fra start og forberede sig på, hvor vandet skal løbe hen, når det kommer – også ved de helt kraftige skybrud, der sætter de normale systemer under voldsomt pres.
Styret oversvømmelse
”Vi har dimensioneret det så kan det kan klare sig uden overløb, bortset fra en ’100 års hændelse’. Og der er lagt nogle sikkerhedsfaktorer ind, som opererer med, at der hver femte år kan forventes vand på terræn. Så render vandet jo på vejen, og der er lavet nogle lavninger i området, så det holdes væk fra husene og ikke finder sine egne veje,” forklarer Kenneth Nybo Pedersen.
I de nye kvarterer bliver der selvfølgelig lavet kloakseparering fra start – det vil sige, at regnvand og spildevand adskilles, så man ikke behøver at bruge kapacitet i kloaknet og på renseanlæg til at køre rent vand gennem systemet.
Et helt vandsystem
Som udgangspunkt nedsiver man vandet lokalt, hvor det er den bedste løsning, mens afledning via et vandløb også sikrer en ’overløbsventil’.
”Men der skal så også regnvandsbassiner til, så der foregår en vis biologisk rensning, og det hele ikke løber ud i vandløbet på én gang ved skybrud. Det er jo nogle af de løsninger vi arbejder med,” siger Kenneth Nybo Pedersen.
På længere sigt er tanken et sammenhængende vandsystem, som senere skal føres i et rør under Hjerting Landevej og forbindes til bassiner langs de næste etaper i nye udstykninger på den anden side af vejen. Det hele skal så forbindes med Guldager Møllebæk, så vandet ved voldsomme regnperioder kan løbe via bækken og ud til Ho Bugt.
Ingen fiskesø
Man skal dog ikke satse på at komme ud med net eller fiskestang for at få en fisk på krogen i de nye regnvandsbassiner. Der forventes ikke at komme fisk i bassinerne – heller ikke når systemet engang forbindes med Guldager Møllebæk – for dele af det vil være tørlagt i sommerperioden.
Illustrationer: GPP Arkitekter
SENIORBY – Et dejligt naturområde ned til Fourfeld Ådal ved Krebsestien i Gjesing bliver rammen om en ny og ambitiøs seniorby. Esbjerg Kommune vil skabe intet mindre end fremtidens seniorby, som både skal give mere livskvalitet og en mere effektiv og moderne drift af det nye plejecenter, der bliver ’fyrtårn’ i projektet.
Menneskelig skala
GPP Arkitekter A/S med kontorer i Aarhus og København vandt arkitektkonkurrencen med sit forslag til dispositionsplan og de skitseudkast, der ses her på siderne.
“Forslaget bygger på at udføre projektet i en menneskelig skala. Vi har taget de små huset på stedet og hevet i dem, så de er blevet højere. Så er det stadig små huse, med hver deres egen identitet, men blot højere. Stedet skal syde af hjemlighed, og menneskelighed,” forklarer partner og arkitekt Carsten Gjørtz fra GPP Arkitekter.
“Fremtidens ældreby skal appellere til sanserne – der skal være noget nært, noget varmt, noget rart, og så skal der være plads til forskellighed. Vi er individuelle sammen – en kombination af 70ernes kollektiver og nutidens rum for individet,” som han udtrykker det.Arkitekterne har – udover det æstetiske og sanselige – selvfølgelig også skulle forholde sig til alle de praktiske behov i et plejecenter med ældre og demente.
Trygt og overskueligt
“Det er et hjem, men også et sted med en enkel og klar logistik. Det hjælper de ældre med at få en tryg og overskuelig hverdag, men også personalet, der skal arbejde på stedet skal have optimale vilkår. Og så er der rum for, at frivillige, pårørende og personalet kan interagere i et fællesskab,” påpeger Carsten Gjørtz.
“Og det skal være sjovt at bo her. Man må gerne kunne leve og ikke bare overleve. Så der er skabt rum for et godt og trygt liv.”
GPP Arkitekternes projekt overbeviste et enigt bedømmelsesudvalg om, at tankerne var i tråd med kommunens visioner for Krebsekvarteret.
”Vi vil bringe seniorerne tættere sammen og få noget bedre samskabelse. Vi vil gøre op med ensomhed og få noget mere fællesskab,” siger Arne Nikolajsen, direktør for Sundhed & Omsorg i Esbjerg Kommune om de overordnede visioner for Krebsekvarteret.
”Det gælder også vores demente, så de kan færdes mere frit og få alle sanser stimuleret og være en del af samfundet. De kan gå ude i fredsskoven, gå rundt og kigge i området og være i cafeen. Vi prøver at åbne det, så hele samfundet kan mødes. Før har vi kaldt det servicearealet – her kalder vi det forsamlingshuset,” forklarer han som eksempel på den nye tankegang.
Samlingspunkt med liv
Det nye, åbne miljø skal være mere inkluderende for mennesker med demens ved at lade borgere fra nærområdet benytte centrets faciliteter. Plejecentret får plads til omkring 100 beboere, der kommer topmoderne træningsfaciliteter og en stor café, der også skal danne ramme om f.eks. forskellige aktiviteter og foredrag.
”Forsamlingshus-tankegangen skal skabe liv på centret og omkring de borgere, der bor her, samt udnytte bygningsfaciliteterne bedre henover dagen. Bygningsmæssigt vil det selvfølgelig være sikret og udnytte de sidste nye velfærdsteknologier. Det skal sikre, at beboere med demens ikke forlader området – ikke ved hjælp af store hegn, men med teknologiske løsninger,” understreger Arne Nikolajsen.
På tegningen her ses til venste og højre (nord og syd) for selve plejecentret de to storparceller med i alt ca. 80 seniorboliger.
Nord og syd for Krebsehusene, som selve plejecentret kaldes, bliver der udbudt to storparceller på i alt 10-12.000 kvm. Her skal bygges almindelige seniorboliger der i planen beskrives som ’sammenhængende rum og gaderumsskabende gårdrum bebyggelser’. Disse ejendomme skal være højst i den østlige ende mod Grønlandsparken og lavest mod vest ud mod fredsskoven og det åbne landskab.
”Vi regner med, at der kan være omkring 80 seniorboliger, og indtil nu er det ikke afgjort, hvordan de skal fordeles,” oplyser Arne Nikolajsen.
VALGKAMP – Det er tid til en ny start – og en ny borgmester, om vælgerne vil. Sådan lyder den markante udmelding fra byrådspolitiker Henrik Vallø, stifter af og spidskandidat for den nye Borgerlisten, der stiller op til kommunalvalget 21. november.
Meldingen er ekstra pikant, fordi Borgerlisten har indgået valgforbund med bl.a. Venstre og lavet en aftale om at pege på kandidaten fra den liste, der får flest stemmer.
Aftalen står man ved. Men man ser gerne, at vælgerne går efter både et magt- og systemskifte på valgdagen.
”Vi synes, der er alt for mange steder, hvor pilene peger i den forkerte retning. For os er det vigtigt, at politikere og forvaltninger er til for borgerne.
Vi vil rigtigt gerne have, at borgerne høres, inden man træffer væsentlige beslutninger,” lyder Henrik Valløs forklaring på noget af det, han synes, der er galt i lokalstyret.
”Når vi har høringer, kommer der jo svar ind, og jeg synes ofte, at man fra forvaltningen siger: Ja-ja – men vi gør, som vi har bestemt. Jeg synes, det er vigtigt, at det er politikerne, der sætter rammerne og ikke embedsfolk. Vi ser for ofte, at det er dem, der har for stor magt.”
Hjerting Postens læsere kunne allerede 29. marts i år læse om Valløs ambitioner med sin nye Borgerlisten i et stort Profilen-portræt – klik på billedet for at læse artiklen.
Henrik Vallø nævner som eksempel den kraftige debat om højt byggeri på Museumspladsen ved hovedbiblioteket.
”Så retter man en lille smule til, men det er jo ingenting. Man lytter ikke til borgerne, for de siger reelt:
Vi ønsker ikke byggeri der. Og Museumspladsen er jo ikke udpeget til højt byggeri. Men fordi en boligforening gerne vil bygge og skal have økonomi i det, så skal der bygges ni etager lige pludselig,” påpeger Henrik Vallø.
”Derfor vil vi gerne have ansat en visionær byplanlægger eller en stadsarkitekt – det kunne være én og samme person. Der mangler simpelthen hen en overordnet plan for, hvordan Esbjerg skal udvikle sig de næste 25 år,” mener han.
”Der er for mange hovsa-løsninger, der er poppet op. Vi bygger og bygger, og det er fint nok, men der mangler en rød tråd.”
Højhuse på må og få
Men vi har jo både by- og kommuneplaner?
”Ja – men det sjove er, at hvis man så spørger til højt byggeri, står der, at man ’har udpeget’ nogle områder i midtbyen. Men hvem har udpeget dem? Det har forvaltningen, men på hvilken baggrund? Har man analyseret det,” spørger Henrik Vallø og giver selv svaret:
”Nej, det har man ikke – man har bare udpeget på må og få. Først når man laver en lokalplan, bliver der analyseret – men det er da den omvendte rækkefølge. Og det giver frustrationer – det kan jeg høre blandt borgerne”.
Er du reel borgmesterkandidat i et valgforbund?
”Det er jeg jo. For det jo nu en gang vælgerne, der bestemmer.”
Hvad får man med dig som borgmester?
”Man får en stærkt engageret og erfaren mand i spidsen.”
KREATIVITET – Galleri Jon i Hjerting har nu lanceret et nyt, åbent keramikværksted. Her kan alle komme lige ind fra gaden og slippe kreativiteten løs med udsmykning af keramik.
En hel reol med jomfrueligt hvide keramikting står klar til at blive udvalgt og udsmykket med folks eget design og farvevalg.
”Det er et sted, hvor man kan komme ind og male – ikke et kursus, men et åbent værksted for alle, hvor vi så kan give nogle gode råd,” forklarer indehaver Tina Asmussen fra Galleri Jon.
Værkstedet har tyvstartet i efterårsferien, men fremover bliver det et tilbud hver fredag og lørdag i galleriets åbningstid eller efter aftale.
Når værket er malet færdigt, afleverer man det til den afsluttende glasering og brænding i ovnen på galleriet, hvor man kan hente det efter en uges tid.
Alle kan være med
”Man kommer ind, vælger en ting og så sætter man sig ned og maler. Det er godt for fordybelsen og fantasien. Men det kan også bruges til venindetræf, polterabend eller andet – alle kan finde ud af det,” understreger Tina Asmussen.
Og der er god gang i penslerne hos kreative sjæle i alle aldre, da Hjerting Posten kigger forbi.
”Der findes lignende værksteder i f.eks. Aalborg og København, hvor også mange unge – måske studerende – slapper af med det. Der findes så mange dygtige mennesker, som kan lave noget smadderflot. Det bliver meget flottere, end man selv regner med, og bagefter kan keramikken bruges i husholdningen, som gave eller som pynteting,” foreslår den kreative indehaver.
Butikken kører videre
Tina Asmussen understreger, at butikken med tøj, gaver og brugskunst stadig er i fuldt vigør og fortsætter uændret.
”Nu er der bare kommet en ny mulighed for at komme ud til en aktivitet, som ikke er dyrere end en biografbillet. Og med tiden vil jeg også selv udtrykke mig på keramik udover mine malerier på lærred,” fortæller Tina Asmussen.
