Beboere ved Fourfeld Ådal døjer nu også med forhøjet grundvand

Næstformand Jarl Thiesen fra Andelsforeningen Buntmagertoften har uden held  bedt kommunen svare på, hvor man skal dræne vandet hen.

GRUNDVAND – Det tisregner, da Hjerting Posten besøger Buntmagertoften ved Fourfeld Ådal. Selvfølgelig – og meget symbolsk. Det har det gjort længe, men det er nu ikke kun efterårets regntid, der har skabt problemet med stigende grundvand.

”Det er blevet værre med årene. I går var jeg nede i en krybekælder, hvor der stod to cm vand – for et par år siden var de stort set tørre,” fortæller Jarl Thiesen, næstformand i Andelsboligforeningen Buntmagertoften.

Den består af 13 hyggelige rækkehuse, skønt beliggende lige ud til Fourfeld Ådal, hvor den dejlige natur ligger lige udenfor
havelågen, og råvildtet springer lystigt rundt.

Et stigende problem

Men idyllen har fået slagside. Det stigende grundvand ligger nu kun omkring 40 cm under jordoverfladen. Derfor er der ikke megen effekt af de drænledninger, andelsforeningen selv tidligere har anlagt rundt om husene.

Grundvandet ved Buntmagertoften står kun omkring 40 cm under jordoverfladen, og det gør det svært at dræne området.

”Grundvandet var ellers blevet sænket, da man var i gang med at bygge bassiner ved renseanlægget for omkring tre år siden, men siden er det hævet igen,” siger Jarl Thiesen.

Er grundvandsstanden så ikke bare vendt tilbage til det normale?

”Nej, for det har været helt tørt tidligere. Før i tiden kunne vi f.eks. have gulvtæpper i vores krybekældre, men det er slut nu.”

Rensning af vandløb

Hvad tror I selv, årsagen er til problemet?

”Der kommer mere vand fra yderområderne hertil gennem Fourfeld Bæk – fra både Guldager,  Tarp og Hjerting via et sideløb på Guldager Møllebæk. Vandet skal jo ledes et sted hen. Men vi kan ikke rigtigt få nogle tal fra forvaltningen om, hvor meget vand, der kommer ind ude fra yderområderne. Og hvis der ikke bliver renset op, er den jo også gal. Det er en medvirkende faktor, så kloaksystemet skal trække endnu mere,” påpeger Jarl Thiesen.

I et svar fra Esbjerg Kommune skriver sagsbehandleren – bl.a. efter konsultation med Din Forsyning – at der ikke er ’umiddelbart belæg for, at udledning (af overfladevand, red.) til Fovrfeld Å er forøget væsentligt’ i den periode, hvor grundvandet er steget. Endvidere hedder det, at ’efter Esbjerg Kommunes oplysninger er Fourfeld Å vedligeholdt efter de gældende regulativer’. Med andre ord: Der er ikke kommet mere vand, og vandløbene bliver renset, som de skal.

Svuppende gang

Ude i virkeligheden kan man dog konstatere, at jorden svupper i hele området – også langs husene et stykke over og væk fra vandløbene.

Hvad synes I selv, man skal gøre ved det?

”Vi kan jo ikke foreslå andet end pumper. Vi har talt med Din Forsyning, som siger, at eneste metode er at pumpe vandet ud – det kan jo ikke selv løbe væk. Det koster jo, og den regning vil de slet ikke ind på,” lyder Jarl Thiesens
udlægning.

”Men hvor skal vi komme af med vandet? Skal vi selv til at lægge en ekstra ledning ud til bugten, fordi kommunen ikke vil gøre det?”

Beboerne i andelsforeningen forholder sig også skeptisk til, om oprensningen af vandløb i området er i orden – det er den ifølge kommunen.

Din Forsyning må ikke hjælpe

Adm. direktør Jesper Frost Rasmussen fra Din Forsyning har stor forståelse for beboernes frustration, men er bundet af de stramme regler på området.

”Kommune og forsyning må ikke afhjælpe grundvandssænkning på privat grund – det må fællesskabet ikke betale for. Det bedste råd er, at de tager fat i en rådgivende ingeniør eller andre konsulenter med ekspertise på område. Det koster selvfølgelig lidt, men det er altså desværre ikke noget, som hverken kommune eller forsyning må gå ind og betale for,” fastslår Jesper Frost Rasmussen.

Kan man overhovedet pumpe vandet væk?

”Det er dét, en rådgiver skal afklare – det kan da være en udfordring, hvis det hele er meget vådt.”

Er oprensningen af vandløbene forsømt?

”Nu er jeg jo ikke fagmand på det felt, men jeg vil gerne udtale mig som politiker. Esbjerg Kommune vedligeholder jo ud fra gældende regulativer, men i forhold til f.eks. Kongeåen kan jeg se, at der er forskel på standarden til f.eks. Vejen Kommune. Det har godt nok været et meget vådt efterår, men når både landbrug og beboelser står under vand, bør vi måske give det en tur over knæet for at se, om vi skal håndtere det anderledes.”

Læs også artiklen: ‘Vandpresset stiger hos både borgere og politikere’

Læs også vores leder: ‘Vandgang, ventetid og masser af vilje’

Relaterede artikler

Top