Manden i midten går efter magten

Hele artiklen i PDF-format

PROFILEN – Han har lige fået bladet ’Danske Kommuner’ i postkassen samme morgen med et godt spørgsmål: ’Hvorfor gider du?’

Sådan lyder overskriften i en artikel om byrådskandidater, fortæller Henrik Vallø, byrådsmedlem, løsgænger og stifter af den nye Borgerlisten.

65 år gammel, normalt begavet og noget på bogen. Så hvorfor gider han selv en tur mere i manegen?

”Det kan jeg såmænd også spørge mig selv om en gang imellem – men ikke ret længe ad gangen. Jeg synes jo, det er sjovt at være med til at gøre en forskel i stedet for at sidde og brokke sig i sofaen,” forklarer Henrik Vallø.

Det hænger nok også sammen med, at efterårets kommunalvalg tegner mere spændende end længe, når bykongen Søtrup abdicerer. En fyldig krone falder i den lokalpolitiske skov og giver mere lys og luft til ­andre, der har levet i skyggen. Hans egen kandidat skal nå at folde spirerne ud, og flere andre stræber nu mod toppen.

Herunder Henrik Vallø, for spidskandidaten for Borgerlisten rækker – selvfølgelig – også ud efter borgmesterkæden.

Men historien kunne være endt et helt andet sted. For ’københavneren’ – hans sprogtone fornægter sig ikke – er i virkeligheden en bonderøv.

Henrik Vallø er født og opvokset på en gård ved Glumsø på Ringsted-kanten, lige midt på Sjælland, hvor hans far var landmand i mange år, og moderen arbejdede på kontor.

Faderen kom ind i minkbranchen og blev senere bestyrer på dengang Danmarks største minkfarm ved Sorø. Det førte til et job som bestyrer på Fox Minkfarm på Darumvej, ejet af Erik Wiberg Jørgensen, og hele familien rykkede til Esbjerg.

Så Henrik fra Sjælland startede på Gammelby Skole i en alder af 12 år.

”Det er aldrig sjovt at flytte skole i den alder, selvom det var en dejlig skole, jeg var rigtig glad for. Men det var en stor omvæltning. Der var nogle af de ansatte på minkfarmen, jeg ikke kunne forstå, men det lærer man jo hurtigt i den alder,” husker Henrik Vallø.

Han havde måske allerede dengang evnen til at snakke med alle. En evne, der siden skulle komme ham til gode som politimand og politiker.

”Jeg har aldrig rigtig oplevet at blive drillet med at være ’københavner’. Men der er selvfølgelig nok nogen, der kan høre det – en anelse…,” lyder det med hans vanlige glimt i øjet.

Han blev naturligt nok også involveret i minkene og var en kort overgang fastansat på farmen. Ejeren tilbød ham at komme til en farm i Canada, og det blev overvejet. Minkene havde tag i ham – og omvendt.

”Man glemmer aldrig det tag på dyrene – jeg ville kunne gå ud og fange en mink lige nu, hvis det skulle være. Jeg kunne sagtens være blevet minkfarmer.”

Men efter en læreplads som lager- og kontoreelev hos Bosch Autoelektro og et år som soldat i Skrydstrup – hvor han også kom i militærpolitiet – var det politiuddannelsen, der trak.

Barsk start i tjenesten

Den 1. november 1975 startede han på politiskolen. Og kort inde i første udstationering oplevede han som helt grøn aspirant den barske side af jobbet.

”Jeg havde aldrig set et dødt menneske, da jeg startede i politiet – den første jeg så, var en syvårig dreng, der var blevet dræbt af toget. Det var hårdt. Men underretningen bagefter til den enlige mor var meget, meget værre. Jeg har tænkt på mange gange siden, at når man har uniform på, er man – jeg vil ikke sige en anden – men man har en anden autoritet og rolle. Jeg er ellers ret blød – især når det kommer tæt på. Men jeg har siden stået i masser af tilfælde helt alene ude ved alvorlige færdselsuheld med hel- og halvdøde, hvor der skulle træffes beslutninger i en fart.”

Henrik Vallø har et både roligt og muntert gemyt. Gennem 36 år i tjenesten har han aldrig slået med sin stav eller løsnet et skud.

”Jeg har altid haft et godt snakketøj. Og det er vigtigt, at man som betjent kan tale med alle og tale dem lidt ned.”

Der er da også mere rar panserbasse end hårdkogt strømer over Henrik Vallø. Selvom han faktisk blev uddannet livvagt i starten af 80-erne. Her bed et mantra fra uddannelsen sig fast i hans bevidsthed.

”Vi havde en instruktør, som altid sagde: ’Stilen, mine herrer!’ Og med dét mente han at kunne bevare stilen i en presset situation og lade som om, man havde styr på tingene. Det har jeg aldrig glemt. Og det har jeg tænkt over mange gange i pressede situationer, hvor man måske mister lidt af herredømmet over dét, man er i gang med.”

Kan du bruge det generelt?

”Ja, for som livvagt lærer man jo endnu mere at gebærde sig blandt mennesker. Lærer at være diskret, tale med alle og være meget opmærksom på, hvad der foregår omkring én. TV-serien ’Livvagterne’ var faktisk meget rammende – bortset fra, at alt det kedelige i jobbet manglede.”

Det var dog trafik og to hjul, der kom til at definere hans politikarriere, som – lidt atypisk – ikke har budt på mange år hos ordens-
politiet. Vallø greb mulighederne og var motorcykel-
betjent fra 1983 og til 1995.

”De 12 år har nok været min bedste og mest frie tid i politiet. Dengang kunne man jo møde kl. 7 om morgenen, og hvis der ikke var specielle opgaver, kørte man ud i samfundet. Det er noget af det, der mangler i dag, og det kan ærgre mig. Jeg ved præcist, hvad det betyder med et synligt politikøretøj ude i trafikken.”

Han gav også offentligt udtryk for sine holdninger til trafik og tilhørende lokalpolitik – ikke mindst efter han i 1995 blev leder af Rigspolitiets Færdselsafdeling i Esbjerg. Det førte ham ind i politik.

”Nogen synes, jeg blandede mig i nogle ting i byen, og så kunne jeg lige så godt stille op, mente de. Derfor blev det Venstre, men det kunne sådan set have været alt muligt andet.
Jeg havde ikke tænkt så over meget over det partipolitiske.”

Han blev valgt til byrådet i 1997 og næstformand for socialudvalget. Han følte sig dog mere socialt bevidst end sit parti, så han forlod Venstre i 2002.

”Jeg havde fået flest stemmer efter Søtrup ved valget i 2001. Og jeg tror egentlig, det passede ham godt, at jeg skiftede til de konservative,” lyder Valløs vurdering i dag.

Et halvt års tid prøvede han som løsgænger at være tungen på vækstskålen – ’så blev jeg jo voldsomt interessant’ – inden han skiftede til Konservative. Den følgende periode stillede han ikke op, men satsede på Folketinget og var tæt på at blive valgt.

I 2009 blev han valgt til byrådet igen og har siden været formand for socialudvalget – nu som løsgænger efter bruddet med Konservative i november.

Den lidet pressesky politiker fik bl.a. skyld for ikke at være synlig nok.

”I min verden er det fordi, de ville noget andet. Der er støbt nogle kugler i det her fra anden side. Det var surt nogle dage – så var det overstået.”

Vallø er – og vil – videre.

”Jeg kom til den konklusion, at jeg stod stærkest ved at lave mit eget. Så sprang man heller ikke rundt i manegen. Jeg var trods alt 13 år hos de konservative, og partihopperi synes jeg grundlæggende ikke om. Så jeg synes, det her snit er mere rent.”

Han har aldrig været bange for at prøve noget helt nyt.
Som dengang han købte butikken Nanny V  – der solgte damelingeri – ved siden af arbejdet i politiet.

”Jeg har aldrig selv gået i butikken. Men jeg har altid været lidt på tæerne, hvis der var noget, man kunne handle med. Vi har nok også flyttet lidt mere end de fleste, fordi jeg altid har kunnet lide at handle. Nogle gange er Lena kommet hjem om aftenen, og så havde vi ingen  bil, fordi jeg var kommet til at sælge den,” lyder tilståelsen.

Hustruen Lena er selvstændig med frisørsalonen Vallø Hårpleje på Storegade, og de har en datter og tre børnebørn. Henrik Vallø er ’kulret med børn’.

Og ellers går hans korte fritid med at løbe en tur i ådalen ved huset på Eriksensvej i Fourfeld. Hvis han ikke bliver valgt, risikerer omgivelserne nok også flere stenskulpturer, for han har taget nogle kurser i stenhuggeri et par vintre.

Da vi mødes, er navnet Borgerlisten endnu ikke på plads, for ikke at tale om medkandidater og mærkesager. Men det er
bl.a. noget med sund fornuft, smidigere sagsbehandling, inklusion af hele kommunen – også Ribe og Bramming rent mentalt – og så selvfølgelig det sociale område.

”Folk ved nogenlunde, hvad jeg står for gennem mange år i det her game, og jeg vil jo nok komme til at ligge sådan i midten af byrådet. Jeg er jo en socialkonservativ fætter, og det bliver der ikke sådan lavet meget om på,” fastslår Henrik Vallø.

Bliver du Esbjergs næste borgmester?

”Det kan man jo ikke vide. Men hvis muligheden skulle være der, så vil jeg selvfølgelig synes, at det ville være fantastisk.”

Relaterede artikler

Top